Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgningomtilladelsetilkystbeskyttelse Detteansøgningsskemabenyttesvedansøgningomtilladelsetiletableringellerrenoveringafkystbeskyttelse. Huskatlæsevejledningenpåside7,førskemaetudfyldes. Eventuellespørgsmåltilansøgningsskemaogvejledningrettestilkystdirektoratetpåtlf.nr.99636363ellerviae mail: kdi@kyst.dk. A.Oplysningeromansøger Heranføresnavn,adressem.v.påansøger.Ansøgererden,somønskeratetablerekystbeskyttelsen,ogansøgerer ikkenødvendigvisejerafejendommen,hvorkystbeskyttelsenplaceres.seeksemplerivejledningen. Erdertaleomflereansøger,kanoplysningeromdissefremgåafsamtykkeerklæringervedlagtansøgningen. SamtykkeerklæringkanfindespåKystdirektoratetshjemmeside Klikher Navn RudersdalKommune,att.AllanCarstensen Adresse Øverødvej2 Postnr. By 2840 Holte Telefonnr. Mobilnr. E mail 46112450 72682450 ALCA@rudersdal.dk Eransøgerejerafejendommenhvorkystbeskyttelsenplaceres? Ja Nej.Oplysningeromejerfremgårafsamtykkeerklæringvedlagtansøgningen B.Oplysningeromeventuelrepræsentantforansøger Punktetudfyldes,hvisansøgerønskeratladesigrepræsentere eksempelvisnabo,rådgiver,entreprenøre.l.denne vilværekontaktpersontilkystdirektoratetundersagensforløb. Husksamtykkeerklæringfraansøger.EksempelpåsamtykkeerklæringkanfindespåKystdirektoratets hjemmeside Klikher Navn Hasløv&KjærsgaardArkitektfirma,att.IngolfJensen Adresse NyØstergade32 Postnr. By 1101 KøbenhavnK Telefonnr. Mobilnr. E mail 33142907 33189114 ij@hogk.dk Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lem vig Tlf. 99 63 63 63 CVR 36876115 EAN (drift)57980 0 0 893313 EAN (anlæg)57980 0 9812599 kdi@kyst.dk www.kyst.dk 1 Gr.02 04Nr.154

C.Anlæggetsplacering HvisanlæggetstrækkersigoverflereejendommekandissenævnesunderpunktK Andreoplysninger Hvisejendommen,hvorpåanlæggetønskesetableret,ikkeudelukkendeejesafejerensomoplystunderpunktA, skaldervedlæggessamtykkeerklæringerfrasamtligeandreejere.eksempelpåsamtykkeerklæringkanfindespå Kystdirektoratetshjemmeside Klikher Adresse VedbækStrandvej366og368 Postnr. By Kommune 2950 Vedbæk RudersdalKommune Matrikelnr. Ejerlav 2e Vedbækby,Vedbæk D.Hvadsøgesderombeskyttelsemod? Erosion Oversvømmelse UdfyldpunkterneE H UdfyldpunkterneE FogI J Ja,hvilken Skråningsbeskyttelse Sandfodring Høfde Bølgebryder Dige Andet: Nej Delvisnedbrudtplanke støttemurmedstenkastningtilsikringaf opfyldtbagstrandognedbrudtestenkastningertilsikringafgræs arealbagvedbagstranden Hvisja,angivdok.nr.forevt.tilladelse: eller Omtrentligtårforetablering: Findesderalleredekystbeskyttelsepåejendommen? E.Beskrivelseafeksisterendeforhold Ældre Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lem vig Tlf. 99 63 63 63 CVR 36876115 EAN (drift)57980 0 0 893313 EAN (anlæg)57980 0 9812599 kdi@kyst.dk www.kyst.dk 2 Gr.02 04Nr.154

F. Værdier Hvilkeværdierønskesbeskyttet? Husellerandenbebyggelsemedfasteinstallationer Infrastruktur(vej,sti,kloakm.v.) Andet,hvilket: Rekreativtstrandarealogbagvedliggendegræsareal Hvorforerkystbeskyttelsenødvendig?(Beskrivf.eks.hyppighedenaftidligereoversvømmelser,kysttilbagerykningensom Baggrundenforansøgningen VedbækNordstrandønskesretableretefterskadernefradesenesteårsstorme.Somenintegreretdelafudbygnin genafvedbækhavnønskesetableretennyhøfdeistrandensnordligeende.detkysttekniskeformåleratfastholde enfrembyggetnordstrandmedtilførtsandsombeskrevetidhi srapport:vedbæknordstrand,hydrauliskeogkyst tekniskeforhold,rudersdalkommune,marts2014,somvedlæggesdenneansøgning. IforbindelsemedoprydningefterødelæggelserneforårsagetafstormenBodilogudbygningenafVedbækHavnjf. KystdirektoratetsVVM tilladelseaf9.oktober2012erdegamlekystsikringskonstruktionerfjernet,ogoverskydende stenerplaceretmidlertidigtienbunkeivandkante,derhvordennyehøfdetænkesopført.herudovererdertilført endelstrandsandtilnordstrandeniforåret2014,såledesatstrandenkunnebenytteshenoversommeren,mende endeligereguleringogoprydningafstrandentilbagestår. Medhenblikpåatetablereetopdateretgrundlagfordimensioneringenafhøfdenerområdetopmåltultimodecem ber2014.opmålingenervedlagt.denforeslåedehøfdeogdenforeslåedeombygningafvedbæknordstrander præsenteretmeddennenyeopmålingsombaggrund. NysikringafVedbækNordstrandherunderopførelseafnyhøfdemedopholdsplatform Dennyehøfdessamledelængdeerca.30mmåltfrasenestregistreredelandlinje.Høfdennårudtilenvanddybde påca.0,8mogerudformetmedenskråovergangtilkystenpådennordligeogdensydligesidemedhenblikpåat minimererisikoenfortangansamlinger.udstrækningenudtilca.0,8mvanddybdeeridhi srapportvurderetsomet passendekompromismellemdekysttekniskekravtilhøfdenogdeøvrigekrav,somerfølgende: Indbliksgener Arkitektoniskeforhold Udsigtsmæssigeforhold Høfdenbeståraf3hovedelementer;enydredelmedenkronekotepå1,25moverdagligvande,enbredere,indre delmedtopkote+1,75mogenlavopholdsplatformmodsydikote+0,50m. Foratsikrefriudsigtfraejendommennordforhavnenogbegrænseindbliksgenerfordeprivateejendommeumid delbartnordforstrandenetableresderikkeopholdsmulighederpådenlave,ydredelafhøfden.høfdensnordvend tedeludformesmedenstenkastningmedopbygningafral,filterstenogdæksten.høfdenbyggesoptilkoteca.+ 2,00mbagstrandlinjenforatundgåerosionbagomhøfden.Modsydudformesdenindredelafhøfdensomen opholdsplatformafvarierendebreddemedstøttemurmoddækstenen.platformenvilbliveetattraktivtsydvendt stedforophold,badningogsolbadning,medudsigtoverstrandenimodsydogoversundetimodøst.platformener trukkettilbage,såindkigtilnaboenundgås. Platformogstøttemurstøbespåstedetiarmeretbeton.Modlandbliveropholdsplatformensdækdelvistdækketaf strandenssand,såledesatderbliverenjævnovergangmellemstrandogplatform.allevandrettebetonoverflader fremstårsomglittetbeton. Påstøttemurenetableresensiddebænkitræ,ogpåplatformenssydvendtesideetableresettrinikote0,25msom adgangtilvandet. SomnævnterrehabiliteringenogsikringenafVedbækNordstrandenintegreretdelafudbygningenafVedbæk Havn.Somendelafretableringenogsikringenafstrandenogopførelsenafdennyehøfdetilpassesudformningenaf strand ogbundprofilsombeskrevetidhi sovennævnterapport.bundprofilettilføresca.2.000 3.000m3rentsand fang,skaderefteroversvømmelseellererosionm.v.) Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lem vig Tlf. 99 63 63 63 CVR 36876115 EAN (drift)57980 0 0 893313 EAN (anlæg)57980 0 9812599 kdi@kyst.dk www.kyst.dk 3 Gr.02 04Nr.154

Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lem vig Tlf. 99 63 63 63 CVR 36876115 EAN (drift)57980 0 0 893313 EAN (anlæg)57980 0 9812599 kdi@kyst.dk www.kyst.dk 4 Gr.02 04Nr.154 vedsandfodringudoverdealleredetilførte7.000m3,senedenfor. IKystdirektoratetsVVM tilladelseaf9.oktober2012tiludvidelseafvedbækhavnmedtilhørendejusteringafden sydligedelafvedbæknordstrandblevdergivettilladelsetilatændredeneksisterendetræ høfdebeliggendepå midtenafvedbæknordstrand.ændringenbestårifjernelseafdeneksisterendehøfdeogopførselafenstørrehøfde veddennordligeafslutningafstranden.herudovererderindirektegivettilladelstilaffjernedeneksisterendebe skyttelseafforstrandenlangsdensydligehalvdelafvedbæknordstrandbeståendeafenplanke støttemurmed tilhørendestenkastning(delvissanddækket),idetdennebeskyttelsemedstrandudvidelsenvilblivedækketafsand. IforbindelsemednærværendeansøgningomrehabiliteringogsikringafheleVedbækNordstrandforeslåsdet,at følgendeældrekonstruktionerligeledesfjernes: DeneksisterendehårdekystbeskyttelseafforstrandenlangsdennordligehalvdelafVedbækNordstrand beståendeafenplanke støttemurmedtilhørendestenkastning.dennedelafstøttemurenvarikkesand dækket Deneksisterendesikringafovergangenmellembagstrandentildetbagvedliggendegræsareallangsden nordligehalvdelafvedbæknordstrand,sombestodafenstenkastning SåvelhøfdensomstøttemurenogstenkastningenvaridårligforfatningogblevvoldsomtskadetunderstormenBodil ogstodderforforanenomfattendeudbedring,såfremtmanhavdevalgtatbibeholdedissekonstruktioner. Dengamlehøfdehavdedenfunktion,atdendelvisstabiliserededensydligehalvdelafVedbækNordstrand.Støtte murenhavdeentopkoteica.+0,6moverdagligvande,ogdenvaropførttilsikringafdenopfyldtenordligehalvdel afvedbæknordstrand.dettekoncepthardoggennemmangeårvistsigatfungeredårligt,idetmurenblevoverskyl letunderhøjvandeogbølgerfranordligeretninger.detbetød,atsandetpåbagstrandenblevskylletbort.stenkast ningeniovergangenmellembagstrandenoggræsarealetvarikkestabil.herudovervarstøttemurenogstenkastnin genuhensigtsmæssigeirelationtildenrekreativebenyttelseafarealet.afovennævnteårsagererdetbesluttetat ændresikringskonceptetforvedbæknordstrandiforbindelsemedudbygningenafhavnenefterfølgenderetnings linjer: UdbygningenafVedbækHavngiveranledningtil,atderkanetableresenbredereligevægtsstrandpåden sydligehalvdelafvedbæknordstrand.dennestrandetableressåbredoghøj,atdenkansikrerestaurant Nautilusimodoversvømmelsesamtsikre,atvandetvedekstremehøjvandeikkeløberbagomrestauranten, somdetsketeunderbodil.dennedelafrehabiliteringenafnordstrandeneromfattetafdenoprindelige VVM. SikringskonceptetpådennordligehalvdelafVedbækNordstrandændresfraenhårdsikringmedstøttemur ogstenkastningtilenblødsikringviaetableringafenbredereogstabilsandstrandsuppleretmedsikringaf skræntenopimodgræsarealetmedennyudformningafskræntsikringen,somogsåinkludererrekreativ udnyttelseafområdet.etableringafenstabilsandstrandpådennelokalitetkræverenstøttekonstruktion imodnordtilafgrænsningafdetsvagtbugtformedestrandforløb.dettekonceptvarimindreskalamedvir kendetilatstabiliseredendelstranden,somvarbeliggendesydfordenoprindeligehøfde.detteerden tekniskebegrundelseforetableringafhøfdenidennordligeafgrænsningafstranden.dekysttekniskeana lyserafdennyestranderbeskrevetiovennævntedhirapport. Dennyehøfdeønskesherudoverindrettetmedenopholdsplatformafhensyntilområdetsrekreativebrug. Projektetsmiljømæssigekonsekvenser Høfdensmiljømæssigekonsekvensererbeskrevetidetfølgende. Kysttekniskeforhold SandtilførslentilstrækningennordforhavnenvarførudbygningenafVedbækHavnmegetbeskeden,fordihavneni mangeårharblokeretforbypassafsand.detteerforegåetvedat: Dereraflejretsandpåsydstranden Dereraflejretsandudlangsøstmolen Derertrængtsandigennemøstmolen,hvordeteraflejretmellemmolenogbroen,somløberparalleltmed molen

