Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol Del 1: Regler og rammer (indhold, struktur tilrettelæggelse m.v.)

Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol Del 1: Regler og rammer (indhold, struktur tilrettelæggelse m.v.) 1 Fællesdel/institutionsdel af studieordningen *... 4 1.1 Præsentation af studieordningen... 4 2 Formål og mål med læreruddannelsen... 5 3 Uddannelsesdidaktiske principper... 6 4 Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse... 7 5 Uddannelsens indhold... 9 5.1 Lærerens grundfaglighed... 9 5.2 Praktik... 9 5.3 Professionsbachelorprojekt... 13 5.4 Professionsbachelorprojekt og praktik... 13 5.5 Undervisningsfag... 14 5.6 Valgmoduler... 14 5.7 Frivillige kurser... 14 5.8 Tværprofessionelt samarbejde... 15 5.9 Internationale aktiviteter... 15 5.10 Talentforløb... 16 6 Udbud og valg af undervisningsfag og valgmoduler... 17 6.1 Skift mellem undervisningsfag og valgmoduler... 18 6.2 Begrænsninger i adgang (for mange, eller for for få)... 18 7 Adgangsforudsætninger... 19 7.1 Adgangsforudsætninger til undervisningsfag... 19 7.2 Adgangsforudsætninger til valgmoduler... 20 7.3 Dispensation for adgangsforudsætninger... 20 8 Undervisning, læring og deltagelse studieaktivitetsformer... 21 8.1 Studieaktivitetsmodel... 21 8.2 Deltagelsespligt... 23 8.3 Mødepligt... 23 8.4 Manglende opfyldelse af deltagelsespligt... 23 1

9 Evaluering og prøver... 25 9.1 Modulevalueringer... 25 9.2 Adgang til afsluttende kompetencemålsprøver... 25 10 Meritlæreruddannelsen... 26 11 Merit for fag, moduler og praktik... 27 12 Studie- og karrierevejledning... 27 13 Mentorordning... 27 14 Pædagogisk mediecenter... 28 15 Andre bestemmelser... 28 15.1 Informationspligt... 28 15.2 Manglende studieaktivitet og ophør fra uddannelsen... 29 15.3 Bortvisning fra uddannelsen... 29 15.4 Dispensation og særlige prøvevilkår... 29 15.5 Særligt tilrettelagte studieforløb... 29 15.6 Orlov... 29 15.7 Overflytning... 30 16 Prøver i læreruddannelsen *... 31 16.1 Regelgrundlag *... 31 16.2 Oversigt over bedømmelser i uddannelsen *... 31 16.3 Prøveformer i studieordningens fællesdel *... 31 16.4 Individuel eller gruppeprøve og ikke selvstændig bedømmelse *... 31 16.5 Eksamenssprog *... 32 16.6 Hjælpemidler *... 32 16.7 Særlige prøvevilkår *... 32 16.8 Anonymitet og fortrolighed *... 33 17 Deltagelsespligt og mødepligt *... 33 17.1 Konsekvenser af manglende overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for gennemførelse af moduler og adgangen til prøve *... 33 17.2 Mødepligt *... 33 18 Tilmelding til prøver *... 34 19 Sygeprøve *... 34 20 Eksamenssnyd *... 34 2

20.1 Brug af egne og andres arbejde - plagiat *... 35 20.2 Foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen *... 35 20.3 Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven *... 35 20.4 Proces ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering *... 35 20.5 Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven *... 36 21 Klage *... 36 21.1 Klager over eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen *... 36 21.2 Anke *... 37 21.3 Klage over retlige forhold *... 38 22 Kompetencemålsprøver *... 38 22.1 Kompetencemål *... 38 22.2 Placering af prøverne i uddannelsesforløbet *... 38 22.3 Gruppestørrelse, eksaminationstider og sideantal i skriftlige arbejder ved gruppeprøver *... 39 22.4 Definition af en normalside *... 39 22.5 Skriftlige arbejder *... 40 3

1 Fællesdel/institutionsdel af studieordningen * Studieordningen for læreruddannelsen består af to dele: 1. Studieordningens fællesdel udarbejdet i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at udbyde uddannelsen, og som indeholder regler om følgende: Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse. Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III. Krav til udformning af professionsbachelorprojektet. 2. Studieordningens institutionsdel udarbejdet af den enkelte professionshøjskole, og som indeholder regler om læreruddannelsen lokalt. 1.1 Præsentation af studieordningen Studieordningen er det juridiske grundlag for læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol og anvendes af studerende, undervisere, ledelse, administration og eksterne samarbejdspartnere (censorer, praktikskoler m.fl.). Studieordningen tager sit afsæt i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LBK nr. 467 af 08/05/2013), uddannelsesbekendtgørelsen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, (BEK nr. 231 af 08/08/2013), samt den til enhver tid gældende eksamensbekendtgørelse. Hvor intet andet er angivet i nedenstående henvises til uddannelsesbekendtgørelsen. Studieordningen er gældende for studieåret 2014/15 for studerende optaget i 2013 og 2014. Studieordningen består af 2 dele jf. bek. 22 & 23, Del 1: Regler og rammer (indhold, struktur, tilrettelæggelse m.v.) Indeholder de lokalt bestemte regler og rammer for uddannelsen (institutionsdel) samt de nationalt bestemte regler vedrørende de afsluttende prøver (fællesdel) Del 2: Modulbeskrivelser Indeholder alle uddannelsens moduler udarbejdet lokalt (institutionsdel) samt de nationale beskrivelser af prøveformer for de afsluttende kompetencemålsprøver (fællesdel). Afsnit der er nationalt udarbejdet (fællesdel) vil være markeret med * i overskriften. 4

