Generalforsamling i Dronning Margrethehallen, Fredericia d. 20. november 2010 kl. 10.00



Relaterede dokumenter
Stambogsreglement 2012

Punkt A Valg af dirigent og referent DI s formand Torben Søndergaard bød velkommen til medlemmer, æresmedlemmer og FEIFpræsidenten.

Generalforsamling på Dalum Landbrugsskole d. 21. november 2009 kl

Generalforsamling på Dalum Landbrugsskole, Odense d. 17. november 2012 kl

Forslag til rev. Stambogsreglement 2015

Ordinær generalforsamling i HSDK

Dansk Islandshesteforening

Referat fra foreningens ordinære Generalforsamling afholdt d. 18. marts 2009

Referat af ordinær generalforsamling i ProVarde (Varde Erhvervs- og Turistråd (VETR»

Referat - Generalforsamling onsdag den 23. februar 2011

Deltagere: Inge Narvasete, Mette Christensen, Pia Hansen, Nina Sneholt og Ingeborg Pedersen.

Referat af generalforsamling HF Oldhøjen 2014

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl

Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling mandag den 16. marts 2009, kl i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup.

Referat for BCK Generalforsamling Dato: 29. august 2017

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS.

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Ordinær generalforsamling: 2. Valg af Dirigent. 3. Formandens beretning. 4. Beretning fra Seniorudvalg. 5. Beretning fra Ungdomsudvalg

Ole Kaae, Iniz Tvillinggaard og Grethe Gottlieb blev valgt til stemmetællere.

Til: Lokalforeningerne, Landsudvalgsmedlemmer, Postansvarlige HB

Generalforsamling d

Ordblinde / Dysleksiforeningen i Danmark

Indkaldelse til Generalforsamling 2018 i Havkajakroerne. Tid: Fredag den 4. maj kl Sted: Gammelbrovej 70, 6100 Haderslev

2012/ / / /2015 BESTYRELSEN

4 KONTINGENT OG ØKONOMISK STRUKTUR

Referat Ekstraordinær generalforsamling Blokhus Golf Klub Tirsdag den 29. november 2011 Nordstjernen, Blokhus, kl

Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening

Foreløbigt referat fra bestyrelsesmøde mandag den 4. december 2011

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

Ny bestyrelse efter Generalforsamlingen den 12. dec.

Bent Andersen oplyste, at bestyrelsen foreslog Søren D. Sørensen som dirigent.

Referat fra den stiftende generalforsamling med oversigt over bestyrelsen for Gram Boldklub 2013.

Vi har holdt 5 bestyrelsesmøder i løbet af året, og referaterne er lagt ind på hjemmesiden.

Vedtægter for Avlsforeningen Den Jydske Hest

Forslag til revision af stambogsreglement

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Generalforsamling den 7. marts 2016 kl

Kirke Hyllinge Antennelaug

Referat fra stiftende generalforsamling

I restauranten i Trelleborg Golfklub afholdte klubben ordinær generalforsamling med følgende dagsorden i h.t. vedtægternes 7:

Referat fra generalforsamling i Petanqueklubben Nordjylland

A/B Chr. Svendsensgården Referat af ordinær generalforsamling 2014

Vedtægter for Highland Cattle Danmark

Referat fra bestyrelsesmøde før ordinær generalforsamling Mandag d. 20. Februar 2017.

Grundejerforeningen i Lodshaven

Deltagere: Torben Søndergaard (TS), Birgitte Jensen (BJ), Rose Henriksen (RH), Anne Engsig (AE), Søren Erik Pedersen (SEP), Ingeborg Pedersen (IP).

Referat fra Generalforsamling i EiD 31. marts 2014 kl i Djøfs lokaler

Generalforsamling i. Ballerup Tennisklub. søndag d. 18. februar 2001 kl 10. i klubhuset i Damgårdsparken

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

Referat af Ordinær Generalforsamling i Hellerup Roklub, afholdt den

Referat fra GENERALFORSAMLING Den 8. marts 2018 kl i Lyngbowl (spisning først). Referatnotater:

DANSK CONNEMARA PONY SELSKAB

Aktivitetsmøde i Udvalget for TeamGym Søndag den 4. november 2012 kl

Formanden Steen Seitner bød velkommen og herefter åbnede generalforsamlingen med:

Dagsorden. Generalforsamling den. 4. oktober 2016 klokken 19:00.

Referat ved Generalforsamling

Foreningen for den Gamle Danske Spids. Vedtægter.

Referat af ordinær generalforsamling i PLØKS, Skovlunde klatreklub 6. februar 2011

Referat af Generalforsamling i FUA lørdag d. 29/ på KUA kl. 14:30-16:00

FOA Mariagerfjords ordinære generalforsamling d. 26. oktober 2016 REFERAT

Referat fra generalforsamlingen tirsdag den 16. februar 2012 kl på Hotel Maribo Søpark

Referat af bestyrelsesmødet d. 13. juli 2013 i Herning

Referat fra Repræsentantskabsmøde i Dansk Styrkeløft Forbund den 23. marts 2014

Referat af ordinær generalforsamling torsdag 21. marts 2013 kl i Grøndal Centret i mødelokale 1+2 på 1. sal.

Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab

Grundejerforeningen Kildebrøndegaard

Referat af generalforsamling i Struer Cykelklub d. 16/ Afholdt i klubhuset. 2. Bestyrelsens beretning ved formand Annette Mark

Vedtægter. 1. Generelle bestemmelser. 2. Formål, opgaver og tilknytningsforhold. 3. Optagelsesbetingelser. 4. Generalforsamlingen

GENERALFORSAMLING i LyLe - Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Bemærkninger

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014.

Grundejerforeningen Tornerosebugten

stambogsreglement Dette stambogsreglement er gældende for

Referat fra Generalforsamling i Foreningsbutikken torsdag den 27 marts 2014

Referat fra DI s Bestyrelsesmøde d. 9. april 2006 klokken på Hotel Postgården i Fredericia

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Rødovre Tennisklub

Vedtægter for foreningen Danske Hospitalsklovne

Koncertforeningen Hovedstolens vedtægter

Herreklubben. Jens takkede for valget, og kunne bekræfte, at der var rettidigt og lovligt indkaldt til generalforsamlingen.

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

KFK Generalforsamling Referat

Ordinær generalforsamling i Brøndby Rideklub (D. 26/ )

Referat fra generalforsamling i Dansk Islandshesteforening

Referat af generalforsamlingen den 17/ kl på Hotel Viking

Referat af Heklas Generalforsamling kl d. 13. marts 2012

Generalforsamling 22.november 2017

FCKFC generalforsamling 26. marts 2008 kl PARKEN. Referat

BK Esset. Generalforsamling BK Esset. Dato: 03. april Sted: Fælleshuset Konsul Beyers Alle 2, 4300 Holbæk. Tid: kl. 18,00. Pos Dagsorden Referat

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen. 1. Valg af dirigent.

