Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler



Relaterede dokumenter
Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

Hvis du bliver syg...

Fra fravær til nærvær - Personalepolitiske principper for at nedbringe sygefravær

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Tag a-kassen med til samtalen

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune

- god dialog ved sygefravær

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

April Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

Mini-leksikon

Dialog med jobcentret. Fastholdelse af medarbejdere

Samtalekoncept. Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge

Retningslinjer for sygefravær

Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014

Når du er medlem af FOA...

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET

Vær på forkant - spot stress. Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard Mobil

Den gode dialog om sygefravær modellen

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven

Århus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

FOA Horsens Når du er medlem af FOA...

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

VELKOMMEN PÅ DIN NYE ARBEJDSPLADS

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling

H v i s d u b l i v e r s y g

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR RAMMER OG RETNINGSLINJER

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet

Hjælp til syge medarbejdere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

RAMMER OG RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Indhold: 1. Indledning Den gode dialog A. FAST TRACK...

DET KAN SKE. for alle

Information til sygemeldte

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Skabelon for fastholdelsesplan

Drejebog for håndtering af sygefravær

Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Et springbræt til arbejdsmarkedet

Fraværs- og fastholdelsespolitik

FOA Social- og Sundhedsafdelingen Når du er medlem af FOA...

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

Omsorgspolitik. Med denne omsorgspolitik vil vi i Stevns Kommune søge at skabe en sund og tryg arbejdsplads, hvor trivsel og omsorg er i højsæde.

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygemeldt Hvad gør du?

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

Skabelon for fastholdelsesplan

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Procedure ved sygefravær

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær

Brug af sociale medier i SUF

Procedure ved sygefravær

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

Stresshåndtering. Den 8. februar 2017

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig

Sygdom er en privatsag men hvad med sygefraværet?

Fraværspolitik. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Transkript:

Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler

Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har, når din arbejdsplads vil forsøge at løse et problem ved hjælp af en rundbordssamtale. Det kan være en kollega, der ikke længere kan klare de sædvanlige opgaver, fordi arbejdsevnen er nedsat midlertidigt eller varigt. Det kan være efter, at en kollega har haft lang tids fravær. Men en rundbordssamtale kan også holdes, selv om der ikke har været fravær. En rundbordssamtale er et værktøj, der kan bruges, når en kollega skal hjælpes ud af en vanskelig arbejdsmæssig situation. Ved rundbordssamtalen taler kollegaen med alle relevante personer på én gang. Det kan være kommunens sagsbehandler, lægen, lederen på arbejdspladsen og typisk dig som tillidsvalgt. Hvis alle deltager i rundbordssamtalen, spares der tid, og kollegaen undgår at blive kastet rundt mellem forskellige offentlige kontorer og afdelinger. Det er også en måde, hvor man med det samme kan finde ud af, om en løsning er realistisk. Formålet med en rundbordssamtale er altså: At nå frem til en løsning, der kan fastholde en kollega på arbejdsmarkedet At bruge lovgivningen og hinandens muligheder At samle alle relevante personer til et handlekraftigt møde Det er vigtigt, at rammerne for rundbordssamtalen er optimale, både før og under samtalen, for at den skal fungere. Her kan du, som tillidsvalgt, gøre en forskel ved at sikre, at alle involverede parter er bevidste om deres rolle, og om hvad formålet er med rundbordssamtalen. Hvis du er i tvivl om noget eller støder ind i problemer i forbindelse med rundbordssamtalen, kan du få yderligere hjælp ved at kontakte din lokale FOA afdeling. God fornøjelse! Ditte Poulsen Mona Striib Forbundssekretær Næstformand Ansvarlige for FOAs beskæftigelsespolitik og fraværspolitik 3

Dine opgaver Forberedelse af rundbordssamtalen Der kan indkaldes til en rundbordssamtale af forskellige årsager, men de overordnede formål vil altid være: At gribe ind så tidligt som muligt, hvis en kollega har problemer med at klare sit arbejde, også selv om kollegaen (endnu) ikke er blevet sygemeldt. En tidlig indsats giver de største muligheder for at tænke i nye baner og se flest løsningsmodeller. At undgå unødvendigt mange og forskellige møder om den samme situation ved, at flere parter mødes personligt på samme tid med den kollega, der er hovedperson og i centrum. At støtte kollegaen i den vanskelige situation. At bruge lovens og hinandens muligheder. Ideer udvikles bedre hos flere end hos én. At tage et socialt ansvar. At samtalen skal resultere i en konkret plan for kollegaen for at sikre arbejdsfastholdelse/integration på arbejdsmarkedet.»ved det runde bord sidder ingen ved bordenden«forklarede jeg.»ja, og alle kan se hinanden i øjnene«supplerede en af tilhørerne. Godt set, har jeg tænkt lige siden. (Citat fra bogen: Rundbordssamtalen af Betty Pedersen m.fl.) FOA mener: At brug af rundbordssamtalen fremmer mulighederne for at fastholde en kollega med nedsat arbejdsevne. Muligheder bliver vendt, og den umulige løsning er måske alligevel en løsning. Hvad skal rundbordssamtalen ikke: Samtalen har ikke til formål at behandle den berørte kollega. Det er udelukkende hensigten at planlægge et fastholdelsesforløb. Hvis en medarbejder ikke ønsker, at der skal holdes en rundbordssamtale, skal det respekteres. Ingen kan stille krav om, at mødet gennemføres. Alternativet er, at medarbejderen mødes særskilt med de nødvendige parter. 4