DisseforholdresulteredeiennordgåendetransportafsandlangskystennordforVedbækNordstrandafstørrelses ordenengodt1.000m3/år,menstransportkapacitetenskønnesatværeafstørrelsesordenen4000m3/årimodnord. DettehargennemårenemedførterosionlangskystennordforVedbækNordstrand,hvorforderikkeernogensand strandpåstrækningennordherfor. MedudvidelsenafhavnenogudbygningafVedbækNordstrand,herunderforeløbigtilførselafca.7.000m3sandog bygningafhøfdenidennordligedelafstranden,viltransportforholdeneblivesomfølger: Transportudafområdetudenomhøfden:300m3/år Efterca.10årviltilsandingenafindsejlingenbegynde,ogdennevilefterenårrækkekommeoppåsamme mængdesomtidligere,dvs.optilca.2.000m3/år.dererivvmtilladelsentilhavneudvidelsenanført,at Kystdirektoratetvilstillevilkårom,atfremtidigeoprensningerafikkeforurenetsandfrasejlrendenoghav nebassinetskalfodreskystnærtnordforhavnen Ideførsteca.10årvilområdetnordforVedbækNordstrandsåledesmodtageca.300m3/år.Nårtilsandingen,op rensningogkystnærfodringstarterefterca.10årvilområdetnordforvedbæknordstrandmodtagestigende mængder,samletoptilgodt2.000m3/årefterskønsmæssigtca.20år.detkansåledeskonkluderesatområdetnord forvedbæknordstrandigennemsnitoveren20årigperiodevilmodtageca.1.000m3/år,hvilketerafsammestør relsesordensomdenresulterendetransportidennuværendesituation.detteermereenddennestrækningmodtog førhavneudvidelsen.detteskyldeskravetomkystnærbypassforfremtidigeoprensninger.kystennordforhavnen vilsåledesikkebliveudsatforøgeterosiongrundethavneudvidelsen DeafsluttendejusteringerafVedbækNordstrandpåregnesudførtindenbadesæsonen2015. Aflejringaftang Isituationenførhavneudvidelsenaflejresendeltangihjørnetnordforhavnen,hovedsageligsomopskylledetang voldepåstenkastningen.derforekomogsålejlighedsvisstoreansamlingeraftangihavnebassinet,specieltiden sydligedelafhavnenieftersommeren. Idenfremtidigesituationvilderforekommesammemængdertangansamlingerihjørnetnordforhavnen,mendisse ansamlingervilhovedsageligforekommeiformafopskylledetangvoldepådennyesandstrandihjørnetumiddelbart nordfornordmolen.dissetangvoldeviljævnligtbliveskyllettilhavsisituationermedvestligevindeoghøjvande. Såfremttangvoldeneertilgene,vildeletkunneoprensesmaskineltfrastrandenimodsætningtiltidligere,hvorder varvanskeligtatfjernetangaflejringernefrastenkastningen. Grundethavnemundingensudformningskønnesdet,atderifremtidenviltrængemindretangindihavnenend tidligere. Ansøgersovervejelseromkring værdienoglevetidenafdet,derønskesbeskyttet iforholdtiludgifternetiletablering ogvedligeholdelseafkystbeskyttelsenoverenlængereperiodepå25 50år: Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lem vig Tlf. 99 63 63 63 CVR 36876115 EAN (drift)57980 0 0 893313 EAN (anlæg)57980 0 9812599 kdi@kyst.dk www.kyst.dk 5 Gr.02 04Nr.154 Dereraflejretsandiindsejlingentilhavnen,hvorfradeteroprensetogforstørstedelensvedkommende klappetpåklappladsiøresund.

Anlæggetvurdereslangsigtetoveren20 årsperiodeatkunnefastholdeenstabilnordstrand. G.Kystbeskyttelsesmetodemoderosion Hvilkentypekystbeskyttelsesøgesderomtilla delsetil: Fodring(sand/ral) Etableringafnykystbeskyttelse Skråningsbeskyttelse Genopbygningafanlægtiloprindeligstand Høfde Forstærkning/renoveringafanlæg Bølgebryder Fjernelseafeksisterendeanlæg* Andet: Etableringafbrederelige vægtsstrand Erdertaleom: *)erderalenetaleomfjernelseafeteksisterendeanlæg,eren forudgåendetilladelseikkenødvendig H.Nødvendigebilagtilansøgningombeskyttelsemoderosion Materialepånedenståendelisteskalvedlæggesansøgningen Kort,dervisermatrikelgrænser,bebyggelse/infrastrukturogskræntkant.Påkortetskalafstandenfrabe byggelsetilskræntkantenangives,ogkystbeskyttelsensplaceringskalfremgåtydeligt. Målsattesnittegninger,derviserkystbeskyttelsensopbygningogmaterialevalg.Forsandfodringskalmæng deudlagtmaterialepr.løbendemeterkystsamtlagetstykkelseogprofiloplyses.forkystbeskyttelsesanlæg skalmaterialestørrelse,tykkelseaflag,hældningogtop ogbundkoteidvr90fremgå. Redegørelseforanlæggetsdimensionering.Kystdirektoratetforbeholdersigrettilatstillekravomudarbej delseafdimensionsgivendeberegningerforkystbeskyttelseniløbetafsagsbehandlingen,hvisdetteskøn nesnødvendigt. Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lem vig Tlf. 99 63 63 63 CVR 36876115 EAN (drift)57980 0 0 893313 EAN (anlæg)57980 0 9812599 kdi@kyst.dk www.kyst.dk 6 Gr.02 04Nr.154

Enbeskrivelseafkystbeskyttelsenseffektover25 50årpådendelafkyststrækningen,sompåvirkesafkyst beskyttelsen. Kystbeskyttelse,sometablerespåsøterritoriet,skalindtegnespåsøkort. Fotosafstedethvorkystbeskyttelsenønskesetableretogsomviserafstandenmellemskræntenogdet,der ønskesbeskyttet.vedlægogsågernefotosderviserstrækningenpåhversideaflokaliteten Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lem vig Tlf. 99 63 63 63 CVR 36876115 EAN (drift)57980 0 0 893313 EAN (anlæg)57980 0 9812599 kdi@kyst.dk www.kyst.dk 7 Gr.02 04Nr.154

I. Kystbeskyttelsesmetodemodoversvømmelse Hvilkentypekystbeskyttelse Dige Etableringafnykystbeskyttelse Højvandsmur Genopbygningafanlægtiloprindeligstand Fodring(hævningafterrænmedsand/ral) Forstærkning/renoveringafanlæg Andet Fjernelseafeksisterendekystbeskyttelse* J. Nødvendigebilagtilansøgningombeskyttelsemodoversvømmelse Erdertaleom: *)erderalenetaleomfjernelseafeteksisterendeanlæg,eren forudgåendetilladelseikkenødvendig Kort,dervisermatrikelgrænseroghøjdekurver.Påkortetskalbebyggelse/infrastruktursamthøjvandsbe skyttelsensplaceringfremgåtydeligt. Målsattesnittegninger,derviserkystbeskyttelsensopbygningogmaterialevalg. Topkote,hældninger,breddem.v.afkonstruktionenskalfremgåafsnittegningerne. Redegørelseforanlæggetsdimensionering.Kystdirektoratetforbeholdersigrettilatstillekravomudarbej delseafdimensionsgivendeberegningerforkystbeskyttelseniløbetafsagsbehandlingen,hvisdetteskøn nesnødvendigt. Enbeskrivelseafkystbeskyttelsenseffektover25 50årpådendelafkyststrækningen,sompåvirkesafkyst beskyttelsen. Nedenståendelisteskalvedlæggesansøgningen Fotosafstedet,hvorkystbeskyttelsenønskesetableretogsomviserejendomogdetomkringliggendeom råde. Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lem vig Tlf. 99 63 63 63 CVR 36876115 EAN (drift)57980 0 0 893313 EAN (anlæg)57980 0 9812599 kdi@kyst.dk www.kyst.dk 8 Gr.02 04Nr.154

K. Andreoplysningerafrelevansforansøgningen Beskrivelseafplanlagtearbejdsmetoder Etableringafhøfdenfaseopdelesgrundetplaceringenafopholdsplatformensindepåhøfden: Fase1:Ral lagpåhøfdensyderste10meterudlæggesifuldtomfang.detsammegælderfordennestrækningsfilter. ogdækstenslag. Fase2:Konstruktionafopholdsplatformibetoninklusivstøttemur. Fase3:Færdiggørelseafstenarbejderforhøfdenpådennordligesideafstøttemuren. Fase4:Apteringafopholdsplatform. Allearbejderforetagesfralandsiden. Materialertilhøfdekonstruktionenerdelvisoplagretitætnærhedafhøfdensfremtidigeplacering.Tilførtestenmate rialermodtagesfralandsiden.arbejderogmaterialerforopholdsplatformenudføresogmodtagesfralandsiden. Kanevt.uddybesibilag L. Offentliggørelseafansøgningen DeterKystdirektoratetspraksis,atansøgningensoplysningerfrapunkterneC KoffentliggørespåKystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. Detskersomledidenhøringogorientering,somKystdirektorateterforpligtigettil atgennemføre.hervedopnåseneffektivoghurtigerebehandlingafsagen. Ihenholdtilpersondatalovenvilpersonfølsommeoplysningerogoplysningeromrentprivateforhold,uansetdenne acceptikkebliveoffentliggjort.detsammegælderoplysninger,somefteroffentlighedslovenerundtagetfraaktind sigt JegerindforståetmedatoplysningerfrapunkterneC KkanoffentliggørespåKystdirektoratetshjemmeside Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lem vig Tlf. 99 63 63 63 CVR 36876115 EAN (drift)57980 0 0 893313 EAN (anlæg)57980 0 9812599 kdi@kyst.dk www.kyst.dk 9 Gr.02 04Nr.154

M.Erklæringogunderskrift Undertegnede(ansøgerellerpartsrepræsentant)erklærer,atoplysninger,derståriansøgningen,erioverensstem melsemeddefaktiskeforhold. Dato Fuldenavn(benytblokbogstaver) Underskrift AllanCarstensen,RudersdalKommune Ansøgningensendesmedposttil: Kystdirektoratet Højbovej1 Postboks100 7620Lemvig Ellerviae mail:kdi@kyst.dk Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lem vig Tlf. 99 63 63 63 CVR 36876115 EAN (drift)57980 0 0 893313 EAN (anlæg)57980 0 9812599 kdi@kyst.dk www.kyst.dk 10 Gr.02 04Nr.154