Vedtægter. Fork: HRR. Klubbens stiftelsesdato xx.xx.1902

Referat fra den ordinære Generalforsamling

Referat fra GENERALFORSAMLING Den 20. marts 2019 kl i Magion med spisning først. Referatnotater:

Vedtægter for O-TOWN ROLLER DERBY

5. Fremlæggelse og godkendelse af estimat 2016 og budget 2017, herunder fastsættelse af kontingenter for næste år

SYDSJÆLLANDS GOLFKLUB, MOGENSTRUP

Referat fra generalforsamlingen den 25. februar 2016 kl i Skeltofteparkens Selskabslokaler, Teglgårdsvej 321 kælderen, 3050 Humlebæk

Møde: Generalforsamling 2009 Dato: 2/ Kl.: 19:00 Sted: Landbocentrum, Møllevej 15 Deltagere: 67 stemmeberettigede samt yderligere 17 fuldmagter

Generalforsamling 2014

Håndbold Foreningen MORS

Transkript:

Generalforsamling i Dronning Margrethehallen, Fredericia d. 20. november 2010 kl. 10.00 Dagsorden: A Valg af dirigent og referent B Bestyrelsen aflægger beretning C Fremlæggelse af det reviderede regnskab samt forslag til budget D Behandling af indkomne forslag E Valg af bestyrelsens formand F Valg af to komitemedlemmer til Avlskomiteen G Valg af formand for Sportskomiteen og to komitemedlemmer til Sportskomiteen H Valg af formand og to komitemedlemmer til Fælleskomiteen I Valg af formand for Klubkomiteen og et komitemedlem J Valg af suppleanter K Valg af en revisor for 2 år og en revisorsuppleant for 1 år L Eventuelt Salen repræsenterede 213 stemmer. Heraf 54 klubstemmer. Punkt A Valg af dirigent og referent DI s formand Kim Bugge bød velkommen til medlemmer, æresmedlemmer og FEIFpræsidenten og bad bestyrelses- og komitemedlemmerne om at præsentere sig selv. Han præsenterede den nye sikkerhedspakke, som sælges i DI-butikken. Sikkerhedspakken er sponseret af Dansk Hesteforsikring. Paul Lorenzen blev valgt som dirigent, og konstaterede uden indsigelser fra salen, at generalforsamlingen var lovlig indvarslet og beslutningsdygtig. Kari Baklund blev valgt som referent. Punkt B - Bestyrelsen aflægger beretning Kim Bugge supplerede den skriftlige beretning med en gennemgang af de ting, som har fyldt i løbet af året: Jelling Event tak til klubkomiteen og alle hjælperne FEIF Youth Cup tak til juniorudvalget og alle hjælperne Flotte resultater fra NM, avl og sport tak til ryttere, holdledere, forældre og hjælpere Ansættelse af ny administrationschef; Jens Szabo Økonomisk har 2010 været et spareår det har givet et positivt resultat Sponsorarbejdet - tungt arbejde pga. sponsorer, som ikke betaler de lovede sponsorater Debatforum på vores hjemmeside omkring stambogsreglementet Rytterlicens forskellige takster for medlemmer og ikke-medlemmer. En arbejdsgruppe er nedsat til at kigge på det Medlemstallet er stigende Stambogskontorets online betaling/tilmelding. Priser nedsættes fra d. 1. januar 2011 Hedeland flere møder i årets løb. Dm Sport afholdes på Hedeland i 2011 Nyt fokusområde: Doping - doping af heste og alkohol i blodet hos rytterne. Rent forbund i DIF Ridemærker vi har sat penge af til at give afviklingen af ridemærkerne et løft. Samarbejde med DIF/DRF Jens Iversen og Lone Høgholt har deltaget i et par møder. Nyt møde i december. Vi ønsker kun at bruge kræfter på samarbejdet, hvis de ønsker at samarbejde med os.

VM 2015 der har været afholdt flere møder, men der er stadig mange uafklarede spørgsmål om hvem vi skal arrangere med og hvordan økonomien skal laves. Kim Bugge afsluttede beretningen med at takke medlemmer, komiteer, udvalg, sekretariatet og alle andre, der har givet et bidrag til det afsluttede foreningsår. (klapsalver fra salen) Spørgsmål/kommentar fra salen: Christian Christiansen: Hvis rytterlicensen først fastsættes pr. 1. februar, hvad så med stævner, der afholdes i januar. Vedr. Sporti, hvorfor vælger DI, at man kun kan betale med Dankort. Kim Bugge: Vi finder en løsning på rytterlicensen. Vi har valgt dankort, fordi vi får pengene med det samme. Det gælder ikke for andre kort. Bo Hansen: Jeg vil gerne vide, hvem der er nedsat som udvalg for rytterlicens? Kim Bugge til Bo Hansen: Det er bestyrelsen. Bo Sørensen: Hvordan arbejder sportskomiteen i forhold til bestyrelsen? Hvorfor er bestyrelsen ind over rytterlicensen? Kim Bugge til Bo Sørensen: Det er sportskomiteens anliggende. Jens Krarup Nielsen: Generalforsamlingen er foreningens vigtigste myndighed. Generalforsamlingen bør også være på Sjælland en gang imellem. Beslutninger skal holdes og det bliver de ikke. For tre år siden, blev der vedtaget, at der skal laves en eliteplan, og den er ikke lavet. Konsekvensen bør være, at sportskomiteen tager konsekvensen og går af. Ingeborg Pedersen til Jens Krarup Nielsen: Sportskomiteen har haft et turbulent år og manglet penge. I Steen Rørvangs tid blev eliteplanen lagt lidt på hylden, da der ikke var penge. Efter generalforsamlingen arbejder vi videre med det. Jens Iversen: Jeg er stolt af at være medlem af denne forening. Vores forening skal være et stærkt og visionært holdepunkt. Vi er stærke, men der er også trusler ude i verden. Stærke avlere og virksomheder med særinteresser. Vi skal sørge for at vise vores logo frem overalt, hvor vi kan komme til det og derfor vil jeg gerne overrække et FEIF-flag til Kim Bugge og opfordre til, at det hænges op. Stine Gjelstrup: Indberetning af bedækninger via Sporti er nemt. Men hoppeejerne kan egentlig selv gøre det, og det er problematisk, hvis jeg som hingsteholder ikke har fået min betaling. Bjarne Poulsen til Kim Bugge: For et par år siden var der referater på hjemmeside. Dem savner jeg. Til sporten: Husk, at der også er noget, der hedder Vestjylland og husk at overveje at afholde gæðingakeppni sammen med en kåring. Til avlen: Søren Erik, du skal ikke være ked af at bruge penge på kåringer. Det er en god ting at bruge penge på. Vedr. stambogsføring: Her har været en stigning på ca. kr. 100,- for et hestepas og det bør være så billigt som muligt. Det samme gælder indsættelse af medicinsider. Her er prisforskel i forhold til Landscenter Heste på kr. 100,-. Jeg mener også, at der bør være telefontid alle fem dage. Hvad er et avlskontor og et stambogskontor? De skal også hjælpe med kåringer og den slags. Med hensyn til efterårskåringen: måske kan man skrive, at der skal være et mindste antal tilmeldte heste.

