Tryg Forsikring A/S anerkendte den 9. februar 2005 erstatningspligten som ansvarsforsikrer for den skadevoldende bil.

DOM Afsagt den 21. juni 2012 i sag nr. BS 11-2116/2011: A Xvej 13 mod Tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 14. marts 2011, drejer sig om, hvornår sagsøgeren, der kom til skade ved en trafikulykke den 13. december 2004, ophørte med at have krav på tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarslovens 2. Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Tryg Forsikring A/S, til sagsøgeren skal betale 939.515,56 kr. med procesrente fra den 24. december 2010. Sagsøgte har påstået frifindelse. Parterne er enige om, at sagsøgerens eventuelle krav på tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra den 21. maj 2007 til den 24. november 2010 kan opgøres til 939.515,56 kr. svarende til stævningspåstanden, ligesom parterne er enige om, at et eventuelt krav i henhold til erstatningsansvarslovens 16 forrentes fra den 24. december 2010. Oplysningerne i sagen Den 13. december 2004 blev A som fører af en bil, fastspændt i sikkerhedssele, påkørt af en anden billist. Efter ulykken har sagsøgeren haft gener i for af daglig hovedpine, nakkesmerter med udstråling og træthedsfornemmelse i skulderen, rygsmerter og hukommelses- og koncentrationsbesvær. Om sagsøgerens erhvervsmæssige situation forud for skaden er det oplyst, at hun er uddannet folkeskolelærer i 2001 og at hun i perioden derefter arbejdede som sådan på fuld tid. På ulykkestidspunktet var A på barsel. Tryg Forsikring A/S anerkendte den 9. februar 2005 erstatningspligten som ansvarsforsikrer for den skadevoldende bil. Den 29. september 2005 vurderede Arbejdsskadestyrelsen As mén i anledning af ulykken til 15 %. Rex anerkendte mengraden den 3. november 2005. Efter anmodning fra Tryg Forsikring A/S afgav Arbejdsskadestyrelsen den 21. maj 2007 en udtalelse, hvoraf fremgår blandt andet: "Vurdering Erhvervsevnetabet er vurderet til 15 procent, jf. erstatningsansvarslovens 5

- 2 - Vi er ved brev af 14. november 2005 blevet bedt om en udtalelse om erhvervsevnetabet efter erstatningsansvarslovens 10. Sagsfremstilling Det fremgår af sagen akter, at A den 13. december 2004 var fører af bil, der blev påkørt i venstre side. Af speciallægeerklæring af 1. september 2005 af Mogens Tange fremgår det, at A siden ulykken har haft gener i form af daglig hovedpine, nakkesmerter med stråling og træthedsfornemmelse i skulderen, rygsmerter og hukommelses- og koncentrationsbesvær. Vedrørende As erhvervsmæssige situation er det oplyst, at hun er uddannet folkeskolelærer i 2001 og har arbejdet som sådan på fuld tid siden. På ulykkestidspunktet var hun på barsel, men det er oplyst, at A genoptog arbejdet efter barslen i august 2005, men at hun på grund af skadens følger ikke har kunnet genoptage arbejdet på fuld tid og i fuldt omfang. Hun har måttet stoppe med at undervise i idræt og har kun kunnet arbejde cirka 26 timer om ugen. Vi har noteret os, at A har fået afslag på flexjob i marts 2006. A fødte i juli 2006 og er i øjeblikket på barsel. Arbejdsgiver har den 18. april 2007 oplyst, at der ikke er ændringer i As indtægt efter skaden, ligesom det er oplyst, at det er planen, at hun skal starte på fuld tid efter skaden. Det er i øvrigt oplyst, at A ikke mener, at hun er i stand til dette. Af de skattemæssige oplysninger fremgår det, at A har haft følgende årsindkomster: År Løn Dagpenge mv. 2002 Kr. 229.366 2003 Kr. 273.859 2004 Kr. 285.368 2005 Kr. 226.903 Kr. 21.944 2006 Kr. 296.963 Kr. 48.559 Begrundelse for erhvervsevnetab Vi har lagt vægt på sagens sociale og økonomiske oplysninger, herunder især oplysninger fra: - Skat, - Kommune, - A. Erstatning for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven skal kompensere for den indtægtsnedgang som skyldes skadens følger. Vi skal vurdere, hvad A ville kunne tjene hvis skaden ikke var sket og sammenholde det med hendes indtægtsmuligheder med skaden. Der ydes kun erstatning for tab af erhvervsevne, hvis indtægtstabet er 15 procent eller derover. Vi har ved vurdering af erhvervsevnetabet lagt vægt på, at A er uddannet folkeskolelærer, og at hun arbejdede som sådan på fuld tid og på normale vilkår forud for hendes barsel i 2004. Vi har noteret os, at hun på ulykkestidspunktet var på barsel, og at det ikke var muligt at genoptage arbejdet i fuldt omfang efter denne, men at A kun kunne arbejde cirka 26 timer om ugen og måtte opgive idrætsundervisning. Det vurderes sandsynligt at A antageligvis ville være fortsat i sit job som folkeskolelærer på fuld tid og på normale vilkår, hvis skaden ikke var sket, og at hun, som følge af denne, har måttet gå ned i tid. Vi har noteret os, at A er på barsel, og at arbejdsgiver forventer, at hun starter på fuld tid efter denne.