Vejledningtilansøgningsskema (vedrørendeansøgningomtilladelsetilkystbeskyttelse) Hvisdererspørgsmåltilansøgningsskemaet,kanKystdirektoratetkontaktespåtlf.99636363ellerpåe mail: kdi@kyst.dk. Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lem vig Tlf. 99 63 63 63 CVR 36876115 EAN (drift)57980 0 0 893313 EAN (anlæg)57980 0 9812599 kdi@kyst.dk www.kyst.dk 11 Gr.02 04Nr.154 PunktA.Oplysningeromansøger Ansøgererden,somønskeratetablerekystbeskyttelsen,ogansøgererikkenødvendigvisejerafejendommen,hvor kystbeskyttelsenplaceres.derkanf.eks.væretaleombeskyttelseafbebyggelsepålejetgrundelleratkystbeskyttelsen foretagespåenubebyggetstrandmatrikel,somikkeejesafden,derønskerogopnårfordelafkystbeskyttelsen.så fremtansøgerikkeergrundejer,skalderfremsendessamtykkeerklæringfragrundejer.samtykkeerklæringkanfindes påkystdirektoratetshjemmeside. Erdertaleomflereansøgere,kanoplysningeromdisseligeledesfremgåafsamtykkeerklæringervedlagtansøgningen. PunktB.Oplysningeromansøger,hvisdenneikkeergrundejeren Ansøger,somønskeratetablerekystbeskyttelse,kanvælgeatladesigrepræsentereafeksempelvisenrådgiver,en treprenørellerenandengrundejere.partsrepræsentantenvilfungeresomprojektansvarligogværekontaktpersontil Kystdirektoratetundersagensbehandling.Afgørelsemedtilhørendevilkårudstedesaltidtilansøger. Hvisansøgervælgeratladesigrepræsentereafandenpart,skalderfremsendessamtykkeerklæringfraansøger.Ek sempelpåsamtykkeerklæringkanfindespåkystdirektoratetshjemmeside. PunktC.Anlæggetsplacering Herangiveshvorkystbeskyttelsenfysiskskalplaceres,hvisdetteikkeskerpåejersfolkeregisteradressesomoplyst underpunkta.kystbeskyttelsenkanf.eks.etablerespåejerssommerhusadresseellerpåetfællesarealunderen grundejerforening. Hvisdenansøgtekystbeskyttelsestrækkersigoverflerematrikler,skalansøgningenvedlæggessamtykkeerklæringer fraalleberørtegrundejere.detervigtigt,atejendommensmatrikelnummerogejerlavsbetegnelseangives.disseop lysningerkanfindesiejendommensskøde,indhentesfrakommunenellerfindespåf.eks.www.miljoeportal.dk. PunktD.Hvadsøgesderombeskyttelsemod Herangivesomdersøgesombeskyttelsemodhavetserosionellermodoversvømmelse.Inogletilfældekandervære behovforbeggedele. Foratfåtilladelsetilerosionsbeskyttelse(f.eks.sand ellerralfodring,skræntfodsbeskyttelse,høfde,bølgebryder)skal derværeetreeltbehovforbeskyttelsemoderosion.behovforerosionsbeskyttelsesigesatværetilstede,nårvæsent ligeværdiersombebyggelseoginfrastrukturrisikererødelæggelsesomfølgeafhavetserosionindenforenkortere årrække.kystdirektoratetvurdererbehovetbådeudfraforholdenepådenenkelteejendompåstrækningensomhel hed,idetviudfrakystbeskyttelseslovenskalafvejeenrækkehensyn.dukanlæsemereomhensynenepåvores hjemmesidewww.kyst.dk. Foratfåtilladelsetilhøjvandsbeskyttelse(f.eks.dige,skråningsbeskyttelse,højvandsmure,sand ellerralfodring)skal derværeetreeltbehovforbeskyttelsemodoversvømmelse.behovforbeskyttelsemodoversvømmelsesigesatvære tilstede,nårmarkanteellergentagendeoversvømmelserfrahavetmedførervæsentligeskaderpåejendom(materiel, løsøre,bebyggelse,landbrugsjord,infrastrukturm.v.).kystdirektoratetvurdererbehovetbådeiforholdtildetman ønskeratbeskytteogiforholdtilstrækningensomhelhed,idetviudfrakystbeskyttelseslovenskalafvejeenrække hensyn.dukanlæsemereomhensynenepåvoreshjemmesidewww.kyst.dk. PunktE.Oplysningeromeksisterendeforholdpåejendommen Detervigtigtforsagensbehandling,atdeeksisterendeforholdpåejendommenbeskrives,herunderomderereksiste rendekystbeskyttelseoghvornårogafhvemdeneretableret.erdertidligereudstedtentilladelsetilkystbeskyttelse

Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lem vig Tlf. 99 63 63 63 CVR 36876115 EAN (drift)57980 0 0 893313 EAN (anlæg)57980 0 9812599 kdi@kyst.dk www.kyst.dk 12 Gr.02 04Nr.154 påmatriklen,anførestilladelsensdokumentnummer(sesiøverste,højrehjørnepåtilladelsen).hvisderereteksiste rendeanlæg,udenatdererkendskabtilentilladelse,anføresanlæggetsformodedeetableringsår. PunktF.Værdibetragtning Deterikkeudenomkostningeratetablereogvedligeholdekystbeskyttelse,ogdetvilderforværeenfordelforgrund ejeratgøresigtankeromhvorvidtomkostningernestårmålmeddeværdier,somønskesbeskyttetikystbeskyttelsens levetid.faktorersomdenforventedelevetidafdetbeskyttedeogafkystbeskyttelsen,hvorstorenskadederkanske (isærvedoversvømmelse)samtaffektionsværdiafdetbeskyttedekanmedtagesivurderingen. Iansøgningerombeskyttelsemodoversvømmelsekandetligeledesværerelevantatbeskriveeventuelletidligere oversvømmelserafgrunden. PunktG.Kystbeskyttelsesmetodemoderosion Valgafkystbeskyttelsesmetodeskaltræffesudfrabehovetforkystbeskyttelsepåejendommen,udfradenaturgivne forholdpåstedetogudfraområdetsomhelhed.denrigtigekystbeskyttelsesløsningskalydedenfornødnebeskyttelse udenatværestørreendnødvendig.kystbeskyttelseskalindpassesomgivelsernebedstmuligtogmedmindstmulig påvirkningafnaboejendommene.dukanlæsemereomforskelligemetodertilerosionsbeskyttelsepåkystdirektora tetshjemmesidewww.kyst.dk. Erosionsbeskyttelsekanmedbådetekniskogøkonomiskfordeludføressomensamletløsningforflereejendomme. PunktH.Nødvendigebilagtilansøgningomkystbeskyttelsemoderosion Detervigtigtforsagensbehandling,atallenødvendigeoplysningerforeligger.DelsafhensyntilKystdirektoratetsegen sagsbehandling,menogsåafhensyntilhøringafandremyndighederogorienteringafnaboeroginteresseorganisatio ner. Kortmateriale:Kort,medmatrikelgrænserskaltydeligtvisedetbeskyttedeogafstandenfradettesamtdennesafstand tilskræntkantensamtlængdenafkystbeskyttelsen.anlæg,afstandemv.kanf.eks.indtegnesmedtuschpåkortet. Kortetkansuppleresmedetortofoto(luftfoto).Kortogortofotoskanfindespåf.eks.www.miljoeportal.dkellerpå hjemmesidenhosmangekommuner. Målsattesnittegninger:Påsnittegningenangivesf.eks.tykkelseafsandlag,stenstørrelse,højde,breddesamthældning afkystbeskyttelsen.tegningenskalforsynesmedkoter,somerhøjdenoverdagligvande,måltimeter.allekoteangi velserskalopgivesidvr90(danskvertikalreference1990).principskitser,derviseropbygningenafforskelligeformer forbeskyttelsemoderosion,kanfindespåwww.kyst.dk. Anlæggetsdimensionering:Kystbeskyttelseskalikkeværestørreendnødvendigt,mendetskalogsåydedenfornødne beskyttelse,ogdetbørovervejesomderskaltageshøjdeforklimaændringer.derforskalkystbeskyttelsendimensione reskorrekttilkyststrækningensaktuelleforholdsombølgepåvirkning,vindretningerogstatistiskehøjvandssituationer. Detervigtigt,atkystbeskyttelsenprojekteres,såoffentlighedenspassagelangsstrandensikres.Hvisprojektetbevirker, atafstandenmellemkystlinjeogskræntvednormalvandstandblivervæsentligmindrepga.kystbeskyttelsensomfang ellerkystenstilbagerykning,skaldervedprojekteringentageshøjdefordetteiformafsandfodring,etableringafpas sageianlæggetellerandet. Informationeromhøjvandshændelser,bølgeenergi,kysttyperm.v.kansespåhjælpeværktøjet Kystplanlæggeren på www.kyst.dkogwww.klimatilpasning.dk. Kystbeskyttelsenseffekt:Kystbeskyttelseeretindgrebidennaturligedynamikpåkysten.Etableringafkystbeskyttelse, isæriformafhårdekonstruktionersomskråningsbeskyttelse,høfderogbølgebrydere,medførerkonsekvenserfor andreejendommepåkysten,f.eks.iformaføgeterosionnedstrøms.detskalderforvurdereshvilkeneffektkystbe skyttelsenvilhaveoverenlængereårrække.hervedklarlæggesbl.a.landskabeligogvisuellepåvirkningerogomder børsuppleresmedsandfodringforatkompensereforsandtab.påwww.kyst.dkkanmanlæsemereomkystbeskyttel sesindvirkningpåkystensudviklingognaturligeprocesser.

Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lem vig Tlf. 99 63 63 63 CVR 36876115 EAN (drift)57980 0 0 893313 EAN (anlæg)57980 0 9812599 kdi@kyst.dk www.kyst.dk 13 Gr.02 04Nr.154 Søkort,hvorpåanlæggeterindtegnet,skalvedlægges,hviskystbeskyttelsenstrækkersigudpåsøterritoriet. Fotos:Fotosskalvedlæggesforatbelysesagenbedstmuligt.Detervigtigt,atbilledernesågodtsommuligtillustrerer kystensbeskaffenhed,ogdetbørogsåangivespåkortet,hvordeenkeltefotosertaget. PunktI.Kystbeskyttelsesmetodemodoversvømmelse Valgafkystbeskyttelsesmetodeskaltræffesudfrabehovetforkystbeskyttelsepåejendommen,udfradenaturgivne forholdpåstedetogudfraområdetsomhelhed.denrigtigekystbeskyttelsesløsningskalydedenfornødnebeskyttelse udenatværestørreendnødvendig.kystbeskyttelseskalindpassesomgivelsernebedstmuligtogmedmindstmulig påvirkningafnaboejendommene.dukanlæsemereomforskelligemetodertilhøjvandsbeskyttelsepåwww.kyst.dk Højvandsbeskyttelsekanmedbådetekniskogøkonomiskfordeludføressomensamletløsningforflereejendomme. PunktJ.Nødvendigebilagtilansøgningombeskyttelsemodoversvømmelse Detervigtigtforsagensbehandling,atallenødvendigeoplysningerforeligger.DelsafhensyntilKystdirektoratetsegen sagsbehandling,menogsåafhensyntilhøringafandremyndighederogorienteringafnaboeroginteresseorganisatio ner. Kortmateriale:Kortmedmatrikelgrænseroghøjdekurver,skaltydeligtvisebebyggelseoghøjvandsbeskyttelsensplace ring,f.eks.linjeføringenafetdige.ligeledesskaldetområde,somopnårfordelafhøjvandsbeskyttelsenmarkeres. Kortetkansuppleresmedetortofoto(luftfoto).Kortogortofotoskanfindespåf.eks.www.miljoportalen.dkellerpå hjemmesidenhosmangekommuner. Målsattesnittegninger:Påsnittegningenangivesf.eks.etdigeskronehøjdeog breddesamthældningerpåfor og bagskråning.endvidereskaldigetsopbygningogmaterialevalgfremgå.tegningenskalforsynesmedkoter,somer højdenoverdagligvande,måltimeter.allekoteangivelserskalopgivesidvr90(danskvertikalreference1990).prin cipskitser,derviseropbygningenafforskelligeformerforbeskyttelsemodoversvømmelse,kanfindespåwww.kyst.dk. Anlægetsdimensionering:Anlægtilbeskyttelsemodoversvømmelseskalikkeværestørreendnødvendigt,mendet skalogsåydedenfornødnebeskyttelseogdetbørovervejesomderskaltageshøjdeforklimaændringer.derforskal anlæggetdimensionereskorrekttilkyststrækningensaktuelleforholdsomf.eks.bølgepåvirkning,vindretningerog statistiskehøjvandssituationer.beskyttelsemodoversvømmelsebørgenerelttrækkessålangttilbagefrakystensom muligt.informationeromhøjvandshændelser,bølgeenergi,kysttyperm.v.kansespåhjælpeværktøjet Kystplanlæggeren påwww.kyst.dkogwww.klimatilpasning.dk. Kystbeskyttelsenseffekt:Kystbeskyttelseeretindgrebidennaturligedynamikpåkysten.Etableringafhøjvandsbeskyt telsekanmedførekonsekvenserforandrearealerpåkysten,f.eks.tørlægningafnaturområder,somførblevover svømmetjævnligt.detskalderforvurdereshvilkeneffektkystbeskyttelsenvilhaveoverenlængereårrække.herved klarlæggesdet,omprojektetbørindeholdekompenserendeforanstaltninger.påwww.kyst.dkkanmanlæsemereom kystbeskyttelsesindvirkningpåkystensudviklingognaturligeprocesser. Fotos:Fotosvedlæggesforatbelysesagenbedstmuligt.Detervigtigt,atbilledernesågodtsommuligtillustrererky stensbeskaffenhed,ogdetbørogsåangivespåkort,hvordeenkeltefotosertaget. PunktK.Andreoplysninger Heranføresandreoplysninger,derkanhaverelevansforansøgningen. PunktL.Offentliggørelseafoplysninger Kystdirektorateterforpligtigettilatorienterenaboerogandreberørteparteromansøgningeromtilladelsetilkystbe skyttelse.endviderehørerviandrerelevantemyndighederomprojektetseventuelleindvirkningpåderesforvaltnings områder.

Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lem vig Tlf. 99 63 63 63 CVR 36876115 EAN (drift)57980 0 0 893313 EAN (anlæg)57980 0 9812599 kdi@kyst.dk www.kyst.dk 14 Gr.02 04Nr.154 VedatgivetilladelsetiloffentliggørelseafoplysningernepåKystdirektoratetshjemmeside,lettessagsgangenbetyde ligt,dadetdermedundgås,atoplysningerneskalfremsendespr.posttilhverenkeltberørtpart.

Vedbæk Nordstrand Hydrauliske og kysttekniske forhold Rudersdal Kommune Rapport Marts 2014

Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse med ISO 9001for kvalitetsledelse. 14-00591-10 11815883.vedbæk nordstrand.dhi.20.3.2014.km.docx 1008754_1_0 /km.be /2014-03-18

Vedbæk Nordstrand Hydrauliske og kysttekniske forhold Udarbejdet for Rudersdal Kommune Repræsenteret ved Allan Carstensen Vedbæk Nordstrand d. 7.12.2013 efter stormen Bodil Projektleder Karsten Holger Mangor Kvalitetsansvarlig Ida Brøker Projektnummer 11815883 Godkendelsesdato 18. marts 2014 Revision Final 1.0 Klassifikation Begrænset DHI Agern Alle 5 2970 Hørsholm Telefon: +45 4516 9200 Telefax: +45 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

14-00591-10 11815883.vedbæk nordstrand.dhi.20.3.2014.km.docx 1008754_1_0 /km.be /2014-03-18

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 1 2 Relationer til udvidelsen af Vedbæk Havn og andre forhold... 3 2.1 2.2 Aftale mellem Rudersdal Kommune og Vedbæk Havn i forbindelse med udbygning af havnen... 3 Andre forhold... 4 3 Beskrivelse af de nuværende forhold og planerne for udvidelse af Vedbæk Havn og Nordstranden... 5 3.1 3.2 Nuværende forhold... 5 Udvidelse af Vedbæk Havn og Nordstranden... 7 4 Profilopmålinger... 11 5 Meteomarine forhold... 17 5.1 5.2 5.3 5.4 Vandstandsforhold... 17 Bølgeforhold... 21 Korrelation mellem bølgehøjder og vandstande for forskellige retningsintervaller... 24 Bølgeforholdene langs Nordstranden efter havneudvidelsen... 25 6 Foreslået fremtidige udformning af Nordstranden... 27 6.1 6.2 6.3 6.3.1 6.3.2 Det fremtidige kystprofil... 27 Strandens planform... 30 Sand- og tangaflejringer ved kystforlandet og i hjørnet nord for havnen... 34 Sandaflejringer... 34 Tangaflejringer... 34 7 Referencer... 35 FIGURER Figur 3.1 Figur 3.2 Figur 3.3 Figur 3.4 Figur 3.5 Figur 4.1 Figur 4.2 Figur 4.3 Figur 4.4 Figur 5.1 Figur 5.2 Google Earth billede af Vedbæk Nordstrand, med forlænget vinterbadebro nordligst og nedtagelig sommerbadebro sydligst.... 5 Vedbæk Nordstrand d. 7.12.2013 kl. 9.45, hvor vandstanden var ca. 0,7 m over daglig vande.... 6 Tangvolde opskyllet på stenkastningen ud for Nautilus d. 7.12.2013 kl. 9.40.... 7 Oversigtskort med udvidelsen af Vedbæk Havn, fra VVM rapporten, Ref. /4/.... 8 Vedbæk Havn Havneudvidelse, Oversigtsplan, Tegning C3_100, 2013.09.27, udarbejdet af NIRAS... 9 Profilopmålingsplan for Vedbæk Nordstrand, suppleret med et profil på Sydstranden. Opmålingerne udført d. 19.2.2014 af Mølbak Landinspektører A/S.på vegne af DHI.... 12 Opmålinger af Nordstranden d. 19.2 2014 på baggrund af luftfoto fra 3013, men før Bodil.... 13 Opmålt profillinje på Sydstranden, opmålt d. 19.2.2014.... 15 Opmålte profillinjer på Nordstranden, opmålt d. 19.2.2014, 2 er sydligst og 6 er nordligst.... 15 DMI s bud på vandstandsstigninger, www.klimatilpasning.dk... 18 Målt vandstand i Vedbæk Havn under stormen Bodil d. 6 12.2013.... 20 i

Figur 5.3 Figur 5.4 Figur 5.5 Figur 5.6 Figur 5.7 Figur 6.1 Figur 6.2 Figur 6.3 Figur 6.4 Bølgerose for bølgehøjder ud for Vedbæk Havn på basis af bølgemodellering omfattende hele Øresund. Viser hvorfra bølgerne kommer samt hyppigheden for forskellige bølgehøjdegrupper... 22 Bølgerose for bølgeperioder Tp ud for Vedbæk Havn på basis af bølgemodellering omfattende hele Øresund. Viser hvorfra bølgerne kommer samt hyppigheden for forskellige bølgeperiodegrupper.... 23 Signifikante bølgehøjder HS som funktion af procentuel forekomst i procent af tiden.... 23 Plot af sammenhørende bølgehøjder og vandstande for forskellige retningsintervaller, samt gennemsnitlige korrelationer. Fra et punkt i Øresund ca. 2,3 km fra kysten mellem Rungsted og Vedbæk.... 24 "Offshore" bølgerose (øverst) og bølgeroser på nordlige og sydlige del af Nordstranden.... 25 Beregnet ligevægtsprofil samt anbefalet udformning af stranden. Ved afslutningen af det aktive kystprofil udføres en overgang til det eksisterende kystprofil med en maksimal hældning på 1:10.... 29 Transportforhold og ligevægtsretninger for nordlige (venstre) og sydlige (højre) del af Nordstranden. Sydgående transport er positiv og nordgående er negativ.... 31 Skitsering af nyt stabilt strandforløb (gul linje) af Vedbæk Nordstrand under forudsætning af at udbygningen af Vedbæk Havn er gennemført som planlagt.... 32 Transportens fordeling i profilet på den nordlige del af Nordstranden for en strandorientering af 90, dvs. ligevægtsorienteringen. Nordgående transport er negativ.... 33 TABELLER Tabel 5.1 Tabel 5.2 Tabel 5.3 Tabel 5.4 Tabel 5.5 Tabel 5.6 Tabel 6.1 ii Ekstreme vandstande i Hornbæk og København, og skønnede forhold i Vedbæk i forhold til Dansk Vertikal Reference 1990: DVR90... 17 Stigning i vandstanden/stormflodsvandstanden i m i forhold til 2000 for indre danske farvande for forskellige levetider.... 18 Acceptabel sandsynlighed for svigt S [i %] for et konstruktionselement som funktion af levetiden L [år] og returperioden for den dimensionsgivende hændelse Td [År]. Fra Mangor (2004).... 19 Dimensionsgivende vandstande [m] i forhold til DVR(90) som funktion af levetid, acceptabel risiko og returperiode.... 19 Niveauer for kystlinje, bagstrand, strandlinje og forstrand for nuværende forhold (2010) og i fremtiden (2040) for normale (1 år) og ekstreme (30 år) forhold. Alle niveauer i meter i forhold til DVR90.... 21 Signifikante bølgehøjder som forventes overskredet i 3 timer per år, per 10 år, per 30 år og per 50 år... 24 Karakteristisk kystprofil for sand med d50=0,25 mm. Afstande fra vandlinje til udvalgte niveauer. Negative afstande betyder ind i landet.... 30 14-00591-10 11815883.vedbæk nordstrand.dhi.20.3.2014.km.docx 1008754_1_0 /km.be /2014-03-18