2 Formål og mål med læreruddannelsen Læreruddannelsen er en professionsuddannelse og hører som sådan under Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser (LBK nr. 882 af 08/08/2011). Formålet med professionsuddannelser er formuleret således: 3. Professionsbacheloruddannelser skal give de uddannede viden om og forståelse af fagområdernes praksis, anvendt teori og metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere og vurdere problemstillinger. Uddannelserne skal endvidere skabe grundlag for selvstændig refleksion over fagområdernes sammenhæng med udviklingsbaseret viden og erhvervsfunktioner. Stk. 2. Uddannelserne skal kvalificere de uddannede til at varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner. Uddannelserne skal endvidere kvalificere til relevant videre uddannelse, udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse samt udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. I forlængelse heraf fremgår det af Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 231 af 08/03/2013), at formålet med læreruddannelsen er: 1. Formålet med uddannelsen er, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens 1. I forlængelse heraf fremgår følgende formålsparagraf for folkeskolen af Bekendtgørelse af lov om folkeskolen (LBK nr. 521 af 27/05/2013): 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Læreruddannelsen er således rettet mod hele lærerprofessionen i al dens mangfoldighed. Udgangspunktet er hele tiden de aktuelle vilkår og rammer for folkeskolens virke med blik for et historisk og fremtidsrettet perspektiv. 5

3 Uddannelsesdidaktiske principper At være lærer i den danske folkeskole er et spændende, krævende og udfordrende arbejde. På Professionshøjskolen Metropols læreruddannelse stilles der høje krav til de studerende, og det forventes, at de studerende stiller høje krav til undervisningen og uddannelsen. Læreruddannelsen er en fuldtidsuddannelse, der kræver stort engagement og aktiv deltagelse i studielivet.den studerende har mulighed for at indtænke en særlig profil i læreruddannelsen, hvor man fx kan have fokus på naturfag, sprogtilegnelse eller æstetiske og kreative læreprocesser og fokus rettet mod en særlig aldersgruppe af elever. Professionsudøvelsen kræver at man grundlæggende set har den indstilling at man vil noget med nogen, og dette kræver, at man både er fagligt kyndig i sin baggrund og myndig og empatisk i sin ageren. At ville noget med nogen er en grundlæggende pædagogisk præmis i en dannelses- og uddannelsessammenhæng. Det udmøntes i fag og tværfaglige sammenhænge hvor der sættes tydelige mål, som ekspliciteres for de deltagende. Det gælder i læreruddannelsen såvel som i folkeskolen. Kombinationen af viden, færdigheder og refleksion knyttes til det handlingskrav, der ligger som en naturlig del af professionen. Der arbejdes kreativt, eksperimenterende og konkluderende med en bred variation af studieaktiviteter. Herved får den studerende redskaber til at legitimere sin praksis viden der virker og til at udfordre vante forestillinger og normer i folkeskolen viden der udfordrer. Således forberedes den studerende til at agere på kyndig basis. For at blive professionel lærer kræves også en stor grad af personlig integritet samt lyst til at deltage aktivt i en demokratisk samfundsudvikling. Læreruddannelsen er et kreativt og udfordrende studium, der stiller krav til den studerendes personlige udvikling, idet den studerende forventes at have en høj grad af selvstændighed kombineret med en udpræget samarbejdsevne og -lyst. Den studerende skal turde tage autoriteten på sig og basere den på et personligt, professionelt og fagligt grundlag. Der arbejdes derfor med den studerendes relationskompetence og evne til at lede læringsfællesskaber. Således forberedes den studerende til at agere på myndig, empatisk og indfølende basis. 6

4 Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse 2. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. 4. Uddannelsen består af følgende: 1) Lærerens grundfaglighed, svarende til 60-80 ECTS-point. 2) Undervisningsfag, svarende til 120-140 ECTS-point. 3) Praktik, svarende til 30 ECTS-point. 4) Bachelorprojekt, svarende til 10-20 ECTS-point. Læreruddannelsens grundelementer er opdelt i moduler på hver 10 ECTS-point, som er kvalificerende i forhold til ét eller flere af uddannelsens kompetencemål. På Professionshøjskolen Metropol skelnes der mellem fagmoduler og valgmoduler. Der findes to typer af fagmoduler: 1) Nationale fagmoduler hvor indholdet er det samme på alle landets læreruddannelser, og 2) lokale fagmoduler hvor indholdet er afstemt efter lokale forhold og ønsker. Valgmodulerne er alle udviklede lokalt og giver den studerende mulighed for specialisering, fordybelse og tværfaglige perspektiver. Udbuddet af disse kan variere fra år til år. Uddannelsen er modulopbygget, hvilket principielt muliggør mange veje gennem uddannelsen. Professionshøjskolen Metropol har tilrettelagt en vej gennem uddannelsen, der sikrer en professionsfaglig progression frem mod afsluttet læreruddannelse med som hovedregel undervisningskompetence i 3 fag. Denne vej gennem uddannelsen konstituerer den anbefalede rækkefølge af fagmoduler og valgmoduler og er den struktur, Professionshøjskolen Metropol planlægger efter i forhold til udbud af moduler. Den studerende holdsættes ved studiestart på stamhold ud fra det valgte undervisningsfag 1. 7

LU13 struktur ECTS 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem 6. sem 7. sem 8. sem Prøver Lærerens grundfaglighed (Almen dannelse/ KLM) 15 10 2. sem 10 Lærerens grundfaglighed (Pædagogik og lærerfaglighed) 45 10 10 10 10 7. sem Undervisningsfag 1 Undervisningsfag 2 Undervisningsfag 3 Valgmoduler 40 10 10 10 10 6. sem 30 10 10 10 6. sem 30 10 10 10 7. sem 30 10 10 10 Praktik 30 10 10 10 2., 5., 8. sem BA-opgaven Samlet 20 2 2 16 8. sem 240 30 32 30 30 32 30 30 26 8

5 Uddannelsens indhold 5.1 Lærerens grundfaglighed 9. Lærerens grundfaglighed består af to hovedområder med henholdsvis 4 og 1 kompetencemål: 1) Pædagogik og lærerfaglighed: a) Elevens læring og udvikling b) Undervisningskendskab og -kompetencer, herunder almen didaktik og it som pædagogisk redskab c) Specialpædagogik d) Undervisning af tosprogede 2) Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Bilag: Lærerens grundfaglighed er et fag som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens almene kompetencer til at tage vare på elevens læring, udvikling, trivsel og dannelse. Lærerens grundfaglighed er ét fagområde som består af to hovedområder: Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm med hver sin prøve. Studiet af fagområdet Lærerens grundfaglighed er på Professionshøjskolen Metropol udmøntet i 6 obligatoriske moduler: 4 moduler knyttet til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed, 1 modul knyttet til hovedområdet Almen dannelse/klm og 1 modul knyttet til begge hovedområder, jf oversigten over uddannelsens struktur og tilrettelæggelse. 5.2 Praktik 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling mellem teori og praksis med henblik på at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Stk. 2. Den studerende skal have praktik i de valgte undervisningsfag. 12. Praktikken består af moduler på 5-15 ECTS-point og tilrettelægges således at der sker en uddannelsesmæssig progression i overensstemmelse med kompetencemålene på niveau I, II og III, jf. bilag 3. Stk. 2. Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med undervisningsfagene og Lærernes grundfaglighed. Stk. 3. Praktikken kan efter godkendelse af professionshøjskolen i det enkelte tilfælde finde sted på skoler på grundskoleniveau i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. 9