Jens Szabo til Bjarne Poulsen: Vi må ikke tjene på at opdatere hestepas, og det gør vi heller ikke. Vi kan tåle en ekstern revision. Landscentret sætter ca. kr. 100,- til pr. hestepas, og det har de valgt at gøre, men de har en pengetank bagved. Hildur Sigmarsdóttir: Jeg er hingsteejer og indberetter også via Sporti, men det er nemt for alle at komme ind. Besværligt, at jeg skal skrive mit navn hver gang. Til sporten: Kravene til DM er alt for høje hvorfor ikke holde et udtagelsesstævne til NM og VM og så lade DM være åbent for alle? Ingeborg Pedersen til Hildur Sigmarsdóttir: Måske er det en god ide, men det vi har bestemt for 2011 er det samme som 2010. Vi vil gerne have et DM med omkring 120 130 deltagere. Mere kan det ikke bære. Hildur Sigmarsdóttir: Sidste år til DM var der problemer med at få tilmeldinger nok. Nu skal det være på Sjælland, hvor der ikke er så mange ryttere. Bo Hansen til Hildur Sigmarsdóttir: Nu bliver jeg træt, fordi jeg kommer fra Sjælland. Det er lige svært at køre fra Jylland til Sjælland som fra Sjælland til Jylland. Der er altid heste nok og vi har altid kåret en dansk mester. Ved DM skal de bedste ryttere mødes. Jeg synes, at det skal være som sportskomiteen: 150 heste og på Sjælland hver andet år. Til Jens Szabo: Jeg har det dårligt med, at du siger, at det koster kr. 182,50. Det er Landscentret, der har lavet en fejl og ikke lavet de rigtige hestepas. Landscentret kan opdatere vores hestepas til 82,50, hvis de får lov! Bjarne Poulsen til Jens Szabo: De nye hestepas på de nye føl, er også dyrere og vi fik at vide, at det skulle være samme pris. Der skal være åbent alle fem hverdage. Man skal kunne ringe til sådan et offentligt kontor. Jens Szabo til Bjarne Poulsen: Vi følger en tre år gammel generalforsamlingsbeslutning. Vi arbejder også efter dansk lovgivning. Vi produktudvikler hele tiden og prøver at få tingene til at glide. Personalet knokler og gør det godt. Vi kigger på priser og sammenligner priser. Om end det er en lille hjælp, så udvides telefontiden fra 10-12 til 9-12. Jeanne Bredesen: Ikke nogen kritik af personalet, men det er meget kritisabelt, at der holdes lukket i højsæsonen i sommertiden. Det er ikke godt nok at sende en mail, som man får svar på flere uger senere. Vi vil have svar i telefonen med det samme. Jens Szabo til Jeanne Bredesen: Der har været bemanding på hele sommeren. Michael Hembo: Hvad med at informere bedre om, hvad der arbejdes med på forsiden af stambogskontorets hjemmeside. Johannes Bogh: Jeg vil gerne se, at der er de samme priser på Landscentret og hos os. Jeg vil gerne give en hånd til alle på sekretariatet og især stambogskontoret. Jeg klumrer nogle gange i det, og jeg får altid en venlig og hjælpsom stemme i røret. (Klapslaver fra salen) John Sørensen: Jeg føler, at stambogskontoret i opstartsfasen har gjort et eventyrligt stort stykke arbejde. Vi havde endnu større problemer med Landscentret, hvor jeg mødte en arrogance. Vi skal bakke op om den beslutning, som vi har taget og de mennesker, der udfører arbejdet. Når jeg har talt med dem på kontoret, så oplever jeg, at de er åbne for at

gøre det bedre. Vedr. hestepassene: den arrogance som Landscentret har udvist omkring medicinsider det skal vi ikke bruge kræfter på. (Klapslaver) Michael Boberg: Jeg synes, at der har været manglende information efter det møde, der blev afholdt om Hedeland. Jeg vil meget gerne have, at den nye bestyrelse er bedre til at informere om de ting, der sker. Jens Szabo til Michael Boberg: Først tak for din indsats i arbejdsgruppen. Nu har du valgt at træde ud. Jeg vil gerne garantere for, at der kommer flere informationer, og at vi skal have opdateret hjemmesiden om Hedeland. Referat fra møde d. 10. nov. skal nok komme. Bjarne Poulsen: Avlskomiteen har valgt at stoppe med at lave en stambog: Der har været snak om at der skal laves et blad om nye hingste. Vil man stadig det? Vedr. medicinsider, så måtte de ikke sættes i, før efter en vis dato. Kirsten Junker: Kan vi ikke få referater på hjemmesiden igen? Stor tak til klubkomiteen for at de lægger deres referater på hjemmesiden. Kim Bugge til Kirsten Junker: Det vil vi gerne. Vi kan også lave nyhedsbreve, da der i referaterne nogle gange er personsager, der ikke skal offentligøres. Annette Knudsen til Bjarne Poulsen: Det var mit forslag med billederne. Efter den første kåring fik jeg omkring 20 billeder, ved kåring to fik jeg fem billeder. Deltagerne er nødt til at sende billederne, for at vi kan gøre noget. Inge Navarsete til Bjarne Poulsen: Vedrørende gæðingakeppni og kåring. Jeg var til visionsmøde og en af mine versioner var, at vi skulle arbejde mere på tværs og hele tiden. Jeg har været i kontakt med både dig, Søren Erik og Bent Rune og I er for tunge i rumpetten der sker jo ikke noget. Og vedr. avlen: Hvorfor er det så meget bedre at kåre hestene i Tyskland. Rytterne siger, at det er for tungsindigt i Danmark og hyggeligere i Tyskland. Søren Erik Pedersen til Inge Narvasete: Det er rigtigt, at jeg fik en fin mail fra dig. Det kunne være fint at arbejde på tværs. Kunne gæðingakeppni ligge om foråret eller sommeren, hvor vi kårer heste? Vedr. kåringer i Tyskland, så er det ikke for at få bedre points, at man skal tage der ned. Beregninger på 25 heste viser, at der ikke er forskel i bedømmelserne. Nogle siger, at banen på Österbyholtz er god, fordi man rider op ad en mur og det er godt for unge heste andre siger, at banen i Herning er Europas bedste. Bjarne Poulsen og jeg skal snart have en snak om kåringer. Michael Boberg: Rytterne skal også lige gribe i egen barm: Hestene skal være skoet efter reglerne, og overholder man ikke reglerne, så bliver det besværligt at være kåringsrytter i Danmark. Inge Narvasete: Det er bare en kommentar til Søren Erik. Det er helt fint med foråret eller sommeren, bare der sker noget. Bo Hansen: Det er en god ide med referater på nettet. Vi sidder 7000 mennesker og aner ikke, hvad I tænker. Jeg vil meget gerne hjælpe jer, hvis I har problemer med at lave forbedringer med kåringerne i Herning og jeg lover at være så konstruktiv som mulig. Man vil gerne have et billede i stambogen og det skal være på hestens bedste dag og hvorfor ikke få nogle til at