- 3 - Vi har lagt vægt på, at det er usikkert hvorvidt A vil kunne arbejde mere end de 26 timer om ugen, når hun kommer tilbage fra barsel, og vi har noteret os, at hun kun har haft kortere periode til at vende tilbage til arbejdet (opstart i august 2005 efter barsel og sygemelding på grund af plukveer i april 2006). Vi skønner dog, at ulykken har medført visse skånehensyn blandt andet i form af nedsat tid, og vi vurdere, at der vil være et varigt indtægtstab på skønsmæssigt 15 procent. Vi er opmærksomme på, at det faktiske indtægtstab efter As oplysninger om indtjening før og efter ulykken er højere end 15 procent, men vi finder det ikke på nuværende tidspunkt, og som sagen er belyst, sandsynliggjort eller dokumenteret, at der i et mere varigt perspektiv vil fremkomme et indtægtstab på mere end 15 procent. Vi vurderer i forlængelse heraf erhvervsevnetabet til skønsmæssigt 15 procent..." Af brev af 20. juni 2007 fra advokat Erik Bo Rasmussen til Tryg Forsikring A/S fremgår blandt andet: "...Arbejdsskadestyrelsens udtalelse af 21. maj d.å. er behæftet med en betydelig usikkerhed, hvilket Arbejdsskadestyrelsen heller ikke lægger skjul på i præmisserne. Jeg vurderer, at det i øjeblikket er højst sandsynligt, at erhvervsevnetabet er væsentligt større end 15 % og jeg vil opfordre forsikringsselskabet til at betragte Arbejdsskadestyrelsens udtalelse som en foreløbig udtalelse, idet jeg kan være enig i, at der p.t. i hvert fald er grundlag for at fastslå et midlertidigt varigt erhvervsevnetab på 15 %..." Af brev af 30. august 2007 fra advokat Erik Bo Rasmussen til Tryg Forsikring A/S fremgår endvidere blandt andet: "Under henvisning til tidligere korrespondance i ovennævnte sag kan jeg oplyse, at min klient er blevet sygemeldt på fuld tid igen efter, at min klient fredag den 24. august d.å. kollapsede på arbejdet. Min klient har endvidere via Odense Lærerforening fået kontakt til Nyborg Kommunes Jobcenter ved sagsbehandler Sussie Hansen. Der er møde med min klient, Odense Lærerforening og kommunen mandag den 17. september d.å. med henblik på opstart af ressourceprofil m.v.... Den seneste udvikling i sagen bestyrker den opfattelse jeg gav udtryk for i min skrivelse af 20. juni d.å. til Dem om, at min klients varige erhvervsevne er væsentligt højere end 15 %..." Den 31. august 2007 foretog Tryg Forsikring A/S en aconto udbetaling vedrørende erhvervsevnetab på 300.000,00 kr. til A. Med virkning fra den 1. oktober 2009 blev A tilkendt førtidspension af Nyborg kommune. Den 22. januar 2009 udbetalte Tryg Forsikring A/S 212.850,00 kr. yderligere på baggrund af Arbejdsskadestyrelsen vurdering af erhvervsevnetabet i maj 2007. Den 24. september 2009 vurderede Tryg Forsikring A/S erhvervsevnetabet til 30 %, og tilbød erstatningsudbetaling i overensstemmelse hermed. Af brev af 12. oktober 2009 fra advokat Erik Bo Rasmussen til Tryg Forsikring A/S fremgår blandt andet:

- 4 - "...Indledningsvis vil jeg bemærke, at den foreliggende udtalelse af 21. maj 2007 fra Arbejdsskadestyrelsen ikke kan anses for at have nogen betydning for sagen overhovedet. Udtalelsen fremkom på et tidspunkt, hvor mon klient fortsat var ansat som lærer, stort set på fuld tid. På den baggrund kan udtalelsen hverken betragtes som en midlertidig udtalelse om erhvervsevnetabet eller som en udtalelse om varigt erhvervsevnetab. Derfor består min klients ret til tabt arbejdsfortjeneste efter EAL 2 fortsat, jf. Højesterets dom 2009.138H..." Den 12. november 2009 vurderedes As erhvervsevnetab skønsmæssigt til 25 % af Tryg Forsikring A/S, og selskabet meddelte samtidig, at sagen på ny ville blive fremsendt til Arbejdsskadestyrelsen for vurdering af erhvervsevnetabet. Der var mellem parterne enighed om forelæggelse fra Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen afgav en udtalelse den 24. november 2010, hvoraf fremgår blandt andet. "Erhvervsevnetabet