Fejl! Brug fanen Hjem til at anvende Heading 1 på teksten, der skal vises her. 1 Indledning Vedbæk Nordstrand blev voldsomt skadet under stormen Bodil d. 5. 6. december 2013. Blandt andet på denne baggrund henvendte Rudersdal Kommune, ved Allan Carstensen, Chef Teknik og Miljø, sig til DHI og Hasløv & Kjærsgaard med anmodning om assistance til rehabilitering af Nordstranden. Der blev afholdt møde d. 6.01.2014 med repræsentanter fra kommunen, Vedbæk Havn, naboen imod nord samt DHI og H&K, hvor projektet blev diskuteret. På grundlag af dette møde fremsendte DHI d. 14.01.2014 tilbud til kommunen på udarbejdelse af skitseprojekt for rehabilitering af Vedbæk Nordstrand. Tilbuddet er udarbejdet på vegne af rådgivergruppen bestående af DHI, Hasløv og Kjærsgaard og NIRAS. Tilbuddet blev accepteret af Rudersdal Kommune med mail af 16.01.2014 med tillæg på kr. 10.000 til udførsel af profilopmålinger. Der er følgende årsager til, at Rudersdal Kommune ønsker at rehabilitere Vedbæk Nordstrand: - Stranden blev voldsomt medtaget under stormen Bodil d. 5. 6. december 2013, hvor der var en vandstand på ca. 1,6 m i Vedbæk. Det meste af sandet på den nordlige del af Nordstranden, den del som er afgrænset af en ca. 0,8 m høj støttemur, blev borteroderet, og der forekom ligeledes en voldsom erosion i skrænten, som udgør overgangen mellem stranden og græsplænen - Under stormen var der voldsom bagskylning bag om Nautilus bygningen - Vinterbaderne skal flytte domicil fra Vinterbadehuset til Vedbæk Strandvej 366, som er det hus, som er beliggende midt på Nordstranden. Der skal derfor opføres en ny permanent bro til vinterbaderne ud for deres nye domicil, dvs. omtrent hvor den eksisterende høfde er lokaliseret - Den nuværende permanente vinterbadebro tænkes ombygget til en kommunal badebro - Vedbæk Havn er ved at blive udbygget, hvorved bølgeforholdene langs Vedbæk Nordstrand ændres. Dette medfører ligeledes ændringer i stabilitetsforholdene for Nordstranden. Derfor er det allerede planlagt, som en del af havneudvidelsesprojektet, at regulere forløbet af Nordstranden, således at den bliver stabil under de nye forhold. Den nye udformning af Nordstranden forudsætter således, at Vedbæk Havn udbygges som planlagt - Der forekommer stort set hvert efterår/vinter en udvaskning af sand fra specielt den nordlige del af Nordstranden, hvilket kræver årlig vedligeholdelse i form af tilførsel at nyt sand. Kommunen ønsker at reducere denne vedligeholdelse Formålet med skitseprojektet er at belyse mulighederne for at ændre strandens karakter, så den får en mere naturlig overgang imellem land og vand uden langsgående støttemure og stenkastninger i strandkanten samt at undersøge, hvordan overgangen imellem den øvre del af strandprofilet og græsarealerne kan udformes både smukkere og mere velfungerende, såvel rekreativt som teknisk. Skitseprojektet skal tage hensyn til, at vinterbaderne flytter til nr. 366, og at deres gamle bygning nedrives. Som nævnt forudsættes en ny permanent vinterbadebro opført ud for nr. 366, og den gamle vinterbadebro tænkes bibeholdt og benyttet som offentlig badebro. Sommerbadebroen, som normalt opsættes hvert forår mellem havnen og vinterbadebroen, vil i fremtiden ikke blive opsat. 1

Nærværende rapport indeholder følgende afsnit: Afsnit 2 Afsnit 3 Afsnit 4 Afsnit 5 Afsnit 6 Afsnit 7 Afsnit 8 2 Relationer til udvidelsen af Vedbæk Havn og andre forhold Beskrivelse af de nuværende forhold og planerne for udvidelse af Vedbæk Havn Profilopmålinger Meteomarine forhold Kysttekniske forhold Skitseprojekt for rehabilitering af stranden Prisoverslag 14-00591-10 11815883.vedbæk nordstrand.dhi.20.3.2014.km.docx 1008754_1_0 /km.be /2014-03-18

Fejl! Brug fanen Hjem til at anvende Heading 1 på teksten, der skal vises her. 2 Relationer til udvidelsen af Vedbæk Havn og andre forhold 2.1 Aftale mellem Rudersdal Kommune og Vedbæk Havn i forbindelse med udbygning af havnen Rudersdal kommune oplyser, at der er indgået følgende aftaler mellem Vedbæk Havn (VH) og Rudersdal Kommune (RK) i forbindelse med udvidelsen af Vedbæk Havn: - På Nordstranden fjernes de nuværende sten i hjørnet mod havnens nordlige mole, og stranden udvides med ca.1.800 m 2 som en del af VH's anlægsprojekt - Som konsekvens af havneprojektet og den deraf følgende udvidelse af stranden tilbyder VH at forlænge den nuværende vinterbadebro og at anlægge en ny vinterbadebro med en nordligere placering. Begge broer anlægges og finansieres af VH. Udformning og placering aftales mellem VH og RK - Den nuværende sommerbadebro udgår - VH kan efter Kystdirektoratets og kommunens nærmere godkendelse placere overskydende sten og materialer fra havneprojektet, der kan tage form og fungere som en ny høfde ved Nordstrandens nordlige del - Ved udvidelsen af hhv. Nord- og Sydstranden søges der skabt en bedre forbindelse og passagemulighed fra strandarealerne til havnearealet. Den konkrete udformning skal ske efter aftale mellem RK og VH - RK har ansvaret for den fremtidige drift og vedligehold af strandarealer og broer. Vælger kommunen at udbyde opgaven, har VH mulighed for at byde på opgaven. Opgaven med rengøring af toiletterne kan indgå i udbuddet eller aftales særskilt jf. andet punkt om overdragelsen af toiletbygningerne Det er således en del af aftalen med VH, at havnen skal forlænge den eksisterende vinterbadebro, at havnen skal anlægge en ny vinterbadebro ved den eksisterende høfde, og at havnen kan levere materialer til anlæggelse af en ny høfde på den nordlige del af Nordstranden. Det er ligeledes aftalt, at stenene, som er placeret i bunden af bugten til beskyttelse af Nautilus s terrasse, skal fjernes. Det vil dog, som en del af strandprojektet, blive genovervejet, hvorvidt fjernelsen af stenene er hensigtsmæssigt, idet stenene ydede en god beskyttelse imod tangaflejringer og oversvømmelse af Nautilus s terrasse under stormen d. 6.12.2013. Udbygningen af Nordstranden forudsætter, at udvidelsen af Vedbæk Havn er gennemført, idet det er de nye bølgeforhold i bugten efter udbygningen af havnen, som muliggør anlæggelse af en bredere stabil strand i hjørnet lige nord for havnen. Projektet til rehabilitering af Vedbæk Nordstrand vil blive udarbejdet under forudsætning af, at Vedbæk Havn er udbygget, idet det forudsættes, at de ydre værker af havnen er færdigbygget inden efteråret 2014 eller inden vinteren 2014/2015. Projektet vil blive udarbejdet uafhængigt af hvem der ifølge gældende aftaler skal udføre/betale for de forskellige dele af projektet. Disse forhold vedrører udelukkende udgiftsfordeling og fordeling af anlægsopgaver; udredning af disse forhold er ikke en del af nærværende opgave. 3

2.2 Andre forhold RK anfører, at der ikke er afsat midler til at foretage noget anlægsarbejde i øvrigt på Nordstranden. Der er udelukkende afsat midler til nedrivning af eksisterende vikingebadehus, ombygning af den hvide villa på Vedbæk Strandvej 366, nyt toilet, veranda m.m. Kommunen anfører således, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at gennemføre en total renovering af strandarealet med støttemur og stiareal over støttemuren etc. Det er konsulenternes forståelse, at RK vil skaffe midler til oprydning på og ud for stranden, herunder fjernelse af udtjente og skadede konstruktioner, til tilførsel af sand i fornødent omfang samt til bygning af en nordlig høfde/forland, hvortil VH har leveret materialerne. Kompletteringen af projektet med støttemur imod græsplænen og andre tiltag må således komme senere. Derfor vil skitseprojektet blive udformet således, at det kan etapeinddeles. Projektet vil derfor blive udformet således, at der kan etableres en ny strand, som i kombination med havneudbygningen og med den planlagte høfde/forland på den nordlige del af stranden vil udgøre en stabil strand. Den endelige udformning af overgangen mellem bagstranden og græsplænen med en støttemur etc. er således ikke en del af første fase af projektet. 4 14-00591-10 11815883.vedbæk nordstrand.dhi.20.3.2014.km.docx 1008754_1_0 /km.be /2014-03-18

Fejl! Brug fanen Hjem til at anvende Heading 1 på teksten, der skal vises her. 3 Beskrivelse af de nuværende forhold og planerne for udvidelse af Vedbæk Havn og Nordstranden 3.1 Nuværende forhold Vedbæk Nordstrand er afgrænset mod vandet af en relativ lav træ støttemur, som forefindes i to niveauer: Topkote ca. 0,8 m på den nordlige halvdel af stranden og noget lavere på den sydlige halvdel. Der er en ca. 15 m lang træhøfde i overgangen mellem de to sektioner, se nedenstående udsnit af Google Earth billede i. Der er stenkastning ud for hele støttemuren, men den sydlige støttemur inkl. foranliggende sten er ofte (delvis) sanddækkede. Som følge af tilstedeværelsen af støttemuren med tilhørende stenkastning er stranden uden en brugsmæssig attraktiv sammenhæng med vandet, specielt på den nordlige halvdel af stranden. Figur 3.1 Google Earth billede af Vedbæk Nordstrand, med forlænget vinterbadebro nordligst og nedtagelig sommerbadebro sydligst Overgangen imellem den øvre del af strandprofilet og de bagvedliggende græsarealer er præget af delvist nedbrudte stensætninger, som er både funktionelt uheldige og uæstetiske, se foto af området fra d. 7.12.2014 i Figur 3.2. 5

Figur 3.2 Vedbæk Nordstrand d. 7.12.2013 kl. 9.45, hvor vandstanden var ca. 0,7 m over daglig vande Det bemærkes på fotoet, at selv ved en vandstand på 0,7 m er der kraftigt overskyl af støttemuren langs den nordlige del af stranden. Når vandet løber retur imod syd, trækkes sandet med ud. Der ses også en voldsom erosion i overgangen mellem stranden og græsplænen. Der er opført en høj stenkastning i hjørnet ud for Nautilus, som forhindrer, at tang skylles ind på terrassen ud for restauranten. Til gengæld lejrer der sig store tangmængder på stenkastningen, hvorfra de er vanskelige at fjerne, se foto i Figur 3.3. 6 14-00591-10 11815883.vedbæk nordstrand.dhi.20.3.2014.km.docx 1008754_1_0 /km.be /2014-03-18

Fejl! Brug fanen Hjem til at anvende Heading 1 på teksten, der skal vises her. Figur 3.3 3.2 Tangvolde opskyllet på stenkastningen ud for Nautilus d. 7.12.2013 kl. 9.40 Udvidelse af Vedbæk Havn og Nordstranden Vedbæk Havn planlægges udvidet. Udvidelsen er beskrevet i VVM rapporten, Ref./4/ : VVM redegørelse og miljøvurdering Miljørapport for udvidelse af Vedbæk Havn Udarbejdet af Hasløv & Kjærsgaard på vegne af Vedbæk Havn for Kystdirektoratet og Rudersdal Kommune April 2012 Udformningen af udvidelsen af Vedbæk Havn som den fremgår af VVM redegørelsen er præsenteret i Figur 3.4. 7

Figur 3.4 Oversigtskort med udvidelsen af Vedbæk Havn, fra VVM rapporten, Ref. /4/ Det er en del af havneudvidelsen at foretage udbygning af Vedbæk Nordstrand i hjørnet mellem havneudvidelsen og Vedbæk Nordstrand som antydet på figuren. Under udarbejdelsen af anlægsprojektet for havnen er udformningen af havneudvidelsen blevet modificeret en smule, således at det endelige projekt for havneudvidelsen er som vist i Figur 3.5. 8 14-00591-10 11815883.vedbæk nordstrand.dhi.20.3.2014.km.docx 1008754_1_0 /km.be /2014-03-18