tage de billeder. Hvis folk ikke selv sender billeder så brug dem, som I får taget. Hvis vi skal bibeholde den islandske hest, så bliver vi nød til at tænke gæðingakeppni med ind. Jeg vil også gerne hjælpe. Jens Krarup Nielsen: Jeg trækker mit forslag, om at sportskomiteen går af. Vedr. gæðingakeppni skal man arbejde internationalt. Der bør laves et system via FEIF, som holder. Island melder for langsomt ud. Hildur Sigmarsdóttir: Jeg er enig med Bo Hansen. Hvor er gæðingakeppni henne i Danmark? Pia Hansen til Jens Krarup Nielsen: I sportskomiteen har vi været udsat for den leg, der hedder prøv at slukke alle de brændende lokummer. Det har vi faktisk været gode tid, og vi har endda været i stand til at tænke nyt. Vi har lavet tre nye udvalg (alrid, rytter og gæðingakeppni) og jeg er ked af, at du synes, vi skal gå af. Vi yder et godt stykke arbejde og vi vil gerne fortsætte. Hjælp os i dagligdagen i stedet for at kritisere os. Paul Lorenzen konstaterede herefter, at forsamlingen havde taget beretningen til efterretning. Punkt C Regnskabsaflæggelse og budget Jens Szabo gennemgik det reviderede regnskab og pegede bl.a. på, at medlemstallet holder, sponsorindtægterne er gået en smule ned. DI-Butikken har haft et godt år med et fint salg, men der har været en afskrivning på kr. 170.000,- på stambøger. På udgiftssiden har ledelsen sparet og brugt væsentligt mindre på møder m.v., men vi har været vært ved en frokost i forbindelse med FEIF-konferencen, som blev afholdt i Odense i foråret. Vores renteindtægter er faldet, fordi renten er faldet, men vi arbejder på at placere vores penge bedre. TÖLT har haft et øget annoncesalg og trykningen og forsendelsen er blevet lidt billigere. Der er brugt omkring kr. 80.000,- på Hedeland, hvor der desværre ikke har været en særlig stor lejeindtægt i år. Stambogskontoret har et overskud, men en del af udgifterne blev afholdt sidste år, hvor vi havde et underskud. Et sted, hvor det er gået væsentlig anderledes er kåringerne, og her er planlagt en kulegravning af kåringernes økonomi i løbet af vinteren, så der kan komme økonomi i kåringerne igen. Årets resultat endte på et plus på kr. 150.000,-. Jens Szabo gennemgik herefter aktiver og passiver. Revisionen har gennemgået regnskabet og der er ingen bemærkninger til dette. Spørgsmål/kommentarer fra salen: Kirsten Junker: Jeg blev glad, da jeg så det her regnskab. Det er flot, at der kommet hold på det igen. Vi hører, at stambogskontorets personale er meget overbelastede. Lad os bruge overskuddet på løntimer. Rune Hansen: Vi skal ikke gå i nul, vi har jo et efterslæb fra sidste år. Pas på med at lade det gå i nul. Paul Lorenzen konstaterede herefter, at regnskabet var taget til efterretning. Jens Szabo fremlagde forslag til budget med ændret kontingentstruktur i 2010. Klubber og stemmeberettige ægtefæller uændret. Stigning på kr. 40,- for et familiekontingent samt indførelse af kontingent for unge mellem 18 og 25 år. Budgettet er ændret en smule, idet VMdeltagelse flyttes op i bestyrelsen og ikke længere ligger under avl og sport. Dyrskueudgifter flyttes ind under Oplysning. Vedr. stambogskontoret er der budgetteret konservativt og med

ansættelse af en medarbejder mere. Der er desuden regnet med en reduktion i prisen for ejerskifte og indberetning af bedækning. Under fælleskomiteen er sat penge af til at give tilskud til afvikling af ridemærker i klubberne. Budgettet ender på et rundt 0,-. Spørgsmål/kommentarer fra salen: Finn Nejstgaard: Stor sympati for nedsat kontingent for studerende. Hvad med de unge piger, som rider i familien. Hvad med dem, før de fylder 18? Kurt Hansen: Man skal passe på, at basiskontingentet ikke er for højt. Hvis man hæver kontingentet, så går det ud over dem, der er bor alene. Man skal i stedet hæve på ekstra medlemmer i husstanden. Bo Simonsen: Det er en uskik, at der skal være graduering. Næste år er det måske pensionisterne. Det vil jeg ikke være med til. Bo Hansen: Det er ikke så vigtigt om vi skal betale kr. 50,- mere eller mindre. Mere vigtigt, hvad vi får for pengene. Hvis vi får nogle referater, så for min skyld gerne. Så ved jeg hvad, jeg får for mine penge. Kim Bugge: Der har været talt om mange forskellige muligheder. Det med studenterrabatten er et forsøg. Det er den første kontingentstigning siden 2006 og følger den almindelige indeksregulering. Vi vil ikke have røde tal på bundlinjen. Susie Mielby: Godt, at landsholdet rejste som et hold, men jeg vil vide, hvad der bliver brugt til avl og hvad der bliver brugt til sport. Bo Hansen: Vi skal tænke meget på, hvad man får for de kr. 75,-. Jeg tror, at man skal passe meget på med at sætte den pris op. Studenterkontingent er en måde at prøve noget på. Lad os vedtage det og komme videre. Kurt Hansen: Det er 4.500 medlemmer. Har de betalt kr. 75,- for at få stemmeret? Jeg tror også, at det er for at støtte DI. Jeg vil gerne foreslå, at man forhøjer for familiemedlemmer. Finn Nejstgaard: Uanset hvad det ender op i, så vil jeg foreslå, at man tager kontingentet for sig selv, fordi hvis vi forkaster forslaget, så forkaster vi også budgettet. Kisse Leth: Jeg vil gerne vide, hvordan budgettet hænger sammen med forslaget under kontingentindtægter. Jens Szabo: Det har vi ikke regnet på. Vi har regnet på, at medlemmerne har givet lidt mere. Jens Iversen: Jeg synes, at det er ret indviklet. Lad kontingentet stige med 40 kr. og drop studenterrabatten. Bo Simonsen: Kan vi ikke få regnskabet og budgettet ud sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen? Jens Szabo: Vi kan ikke nå det, da regnskabsåret afsluttes d. 1. oktober, men der er deadline allerede d. 10. oktober. Vi kan ikke nå det.