er vurderet til 65 %. jf. erstatningsansvarslovens 5 Vi er ved brev af 12. november 2009 blevet bedt om en udtalelse om erhvervsevnetabet efter erstatningsansvarslovens 10. Tidligere vurdering Vi har den 21. maj 2007 vurderet følgerne efter ulykken til et erhvervsevnetab på 15 procent. Sagsfremstilling Det fremgår af sagens akter, at A den 13. december 2004 som fører af en bil var impliceret i et færdselsuheld og pådrog sig en middelsvar forvridning i halssøjlen samt ryggener. Forsikringsselskabet har udbetalt méngodtgørelse svarende til 15 procent. Der klages over hovedpine, smerter i nakken og træthedsfornemmelse samt hukommelses- og koncentrationsbesvær og rygsmerter. A er efter de lægelige oplysninger desuden ustabil i bækkenet efter fødsel og der er angiveligt tale om en depression. Denne udtalelse vedrører alene spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevne. Det fremgår af de erhvervsmæssige oplysninger, at A er uddannet folkeskolelærer i 2001 og har arbejdet som sådan på fuld tid. Efter fødsel i november 2004 genoptog A arbejdet efter barsel i august 2005, men på grund af ulykken den 13. december 2004 blev arbejdet kun delvist genoptaget og med mange sygedage, ligesom A måtte ophøre med at undervise i idræt. A måtte efterfølgende opgive sit arbejde grundet generne og blev opsagt grundet for meget sygefravær med virkning fra den 30. april 2008. Arbejdsgiver har oplyst, at A efter planerne skulle have genoptaget arbejdet på fuld tid, hvis ikke ulykken var sket.

- 5 - A er i 2008 arbejdsprøvet blandt andet i en kantine og arbejdsprøvningen viste, at hun kunne arbejde i 20 timer om ugen, men generne blev forværret grundet arbejdet. A er herefter fra den 1. oktober 2008 af Nyborg Kommune tilkendt førtidspension med revision efter 2 år og det er efterfølgende oplyst, at pensionen nu nu er gjort varig.... Begrundelse for erhvervsevnetab... Vi vurderer tab af erhvervsevne til skønsmæssigt 65 procent. Det er lagt til grund, at A efter vores vurdering hvis ulykken den 13. december 2004 ikke var sket formentlig ville have arbejdet som skolelærer på fuld tid. Efter arbejdsprøvning er A af Nyborg Kommune tilkendt førtidspension på grund af ulykkens følger og pensionen er efterfølgende gjort varig. Efter de lægelige oplysninger er smerterne i bækken ophørt umiddelbart efter graviditetens afslutning og diagnosen depression er efterfølgende afvist af psykolog, der henviser til ulykken som udløsende faktor for en "ked-af-det-følelse". I et varigt persprktiv vurderer vi på ovennævnte grundlag, at tab af erhvervsevne på grund af ulykken den 13. december 2004 er skønsmæssigt er 65 procent..." Den 21. december 2010 meddelte Tryg Forsikring A/S, at erhvervsevnetabsprocenten kunne accepteres, og Tryg udbetalte efterfølgende 1.554.343,00 kr. til A. Forklaringer A har forklaret, at hun har 3 børn. Hun havde lige fået B, da hun den 13. december 2004 var impliceret i et færdselsuheld. Hun fik i begyndelsen at vide, at hun ville komme sig hurtigt over smerterne efter uheldet, men hun fik det tiltagende værre under barslen. Hun fik efterfølgende at vide, at det kunne vare op til 2 år, før smerterne forsvandt. Hun og hendes ægtefælle ville gerne have et barn mere, og de planlagde derfor barsel nr. 3 hurtigt efter opstarten på arbejde efter endt barsel nr. 2. Hun startede med at arbejde på nedsat tid efter sommerferien 2005. Hun havde det ikke godt. Hun fik det til at fungere på arbejdet, men hun havde intet at byde ind med, når hun kom hjem. Hun havde i perioden 12 undervisningstimer om ugen, og hun var ikke i stand til at undervise i idræt. Når det i udtalelsen fra Arbejdsskadestyrelsen er anført, at hun i perioden havde 26 timer om ugen, så er det med forberedelsestid, skole/hjem samtaler o.s.v. Hun oppebar fuld løn i perioden, da hun indregnede udskudt barsel. Hendes læge havde sagt, at det var en dårlig idé