Fejl! Brug fanen Hjem til at anvende Heading 1 på teksten, der skal vises her. Figur 3.5 Vedbæk Havn Havneudvidelse, Oversigtsplan, Tegning C3_100, 2013.09.27, udarbejdet af NIRAS Udstrækningen af havneudvidelsen i de to planer er identiske, men den endelige udformning af nordmolen er ændret i anlægsprojektet, idet den gamle nordmole ikke er bevaret, men er erstattet af et mere retlinet moleforløb. Den lille nordvestvendte udsigtsplads ved overgangen fra den gamle mole til den nye mole, som var en del af VVM projektet, er således udgået. Dette betyder dog ikke noget for det overordnede forløb af Nordstranden på den sydlige halvdel af Nordstranden, idet dette forløb udelukkende bestemmes af skyggevirkningen for bølgerne fra den nye havneudvidelse. Mht. udformningen af Nordstranden er det aftalt mellem Rudersdal Kommune og Vedbæk Havn, at Nordstranden skal rehabiliteres yderligere i forhold til den udbygning af stranden, som er en del af havneudvidelsen. Dette er begrundet i, at Nordstranden blev voldsomt skadet under stormen d. 6.12.2013, samt at principperne for Nordstrandens opbygning ønskes ændret, således at de eksisterende delvist nedslidte konstruktioner (støttemur, stenkastninger og høfde) fjernes, således at man får en mere naturlig og brugervenlig strand. Dette kræver dog, at der skal opføres en høfdelignende konstruktion (forland) på den nordlige del af stranden for at forhindre/minimere tab af sand ud af projektområdet. 9

10 14-00591-10 11815883.vedbæk nordstrand.dhi.20.3.2014.km.docx 1008754_1_0 /km.be /2014-03-18

Fejl! Brug fanen Hjem til at anvende Heading 1 på teksten, der skal vises her. 4 Profilopmålinger Der er blevet opmålt kystprofiler d. 19.2.2014, 5 stk. på Nordstranden og et profil på Sydstranden, jævnfør opmålingsplan i Figur 4.1. 11

Figur 4.1 Profilopmålingsplan for Vedbæk Nordstrand, suppleret med et profil på Sydstranden. Opmålingerne udført d. 19.2.2014 af Mølbak Landinspektører A/S på vegne af DHI Detaljer fra opmålingerne på Nordstranden er vist på Figur 4.2. Det fremgår, at højden af den østlige afgrænsning af græsplænen landværts for Nordstranden er beliggende i højder varierende mellem ca. 2,4 m imod nord til lidt over kote 3 ud for Strandvejen nr. 366 og aftagende igen til ca. 2,3 m i den sydlige del af stranden. Under Bodil stormen var der overskyl bag om Nautilus, dvs., at bølgeopskyllet nåede op til mindst kote 2,3 m under stormen. 12 14-00591-10 11815883.vedbæk nordstrand.dhi.20.3.2014.km.docx 1008754_1_0 /km.be /2014-03-18

Fejl! Brug fanen Hjem til at anvende Heading 1 på teksten, der skal vises her. Figur 4.2 Opmålinger af Nordstranden d. 19.2 2014 på baggrund af luftfoto fra 2013, men før Bodil Opmålingerne er projiceret ind på rette linjer gennem de udførte målepunkter resulterende i profillinjer som præsenteret i Figur 4.3 for Sydstranden og i Figur 4.4 for Nordstranden. 13

14 14-00591-10 11815883.vedbæk nordstrand.dhi.20.3.2014.km.docx 1008754_1_0 /km.be /2014-03-18

Fejl! Brug fanen Hjem til at anvende Heading 1 på teksten, der skal vises her. Figur 4.3 Opmålt profillinje på Sydstranden, opmålt d. 19.2.2014. Figur 4.4 Opmålte profillinjer på Nordstranden, opmålt d. 19.2.2014, 2 er sydligst og 6 er nordligst 15

16 nordstrand.dhi.20.3.2014.km.docx 1008754_1_0 /km.be /2014-03-18 14-00591-10 11815883.vedbæk

Fejl! Brug fanen Hjem til at anvende Heading 1 på teksten, der skal vises her. 5 Meteomarine forhold 5.1 Vandstandsforhold Vandstandsforholdene i Øresund er nogenlunde ensartede fra Helsingør til København. Kystdirektoratet foretager vandstandsmålinger på mange stationer langs de Danske kyster. De stationer som ligger nærmest Vedbæk er Hornbæk og København. Vandstandsforholdene ved Vedbæk er derfor beskrevet ud for forholdene i København og Hornbæk. De normale vandstandsvariationer i Øresund under rolige vindforhold er styret af tidevandet, men de store vandstandsvariationer forekommer i forbindelse med kraftige vinde over Danmark. Tidevandet i Øresund er meget beskedent. Forskellen mellem middel springtidshøjvande og middel springtidslavvande er 0,2 m. Ved kraftige vinde mellem vest og nord presses vandet fra Nordsøen og Kattegat ned i Øresund, hvilket forårsager højvende, op til ca. 1,5 m i ekstreme situationer. Tilsvarende forårsager kraftige vinde mellem øst og syd lavvande i Øresund. Der er således normalt højvande ved fralandsvind og lavvande ved pålandsvind. I publikationen i Ref. /1/ 2012 Højvandsstatistikker udgivet af Kystdirektoratet, er ekstreme vandstandsforhold for forskellige stationer analyseret, herunder bl.a. for København og Hornbæk. København er dog mest repræsentativ for forholdene i Vedbæk. Af denne publikation fremgår ekstreme vandstandsforhold som angivet i nedenstående tabel. Tabel 5.1 Ekstreme vandstande i Hornbæk og København og skønnede forhold i Vedbæk i forhold til Dansk Vertikal Reference 1990: DVR90 Returperiode i år 1 20 30 50 100 Vandstandsforhold i m DVR90 Hornbæk København 1,15 0,95 1,51 1,31 1,55 1,35 1,61 1,41 1,68 1,50 Vedbæk 1,0 1,36 1,40 1,46 1,55 Klimaændringerne vil forårsage en stigning i havspejlsniveauet i fremtiden. Stigningstakten i havspejlsniveauet analyseres løbende af FN s Intergovernmental Panel for Climate Change (IPCC). Deres nyeste rapport er fra 2013, jævnfør Ref. /2/ IPCC (2013). Foreløbige resultater fra denne rapport og andre relevante undersøgelser er bearbejdet for Danske forhold af DMI og GEUS. Resultaterne af disse analyser er publiceret på www.klimatilpasning.dk og på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. Resultaterne er rapporteret i Ref. /3/ KDI 2012 Denne rapport angiver de sandsynlige havspejlsstigninger som vist i Figur 5.1. Da der er stor usikkerhed omkring disse forudsigelser, anbefaler myndighederne, at der udføres sensitivitetsanalyser for varierende vandstandsstigninger: 17

Figur 5.1 DMI s bud på vandstandsstigninger, www.klimatilpasning.dk Da vandstanden stiger med tiden, er det vigtigt at medtage den forventede levetid/planlægningshorisont for projektet, idet der skal tillægges en vandstandsstigning i dimensioneringsgrundlaget afhængig af levetiden for projektet eller for visse dele af projektet. I Tabel 5.2 er angivet stigningen i stormflodsvandstanden som funktion af levetiden/planlægningshorisonten for et kystprojekt. Tabel 5.2 Stigning i vandstanden/stormflodsvandstanden i m i forhold til 2000 for indre danske farvande for forskellige levetider Udløb af levetid for projektet/planlægningshorisont i år 2040/30 2060/50 2100/~100 0,2 0,3 0,8 Når man har valgt levetiden for de forskellige projektelementer, skal man ligeledes vælge den acceptable procentuelle sandsynlighed/risiko for svigt af konstruktionen indenfor levetiden, hvorefter man kan bestemme returperioden for den dimensionsgivende hændelse i henhold til Tabel 5.3. 18 14-00591-10 11815883.vedbæk nordstrand.dhi.20.3.2014.km.docx 1008754_1_0 /km.be /2014-03-18

Fejl! Brug fanen Hjem til at anvende Heading 1 på teksten, der skal vises her. Tabel 5.3 Levetid (L) i år 1 5 10 20 30 50 100 200 500 Acceptabel sandsynlighed for svigt S [i %] for et konstruktionselement som funktion af levetiden L [år] og returperioden for den dimensionsgivende hændelse Td [År]. Fra Mangor (2004) 1 100 100 5 20 67 89 99 100 100 100 100 100 10 10 41 65 88 96 99 100 100 100 30 3 16 29 49 64 82 97 100 100 Returperiode (Td) i år 50 100 500 2 1 0,2 10 5 1 18 10 2 33 18 3 45 26 6 64 39 10 87 63 18 98 87 33 100 99 63 1000 0,1 0,5 1 2 3 5 10 18 39 10.000 0,01 0,05 0,10 0,2 0,3 0,5 1 2 5 100.000 0,001 0,005 0,01 0,02 0,03 0,05 0,1 0,2 0,5 Levetid og acceptabel risiko for svigt vælges i forhold til projektets følsomhed for svigt, størrelse og fleksibilitet. Det anbefales i princippet, at dimensionere strandene for 30 års levetid og en acceptabel sandsynlighed for svigt på 64%, hvilket giver en returperiode på 30 år. For de faste konstruktioner, som jo ikke er fleksible, anbefales det, at dimensionere for 50 års levetid og en acceptabel sandsynlighed for svigt på ca. 40%, hvilket giver en returperiode på 100 år. Det viser sig imidlertid, at der ikke er plads nok til at dimensionere strandprofilet efter disse principper, hvorfor der vælges en alternativ metode, hvor strandprofilet dimensioneres for de nuværende vandstandsforhold uden hensyntagen til fremtidige vandstandsstigninger og for normalt forekommende situationer, dvs. for en returperiode på 1 år. Dette giver en smallere strand og en lavere topkote af bagstranden. Til gengæld må det anbefales, at afslutte stranden med en eller anden form for kystbeskyttelse, som danner overgangen til baglandet, som i dette tilfælde er det eksisterende græsareal. Strandprofilet og kystsikringen af baglandet dimensioneres derfor for følgende forhold: Strandprofilet udformes for de nuværende vandstandsforhold for en returperiode på 1 år Overgangen fra stranden til baglandet dimensioneres for en levetid på 50 år med tilhørende vandstandsstigning på 0,3 m og en stormflodshændelse med en returperiode på 100 år. Dette vil sikre baglandet (risiko 40%) imod erosion i 50 år under hensyntagen til den stigende vandstand Udformningen af strandprofilet under hensyntagen til disse forhold diskuteres nærmere i afsnit 6.1. Ved anvendelse af disse forudsætninger får man de dimensionsgivende vandstande, som er angivet i Tabel 5.4. Tabel 5.4 Dimensionsgivende vandstande [m] i forhold til DVR(90) som funktion af levetid, acceptabel risiko og returperiode. Projektelement Strand, normale forhold Strand, ekstreme forhold* Faste konstr. Levetid, år Acc. Risiko, % Returperiode, år Vandstandsstigning Stormflodsvandstand 1 100 1 0 1,0 Dimensionsgivende vandstand 1,0 30 64 30 0,2 1,4 1,60 50 40 100 0,3 1,55 1,85 * Benyttes ikke af pladshensyn 19