Stk. 4. Den studerende har mødepligt til praktikken. 13. Professionshøjskolen godkender de praktikskoler der indgår i praktiksamarbejdet på grundlag af kvalitetskrav som professionshøjskolen har udarbejdet. Stk. 2. Praktikskolen udarbejder en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kompetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. Professionshøjskolen skal godkende uddannelsesplanen. Bilag: Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension der retter sig mod lærerens arbejde med elever, og (2) den analytiske dimension der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. I en professionsuddannelse som læreruddannelsen udgør faget praktik en helt grundlæggende bestanddel. Når man er i praktik på en skole, får man som studerende mulighed for at udøve, udvikle og udfordre særlige kompetencer i vekselvirkning med dem, man har tilegnet sig i de øvrige fag i uddannelsen. Faget praktik har såvel en praktisk pædagogisk som en analytisk dimension og studeres både på praktikskolen og i læreruddannelsen. Begge steder må den studerende reflektere over forholdet mellem teori og praksis med henblik på at erhverve sig forudsætninger for at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Praktikken binder læreruddannelsen sammen og sikrer progressionen, blandt andet fordi praktik forberedes, gennemføres og efterbehandles i et samarbejde mellem undervisningsfagene og faget Lærerens grundfaglighed. Med afsæt i praktikfagets tre centrale kompetenceområder, didaktik, klasseledelse og relationsarbejde, arbejder alle fag og moduler i læreruddannelsen med praktikkens vidensog færdighedsmål. Derudover vil der i tilknytning til de enkelte praktikniveauer, blive afholdt forelæsninger, der relaterer sig til udvalgte videns- og færdighedsmål. Den studerende skal i praktik i alle sine valgte undervisningsfag. I modulbeskrivelserne fremgår det, hvilke undervisningsfag, der vil være i fokus i det pågældende modul. Praktikteam Praktik foregår altid i grupper a 2-4 studerende hvilket udgør ét praktikteam. På praktikniveau 1 dannes grupper a 4 studerende af praktikkontoret med baggrund i den studerendes valg af undervisningsfag 1. På de øvrige praktikniveauer vil de enkelte praktikteam blive dannet på baggrund af undervisningsfag 2 og 3. Arbejdsmarkedslignende vilkår I praktikken er man omfattet af tavshedspligt på lige fod med skolens ansatte. Den studerende er også underlagt de almindelige regler på skolen, hvad angår mødetider, sygemelding, samarbejdsrelationer, almindelige forventninger til ansvarlighed osv. 10

Placering af praktikken Praktikniveau 1 er placeret i uddannelsens 2. semester og er delt op i to delperioder af henholdsvis 2 og 4 ugers varighed: - 2 uger er placeret i 1. semester hvor den studerende får mulighed for at få et førstehåndskendskab til professionen og eksperimentere med at afvikle kortere undervisningssekvenser, - og 4 uger er placeret i 2. semester. På praktikniveau 1 er undervisningsfag 1 i fokus. Praktikniveau 2 er placeret i uddannelsens 5. semester og er delt op i to delperioder a hver 3 ugers varighed: - I den første periode har den studerende mulighed for at afvikle praktikken på en af Professionshøjskolen Metropol godkendt skole i udlandet, specialskole, hospitalsskole, friskole eller efterskole. - I den anden periode kan den studerende afvikle praktik på en af Metropols faste samarbejdsskoler. De to delperioder kan også afvikles på samme skole, hvis praktikken gennemføres på en af Metropols faste praktikskoler eller hvis den pågældende skole kan varetage afvikling af kompetencemålsprøven. Dette gælder dog ikke skoler i udlandet. På praktikniveau 2 er undervisningsfag 2 i fokus. Praktikniveau 3 er placeret på uddannelsens 8. semester, hvilket giver god mulighed for en tæt kobling til arbejdet med professionsbachelorprojektet. På praktikniveau 3 er undervisningsfag 3 i fokus. Praktikskolerne Praktikken foregår altid på skoler, der er godkendt af Professionshøjskolen Metropol, og den studerende har ikke mulighed for at vælge en særlig praktikskole. Praktikkontoret forestår matchningen af mulige praktikpladser med de aktuelle praktikteams og fordeler alle praktikskoler. Som studerende kan man forvente at skulle afvikle praktik på skoler i hele hovedstadsregionen, det vil sige, at der må påregnes transporttid for at komme til praktikstedet. Den studerende skal selv betale transport til og fra praktikstedet. Praktikskolens uddannelsesplan Alle skoler skal udarbejde en uddannelsesplan, som danner grundlag for Professionshøjskolen Metropols godkendelse af skolen som praktikskole, og som angiver rammer og indhold for den studerendes praktikophold. Den studerende kan i praktikskolens uddannelsesplan orientere sig om praktikkens tilrettelæggelse på de enkelte praktikskoler. Uddannelsesplanerne findes på praktikskolernes hjemmesider og på Metropols hjemmeside. Krav til den studerende Til alle praktikperioder er knyttet deltagelseskrav, for at modulet kan godkendes, og der kan opnås adgang til prøven. Indstillingskravene er knyttet til praktikskolen og udgør 100 % mødepligt og opfyldelse af målene for det konkrete modul. De studerende deltager i praktikken på praktikskolen på arbejdsmarkedslignende vilkår. Såfremt en studerende ikke opfylder mødepligten på skolen, afgør denne hvorvidt den studerendes fravær er af et 11