Kim Bugge: Vi hæver kontingentet med kr. 40,- og dropper studenterrabatten. Paul Lorenzen bad om afstemning med håndsoprækning på Kim Bugges forslag og konstaterede herefter, at budgettet og kontingentstingingen er vedtaget af forsamlingen. Punkt D Behandling af indkomne forslag Paul Lorenzen udpegede og bad Finn Nejstgaard, Jens Iversen og Bo Hansen bekræfte, at de vil påtage sig hvervet som stemmetællere. Det gjorde de. Bilag 1 - Vedtægtsændring Kim Bugge motiverede forslaget, som vedrører 8, stk. 4. Spørgsmål/kommentarer fra salen: Finn Nejstgaard: Bekræfter, at det er svært at gennemskue den nuværende afstemningsmetode, men mener, at vi skal fastholde vores nuværende metode (kvalitetsmetoden). Mener, at demokratiet får dårligere vilkår. Anbefaler, at salen stemmer imod. Jens Iversen: Vi skal bevare den nuværende afstemningsmetode. Forslaget til ny tekst til 8, stk. 4 trukket. Kim Bugge motiverede forslaget, som vedrører 4, stk. 1. Jens Krarup Nielsen: Det frække spørgsmål det er, at så er det jo jer, der bestemmer, hvem der har stemmeret? Kisse Leth: Vi oplever det samme i lokalklubberne. Der mangler en præcisering af, at det er for nye medlemmer og en præcisering af, at det er sidst på året. Kim Bugge: Foreslog ændring: Sidste afsnit slettes, så forslaget kun gælder den sidste fjerdedel af året og kun nye medlemmer. Carsten Schmidt: Vi har også problematikken i klubberne. Hos os får de 50% rabat, hvis de melder sig ind efter 1. september. Bo Simonsen: Det er lidt synd, fordi bestyrelsen har en god intention, men arbejdet er ikke lavet ordenligt. Træk forslaget. Jens Iversen: Vil foreslå, at bestyrelsen trækker forslaget. Dog med ændring af datoerne for betalinger. Kirsten Junker: Jeg er ked af, at man gerne må ændre i forslag, for det stiller os med klubstemmer i en svær situation. Paul Lorenzen: Man må gerne stille ændringsforslag på en generalforsamling, når bare forslagets indhold ikke ændres væsentligt. Følgende tekst blev vedtaget:

4 stk. 1: Det årlige kontingent for personer og klubber fastsættes på generalforsamlingen. Kontingentet for personlige medlemmer forfalder til betaling den 15. januar og for klubber d. 1. maj. Kontingentet gælder for kalenderåret og er uafhængig af, på hvilket tidspunkt i kalenderåret indmeldelse finder sted. Bilag 2 Stambogsreglementet Paul Lorenzen præstenterede forslaget efter, at det blev præciseret, at forslagets dele kan komme til afstemning hver for sig. Ny tekst til stk. 1.5. vedtaget med klapsalver DI ejer og har brugsretten til samtlige dokumenter og data om islandske heste, som findes på det stambogsførende kontor. DI kan frit anvende dokumenter og data om islandske heste, deres tidligere og nuværende ejere. Registrerede data kan ikke heller ikke ved udmeldelse af DI - kræves slettet. DI har pligt til at indberette oplysninger og ændringer til relevante hestedatabaser. Ny tekst til stk. 2.4. vedtaget med klapsalver Islandske heste skal navngives af avleren med et islandsk navn efterfulgt af "fra (fødestedets navn f.eks. gård, by, område). Føl skal indberettes til DI s stambogsførende kontor. Navngivne heste kan ikke skifte navn og fødested uden avlerens skriftlige tilladelse. Alle navne på World Fengur s navneliste og DI s navnebog kan benyttes. Ønskes et andet navn skal det kunne godkendes af DI s avlskomite/ FEIF s navnekomite. Ny tekst til stk. 3.2. Følgende tekst blev vedtaget ved håndsoprækning. Omfatter alle racerene islandske heste, hvor begge forældre opfylder Stambogsreglementet, men som ikke selv opfylder kravet til avlsklassen. Vallaker, hingste uden bedækningstilladelser, samt hoppeføl og hopper på 1 og 2 år. Ny tekst til stk. 3.2.1. trukket Christina Husum: Hvorfor kun hoppeføl? Jeanette Nielsen: Har I nogle forslag til, hvordan vi gør det billigst muligt med DNA? Hvad med næseprøve, der sendes med ud, når vi indberetter at vi har fået et hoppeføl? Bjarne Poulsen: 2. 3. års hopper. En 3-års hoppe er tre år fra første januar. Lad os lære nye folk det. Bo Hansen: Ærgerligt, at det bliver fuldt ud lovligt at mistænke hinanden. Surt, at det skal være nødvendigt. Vi burde kunne klare os uden. Søren Erik Pedersen: Jeg har modtaget mails fra folk, som er i tvivl om, om deres føl er efter den hingst, som de har betalt for. Grunden til, at det kun er hoppeføllene er, at det koster noget, og vi vil gerne spare folk for en udgift. Til Bjarne Poulsen: Vi har oplevet, at folk ikke forstår det med alder. Vi ønsker, at det præciseres, at vi ikke vil have en hoppe bedækket, før hun er tre.

Annette Knudsen: Vedr. billiggørelse så er vi selvfølgelig alle sammen enige om, at det skal vi arbejde på, men pt. kan jeg ikke anbefale, at vi bruger Prokaria, fordi de ikke opfylder de internationale krav. Rolf Olsen: Vores heste falder i pris. Måske er der nogle brodne kar, men jeg synes, at det er ærgerligt, at så mange skal bruge så mange penge på det. Hvad med stikprøver? Michael Boberg: Bakker Bo Hansen og Rolf Olsen op. Jeg synes ikke vi skal pålægge os selv den omkostning. Vi mangler tal, der viser hvor stort problemet er. John Sørensen: Tror, at der er mange af os, der er bekendt med, at nogle omgår reglerne. Vi kender eksempler på, at nogle har haft rod i, hvilke hopper, der er kommet til hvilke hingste. Måske skal der stilles krav til hingsteholderne? Skal vi opkræve et gebyr, når vi indberetter bedækninger, så vi kan kontrollere brodne kar. Dem, der tages for at snyde på vægten de skal smides ud. Jeanne Bredesen: Jeg er måske et af de brodne kar. Hvorfor ikke gøre det i England, hvor det er billigere. Bo Hansen: Ærgerlig over, at det er sådan nogle småting, som vi diskuterer. Hvorfor ikke lade chipmærkerne rådgive om, hvilke føl, der bør tjekkes. Det er dumt, at alle føl skal tjekkes, fordi en hingsteholder ikke har styr på det. Hvorfor ikke bare trække nogen ud til kontrol. Asser Olsen: Verdens mindst kontrollerede folkefærd, kan kun finde ud af at lave kontrol i deres fritid. Min hingst er kontrolleret for omkring kr. 800,- plus moms. Til sammen vil vi skulle betale over en million til andre kasser end vores egen. Har I lavet en cost-benefitanalyse af om dette har nogen gang på jorden? Rikke Brandt: Det kunne blive pissedyrt, men jeg synes man ser mange eksempler på, at der er noget galt. Søren Erik Petersen: Det er ikke for at genere det er en kvalitetssikring af vores heste. Når vi har så mange om året, så må det være muligt at finde et firma, som kan løse opgaven. Rolf Olsen: Hvis det er et spørgsmål om, at køber og sælger skal være trygge, så må de aftale det. Det er ikke noget argument for, at DI skal gøre det. Michael Hembo: Det er en fantastisk ide, men det er en frygtelig ide, at vi skal betale for det. Formanden siger, at man kan finde et firma, men det burde man måske have gjort på forhånd. Lad DI bestemme, hvor mange tests, der skal tages. Og læg kr. 20,- oven på hver følanmeldelse. Ingolf Larsen: Det er ikke afgørende for avlskomiteen, at dette forslag stemmes hjem. Det er et ønske, som kom fra medlemmerne. William Flügge: Det er principielt et godt forslag. Vores BLUP-system hviler på, at vi ved, hvad det er for nogle heste, som vi avler på. Hellere give lov til, at DI udpeger føl, som DI mener skal tjekkes. Lav et lidt mere gennemarbejdet forslag, hvor vi ved, hvad det koster. Søren Erik Petersen: Vi vil gerne høre, hvad generalforsamlingen siger til dette her forslag? I dag tager vi stikprøve af en ud af 100 føl. Til Bo Hansen: Vi kan godt stole på vores