Til sammenligning kan det anføres, at vandstanden i Vedbæk under stormen Bodil var 1,55 m, jævnfør Figur 5.2. Dette var en ekstrem hændelse med en returperiode på 100 år, jævnfør Tabel 5.1. Til sammenligning kan det anføres, at en stormflodsvandstand på 1,55 m kan forventes at optræde med en returperiode på ca. 30 år i år 2040 og med en returperiode på ca. 10 år i år 2060. Dette viser betydningen af de forventede vandstandsstigninger på de dimensionsgivende vandstande. Figur 5.2 Målt vandstand i Vedbæk Havn under stormen Bodil d. 6 12.2013 I tillæg til de dimensionsgivende vandstande vist i Tabel 5.4 skal bagstranden dimensioneres for bølgeopskyl for at opnå en højde af bagstranden, som ikke overskylles af bølger for den dimensionsgivende hændelse. Der må påregnes følgende bølgeopskyl, jævnfør Figur 5.5, som viser de dimensionsgivende bølgeforhold for den nuværende situation: Normale forhold, returperiode 1 år: Ekstreme forhold, returperiode 30 år: Bølgehøjde: HS = 1,3 m, Opskyl R = 0,3 m Bølgehøjde: HS = 1,8 m, Opskyl R = 0,45 m Ovennævnte vurderinger af bølgeopskyl er benyttet til fastlæggelse af koten for bagstranden under normale såvel som under ekstreme forhold, jævnfør nedenstående beskrivelse. Til dimensionering af strandprofilet er det nødvendigt at definere forskellige vandstandsniveauer, idet hældningen af bagstranden og af forstranden kan være forskellige. Forstranden er defineret som den del af stranden som under normale forhold (tidevand og små bølger) er varierende over og under vandoverfladen Bagstranden er tør under normale forhold og overskylles kun under ekstreme hændelser med højvande og store bølger Strandlinjen adskiller forstranden og bagstranden Kystlinjen er den bagerste del af bagstranden, dér hvor erosionsskrænten eller vegetationen starter under naturlige forhold Nedenstående Tabel 5.5 giver en oversigt over de forskellige niveauer, som vil blive benyttet i afsnittet om udformningen af den fremtidige strand. 20 14-00591-10 11815883.vedbæk nordstrand.dhi.20.3.2014.km.docx 1008754_1_0 /km.be /2014-03-18

Fejl! Brug fanen Hjem til at anvende Heading 1 på teksten, der skal vises her. Tabel 5.5 Form element Kystlinie Bagstrand Strandlinie Forstrand Vandlinie Niveauer for kystlinje, bagstrand, strandlinje og forstrand for nuværende forhold (2010) og i fremtiden (2040) for normale (1 år) og ekstreme (30 år) forhold. Alle niveauer i meter i forhold til DVR90 Årstal Forhold Returperiode [år] Vandstandsstigning Stormflodsvandstand Bølgeopskyl Kote Øvre kote Nedre kote Kote Øvre kote Nedre kote Kote 2010 Normal 1 0 1,0 0,3 +1,3 +1,3 +0,4 +0,4 +0,4-0,2 0,0 2040 Ekstrem* 30 0 1,4 0,45 +1,85 +1,85 Normal* 1 0,2 1,0 0,3 +1,5 +1,5 +0.6 +0,6 +0,6-0,1 +0,2 Ekstrem* 30 0,2 1,4 0,45 +2,05 +2,05 * Benyttes ikke af pladshensyn Som beskrevet anbefales det at benytte koterne for normale nuværende forhold (2010) til dimensionering af strandprofilet, hvilket vil sige, at bagstranden kun vil blive ført op til kote +1,3 m. Praktiske forhold medfører således, at bagstranden afsluttes i kote + 1,3 m, men beskyttelsen af baglandet skal udføres, så den yder beskyttelse for ekstremt højvande og bølgepåvirkning med en levetid på 50 år og for en returperiode på 100 år. Kystbeskyttelsen af bagstranden skal således dimensioneres for følgende forhold: Dimensionsgivende vandstand i år 2060: + 1,85 m Bølger, som er løbet over stranden opnår højden: HS = 0,7 x lokal vanddybde på bagstranden: (1,85 1,3) HS = 0,7 x (1,85 1,3) = 0,4 m Opskyllet på konstruktionen sættes til: R = 1,5 HS = 0,6 m Topkoten af skråningsbeskyttelsen bliver således: 1,85 + 0.6 = 2,45 m 5.2 Bølgeforhold Der er tidligere i forbindelse med andre projekter i området etableret en Øresundsbølgemodel, som dækker hele Øresund. Denne model blev anvendt i forbindelse med VVM projektet og nedenstående beskrivelser og analyser stammer for hovedpartens vedkommende fra VVM rapporten. Fra den eksisterende Øresundsbølgemodel, hvor der er simuleret bølgeforhold i Øresund for en række karakteristiske kombinationer af vindhastigheder og vindretninger, er der udtrukket bølgedata ud for Vedbæk på 6 m vanddybde. Disse data er benyttet til at udarbejde en retningsbestemt statistisk fordeling af bølgerne, en såkaldt bølgerose, jævnfør Figur 5.3. 21

Figur 5.3 Bølgerose for bølgehøjder ud for Vedbæk Havn på basis af bølgemodellering omfattende hele Øresund. Viser hvorfra bølgerne kommer samt hyppigheden for forskellige bølgehøjdegrupper Det skal bemærkes, at ekstreme bølgehøjder ikke kan ses på figuren, idet hyppigheden af disse er så små, at man ikke kan se dem, men de er med i den underliggende dataanalyse. Det fremgår af bølgerosen, at den hyppigste bølgeretning er SØ, men der forekommer ligeledes bølger med en ikke ubetydelig hyppighed og størrelse fra NNØ. Bølgeperioderne er analyseret på lignende måde som bølgehøjderne og er præsenteret i Figur 5.4. 22 14-00591-10 11815883.vedbæk nordstrand.dhi.20.3.2014.km.docx 1008754_1_0 /km.be /2014-03-18

Fejl! Brug fanen Hjem til at anvende Heading 1 på teksten, der skal vises her. Figur 5.4 Bølgerose for bølgeperioder Tp ud for Vedbæk Havn på basis af bølgemodellering omfattende hele Øresund. Viser hvorfra bølgerne kommer samt hyppigheden for forskellige bølgeperiodegrupper Det fremgår, at de største bølger er af størrelsesordenen 4 til 5 sekunder. Det skal bemærkes, at modellen ikke medtager de karakteristiske lange bølger, som kan forekomme ved storm fra NV til N, idet modellen ikke omfatter Kattegat, hvor disse bølger dannes. Disse bølger vurderes på grundlag af observationer i Vedbæk og Rungsted samt bølgemålinger foretaget i Skovshoved under Bodil, til at have bølgeperioder af størrelsesordenen 5-6 s. Der er udført varighedsanalyse på de beregnede bølgehøjder, som er præsenteret i Figur 5.5. 2,5 Bølgehøjde Hs [m] 2 1,5 1 0,5 0 0,0001 0,001 0,01 0,1 1 10 100 Årlig forekomst i procent af tid Figur 5.5 Signifikante bølgehøjder HS som funktion af procentuel forekomst i procent af tiden 23

Af varighedskurven kan udledes følgende ekstreme bølgeforhold som vist i Tabel 5.6. Tabel 5.6 Signifikante bølgehøjder som forventes overskredet i 3 timer per år, per 10 år, per 30 år og per 50 år HS [m] 5.3 1 år 1,3 Varighed i 3 timer per 10 år 30 år 1,7 1,8 50 år 1,9 Korrelation mellem bølgehøjder og vandstande for forskellige retningsintervaller Fra en kombineret bølge- og vandstandsmodel for De Danske Farvende er udtrukket data for samtidige bølgehøjder og vandstande for forskellige retningsintervaller, jævnfør Figur 5.6. Figur 5.6 Plot af sammenhørende bølgehøjder og vandstande for forskellige retningsintervaller, samt gennemsnitlige korrelationer. Fra et punkt i Øresund ca. 2,3 km fra kysten mellem Rungsted og Vedbæk Det bemærkes, at der oftest forekommer lavvande i forbindelse med store bølger fra mellem S og Ø, og at der oftest forekommer højvande i forbindelse med store bølger fra mellem V og NØ (kun intervallet N NØ er vist på figuren). 24 14-00591-10 11815883.vedbæk nordstrand.dhi.20.3.2014.km.docx 1008754_1_0 /km.be /2014-03-18

Fejl! Brug fanen Hjem til at anvende Heading 1 på teksten, der skal vises her. 5.4 Bølgeforholdene langs Nordstranden efter havneudvidelsen Efter at Vedbæk Havn er blevet udvidet, vil den udvidede havn skygge for nogle af de indkomne bølger, jo større skyggevirkning jo tættere på havnen. De resulterende bølgeforhold på den nordlige og den sydlige del af Nordstranden er vist i Figur 5.7. Figur 5.7 "Offshore" bølgerose (øverst) og bølgeroser på nordlige og sydlige del af Nordstranden Disse bølgeforhold er benyttet til at beregne transport- og ligevægtsretninger for strandsektioner på henholdsvis den nordlige og den sydlige del af Nordstranden som beskrevet i afsnit 6. 25

26 14-00591-10 11815883.vedbæk nordstrand.dhi.20.3.2014.km.docx 1008754_1_0 /km.be /2014-03-18

Fejl! Brug fanen Hjem til at anvende Heading 1 på teksten, der skal vises her. 6 Foreslået fremtidige udformning af Nordstranden Årsagerne til at Vedbæk Nordstrand ønskes renoveret er følgende, som allerede beskrevet: Det er en del af havneudvidelsen Ødelæggelserne under stormen Bodil d. 6.12.2013 At de eksisterende trækonstruktioner er udtjente, og således enten skal repareres/udskiftes eller helt fjernes På denne baggrund er det af Rudersdal Kommune besluttet, at det vil være mest hensigtsmæssigt at fjerne de udtjente spunsvægge inkl. stenkastninger og høfde og at opbygge en ny sandstrand i form af en sandbugt mellem den nordre havnemole og en nyetableret høfdelignende konstruktion i den nordlige del af stranden. Nordstrandens fremtidige udformning diskuteres i det følgende under disse forudsætninger, nemlig at eksisterende nedslidte konstruktioner fjernes, og at stranden gives en ny udformning som en ubeskyttet strand mellem havnen og den nye nordhøfde. Den nye strands udformning vil således være bestemt af følgende overordnede forhold: Formen af det fremtidige kystprofil, som igen bestemmes af: o o o 6.1 Sandets beskaffenhed Bølgeforholdene Vandstandsforhold Ligevægtsorienteringen langs stranden Det fremtidige kystprofil Når man skal bygge en delvist kunstig strand, gælder følgende krav til det nye strandsand: 1. Det skal have omtrent samme kornstørrelse og sortering som det sand, der findes på lokaliteten i forvejen, dog gerne lidt grovere 2. Sandet skal være af marin oprindelse 3. Sandet skal være almindeligt fint til mellem strandsand, men gerne i den grove ende, dvs. d50 = 0,25 0,5 mm, idet sådant sand er mere stabilt end normalt strandsand, og desuden vil denne type relativt grove strandsand minimere risikoen for vindafblæsning. Jo grovere sandet er, jo stejlede kystprofil kan man opretholde, hvilket er nødvendigt på den givne lokalitet, idet der ikke er plads til et bredt strandprofil. Imidlertid er det vanskeligt at finde sådant sand, hvorfor man normalt vil tilføre almindeligt forekommende marint sand. Kompromisset mellem krav 1 og 3 er således i praksis sand med d50 = 0,25 mm 4. Sandet skal være velsorteret, dvs. med uensformighedstal u = d60/d10 mindre end 2,0. Det foreslås at forsøge at få sand med: u = 1,6 5. Sandet skal indeholde et minimum af fine fraktioner, dvs. med et siltindhold mindre end 1 2%. Velsorteret sand med minimalt indhold af fine fraktioner vil danne en veldrænet strand 27