at genoptage arbejdet. Han mente, hun skulle være sygemeldt på fuld tid, men det ville hun ikke. Hun var glad for at undervise, og hun følte sig ikke syg nok til en sygemelding. Hun gik på barsel igen i april 2006. På daværende tidspunkt havde hun arbejdet i 7 måneder, og hun havde haft mange sygedage i perioden. Det var meningen, at hun skulle starte med at arbejde på fuld tid efter endt barsel i sommeren 2007. Hendes skoleleder havde sat hende stolen for døren, fordi hun havde haft så mange sygedage i perioden mellem barsel nr. 2 og barsel nr. 3, og fordi hun så hurtigt efter at have afsluttet barsel nr. 2 gik på barsel igen. Hun havde svært ved at læse og forberede sig, da hun var meget træt på grund af smerterne. Hun var på et tidspunkt henvist til behandling på smerteklinikken. Det var på et tidspunkt forud for Arbejdsskadestyrelsens udtalelse i maj 2007.

- 6 - Hun finansierer sagen af egen lomme. Hun har ikke retshjælpsforsikring, da bilen ikke var kaskoforsikret, og hendes ægtefælles indtægt er for høj til, at hun er berettiget til at få fri proces. Hun har følt sig dårligt behandlet af Tryg Forsikring. Hun føler, at man mistænker hende for at snyde. Efter hendes opfattelse er udtalelsen fra Arbejdsskadestyrelsen indhentet for at undgå at skulle betale tabt arbejdsfortjeneste. Hun finder det besynderligt, at sagsøgte fastsatte hendes erhvervsevnetab til 25 %, efter hun var tilkendt førtidspension. Sagen har varet i snart 8 år, og hun håber via sin sag at kunne afværge, at andre kommer i samme situation som hende. Parternes synspunkter Sagsøgeren har overordnet gjort gældende, at sagsøgerens ret til tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarslovens 2, bestod helt frem til den 24. november 2010, hvor Arbejdsskadestyrelsen afgav udtalelse om varigt erhvervsevnetab. Sagsøgeren har til støtte herfor nærmere anført, at spørgsmålet om sagsøgerens ret til tabt arbejdsfortjeneste skal afgøres efter den på skadestidspunktet den 13. december 2004 gældende bestemmelse i erstatningsansvarslovens 2, jf. Lovbekendtgørelse nr. 750 af 4. september 2002. I forbindelse med ændringen af erstatningsansvarsloven i 2002 udgik stationærbegrebet, og der blev i samme forbindelse indført en mulighed for at indhente en midlertidig udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen efter samme system som i arbejdsskadesikringslovens 31. Det følger af Højesterets dom af 11. marts 2008, gengivet i UfR.2008.1368 og af Højesterets dom af 27. august 2008, gengivet i UfR 2008.2601, at et bærende formål med bestemmelsen i erstatningsansvarslovens 2 sammenholdt med 5 er, at der ikke må være "huller" i forsikringsdækningen mellem det foreløbige krav "erstatning for tabt arbejdsfortjeneste", jf. erstatningsansvarslovens 2" og det varige krav "erstatning for varigt tab af erhvervsevne", jf. erstatningsansvarslovens 5, og at en skadeligt i forhold til reglerne bliver underkompenseret, hvis retten til tabt arbejdsfortjeneste ophører på et tidspunkt, hvor den skadelidte ikke fuldt ud er kompenseret for sit varige erhvervsevnetab. Dette princip vil man krænke, hvis man i nærværende sag giver sagsøgte medhold. Arbejdsskadestyrelsen foretog ved udtalelsen af 21. maj 2007 et væsentligt fejlskøn, idet Arbejdsskadestyrelsen fejlagtigt vurderede, at det op udtalelsestidspunktet hverken var sandsynliggjort eller dokumenteret, at der i et mere varigt perspektiv ville fremkomme et varigt indtægtstab på mere end 15 % som følge af skaden. At der er tale om et fejlskøn bestyrkes af, at Arbejdsskadestyrelsen efterfølgende i udtalelse af 24. november 2010 måtte konkludere, at sagsøgeren som følge af skaden havde lidt et erhvervsevnetab på 65 %. Det følger af gældende højesteretspraksis, at det ikke er tilstrækkeligt til at bringe forpligtelsen til at betale erstatning til ophør, at skadelidte må antages at lide et varigt erhvervsevnetab, der