mindre omfang, og derfor kan indhentes før deadline for godkendelse af modulet. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal praktikken gås om. Såfremt praktikskolen vurderer, at en studerende ikke opfylder modulets mål, udarbejder praktikskolen en skriftlig begrundelse for dette. Hvis modulet ikke godkendes, skal praktikkens tages om. Se i øvrigt afsnittet om manglende opfyldelse af møde- og deltagelsespligt. Praksissamarbejde Professionshøjskolen Metropol har indgået partnerskabsaftaler med en lang række kommuner i Region Hovedstaden om afvikling af praktikvirksomhed i læreruddannelsen. Begrebet praktikvirksomhed dækker både de studerendes praktik, der er fastsat i bekendtgørelsen - og praksissamarbejde med praktikskolerne der er en del af samarbejdsaftalerne mellem Uddannelsesministeriet og kommunerne. Som en udløber af dette, har læreruddannelsen på Metropol indgået aftaler med kommunerne i Region Hovedstaden om samarbejde om praktik og praksissamarbejde. Praksissamarbejde er et kontinuerligt samarbejde mellem lærere på praktikskolen, undervisere på læreruddannelsen og studerende. Samarbejdet skal være koncentreret omkring faglige relevante forhold, der f.eks. kan være udviklingsorienterede eller eksperimenterende. Former for praksissamarbejder Praksissamarbejde kan foregå på mange måder og antage mange forskellige former. Her gives generelle eksempler på, hvordan praksissamarbejdet kan struktureres, og hvilke muligheder der kan tænkes. Listen er ikke udtømmende. Praksissamarbejde som undersøgelsesrum Praksissamarbejde som undervisningsforløb Praksissamarbejde som deltagelse i skolens undervisning Praksissamarbejde som udviklingsprojekter Praksissamarbejde som cases og tekster Praktikvirksomhed år for år: Praktikvirksomheden er knyttet til de studerendes moduler på uddannelsen, således at det er ét modul fra hvert semester, der skal være i fokus for praktikvirksomheden dvs. enten praktik eller praksissamarbejde. Uddannelsens 1. og 2. år: På uddannelsens 2 første år foregår praksissamarbejdet på de praktikskoler, hvor de studerende er i praktik på praktikniveau 1. En praktikskole vil altså have de studerende i praktik på niveau 1 i det første år, og det efterfølgende år lave praksissamarbejde med studerende, enten med de samme studerende eller andre studerende. 1. semester praksissamarbejde LG 2 2. semester praktik praktikniveau 1 3. semester praksissamarbejde LG 4 4. semester praksissamarbejde undervisningsfag 1 modul 3 12

Uddannelsens 3. og 4. år: På uddannelsens sidste 2 år foregår praksissamarbejdet på de praktikskoler, hvor de studerende er i praktik på henholdsvis praktikniveau 2 og 3. 5. semester 6. semester 7. semester 8. semester praktik praktikniveau 2 praksissamarbejde undervisningsfag 2 modul 3 praksissamarbejde undervisningsfag 3 modul 3 praktik praktikniveau 3 5.3 Professionsbachelorprojekt 14. Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. Professionsbachelorprojektet er en større skriftlig opgave i læreruddannelsen, der både sigter mod at kvalificere den studerende til lærerprofessionen og til videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium. Projektet skal medvirke til at udvikle centrale professionskompetencer, som omhandler at undersøge, studere, reflektere, udvikle og formidle lærerfaglige problemstillinger med professionen for øje. Den studerendes valgte problemstilling skal tage afsæt i skolens praksis eller anden relevant praksis og inddrage resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Professionsbachelorprojektet løber gennem hele uddannelsen med forelæsninger og studieaktiviteter knyttet til praktikniveau 1 og 2 og med et intensivt forløb op til praktikniveau 3. Professionsbachelorprojektet afsluttes i uddannelsens 8. semester. 5.4 Professionsbachelorprojekt og praktik Praktikken og professionsbachelorprojektet udgør en helt særlig del af læreruddannelsen og i arbejdet med disse to elementer i læreruddannelsen kan den studerende i særlig grad samle og udvikle sin professionsidentitet. Første del af professionsbachelorprojektet (modul BA1) og praktikken arbejder derfor tæt sammen omkring udviklingen og tilegnelse af den viden og færdigheder, de studerende skal tilegne sig i de to fag. Den studerendes arbejde i praktikken og i professionsbachelorprojektet samles i den studerendes professionsportfolio. Professionsportfolioen er den helhed, der samler arbejdet med udviklingen af den studerendes professionsrettethed, og det er her den studerende i særlig grad kan arbejde med at gøre praktiske og teoretiske erfaringer til genstand for teoretisk og analytisk refleksion. 13

I første del af professionsbachelorprojektet arbejder den studerende med at tilegne sig generelle akademiske kompetencer, hvilket sætter den studerende i stand til at identificere, undersøge, udvikle og perspektivere lærerfaglige problemstillinger. Praktikken omhandler den praktisk/pædagogiske dimension og den analytiske dimension og retter sig i særlig grad mod de studerendes kompetencer inden for didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. De to fagområder giver på hver sin vis den studerende mulighed for at arbejde samlet med udviklingen af professionsidentiteten i en moduliseret uddannelse. Den studerendes arbejde med professionsportfolioen vil således rumme elementer, der både refererer til opfyldelse af kravene i praktikmodulerne og i professionsbachelormodulet. Den studerende arbejder med professionsportfolioen sammen med sin mentor. Kravene til indholdet i professionsportfolioen er nærmere beskrevet i vejledning til professionsportfolio. I tilknytning til professionsbachelorprojektet og praktikken vil der blive holdt fælles forelæsninger gennem 1. og 2. semester. Forelæsningerne vil omhandle de videns- og færdighedsmål, der skal opfyldes i modulerne. 5.5 Undervisningsfag 10. Undervisningsfagene består af fag, svarende til undervisningsfagene i folkeskolen, jf. folkeskolelovens 5, stk. 2-4. Stk. 2. Uddannelsen skal tilrettelægges således, at den enkelte studerende almindeligvis opnår undervisningskompetence i 3 undervisningsfag. Stk. 3. Den enkelte studerende skal almindeligvis opnå undervisningskompetence i et af undervisningsfagene Dansk 1.-6. klassetrin, Dansk 4.-10. klassetrin, Matematik 1.-6. klassetrin eller Matematik 4.-10. klassetrin. Gennem undervisningsfagene opnår den studerende undervisningskompetence i tilsvarende undervisningsfag i folkeskolen. Fagdidaktik og forholdet mellem fagenes hvad, hvorfor og hvordan står centralt i undervisningsfagene. Derfor arbejdes der med begrundelser for valg af mål, indhold, undervisnings- og arbejdsformer og evaluering i tæt samarbejde med praksis og i relation til elevernes forudsætninger og potentialer. Undervisningsfagene eksisterer i fagmoduler og i valgmoduler hvor de indgår i samspil med andre fag/fagområder. 5.6 Valgmoduler Valgmoduler er moduler hvor den studerende har mulighed for at fordybe sig i særlige interesseområder, der kvalificerer den fremtidige lærergerning. Valgmodulerne er alle karakteriseret ved at flere fagområder går sammen om et tema og valgmodulet giver således ECTS til flere fag. 5.7 Frivillige kurser 5. De studerende skal tilbydes følgende kurser vedrørende: 1) Færdselslære, inklusive førstehjælp. 2) Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. 3) Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. 14