chipmærkere, men hvad med dyrlægerne. Hvis forsamlingen er indstillet på, at vi opkræver et beløb, så vi kan tage de stikprøver, der er nødvendige, så er det et skridt i den rigtige retning. Michael Boberg: Hvor mange sager er det? De brodne kar vil altid være der. Gunnar Jonsson: Hvorfor ikke lægge forslaget ud til debat i TÖLT, så I kan lave et godt forslag. Forslaget trukket Ny tekst stk. 3.3. - vedtaget Kirsten Junker: Jeg vil gerne have en præcisering vedr. sorte og røde hestepas. Gælder det hopper med både sorte og røde hestepas. Søren Erik Petersen: Avlsklassen er for dem, der må avles på, og det ved vi godt. Forslaget handler om alderen. Det gælder dem med de røde hestepas. De sorte står i en kategori for sig, og det laver dette forslag ikke om. Hopper med sorte hestepas giver føl med sorte hestepas. Kirsten Junker: Jeg synes, at I skal få det præciseret. Hildur: Jeg siger bare, at hingsteejere ikke må tage mod hopper med sort hestepas. Bo Hansen: Det er vi ikke! Vi koncentrerer os kun om heste med røde hestepas. Søren Erik Petersen: Ændringsforsalg: Kun hingste og hopper i avlsklassen må anvendes til avl. Følgende tekst vedtaget: Omfatter alle racerene islandske hopper som i kalenderåret fylder 3 år, samt alle hingste der har en gyldig bedækningstilladelse udstedt af DI s avlskomite, og hvis forældre opfylder stambogsreglementet (Hopper fra det kalenderår, de fylder 3 år, samt hingste med bedækningstilladelse). Kun hingste og hopper i avlsklassen må anvendes til avl. Ny tekst til stk. 4.2. - vedtaget Følgende vedtaget efter længere debat: 3 og 4-års unghingste samt 3 og 4-års hopper kan fremstilles til bygningsbedømmelse. FEIF s regler for afholdelse af kåringer følges (FIZO). Ny tekst til stk. 6.6. - trukket Michael Hembo: Hvorfor ikke skrive, hvad vi må i stedet for, hvad vi ikke må? Ole Brochmann: Hvad indebærer det for hesten, at den har et sort hestepas? Må de ride konkurrencer? Marianne Brochmann: Vi er nødt til at beslutte stk. 3.2.1., hvis vi beslutter dette med de sorte hestepas. Søren Erik Petersen: Denne formulering dækker bedst. Marianne Brockmann: Heste med sorte hestepas kan bedækkes i Sverige og registreres der og så derefter tages hjem.

Michael Hembo: Føllet skal registreres i moderens hjemland. Man kan ikke bare registrere i et andet land. Zanni Biering, stambogsfører: vi har ca. 10-12 stykker med sorte hestepas om året, og det er ikke nogen, som vi har haft inde før. Heste med sort hestepas som bedækkes senere, så får føllene også sort hestepas. Marianne Brochmann: Det er EU bestemt, at heste skal have et hestepas, men ikke om de er sorte eller røde. Jeanne Bredesen: Hvad er konsekvensen ved sorte hestepas? Bo Hansen: Der har indsneget sig en fejl. Danskfødte har vel ikke blå hestepas. Annette Knudsen: Der er blå hestepas på tidligere udstedte hestepas fra Landscentret. Det er dem, der fremadrettet vil få sorte hestepas. Bjarne Poulsen: Det er lidt forvirrende. Man hører om jyskfødte der registreres i Polen af Island. Man hører om mærkere, der kommer op fra Tyskland. Marie Louise Christiansen: Det er noget rod. Mit forslag er, at forslaget trækkes. Kirsten Junker: 4.2. og 6.6. bør trækkes. Rikke Brandt: Det er ikke værre med de sorte pas, end at der kan søges dispensation og så kan man få et rødt pas. Jens Krarup Nielsen: Det er fuldstædigt forvirrende for sådan en som mig. Jeg var ikke klar over, at der er nogen, som har grønne hestepas. Hvad med indtjekning ved stævner. Søren Erik: Debatten om sorte og røde er god, men med det nuværende antal, så er det ikke noget at bruge for meget tid på. Det røde hestepas er også en kvalitetssikring. Peter Frederiksen: Det værktøj, som vi bruger så store kræfter på er stambogsreglementet. Det er arvesølvet. Det er værktøjet til at sikre, at vores heste bevares. Det er vores mulighed i en tid, hvor EU-regler svømmer ind over grænserne, at vi kan sikre vores hest. Vi skal fastholde muligheden for at styre avlen af islandske heste i Danmark. Vi er kun forening for heste med røde hestepas. Grethe Maigaard: Var det en ide at tilføje i starten, at det handler om danskfødte heste med rødt hestepas. Michael Hembo: Vi forsøger at kvalitetssikre det vi går og laver. Der er vist ikke en præcisering i stambogsreglementet af, hvad en hest med rødt hestepas er. Peter Frederiksen: Der er et hul her du har selv været med i opstarten. Det var været en svær opstart at finde ud af EU-lovgivningen. Søren Erik Petersen: På vores hjemmeside står der faktisk en fin opgørelse over, hvornår man får sort og rødt hestepas, og hvad man må. Rolf Olsen: Det bør præciseres i 4.2. at der er tale om heste med rødt hestepas.

