PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

Relaterede dokumenter
POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

STATUS FOR DCE OG STRATEGISKE UDFORDRINGER FOR 2014

Ny viden fra Bio-Value

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering

INSEKTER SOM PROTEINKILDE

- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse

Horizon2020 og kemikalierne Christian Holstein Specialkonsulent

Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland

Det Biobaserede Samfund

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

Proteiner for fremtiden. Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?

Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet?

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Arbejdsgruppen for bioøkonomi Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

Faktaark - værdikæder for halm

Fremtidens landbrug i Det biobaserede samfund. Indlæg ved møde på AU-Foulum 8. Oktober 2013 Erik Steen Kristensen

Strategi for forskning og udvikling på markområdet

Bæredygtig biomasse til energi grønne arbejdspladser. Jesper Lund-Larsen 3F LF

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Danmark i 2030 Et land i vækst og velstand drevet af cirkulær økonomi

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram

AARHUS UNIVERSITET STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

MUDP handlingsplan for december 2018

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Hvorfor er verdensmålene relevante for bæredygtig jordhåndtering?

Afslutningskonference. Axelborg 24. juni 2013 AGROBIOSAM. Anvendelsen af Grønne RessOurcer i det BIObaserede SAMfund AGROBIOSAM.

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning

PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE

Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren. Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen

KORTLÆGNING AF DANSKE STYRKEPOSITIONER: BIOØKONOMI GODT FOR MILJØET OG GODT FOR FORRETNINGEN

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

Dansk fødevareforskning - et fundament for fremtidig vækst

Bioteknologisk Nonfood forskningsstrategi

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Cirkulær bioøkonomi i den danske fødevareklynge. Projektchef, Kitt Bell Andersen

Danmark skal fortsat være førende inden for markedsdrevet økologisk produktion i EU.

BÆREDYGTIG BIOMASSE. DONG Energy 4. oktober 2017

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER

CLEAN SDSD. Innovating Green Solutions

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Dansk Protein Innovation. Strategi. Maj 2019 En styrket indsats for mere bæredygtig produktion af dansk protein. Strategi Maj 2019

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Velkommen til staldseminar Direktør Nicolaj Nørgaard

Århus CO2 neutral i Århus. CO2 neutral Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december Århus Kommune

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Proteinudnyttelse i græs

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

Bioraffinering. Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

Kan biomasse av kløver, luserne og raigras erstatte soya?

Hvad får Danmark ud af strategisk fødevareforskning?

Landbrug & Fødevarer ønsker følgende hovedprincipper lagt til grund for Kommissionens arbejde med bæredygtig bioenergi for perioden efter 2020.

Det Bio-baserede Samfund

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Transkript:

SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy

DE STRATEGISKE MÅLSÆTNINGER ERHVERVSSAMARBEJDE VED AU - Styrke og synliggøre samarbejde med erhvervslivet og den offentlige sektor gennem konkrete erhvervs-og innovationsrettede aktiviteter - Udvikle nye platforme og modeller for erhvervssamarbejdet og dets finansiering - Indgå flere samarbejdsaftaler, optage flere erhvervs-ph.d.-studerende-post docs, samt ansætte erhvervsprofessorer

AU I BIOCLUSTER.DK Udvikle perspektiverne ved biobaseret produktion Udbygge de eksisterende gode relationer til virksomheder og organisationer Skabe forskningssamarbejde med nye virksomheder inden for den biobaserede økonomi Samarbejde om anvendelse af forskningsplatforme og andre faciliteter både nationalt og internationalt

DET BIOBASEREDE SAMFUND Innovating for Sustainable Growth: A Bioeconomy for Europe I EU s visioner for er der store forventninger om public goods Naturressourcer og biodiversitet Renere luft og vand Jordfrugtbarhed og bæredygtige økosystemer Lavere emission og ressourceeffektivtiet Fødevareforsyningen i kombination med bæredygtig produktion af energi og nye biobaserede produkter Kan vi indfri disse forventninger?