4) Det praktisk-musiske fagområde. 5) Skrivning og retorik. Stk. 2. Deltagelse i kurserne er frivilligt for den studerende. Det er en forudsætning for udstedelse af kursusbevis, at den studerende har deltaget aktivt i kurset. I løbet af uddannelsen tilbydes den studerende at deltage i forskellige kurser, der kvalificerer til at varetage undervisning i folkeskolens obligatoriske emner (jf. 7 i Lov om folkeskolen) samt øvrige emner, der generelt kvalificerer den studerendes lærerfaglige kompetencer. 5.8 Tværprofessionelt samarbejde Tværprofessionelt samarbejde bidrager til uddannelsens målsætning, idet den studerende på baggrund af kendskab til egen og andre professioners faglighed og identitet kvalificerer sig til at samarbejde med relevante professionsaktører uden for lærerprofessionen. På Metropol er det tværprofessionelle samarbejde en del af fagområdet Lærerens grundfaglighed under kompetenceområde 2 og 3. Desuden vil der blive udviklet særlige tværprofessionelle valgmoduler, hvor den studerende vil kunne gå i dybden med udvalgte tværprofessionelle perspektiver med henblik på videreudvikling af disse. Disse vil blive udviklet i samarbejde med øvrige uddannelser. 5.9 Internationale aktiviteter Formålet med internationale aktiviteter er at den studerende tilegner sig interkulturelle og internationale kompetencer og udvikler global forståelse. Internationale aktiviteter er af stadig større vigtighed for lærerprofessionen og kan uddannelsesmæssigt angribes fra forskellige vinkler. Internationalisering i en dansk kontekst Der vil som en naturlig del af fagene indgå danske og internationale undersøgelser og forskningsresultater, der kvalificerer den lærerstuderendes perspektiv, fx komparative undersøgelser af betydning for lærerprofessionen. Fremmedsproglig litteratur vil udgøre en del af grundlaget for læsning af modulerne. Der vil til senere studieår blive udviklet valgmoduler, der udelukkende læses på engelsk samt evt. fagmoduler som kan vælges i en engelsk version, fx som en del af et særligt talentforløb. På disse vil der også være studerende fra udlandet. Internationalisering - i en udenlandsk kontekst Den studerende har mulighed for at lægge en del af uddannelsen som et studieophold ved en af de partnerinstitutioner som Professionshøsjkolen Metropol samarbejder med. Opholdet skal have en varighed af mindst tre måneder og kan tidligst finde sted efter afslutningen af første studieår. Alle studerende, der studerer i en periode i udlandet, skal i samarbejde med det internationale kontor og studievejledningen udarbejde en Learning Agreement, hvoraf det fremgår, hvilke aftaler om meritgivning, der er indgået. I forbindelse med studieophold i udlandet kan det blive aktuelt at gennemføre en praktikperiode i forbindelse hermed. 15

Praktik på niveau 2 er delt i to mindre perioder hvor man efter ansøgning kan få tilladelse til at afvikle den første af perioderne på en af Metropol godkendt skole i udlandet. 5.10 Talentforløb Talentforløb er Professionshøjskolen Metropols særlige måde at markere studenterinitierede studieforløb, der tilgodeser den talentfulde studerende lidt ud over normalen. I takt med at læreruddannelsen udrulles med flere parallelle årgange, vil der opstå en række muligheder for talentforløb, fx i form af hurtige spor gennem uddannelsen eller internationale spor, hvor moduler læses på engelsk. Dette vil blive nærmere beskrevet i kommende studieordninger. ASTE (Advanced Science Teacher Education) Den studerende, der vælger matematik (4.-10. klassetrin) og har særlig talent og interesse for naturfag, har mulighed for at vælge en særlig sciencelinje kaldet ASTE. Den studerende vil med denne linje kunne opnå undervisningskompetence i 4 fag. Ud over matematik vil der opnås undervisningskompetence i biologi, fysik/kemi og geografi. ASTE er organiseret omkring en særlig tilrettelagt struktur for læreruddannelsens opbygning, der ikke kan afviges. Strukturen medfører tværfaglige moduler, der erstatter udvalgte fagmoduler. For mere information henvises til læreruddannelsens intranet. ASTE er udviklet i samarbejde Københavns Universitet (Institut for naturfagsdidaktik), Århus Universitet (Institut for uddannelse og pædagogik) og Professionshøjskolen UCC. I ASTE-samarbejdet er der særlige naturfaglige profilskoler, som den studerende vil være knyttet til i min. 2 af de 3 praktikperioder. 16

6 Udbud og valg af undervisningsfag og valgmoduler Den studerende har ikke krav på at tage modulerne i anden rækkefølge end den af Metropol tilrettelagte. I takt med at læreruddannelsen udrulles med flere parallelle årgange vil mulighederne for fleksibel tilrettelæggelse øges. Undervisningsfag 1 Valg af undervisningsfag 1 sker i forbindelse med at den studerende bekræfter sin studieplads i starten af august. Den studerende kan vælge mellem Dansk 1.-6. klassetrin Dansk 4.-10. klassetrin Engelsk Matematik 1.-6. klassetrin Matematik 4.-10. klassetrin Matematik 4.-10. klassetrin mshp ASTE (Advanced Science Teacher Education) Undervisningsfag 2 og 3 Valg af undervisningsfag 2 (start i 3. semester) og undervisningsfag 3 (start i 4. semester) sker i slutningen af 1. semester og foregår via læreruddannelsens intranet. I forbindelse med valghandlingen skal den studerende dokumentere de krævede adgangsforudsætninger. Professionshøjskolen Metropol udbyder følgende undervisningsfag, som den studerende kan vælge imellem: Billedkunst Biologi Engelsk Fysik/kemi Geografi Historie Idræt Kristendomskundskab/Religion Håndværk og design Musik Natur/teknik Samfundsfag Tysk Indholdsbeskrivelse for alle fagmoduler i undervisningsfagene findes i studieordningens del 2. 17