Asser Olsen: Der er så mange ændringsforslag og det er ikke godt nok. Lad os trække det og vende tilbage til næste år. Hvorfor ikke genoplive stambogsudvalget. Michael Hembo: Det er et problem, at det ikke er gennemarbejdet, men jeg mener, at der skal stemmes for 4.2. og også 6.6. Annette Knudsen: 4.2 skal stemmes ind. Det giver større lyst til få hestene bedømt. Michael Boberg: Opfordrer til, at det trækkes. William Flügge: præcisering af 4.2. skriv ind jf. pkt. 3.3. Søren Erik Petersen: Hører, at der mest skal præciseres, hvilke heste, der må vises og det er dem med de røde hestepas samt importerede heste. Uenigheden er ikke så stor. Ny tekst til 6.6. trukket. Ny tekst til stk. 6.8. ej vedtaget Søren Erik Petersen motiverede forslaget, som har baggrund i avlermødet i foråret. Forslaget er debatteret på hjemmesiden, og derefter blev forslaget sendt i høring i 3-4 uger, og herefter blev forslaget lavet. Forslaget er delt på fuldkåringer fra 2011 og på de unge hingste. Stine Gjelstrup: Jeg har et par forslag gælder det f.eks. hingste, der er kåret i udlandet og skal genfremstilles i 2011. Michael Boberg: Jeg ønsker at bestyrelsen trækker det forslag. Bluppen er politisk styret. Rolf Olsen: Forslaget om fuldkårede hingste er for primitivt. Kåringen på 8,00 er ens om den er kåret for 4-års og 7-års. Kravet skal stige med hestens alder. Stem nej. Omkring unghingstene: Jeg synes, at bedækningstilladelserne skal afskaffes eller fastholdes med kåret mor. Rikke Brandt: Jeg giver Rolf Olsen ret. Afkom efter godt kårede, men ældre forældre kan blive afvist, fordi bluppen er lav. Bjarne Poulsen: Bør mere gøre forslaget mere omfattende. Hvorfor ikke se på, hvordan hingsten avler. Jeg vil foreslå, at man kigger på hingsten efter syv år. Den bør have mindst syv bedømte afkom. Rolf Olsen: Det er en stramning. Men jeg synes, at vi skal stramme rigtigt. Det er bedre at sige, at forslaget skal være bedre. Kirsten Junker: Jeg synes, at vi skal huske på, at avl er et meget langsigtet projekt. Hvis vi skal stramme, så vil jeg foreslå, at vi bare hæver underlæggeren til 8,00. Hildur: Jeg vil bare sige, at det er svært med BLUP. Vi skal ikke kigge på tal vi skal kigge på individer! Bo Hansen: Jeg havde håbet, at I havde været lidt hårdere ved os. Vi skal ikke sidde med personinteresser. Det er meget vigtigere at kigge på, hvad vi vil som avlsforening? Som forening bliver vi nødt til at have noget at læne os op ad. Jeg synes, at vi skal flytte os nu, så vi får avlen op i en tid, hvor vi har nogle heste, som er rigtig gode, og så lade de gamle, som fik

os hertil avle færdig. Jeg foreslår, at vi ændrer en lille smule, så unghingstene kan bedække, hvis begge forældre er kåret over 8,00. Asser Olsen: Vi har problemet med, at hingstene bliver i avlen i mange år. Der burde være en form for afkomskåring. Vi bør selektere mellem de hingste, som er i avlen og nogle skal måske ud. Får de hingste kåret under 8,00 det antal hopper, som beskrives i forslaget. Det tror jeg ikke. Hildur: Hvorfor ikke tage unghingstekåringerne ud og så kun avle på hingste kåret med mere end 8,00. Så har vi kun tophingste at avle på. Rikke Brandt: Jeg kan kun gå ind for, at vi avler efter bluppen, hvis hestene er dna-testet. 8,00 er for meget, fordi 4-gængerne får det for svært. Vi avler på skidegode heste i Danmark. De er bestemt ikke blevet ringere. Vi bør måske kigge mere på arvelige defekter. Paul Lorenzen oplæste ændringsforslag til forslaget på baggrund af debatten. Kirsten Junker: Ikke i orden, at der er lavet om i forslaget. Efter skriftlig afstemning blev forslaget nedstemt. Ny stk. 10 - Vedtaget Søren Erik Petersen: Teksten går ud på, at hvis man har fået en afgørelse fra avlskomiteen, så skal man have mulighed for at anke. Det er en styrkelse af medlemmernes rettigheder. Bjarne Poulsen: Hvorfor ikke formulere, at man kan klage over alt på nær dommernes bedømmelser. Kirsten Junker: Gebyret ud og så sætte det over i takstbladet. Ændring: Et gebyr, der fremgår af takstbladet. Følgende ordlyd blev vedtaget med klapsalver: Følgende afgørelser kan ankes: - afslag på ansøgning om optagelse i stambog på dispensation - afslag på ansøgning om bedækningstilladelse - beslutning om begrænsning i bedækningstilladelse - beslutning om udelukkelse i avlsklassen - beslutning om udelukkelse af stambogen stk.10.1 Anken skal ske skriftligt til DI senest 30 kalenderdage efter DI s skriftlige afgørelse er modtaget. Inden anken bearbejdes skal klageren indbetale et gebyr, der fremgår af takstbladet. stk. 10.2 Ved modtagelse af anken skal DI-A inden 21 kalenderdage udpege et ankeudvalg på 3-5 personer til behandling af anken. Et flertal skal være medlem ad DI og én af disse kan udpeges af klageren. De øvrige skal være hestekyndige, have juridisk eller veterinær uddannelse. Udvalget kan indhente oplysninger eksternt. Ankeudvalget fastlægger selv behandling af anken samt fordeling af sagsomkostninger. Ankeudvalgets afgørelse træffes ved simpelt flertal og er endelig.

