Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805
I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3 Mål - og resultatorienteret læring... 3 Elevinddragelse... 4 Udskoling... 5 Åben Skole... 5 Opfølgning og evaluering... 6 Forord Nordfyns Kommune vil noget med folkeskolen. Vi vil i fællesskab gøre en forskel, så børnene på Nordfyn får de bedste forudsætninger for at klare sig godt og blive livsduelige mennesker, der bidrager til udviklingen i samfundet. Derfor har vi en Strategi for Folkeskolen. Vi vil flytte fokus i styringen af folkeskolen fra input i form af rammer og ressourcer til målstyring i form af elevernes læring og trivsel. Den kommunale Strategi for Folkeskolen på Nordfyn formidler de politiske ønsker for folkeskolens udvikling i kommunen og vil være afsæt for dialogen med de kommunale skoler. Strategi for Folkeskole i Nordfyns Kommune beskriver retning og mål for de 4 indsatsområder, kommunalbestyrelsen har valgt med afsæt i skolevæsenets kerneopgave og vision. Strategi for Folkeskole skal ses i sammenhæng med Børne- og Ungepolitikken for Nordfyns Kommune. Jens Otto Dalhøj Formand for Børne- og Ungeudvalget. 1 Strategi for Folkeskole
Indledning Strategien for Nordfyns Kommune er inddelt i 4 indsatsområder: Mål- & resultatorienteret læring Elevinddragelse Udskoling Åben Skole De 4 hovedområder er de indsatsområder Nordfyns Kommune har valgt som særlige udviklingsområder. Indsatsområderne er valgt for at give de bedste muligheder for at lykkes med de tre overordnede mål for folkeskolereformen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Vi vil løfte det generelle uddannelsesniveau og gøre eleverne så faglige dygtige og robuste, at de er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi vil skabe sammenhængskraft mellem skole og samfund og invitere alle til at bidrage til elevernes læring. Vores forældre og elever skal inddrages tættere i børnenes skolegang og uddannelse og blive medskabere af skolen. Pejlemærkerne i de 4 indsatsområder er udarbejdet på baggrund af input fra de forældre, lærere, og pædagoger der deltog i temamøder og arbejdsgrupper omkring indførelsen af Folkeskolereformen i Nordyns Kommune i skoleåret 2013/14. Kerneopgaven: Alle elever skal blive så dygtige de kan På skolerne i Nordfyns Kommune forventes det, at alle arbejder målrettet, ihærdigt og vedholdende med at løse kerneopgaven. Forældre er en ressource for skolen og skal gennem skolebestyrelse, forældreråd og som forældre i en klasse være med til at understøtte og tage et medansvar for læring og trivsel på skolen. 2 Strategi for Folkeskole
Visionen Vi vil være de ypperste til at gøre eleverne aktive i læringsprocessen Skolen skal altid tage afsæt i den enkelte elevs forudsætninger for læring og trivsel. Dette lykkes når elever, forældre, lærere og pædagoger løser den i fællesskab. Når eleverne er aktive i deres læringsproces, styrker vi deres motivation og ansvarlighed og dermed muligheden for at skabe mønsterbrydere og for at hæve uddannelsesniveauet for vores børn og unge på Nordfyn. Mål - og resultatorienteret læring Tydelige og synlige mål for læringen og klare tilbagemeldinger og opfølgning på resultaterne er af afgørende betydning for at eleverne bliver så dygtige, som de kan. Nordfyns Kommune vil, at skolerne arbejder med opstilling af veldefinerede og tydelige mål for elevernes læring og opfølgning på elevernes resultater. Vi ønsker et paradigmeskifte fra hvad der undervises i, til hvad eleverne lærer. Fokus på mål og resultater skaber grundlag for at vælge hensigtsmæssige og veldokumenterede metoder og indsatser i undervisningen. Tydelige mål for læringen og systematisk opfølgning på hvad eleverne lærer, giver et godt afsæt for samarbejde med forældrene om børnenes læring. Alle elever i Nordfyns Kommune skal have udfordringer, der sikrer, at de udfolder deres potentiale bedst muligt. Det skal være et mål, at eleverne selv synes, det er spændende og udfordrende at gå i skole. De dygtige elever skal udfordres så der opbygges en kultur blandt eleverne, hvor det er in at være dygtig og ambitiøs. 1. Vi arbejder med tydeligt formulerede læringsmål, som er synlige for elever og forældre. Konkrete læringsmål for korte perioder, hvor der er fokus på at eleverne ved hvad de skal lære. 2. Vi evaluerer elevernes læring løbende med effektive redskaber. 3. Skolens ledelse sætter læringsmål for skolens og for personalets udvikling og progression. 4. Med udgangspunkt i Fælles mål skaber vi sammenhæng mellem læringsmål, årsplaner, den løbende evaluering og elevplaner. 3 Strategi for Folkeskole