Valgmoduler Valg af valgmoduler sker i slutningen af 1. semester. Valgmodulerne er placeret i 3., 5. og 7. semester af uddannelsen. Indholdet af modulerne vil variere og vil indgå i det aktuelle studieårs studieordnings del 2. Nærmere information om valgprocedure vil fremgå af læreruddannelsens intranet. 6.1 Skift mellem undervisningsfag og valgmoduler Det er som udgangspunkt ikke muligt at skifte mellem de valgte undervisningsfag og valgmoduler eller skifte mellem andre undervisningsfag senere på studiet, når man først er placeret på et hold ved studiestarten. Kun i ganske særlige tilfælde hvor der foreligger usædvanlige forhold, og hvor disse er bedst muligt dokumenteret, og inden for en frist der er oplyst af, kan valg gøres om. Skriftlig ansøgning herom foregår via studievejledningen. 6.2 Begrænsninger i adgang (for mange, eller for for få) Såfremt for mange studerende søger et fag eller et valgmodul, vil vurdere, om der skal oprettes flere moduler, eller om nogle studerende vil skulle foretage et omvalg. I de tilfælde hvor interesserede studerende ikke kan få opfyldt deres ønsker, sker udvælgelsen på grundlag af en objektiv vurdering af den studerendes forkundskaber i faget. Såfremt for få studerende søger et fag eller et valgmodul vil foretage en konkret vurdering af, om faget/modulet oprettes. Læreruddannelsen kan også i særlige tilfælde vælge at udbyde et begrænset antal pladser fordelt efter først-til-mølle-princippet. I forbindelse med valghandlingen vil kriterier for moduloprettelse fremgå. 18

7 Adgangsforudsætninger 16. Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bilag 6. Stk. 2. Institutionen fastsætter i studieordningen forudsætningerne for adgang til moduler, der kvalificerer til flere undervisningsfag i overensstemmelse med adgangskravene i bilag 6. Stk. 3. Studerende, der ikke opfylder adgangskravene i bilag 6 til det eller de ønskede undervisningsfag, har, hvis de opfylder betingelserne i bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen), mulighed for også efter optagelse på uddannelsen gennem gymnasial supplering at opfylde adgangskravene. Stk. 4. Professionshøjskolen kan efter en konkret og individuel vurdering dispensere fra adgangskravene i bilag 6, hvis det skønnes, at den studerende har de nødvendige kvalifikationer til at følge undervisningen i undervisningsfaget. 7.1 Adgangsforudsætninger til undervisningsfag Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået (02). Adgangsforudsætningen skal angives ved valghandlingen. Undervisningsfag Krav til adgangsforudsætninger Billedkunst Biologi Dansk 1.-6. klassetrin Dansk 4.-10. klassetrin Engelsk Fysik/kemi Geografi Historie Idræt Kristendomskundskab/ Religion Matematik 1.-6. klassetrin Matematik 4.-10. klassetrin Billedkunst C, Mediefag B, Design C eller Kulturforståelse B Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknikfag A (proces, levnedsmiddel og sundhed) Dansk A Dansk A Engelsk B Teknikfag A, Bioteknologi A, Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B Biologi B, Fysik B, International økonomi B, Kemi B eller Naturgeografi B Historie B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Idéhistorie B Dans B eller Idræt B Filosofi B, Historie B, Kulturforståelse B, Idéhistorie B, Psykologi B, Religion B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Matematik B Matematik B Håndværk og design (sløjd og håndarbejde) Teknikfag A - design og produktion, Teknikfag A - byggeri og energi, Billedkunst C, Design C, Mediefag B eller Kulturforståelse B Musik Musik B Natur/teknik Teknikfag A, Bioteknologi A, Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B Samfundsfag Afsætning B, Historie B, International økonomi B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B Tysk Tysk begyndersprog B eller Tysk fortsættersprog B 19

7.2 Adgangsforudsætninger til valgmoduler Adgangsforudsætningerne til valgmoduler varierer afhængig af, hvilke fagområder modulet knytter sig til. Der henvises til de enkelte modulbeskrivelser. 7.3 Dispensation for adgangsforudsætninger Såfremt den studerende ikke opfylder adgangskravene til undervisningsfag, er der mulighed for gennem gymnasiale suppleringskursuser at opfylde adgangskravene. Det er den studerendes eget ansvar at forestå samt dokumentere dette vejledning hertil tilbydes i studievejledningen. Såfremt den studerende mener at kunne dokumentere at have opnået det nødvendige adgangsniveau ad anden vej, kan på baggrund af konkret og individuel ansøgning dispensere fra adgangskravene (realkompetencevurdering). Procedure herfor vil kunne findes på læreruddannelsens intranet. 20

8 Undervisning, læring og deltagelse studieaktivitetsformer Studiet foregår i spændingsfeltet mellem på den ene side læreruddannelsens praksis og de studerendes læreprocesser og på den anden side skolens praksis og elevernes læreprocesser. Gennem den studerendes egne erfaringer med undervisning og læring, øver den studerende sig i at reflektere over undervisning og læreprocesser, som medvirker til at udvikle den studerendes kompetencer til at begrunde, gennemføre og udvikle pædagogisk praksis i skolen. Den studerende har medindflydelse og er forpligtet til at deltage aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og andre studieaktiviteter. Den studerendes arbejde med at tilegne sig kompetencer understøttes gennem forpligtende, varierede og involverende undervisnings- og studieaktiviteter. Studieaktiviteter forstås bredt og angiver de undervisnings-, studie- og læringsformer den studerende forventes at tage aktiv del i gennem studiet, og det angiver dermed også de krav, der stilles til den studerendes arbejdsindsats. Den studerende vil i alle moduler modtage tilstrækkelig faglig feedback og respons fra undervisere og medstuderende, der fremadrettet kan pege på nødvendige udviklingsområder og på, hvorvidt den studerende er på rette vej i forhold til erhvervelsen af de kompetencer, der kræves i det pågældende modul. 8.1 Studieaktivitetsmodel I alle uddannelsens moduler angives en vejledende fordeling af forventet arbejds- og studiebelastning i de fire kvadranter (se modellen neden for). Modellens 4 kvadranter er ikke lukkede kasser, da der i én og samme undervisningsaktivitet kan indgå aktivitetsformer fra flere af kvadranterne. Der indgår en progression og variation af studieaktiviteter henover modulerne og uddannelsen som helhed. Den studerendes egen vejledende arbejdsindsats er på 275 arbejdstimer pr. modul a 10 ECTS-point, inklusiv evaluering og arbejde frem mod den afsluttende kompetencemålsprøve. Timerne fordeles i alle studieaktivitetsmodellens kvadranter. Den følgende studieaktivitetsmodel er gældende for læreruddannelsen på landsplan. Den synliggør, hvem der initierer, og hvem der deltager i de forskellige undervisnings- studie- og læringsaktiviteter, og at studiet er et fuldtidsstudium bestående af forskellige aktiviteter. Den anvendes som afsæt for gensidig forventningsafstemning mellem undervisere og studerende. 21