berettiger til erstatning. Der skal tillige foreligge et forsvarligt grundlag for det konkrete skøn, selv når skønnet er midlertidigt, fordi den skadelidtes erhvervsmæssige situation ikke er afklaret. Arbejdsskadestyrelsen udtalelse i 2007 er afgivet på et tidspunkt, hvor sagsøgeren i en periode på ca. 3 år blandt på grund af barselsorlov alene havde arbejdet i 7 måneder. Det gøres på denne baggrund gældende, at Arbejdsskadestyrelsens udtalelse af 21. maj 2007, således ikke kan bringe forpligtelsen til at betale tabt arbejdsfortjeneste til ophør, da det efterfølgende - efter stedfundne arbejdsprøvninger og pensionstilkendegivelse - viste sig, at det varige erhvervsevnetab efter erstatningsansvarslovens 5 androg 65 %. Sagsøgte har heller ikke selv - trods flere forsøg herpå - været i stand til at foretage et forsvarligt skøn over sagsøgerens varige erhvervsevnetab, og sagsøgtes skøn og de i forbindelse hermed foretagne erstatningsudbetalinger har derfor ikke bragt sagsøgerens ret til tabt arbejdsfortjeneste til

- 7 - ophør. Som følge heraf ophører sagsøgerens ret til tabt arbejdsfortjeneste først ved fremkomsten af Arbejdsskadestyrelsens udtalelse den 24. november 2010. Sagsøgte har overordnet gjort gældende, at sagsøgeren alene har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil Arbejdsskadestyrelsens udtalelse af 21. maj 2007. Sagsøgeren har til støtte herfor nærmere anført, at tabt arbejdsfortjeneste i henhold til erstatningsansvarslovens 2 alene tjener det formål at kompensere sagsøgeren for indtægtstab i den midlertidige periode, hvor det er uvist, om sagsøgeren som følge af skaden har lidt et varigt erhvervsevnetab. Sagsøgeren har alene krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil det tidspunkt hvor det var muligt midlertidigt eller varigt at skønne over sagsøgerens tab af erhvervsevne, jf. erstatningsansvarslovens 2, stk. 1. I følge Arbejdsskadestyrelsen var det muligt at foretage dette skøn den 21. maj 2007, og Arbejdsskadestyrelsen vurderede, at sagsøgerens mindste tab af erhvervsevne var 15 %. Det kan således ikke lægges til grund, at det er Arbejdsskadestyrelsens seneste udtalelse af 24. november 2010, der skal danne grundlag for periodiseringen af tabt arbejdsfortjeneste, idet der allerede ved Arbejdsskadestyrelsens udtalelse den 21. maj 2007 var det fornødne sikre og forsvarlige grundlag for at skønne over sagsøgerens fremtige erhvervsevne. Højesteret har i 2008 slået fast, at det kræver fornødent sikkert grundlag at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vurdering, hvilket sagsøgeren bærer bevisbyrden for. Sagsøgeren har ikke løftet bevisbyrden for, at der i maj 2007 ikke forelå det på dette tidspunkt tilstrækkelige grundlag for det af Arbejdsskadestyrelsen udøvede skøn eller for, at det af styrelsen på dette tidspunkt udøvede skøn i øvrigt var forkert. Alene det forhold, at der har været indhentet en ny udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen i 2010 er ikke tilstrækkeligt til at konkludere, at den første udtalelse var afgivet på et uafklaret grundlag. Arbejdsskadestyrelsen er et ved lov særligt oprettet organ, som har særkompetence til i erstatninansvarslovens såvel som i arbejdsskadesikringslovens regi at vurdere erhvervsevnetab, også i situationer, hvor skadelidtes erhvervsmæssige situation er uafklaret. Sagsøgte har udbetalt tabt arbejdsfortjeneste frem til den 21. maj 2007 og er således ikke forpligtet til at betale yderligere. Rettens begrundelse og afgørelse Efter erstatningsansvarslovens 2, stk. 1, skal der, når det må antages, at skadelidte vil lide et varigt erhvervsevnetab, ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Dette indebærer i følge Højesterets dom af 11. marts 2008, gengivet i UfR 2008.1386, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt for at bringe forpligtelsen til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til