5. Arbejdet med mål- og resultatorienteret læring understøttes og styrkes af intern og ekstern kompetenceudvikling. 6. Vi udvikler læringsmål og eksemplariske læringsforløb i fællesskab og på tværs af skoler og sikre videndeling via faglige netværk. Succeskriterier: 1. Andelen af elever, der kender de konkrete mål for det de skal lære, øges på den enkelte skole, i perioden til og med skoleåret 2016/17. Baselinemåling via spørgeskemaundersøgelse. 2. Den enkelte elev oplever, at blive udfordret i forhold til sine konkrete individuelle læringsmål. Dette dokumenteres gennem den årlige trivselsmåling. Elevinddragelse Elevinddragelse er en samarbejds- og udviklingsproces. Vi ønsker, at eleverne har medindflydelse på undervisningen. Læreren har ansvar for, at undervisningen lever op til de faglige mål. Når elever inddrages, styrkes deres faglighed, trivsel og samfundsengagement. Inddragelsen styrker elevernes medejerskab, øger motivationen og fører til, at undervisningen kommer til at passe bedre til elevernes måde at lære på. 1. Lærerne anvender elevinddragelse som arbejdsmetode og som en pædagogisk tilgang til undervisningen. 2. Ledelsen bakker aktivt op om elevinddragelse bl.a. gennem sparring til lærerne. Succeskriterier: 1. Fra 5. klassetrin skal en stigende andel af eleverne opleve sig inddraget i planlægningen af undervisningen. Dokumenteres via spørgeskemaundersøgelse 2. Andelen af elever der oplever sig som en aktiv del af skolens fællesskab skal være stigende. Baseline måling via trivselsmåling i forår 2015. 4 Strategi for Folkeskole
Udskoling Vi ønsker, at der i Nordfyns Kommune findes inspirerende tilbud til eleverne i 7.-10. klasse. Tilbuddene skal motivere og udfordre alle elever, så de bliver uddannelsesparate. Målet er at andelen af unge i Nordfyns Kommune der gennemfører en ungdomsuddannelse skal stige. Skolen tilbyder faglinjer gennem deres valgfag og den understøttende undervisning, der kvalificerer til ungdomsuddannelserne. 1. Lokal forankring. Undervisningen bygges op omkring de lokale forhold ved, at skolen inddrager det lokale samfund gennem samarbejde og partnerskaber. 2. Motivation til livet. Skolen sætter fokus på den enkelte elevs motivation for læring, så det faglige niveau hæves og eleven får viden og kompetencer til at træffe begrundede valg. 3. Skolen gør eleverne uddannelsesparate, gennem tiltag der understøtter den enkelte elevs uddannelsesplan. Succeskriterier: 1. Eleverne består folkeskolens afgangsprøve minimum med karakteren 2. 1. Det nordfynske skolevæsen skal være blandt de bedste 25% i landet målt i elevernes gennemsnitlige karakterniveau ved afgangsprøven efter 9. skoleår 2. De nordfynske skoler skal være blandt de bedste 30% blandt skolerne på Fyn målt på elevernes gennemsnitlige karakterniveau ved afgangsprøven efter 9. skoleår. Åben Skole Skolerne på Nordfyn skal samarbejde med lokalsamfundets virksomheder, foreninger og kulturinstitutioner om, at eleverne i folkeskolen trives og bliver så dygtige, som de kan. Skolens opgave er i højere grad blevet et fælles ansvar i lokalsamfundet. 3. Elevens udvikling og mulighed for inddragelse og deltagelse i fritidstilbud kendetegnes gennem skolens helhedsorienterede og understøttende indsats for den enkelte elev. 4. Skolen skaber rammerne for forpligtende fællesskaber mellem skole og fritid. Det lokalt forankrede samarbejde kendetegner skolens åbenhed mod det omgivne samfund. 5. Valgfrihed og mangfoldighed er væsentlige værdier i aktiviteter, som indgår i sammenspillet mellem skole og børnenes aktive fritid. 5 Strategi for Folkeskole
Opfølgning og evaluering Den kommunale strategi ønsker at flytte fokus i styringen af folkeskolen fra input i form af rammer og ressourcer til resultater i form af læring og trivsel. Både centralt og decentralt er det derfor vigtigt med styring og opfølgning på skolernes forsatte udvikling. De centrale omdrejningspunkter for opfølgningen er kvalitetsrapporten og dialogen med skolerne. 6 Strategi for Folkeskole