Undervisning: systematisk tilrettelagt forløb, hvor valg af indhold og proces tager udgangspunkt i en rammesætning initieret af underviser. Undervisning kan rumme alle didaktiske kategorier (fx evaluering) Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Forberedelse til og efterbehandling af undervisning og vejledning. (Individuelt og/eller i grupper) Studiegruppearbejde Data- og empiriindsamling Praktik- og praksissamarbejde Vejledning Arrangementer, foredrag Portfølje Studerendes egne valgfag Studenterpræsentation Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende Studenterinitierede studieaktiviteter, projekter, dataindsamlinger mv. Studenterinitierede fora (studiecafé, debatter) Vejledning studerende til studerende (fx assistenter9 Portfølje 22

8.2 Deltagelsespligt 15. Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af professionshøjskolen. Læreruddannelsen baserer sig på erfarings- og oplevelsesbaserede læreprocesser, der retter sig mod vidensformer, som er proces- og handlingsorienterede. Det kræver, at den studerende er aktiv i et læringsfællesskab, hvad end det er i undervisningen på det enkelte modul eller i øvrige studieaktivitetsformer. Aktiv deltagelse i studieaktiveter højner generelt det faglige og pædagogiske niveau og er en forudsætning for et aktivt og levende studiemiljø. Deltagelsespligten kan være formuleret som deltagelseskrav hvilket udgør objektive kriterier for at opnå ret til at afslutte modulet. Dette vil fremgå af den enkelte modulbeskrivelse. Deltagelseskravene vil være forskellige typer af aktiviteter og produkter som vil skulle godkendes af underviseren. Godkendelsen kan være ledsaget af en kvalitativ vurdering (fx 7-trinsskala) som i givet fald har vejledende status. De nærmere kriterier for dette kan variere, men vil fremgå tydeligt af den enkelte modulbeskrivelse. Underviseren er ansvarlig for, at der ved modulets start udleveres en semesterplan, der uddyber de nærmere krav og forventninger til den studerendes deltagelse. 8.3 Mødepligt Der er mødepligt til praktikken. De studerende deltager i praktikken på praktikskolen på arbejdsmarkedslignende vilkår. I praktikperioderne registreres fravær af praktikskolen. Fravær af mindre omfang kan repareres ved yderligere aktiviteter på praktikskolen afviklet inden fristen for modulets godkendelse. Fravær af større omfang vil betyde at praktikperioden skal tages om da modulet ikke kan godkendes. I modulerne kan der være mødepligt til enkelte aktiviteter knyttet til deltagelseskrav. 8.4 Manglende opfyldelse af deltagelsespligt Manglende opfyldelse af en given deltagelsespligt registreres af underviseren i modulet. Underviseren er forpligtet til at gøre den studerende bekendt med utilstrækkelig indfrielse af deltagelsespligten. Deltagelseskrav angivet i modulbeskrivelserne som forudsætning for at afslutte modulet skal leve op til de i fællesdelen angivne forudsætningskrav og indholdskrav. Ved manglende opfyldelse af enkelte deltagelseskrav gives den studerende mulighed for at udarbejde en erstatningsaktivitet i en dertil afsat uge umiddelbart før modulets afslutning. Er underviseren i tvivl om en studerendes aktive deltagelse i studiet, kan den studerende indberettes til studievejledningen og indkaldes til samtale med studievejleder eller uddannelsesleder. Samtalen vil fokusere på årsager til den manglende deltagelse og muligheder for at sikre aktiv deltagelse fremover, herunder muligheder for at indhente det forsømte. Ved manglende opfyldelse af deltagelsespligten af større omfang eller gentagen indberetning for manglende opfyldelse af deltagelsespligten og deraf følgende manglende deltagelse i modulevalueringer kan uddannelsesleder afgøre at den studerende varsles udmeldt af uddannelsen. 23

Der kan søges om dispensation fra sanktioner knyttet til manglende overholdelse af deltagelsespligt på baggrund af dokumenteret sygdom. Dispensation søges ved uddannelsesleder, og afgørelsen kan ikke ankes. 24