En rundbordssamtale er ikke en afskedigelsessamtale. Ændrer samtalen karakter i denne retning, er det vigtigt, at du som tillidsvalgt griber ind. Ikke mindst fordi de øvrige personer, der deltager i rundbordssamtalen, ikke skal deltage i forbindelse med en afskedigelse. Hvem deltager i rundbordssamtalen? Til en rundbordssamtale deltager hovedpersonen/din kollega og de personer, der kan have betydning for eller vide noget om mulighederne for at blive fastholdt på arbejdsmarkedet. Det kan være: En pårørende/ægtefælle, ledelsen, en repræsentant for de øvrige medarbejdere, den faglige organisation, a-kassen, kommunens sagsbehandler, den praktiserende læge. En repræsentant for de øvrige medarbejdere og den faglige organisation kan selvfølgelig være samme person typisk dig som tillidsvalgt. Men det kan være fornuftigt også at have en repræsentant fra den faglige afdelingen med, særlig hvis der er udsigt til, at der skal ændres meget i jobindhold, eller hvis det er svært at forestille sig en løsning på arbejdspladsen. Man kan ikke kræve, at bestemte personer deltager, men hvis det skønnes hensigtsmæssigt, skal personerne inviteres. Det er vigtigt, at deltagerne i mødet har den nødvendige beslutningskompetence, så det med det samme kan afgøres, om en idé kan være en løsning. Hvem tager initiativ til rundbordssamtalen? Alle kan tage initiativ til en rundbordssamtale. Det kan være dig som tillidsvalgt, der sammen med ledelsen indkalder til samtalen. Hvis samtalen foregår på arbejdspladsen, vil kollegaen opfatte sig selv som medarbejder på en arbejdsplads. Hvis samtalen foregår på socialforvaltningen, risikerer du, at kollegaen ser sig selv som social klient. 5

Rundbordssamtaler kan også være en del af arbejdspladsens fraværspolitik. Hvis rundbordssamtaler er kendt og brugt, vil det ikke virke så overvældende at blive hovedperson i en rundbordssamtale. Rundbordssamtalen Hvordan forløber samtalen i praksis? En rundbordssamtale kan have følgende opbygning: Introduktion fx: Velkomst, indledning, præsentation, spilleregler Problemer og ønsker fx: Hovedperson fortæller om sin situation og ønsker for fremtiden. Deltagerne i rundbordssamtalen kan stille spørgsmål og skabe dialog. Deltagerne i rundbordssamtalen giver ud fra deres rolle og faglighed deres mening til kende om mulige løsningsforslag. Plan og aftale fx: Skitse til en plan: Hvem gør hvad og hvornår? Der indgås en aftale, som enten formuleres skriftligt under mødet eller i umiddelbar forlængelse af mødet med evt. tidspunkt for næste rundbordssamtale. En rundbordssamtale kan handle om mange forskellige spørgsmål, fx om mulighederne for omplacering, problemer på arbejdspladsen som følge af misbrugsproblemer, delvis raskmelding mv. Du skal være med til, at følgende overholdes: Det skal være klart, hvem der er mødeleder. Alle skal præsenteres. Mødets længde skal aftales. Tavshedspligten skal understreges. Det skal indskærpes, at det er den berørte kollega, der er hovedpersonen, og at det derfor er ham eller hende, der bestemmer, om der er emner eller spørgsmål, som ikke skal drøftes. Du kan eventuelt have talt med din kollega om det inden mødet. Hovedpersonen starter med at fortælle og deltagerne lytter. 6

Efter en fælles drøftelse af situationen skal der udarbejdes en konkret plan. Dialog, åbenhed og respekt er nøgleord, hvis samtalen skal lykkes. Det skal komme frem under rundbordssamtalen: De arbejdsmæssige konsekvenser af sygdom eller konsekvenserne af den nedsatte arbejdsevne. Kollegaens egne oplevelser af sammenhængen mellem job og helbred. Kollegaens fremtidige jobmuligheder, herunder muligheder for tilpasninger og ændringer i det hidtidige job. En ny jobfunktion på arbejdspladsen kan overvejes som en mulighed. Hvornår kan den sygemeldte kollega vende tilbage til arbejdspladsen til hvilken arbejdstid og hvordan skal tilbagevenden ske? Skal kollegaen deltage i lægelige behandlinger, efter arbejdet er genoptaget? Kan det offentlige give støtte til kollegaen og til arbejdspladsen, og i givet fald hvordan? Skal I f.eks. undersøge mulighederne for, at kollegaen skal have et fleksjob? Hvilke ændringer kan sygdomsforløbet give anledning til i kollegaens fremtidige arbejdsliv? Hvilke løsninger kan på sigt tage højde for disse ændringer i arbejdsevnen? Hvilke konsekvenser kan løsningen få for jer som kollegaer og for arbejdspladsen som helhed? Hvordan informeres arbejdspladsen om en evt. handlingsplan? Hvordan skal opfølgningen på en evt. handlingsplan ske? Tidspunkt for evt. næste møde. Det er vigtigt, at du som tillidsvalgt er med fordi: Du kender hovedpersonen og hvilke jobfunktioner, hun eller han varetager. Du kender dine øvrige kollegaer og ved hvilke løsninger, der er realistiske. Du kan i det daglige være med til at følge op på de aftalte beslutninger og gribe ind, hvis aftaler brydes eller ikke kan lade sig gøre i praksis 7

Du kan få yderligere information om rundbordssamtaler i: www.via2000.dk Tillidszonen»Rundbordssamtalen«af Betty Pedersen m.fl., Frydenlund 2000 Staunings Plads 1-3 1790 København V Telefon: 46 97 26 26 www.foa.dk