Bilag 3 EAV Virus Søren Erik Petersen fortalte om baggrunden for forslaget. 95% af hingstene vil rense sig selv og så er der ikke noget problem. En lille del smittes og renser sig ikke og kan smitte hoppen. Hoppen kan smitte de højdrægtige hopper derhjemme, så de kaster føllet. Det er der problemet er. Ditte Vemming: Hingste, der vaccineres, skal testes for EAV, før de vaccineres ellers kan den ikke godkendes til sæd som EU-hingst. Bo Simonsen: I misbruger generalforsamlingen. Dette skal I tage på et avlermøde. Lad være med at spilde vores tid. Søren Erik Petersen: Det er vigtigt, at alle har en mulighed for at sige, hvad de synes. Vi vil gerne høre medlemmerne. Forsamlingen valgte at leve med risikoen og ikke anbefale yderligere tiltag. Bilag 4 RID/FIPO & FIRO - vedtaget Ingeborg Pedersen oplyste, at det er hvad sportskomiteen har besluttet. Spørgsmål/kommentarer fra salen: Finn Nejstgaard: Forslaget, som Jens Krarup Nielsen har stillet, er ikke det samme, som det sportskomiteen har besluttet? Jens Krarup Nielsen: Jeg har brug for en generalforsamlingsbeslutning, fordi det er ret vitalt. Lad os følge FIPO, FIRO og vejledninger. Pia Hansen: I sportskomiteen har vi drøftet det, og vi har meldt ud alle steder, at det er sportskomiteens holdning, at vi går over til FIPO en. Vedtag det, og så hav tillid til, at sportskomiteen tager sig af det. Det er mit ønske. Forslaget blev vedtaget. Bilag 5 VM i Herning Bo Hansen: Hvorfor Herning? Kim Bugge: Det er ikke noget problem for os, at fjerne Herning. Men det er et udtalt ønske fra de øvrige Nordiske lande og andre, der har talt om det. Lea Brønnum: Kan du foreslå et sted på Sjælland? Bo Hansen: Kongelunden. Bjarne Poulsen: Stem for og regn med fuldtidsmedarbejder. Jens Iversen: Der er en procedure vedtaget i FEIF, og det ligger helt fast. Det har noget at gøre med hele processen omkring VM og der skal tages beslutninger hurtigt. Susie Mielby til Jens Iversen: Siger du, vi skal gå efter 2017? Jens Iversen: Jeg skal ikke sige at vi skal gøre det ene eller det andet. I skal træffe en beslutning nu, fordi der skal træffes en beslutning indenfor det kommende år.

Jens Szabo: Vi har holdt en del møder med Herning, Messecenter Herning osv. Vi er relativt langt og kan snart komme med et forslag. Vi skal selvfølgelig ikke have et underskud. Kommunen og messecentret er positive og vant til at håndtere store arrangementer. Kim Bugge: De nordiske lande har lagt billet ind på, at vi skal holde det sammen med dem. De kender Herning og er glade for stedet. William Flügge: Ja, selvfølgelig skal vi have VM. Jens Iversen: Bakker forsamlingen op om et samarbejde mellem de nordiske lande? Følgende blev vedtaget: Ansøgning til FEIF om afvikling af VM i 2015 Bestyrelsen foreslår, at DI ansøger FEIF om tildeling af VM i 2015. Der pågår samarbejde blandt de nordiske lande, hvor bl.a. visionen for et VM i 2015 fastlægges, såvel som en fælles samarbejdsmodel for VM 2015 drøftes. Der pågår ligeledes forberedende analysearbejde mht. fysiske rammer, økonomi med bl.a. Herning Kommune og Messecenter Herning. Skulle DI blive tildelt værtsskabet for VM 2015, bliver der nedsat en Arrangementskomite med ansvar for afviklingen af VM 2015, såvel som ressourcer til ansættelse af en projektleder på deltid bliver indarbejdet i de kommende års budgetter for DI. Forslaget vedtaget med klapsalver. Punkt E Valg af bestyrelsens formand Bestyrelsen indstiller Kim Bugge. Ole Søgaard: Jeg foreslår Torben Søndergaard Karsten Schmidt: Vi har glædet os til at komme og vi er glade for, at Kim genopstiller som formand. To år som formand er alt for lidt. Jeg vil opfordre forsamlingen til at stemme på Kim Bugge. Torben Søndergaard og Kim Bugge motiverede deres kandidatur. Der var skriftlig afstemning. 206 afgivne stemmer en ugyldig. Kim Bugge fik 81 stemmer. Torben Søndergaard fik 124 stemmer. Valget blev opgjort efter kvalitetsmetoden. Kim Bugge takkede for to gode år og lovede at komme tilbage og tage del i arbejdet. Kim opstillede som suppleant. Valgt for 2 år: Torben Søndergaard Valg af suppleant for næstformand for 1 år. Susanne Saxe genopstillede Kim Bugge opstillede. Valget afgjort efter kvalitetsmetoden. Kim Bugge blev valgt. Suppleant valgt for 1 år: Kim Bugge

Punkt F Valg af to komitemedlemmer for 2 år Vibeke Stuhr og Ingolf Bentzer Larsen genopstillede. Hildur Sigmarsson opstiller. Fra salen blev Michael Hembo og Kristian Skammelsen foreslået. De fem kandidater motiverede deres kandidatur. Valget afgjort efter kvalitetsmetoden ved skriftlig afstemning. Valg af to komitemedlemmer for 2 år: Valgt for 2 år: Vibeke Stuhr Valgt for 2 år: Kristian Skammelsen Punkt G Valg af formand og to komitemedlemmer for 2 år Ingeborg Pedersen og Bo Sørensen motiverede deres kandidatur til formandsposten. Valget afgjort efter kvalitetsmetoden ved skriftlig afstemning. Valgt som formand for 1 år: Ingeborg Pedersen Camilla Jørgensen forslog Mette Kristiansen til sportskomiteen. Mette Kristiansen og Pia Hansen motiverede deres kandidatur til sportskomiteen. Valgt for 2 år: Pia Hansen Valgt for 2 år: Mette K. Christiansen Punkt H Valg af formand for fælleskomiteen, uddannelsesleder for 2 år & juniorleder for 1 år Valgt uden modkandidater: Valgt som formand for 2 år: Anne Engsig Valgt som uddannelsesleder for 2 år: Eva Lundh Valgt til juniorudvalget for 1 år: Desiree Grandjean Punkt I Valg af formand for Klubkomiteen for 2 år og medlemmer af Klubkomiteen Rose Henriksen genopstillede som formand for Klubkomiteen og Inger Frederiksen som medlem af klubkomiteen for to år, og begge blev genvalgt uden modkandidater. Valgt som formand for 2 år: Rose Henriksen Valgt for 2 år: Inger Frederiksen Punkt J Valg af tre suppleanter for 1 år Valg uden modkandidater: Suppleant til Avlskomiteen: Annette Knudsen Suppleant til Sportskomiteen: Nina Sneholt Suppleant til Fælleskomiteen: ingen kandidat - vakant Suppleant til Klubkomiteen: Cathrine Dalhoff Moll Punkt K Valg af 1 revisor for 2 år samt revisorsuppleant for 1 år Valgt uden modkandidater:

Valgt for 2 år: Jan Thye Suppleant valgt for 1 år: Jens Præstholm Punkt L - Eventuelt Kim Bugge: Der er nogle mennesker i vores forening, der knokler røven ud af bukserne for foreningen. Rosa Hansen fik klap og en flaske vin for sin indsats i foreningen. Lone Høgholt har knoklet for at få åbnet militærområder for ridning. Det er i sin opstart, men det er ved at lykkes. Bo Hansen: Kom til World Cup i Odense. Tim Brøndel: Ledelsesgruppe omkring DM består af otte personer. Vi er allerede i gang og holder meget af Hedeland. Rytterne skal have deres egen indgang. Herefter takkede Paul Lorenzen for en lang dag med mange debatter og erklærede generalforsamlingen for hævet. Generalforsamlingen blev hævet kl. 19.30 D. Dirrigent Paul Lorenzen D. Referent Kari Baklund