9 Evaluering og prøver I læreruddannelsen på Professionshøjskolen Metropol indgår systematisk evaluering og kvalitetssikring som en naturlig del af uddannelsen på flere niveauer. Den studerendes læringsudbytte evalueres og vurderes løbende i alle moduler som en naturlig og integreret del af undervisningen samt i forbindelse med de obligatoriske deltagelseskrav. Den studerende evaluerer praktikken efter hvert praktikniveaus afslutning via elektronisk spørgeskema. De enkelte hold evaluerer løbende undervisningen med den involverede underviser, og resultaterne heraf drøftes mellem underviserne med henblik på kontinuerlig kvalitetsudvikling. evaluerer tværgående indsatser løbende og følger i øvrigt Professionshøjskolen Metropols kvalitetssikringsstandarder, fx med henblik på studentertilfredshedsundersøgelse o.lign. Det er en naturlig del af den studerendes deltagelsespligt aktivt at deltage i alle evalueringer med henblik på at give det bedste grundlag for at udvikle læreruddannelsen til gavn for kommende studerende. 9.1 Modulevalueringer Alle moduler afsluttes med en modulevaluering. Når den studerende er tilmeldt et modul, er den studerende automatisk tilmeldt modulevalueringen. Den studerende skal have opfyldt eventuelle deltagelseskrav beskrevet i modulet for at afslutte modulet og få tilskrevet ECTS. 9.2 Adgang til afsluttende kompetencemålsprøver Adgang til afsluttende kompetencemålsprøver forudsætter godkendelse af moduler svarende til nedenstående ECTS-angivelser: Fag Almen dannelse/klm Pædagogik og lærerfaglighed Dansk 1.-6. & 4.-10. klassetrin Matematik 1.-6. & 4.-10. klassetrin Billedkunst, Biologi, Engelsk, Fysik/kemi, Geografi, Historie, Idræt, Kristendomskundskab/religion, Materiel design, Musik, Natur/teknik, Samfundsfag, Tysk Praktik Professionsbachelorprojekt Minimumsomfang af ECTS inden for fagområdet 20 ECTS 50 ECTS 50 ECTS (40 ECTS fagmoduler + 10 ECTS valgmodul) 50 ECTS (40 ECTS fagmoduler + 10 ECTS valgmodul) 30 ECTS (fagmoduler) 10 ECTS (på hvert niveau giver adgang til niveauets prøve) 20 ECTS Afsluttende kompetencemålsprøver i undervisningsfag, Almen dannelse/klm, Pædagogik og lærerfaglighed, Professionsbachelorprojekt samt Praktik er alle beskrevet i studieordningens del 2. For praktik henvises endvidere til det enkelte praktikniveau i studieordningens del 2. 25

10 Meritlæreruddannelsen 28. Uddannelsen til meritlærer udbydes som en særlig tilrettelagt deltidsuddannelse efter reglerne i lov om åben uddannelse og reglerne i dette kapitel. Stk. 2. Uddannelsen har til formål at give personer, der har forudgående kvalifikationer og erfaringer, de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke som lærer i folkeskolen. Stk. 3. Uddannelsen udbydes på de af professionshøjskolernes udbudssteder, der udbyder uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Meritlæreruddannelsen udbydes som et særligt og individuelt tilrettelagt studieforløb hvor den studerende har sin egen studieplan der tilrettelægges i samarbejde med studievejleder. Den studerende deltager i uddannelsens moduler på samme vilkår som studerende på den ordinære læreruddannelse. 29. Adgang til uddannelsen forudsætter 1) at ansøgeren har en afsluttet kandidat-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, eller 2) at ansøgeren a) er mindst 25 år, b) har afsluttet en erhvervsrettet uddannelse på mindst erhvervsuddannelsesniveau og c) har mindst 2 års erhvervserfaring. Stk. 2. Der kan på baggrund af en konkret og individuel vurdering dispenseres fra adgangsbetingelserne i stk. 1, hvis en samlet vurdering af ansøgerens kvalifikationer og kompetencer begrunder optagelse. Uddannelsen henvender sig til personer med en forudgående uddannelse, og tilrettelæggelsen vil afhænge af den enkeltes kvalifikationer og forudsætninger. Ud over optagelseskrav til uddannelsen er der adgangsforudsætninger til de enkelte undervisningsfag, jf. ovenfor. 30. Uddannelsen har en varighed på 150 ECTS-point og omfatter 1) moduler, der rettet sig mod undervisningskompetence i mindst 2 og højst 4 undervisningsfag, jf. 10, stk. 1, 2) moduler i Pædagogik og lærerfaglighed, jf. 9, stk. 1, nr. 1, og 3) praktik på niveau III i undervisningsfagene. 26

Adgang til afsluttende kompetencemålsprøver forudsætter godkendelse af moduler svarende til nedenstående ECTS-angivelser: Fag Minimumsomfang af ECTS inden for fagområdet Pædagogik og lærerfaglighed 40 ECTS Dansk 1.-6. & 4.-10. klassetrin 40 ECTS Matematik 1.-6. & 4.-10. klassetrin 40 ECTS Billedkunst, Biologi, Engelsk, Fysik/kemi, Geografi, Historie, Idræt, Kristendomskundskab/religion, Materiel design, 30 ECTS (fagmoduler) Musik, Natur/teknik, Samfundsfag, Tysk Praktik 10 ECTS (niveau 3) Afsluttende kompetencemålsprøver i undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed, samt Praktik er alle beskrevet i studieordningens del 2. For Praktik henvises endvidere til modulbeskrivelsen i studieordningens del 2. En meritlærer bliver ikke uddannet professionsbachelor som lærer i folkeskolen, men er efter endt meritlæreruddannelse fuldgyldig lærer med ret til ansættelse i skolen og optagelse i Danmarks Lærerforening på lige vilkår med de lærere, der har en gennemført ordinær uddannelse. 11 Merit for fag, moduler og praktik Studerende kan søge merit for fag/moduler på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer fra andre uddannelser under forudsætning af at denne/disse ækvivalerer de fag/moduler der søges merit for. Vejledning herom findes på læreruddannelsens intranet. 12 Studie- og karrierevejledning Professionshøjskolen Metropol tilbyder studie- og karrierevejledning i forbindelse med optagelse, gennemførelse og afslutning af uddannelsen. Studievejledningen er forankret centralt i Metropol med kontor på læreruddannelsens adresse, hvor der er studievejledere med specifik viden om læreruddannelsen og dens karrieremuligheder. Studie- og karrierevejledningen tilbyder en lang række af kurser, workshops m.m. til støtte for den studerendes gennemførelse af studiet. Derudover tilbydes individuelle samtaler i forbindelse med fx barsel, sygdom og alle former for spørgsmål af studiefaglig, studiesocial og personlig karakter. Studie- og karrrierevejledningen har tavshedspligt og arbejder ud fra de etiske principper om respekt, ligeværd, uafhængighed, åbenhed og tillid. Den studerende har også mulighed for at søge vejledning af studiefaglig karakter ved sin tilknyttede mentor (se afsnittet om dette). 13 Mentorordning Alle studerende får tilknyttet en mentor. En mentor er en underviser med både undervisningsopgaver, koordinerende funktioner og studietrivselsmæssige opgaver. Mentors opgaver bliver særligt knyttet sammen af den studerendes arbejde med professionsportfolioen. Formålet med mentorarbejdet er desuden at understøtte den studerendes studium generelt 27