ophør, at skadelidte må antages at lide et varigt erhvervsevnetab, der berettiger til erstatning herfor, dvs. på mindst 15 %. Det er tillige en forudsætning, at det er muligt - bl.a. under inddragelse af de hensyn, der er nævnt i lovens 5, stk. 2 - at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Der skal således foreligge et forsvarligt grundlag for det konkrete skøn, også når skønnet er midlertidigt, fordi den skadelidtes situation ikke er afklaret. Højesteret anfører videre i dommen, at det følger af erstatningsansvarslovens 2, stk. 1, 5, stk. 2, 10, stk. 1 og 16, stk. 1, at en skadevolder eller dennes forsikringsselskab, der er af den opfattelse, at der er skabt grundlag for - eventuelt midlertidigt - at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevnetab, og derfor ikke længere mener sig forpligtet til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, enten selv må udøve et rimeligt skøn og udbetale erstatning i henhold hertil eller anmode Arbejdsskadestyrelsen om en udtalelse om erhvervsevnetabsprocenten.

- 8 - I sin midlertidige udtalelse af 21. maj 2007 anførte Arbejdsskadestyrelsen, at sagsøgeren som følge af skaden havde været nødsaget til at gå ned i tid, at sagsøgeren på tidspunktet for udtalelsen var på barsel, og at det på tidspunktet for udtalelsen var usikkert om sagsøgeren efter endt barsel vil kunne arbejde mere end 26 timer om ugen. Styrelsen anførte endvidere, at sagsøgeren kun havde haft en kortere periode til at vende tilbage til arbejdet i perioden mellem to barsler (opstart i august 2005 efter barsel og sygemelding på grund af plukveer i april 2006). Arbejdsskadestyrelsen skønnede dog, at ulykken havde medført visse skånehensyn blandt andet i form af nedsat tid, og styrelsen vurderede at der ville være et fremtidigt varigt indtægtstab på skønsmæssigt 15 %. Arbejdsskadestyrelsen bemærkede, at det faktiske indtægtstab efter sagsøgerens oplysninger om indtjening før og efter ulykken var højere end 15 %, men styrelsen fandt det på tidspunktet for udtalelsen, og som sagen på daværende tidspunkt var belyst, ikke sandsynliggjort eller dokumenteret, at der i et mere varigt perspektiv ville fremkomme et indtægtstab på mere end 15 %. Retten finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vurdering af, at der på dette tidspunkt forelå det forsvarlige grundlag for at skønne midlertidigt over sagsøgerens fremtidige erhvervsevne. Retten har lagt vægt på, at sagsøgeren på dette tidspunkt ca. 2 1/2 år efter ulykken fortsat havde betydelige helbredsmæssige gener i form af hovedpine, koncentrationsbesvær m.v., at hun grundet stor arbejdsvilje i en periode på ca. 7 måneder havde genoptaget arbejdet, men på nedsat tid, og at det var hendes egen vurdering, at hun ikke efterfølgende ville kunne genoptage arbejdet på fuld tid. Den omstændighed, at hun på tidspunktet for udtalelsen var på barsel, og at der ikke var gennemført en arbejdsprøvning, således at hendes erhvervsmæssige situation ikke kunne betragtes som tilstrækkeligt belyst og afklaret, kan ikke føre til et andet resultat, idet resultatet af en sådan arbejdsprøvning efter en samlet vurdering af de oplysninger, der forelå for Arbejdsskadestyrelsen den 21. maj 2007, ikke med rimelighed kunne forventes at blive, at sagsøgerens erhvervsevne var nedsat med mindre end 15 %. Retten tager herefter sagsøgtes frifindelsespåstand til følge. Med sagsomkostninger forholdes som nedenfor bestemt med bemærkning om, at omkostningsbeløbet udgør udgiften til advokatbistand. Retten har ved omkostningsafgørelsen lagt vægt på sagens karakter og omfang, samt sagens udfald. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Tryg Forsikring A/S frifindes. Inden 14 dage skal sagsøgeren, A til sagsøgte, Tryg Forsikring A/S, betale sagens omkostninger med 65.000,00 kr. Sagsomkostninger forrentes efter rentelovens 8 a.