BIOBASERET ØKONOMI Et globalt marked i vækst Biobaserede kemikalier fra 900 mia. til 3.200 mia. (2025) Biobaserede brændstoffer fra 450 mia. til 1.000 mia. (2021) Planteforædling potentiale + 90 mia. Høstmetoder og logistik potentiale +180 mia. Massive investeringer EU (Horizon 2020): Ca. 30 mia. kr. til udviklingen af bioøkonomien over 7 år Danmarks Innovationsfond (bl.a. via INNO+): 257 mio. kr., til bl.a. samfundspartnerskab Grøn omstillingsfond: 88 mio. kr. Men det er ikke et modent marked.. Mangler teknologiudvikling og kommercialisering Afhængig af politiske beslutninger Konkurrerer med veletablerede forretningsmodeller (food, feed) Kræver store investeringer (f.eks. bioraffinering)

+ 10 MIO. TONS PLANEN Vi kan 3-4 doble udnyttelsen af dansk biomasse Fastholde fødevareproduktionen Reducere nitratudvaskning og pesticidforbrug Øge biodiversiteten Skabe 12-21.000 nye arbejdspladser

VISIONER FOR AU S SATSNING En bæredygtig økonomi baseret på raffinering af grønne biomasser til: fødevarer og fødevareingredienser proteinrigt foder (økologisk og konventionelt) materialer (byggesten til kemisk industri, byggematerialer osv.) energi som kan anvendes i transportsektoren genanvendelse af næringsstoffer Produktionen skal: Være bæredygtig Skabe jobs og industriel vækst Være uafhængig af fossile ressourcer Kunne indgå i en natur- og miljøvenlig arealanvendelse

BIOBASE Samlet teknologiplatform, der kan fungere som ramme for forskning og udvikling af produktionssystemer og teknologier til bioraffinering af grøn biomasse. Platformen består af fire integrerede subplatforme: 1. Grøn biomasse gennem diversificeret arealanvendelse og smart håndtering 2. Højkvalitetsprotein fra grønne biomasser 3. Fra biomasse til energi gennem HTL 4. Samfundsmæssige og miljømiljømæssige, økologiske og økonomiske vurderinger 8

GRØN BIOMASSE Dyrkningssystemer på sædskiftearealer Platform for forskning i nye biomassesystemer Udbytte, kvalitet til bioraffinering, nitratudvaskning, kulstofindhold i jord, ukrudtsflora, sygdomme, skadedyr m.m. registreres og sammenlignes med traditionelle sædskifter. Biomasse fra engarealer Platform for forskning i teknologi og systemer Løsninger til udpegning, registrering, høst, bjærgning, forarbejdning, transport og logistik, og udnyttelse af biomasse på ekstensive landbrugs- og naturarealer Miljømæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser Grundlag for at belyse samfundsmæssige og miljømiljømæssige, økologiske og økonomiske konsekvenser af at øge biomasseproduktion/-udnyttelse i Danmark til fremstilling af en lang række produkter baseret på bioraffinering 9

PROTEIN OG BIOOLIE Udvinding af protein fra grøn biomasse til fremstilling af foder og fødevarer Etablering af en laboratorieplatform og en teknologiplatform til udvikling af ekstraktions- og analysemetoder til understøttelse af optimeret fraktionering af protein og andre højværdistoffer. Hydrotermisk konvertering af våde biomasser til flydende brændstof Design og opbygning af pilotanlæg til hydrotermisk forvæskning (Hydro Thermal Liquefaction HTL) af biomasse med henblik på at producere flydende brændstof der kan iblandes eller erstatte motorbrændstoffer. 10

Biobase og SPIR-projektet, Biovalue spiller sammen DCA P6 Products from lignin HTL Platform Bio-Value Bio-Value P1 Biomass.. så kommer Horizon 2020 projekterne! DCA Grøn Protein P2 Protein DCA Biomass

Partnere i Biovalue projektet