6. Sandet skal indeholde et minimum af grus og grovere fraktioner (skaller og ral), helst mindre end 3%, idet der ellers vil være en tendens til, at de grovere fraktioner vil udskilles og lægge sig på overfladen, så det bliver vanskeligt af gå på stranden 7. Sandet skal være rent og uden indhold af organisk materiale 8. Sandet skal have samme farve som det eksisterende sand, dvs. lyst gråt 9. Tykkelsen af sandlaget skal være minimum 1,0 m I vurderingerne af det fremtidige kystprofil er benyttet sand med følgende karakteristika: d50 = 0,25 mm u = 1,6 Sammenligninger mellem en stor mængde naturlige kystprofiler har vist, at der eksisterer et såkaldt teoretisk ligevægtsprofil, som er en gennemsnitlig form af kystprofilet, som udelukkende afhænger af sandets beskaffenhed og af vandstandsforholdene, medens bølgeforholdene kun bestemmer, hvor stor udstrækning ligevægtsprofilet har. Det teoretiske kystprofil vil således have formen: d = A xm hvor d er dybden i afstanden x fra strandlinjen (begge i meter), A er en dimensionsløs stejlhedsparameter, som for det aktuelle sand er A = 0,092, og m en dimensionsløs eksponent, som på grundlag af sammenligninger til naturlige strandprofiler i gennemsnit er fundet til m = 0,67, jævnfør Ref. /5/. Man får således ligevægtsprofilet: d = 0,092 x0,67 Denne form af kystprofilet gælder ud til den aktive dybde, som er defineret ud fra udtrykket: d l 2. 28 H S, 12 h / y 68. 5 H 2 S, 12 h / y gt 2 s Hvor dl er den aktive dybde, HS,12h/y er den bølgehøjde, som overskrides i ca. 12 timer per år, og TS er den signifikante bølgeperiode, og g er tyngdeaccelerationen. Ved Vedbæk er HS,12h/y = 1,1 m på den nordlige del af Nordstranden. Indsættes HS,12h/y = 1,1 m og TS = 3,5 s i ovennævnte formel fås: dl = 1,8 m En aktiv dybde på 1,8 m stemmer pænt overens med den observerede overgang mellem sandbund og ålegræsbevoksningen. På vanddybder større end denne dybde kan bundprofilet udformes stejlere eller fladere, uden at det vil have nævneværdig indflydelse på det aktive kystprofil. Typisk vil man udenfor den aktive dybde justere profilet med en max. hældning på ca. 1:10 ned til den eksisterende bund. Det beregnede ligevægtsprofil, dvs. den del der er under vandet, er skitseret i Figur 6.1. Det anbefalede strandprofil og kystbeskyttelse er ligeledes vist, jævnfør nedenstående beskrivelse. 28 14-00591-10 11815883.vedbæk nordstrand.dhi.20.3.2014.km.docx 1008754_1_0 /km.be /2014-03-18

Fejl! Brug fanen Hjem til at anvende Heading 1 på teksten, der skal vises her. Figur 6.1 Beregnet ligevægtsprofil samt anbefalet udformning af stranden. Ved afslutningen af det aktive kystprofil udføres en overgang til det eksisterende kystprofil med en maksimal hældning på 1:10 Udformningen af kystprofilet over middelvandstanden afhænger af såvel bølgeforhold som af vandstandsforhold. Bagstranden i et kystprofil er den del af stranden, som under normale forhold er tør, og som kun under ekstreme forhold med højvande og store bølger vil blive overskyllet. Det anbefales at benytte følgende hældninger af forstrand og bagstrand i kombination med de niveauer, som er angivet i Tabel 5.5. Hældning af bagstrand: β = 1:20 til 1:80 (1:20 valgt, da der ikke er plads til en fladere bagstrand) Hældning af forstrand: β = 1:20 Som beskrevet i afsnit 5.1 anbefales det at benytte koterne for normale nuværende forhold (2010) til dimensionering af strandprofilet, hvilket vil sige, at bagstranden kun vil blive ført op til kote +1,3 m. Strandprofilet vil således blive opbygget efter de nuværende normale forhold kombineret med en kystsikring på bagstranden, som tager hensyn til den stigende vandstand og for hændelser med en returperiode på 100 år, således at baglandet er fremtidssikret. Et andet forhold som taler for at opbygge strandprofilet efter de nuværende forhold er, at et profil opbygget efter de fremtidige forhold ikke vil være naturligt for de nuværende forhold. Sikring imod ekstremt højvande under nuværende og fremtidige forhold foretages ved at bygge en skråningsbeskyttelse på bagstranden op til kote ca. 2,5 m. Kombinationen af ovennævnte hældninger og niveauerne gældende for de nuværende forhold med beskyttelse af baglandet også imod ekstreme fremtidige forhold giver et anbefalet kystprofil som vist i Tabel 6.1. 29

Tabel 6.1 Niveau DVR90 +2,5m Karakteristisk kystprofil for sand med d50=0,25 mm. Afstande fra vandlinje til udvalgte niveauer. Negative afstande betyder ind i landet Afstand til vandlinje i m -26 til - 29 Linie Zone Hældning β Højvandsbeskyttelse +1,3m +1,3m +0,4m -26-26 -8 Kystlinje +0,4m +0,4m 0,0m -8-8 0 Strandlinje +0,0 0 Vandlinje = reference -0,8m -1,8m -1,8m 25 85 85 Dybere end 1,8m Varierer Processer Karakteristik Forhindre erosion af bagland Beskyttelsesmur eller lignende Bagstrand Max 1:20, gerne fladere Vindfygning, overskylles i ekstreme tilfælde Tør under normale forhold Forstrand 1:20 Vindfygning og littorale processer Varierende våd og tør Strandplan 1:31 1:60 Transportzone for sand Ren sandbund Max. 1:10 Sandet bevæges sjældent Ydergrænse af aktive zone Offshore, overgang til naturlige kystprofil Ålegræs Hvis der er plads, kan bagstranden forlænges yderligere ind i land med hældningen 1:20. 6.2 Strandens planform Sand transporteres langs med kysten på grund af den samlede effekt af brydende bølger og strøm. Nær kysten i brændingszonen drives strømmen langs kysten hovedsagelig af de brydende bølger, og bølgeforholdene er således den dominerende faktor for transport af sand langs stranden. Den resulterende årlige nettotransport styres således af bølgeklimaet samt af orienteringen af kysten på den aktuelle strækning. I det tilfælde, at en kunstig eller naturlig strand har en orientering i forhold til de fremherskende bølger, således at nettomaterialvandringen er nul, vil stranden være stabil, hvis der vel og mærke er kystfremspring eller kystkonstruktioner i begge ender, som forhindrer, at sand under storme fra den ene eller anden retning transporteres ud af sektionen. Det vil således sige, at man kan skabe en kunstig ubeskyttet stabil strand, såfremt følgende forhold er opfyldt: Strandens planform udformes således, at den på enhver delstrækning har ligevægtsorienteringen At der er afsluttende kystfremspring eller kystkonstruktioner i begge ender, som forhindrer tab af sand til tilstødende strækninger Strandens profil udformes således, af kystprofilet udgør et ligevægtsprofil. For at en kunstig strand skal opnå en god kvalitet kræves desuden, at den er udsat for moderat bølgeeksponering, dvs. bølger med en signifikant bølgehøjde på minimum 0,8 m nogle gange om året, idet dette sikrer, at stranden holdes fri for aflejring af fine sedimenter. Det er ovennævnte principper, som er benyttet til udformning af de nye strande i Amager Strandpark og på Bellevue Strand, hvor det er lykkedes at skabe nogle nye stabile og attraktive strande 30 14-00591-10 11815883.vedbæk nordstrand.dhi.20.3.2014.km.docx 1008754_1_0 /km.be /2014-03-18

Fejl! Brug fanen Hjem til at anvende Heading 1 på teksten, der skal vises her. som afløsning for den tidligere kunstige strand, som var udformet med en kystparallel spuns efter omtrent samme princip som anvendt for Vedbæk Nordstrand. Ligevægtsorienteringen for den nye Nordstrand er blevet beregnet for to forskellige profiler ved anvendelse af bølgeforholdene som angivet i afsnit 5.24 og transportmodelen LITPACK, som er DHIs model til beregning af sandtransport langs kyster. Resultatet af transportberegningerne er præsenteret i Figur 6.2 Figur 6.2 Transportforhold og ligevægtsretninger for nordlige (venstre) og sydlige (højre) del af Nordstranden. Sydgående transport er positiv og nordgående er negativ Beregningerne resulterer i ligevægtsretningerne for hver ende af Nordstranden under påvirkning af den udvidede Vedbæk Havn. Ligevægtsorienteringen varierer fra 31o i den sydlige ende til 90o i den nordlige ende af stranden. Denne variation skyldes havneudbygningens varierende skyggevirkning langs stranden; jo længere man kommer imod nord, jo flere bølger fra SØ lige retninger kan påvirke stranden. Såfremt man anlægger en nye strand med disse orienteringer og et jævnt buet forløb imellem disse, vil man kunne opnå en stabil sandstrand uden støtte af andre konstruktioner end den nordlige havnemole og den nye høfde i den nordlige ende af stranden. Derfor vil de eksisterende støttemure og høfde være overflødige. De eksisterende konstruktioner vurderes ligefrem at være uhensigtsmæssige, da høfden giver anledning til tangansamlinger, og da spunsen medfører udvaskning af sand fra bagstranden under situationer med højvande. Herudover besværliggør de eksisterende konstruktioner adgang til vandet fra stranden. Det foreslåede strandforløb for en kunstig strand er præsenteret i Figur 6.3. 31

Figur 6.3 Skitsering af nyt stabilt strandforløb (gul linje) af Vedbæk Nordstrand under forudsætning af at udbygningen af Vedbæk Havn er gennemført som planlagt Transportens fordeling i det nuværende kystprofil på den nordlige del af Nordstranden er vist i Figur 6.4. 32 14-00591-10 11815883.vedbæk nordstrand.dhi.20.3.2014.km.docx 1008754_1_0 /km.be /2014-03-18

Fejl! Brug fanen Hjem til at anvende Heading 1 på teksten, der skal vises her. Figur 6.4 Transportens fordeling i profilet på den nordlige del af Nordstranden for en strandorientering på 90, dvs. ligevægtsorienteringen. Nordgående transport er negativ Den resulterende nettotransport er nul, men fordelt således, at der er i den yderste del af profilet er overvejende nordgående transport, og i den inderste del er der overvejende sydgående transport. Det fremgår ligeledes, at transporten overvejende foregår på vanddybder mindre end ca. 1,0 m. I transportberegningerne er vandstandens afhængighed af vind og bølgeretningen ikke medtaget, men det fremgår af Figur 5.6, at der overvejende er lavvande ved SØ-lige vinde og højvande ved nordlige til NØ-lige vinde. Dvs., at den nordgående transport hovedsagelig foregår ved lavvande, hvorfor transporten foregår på lidt større vanddybde end vist på Figur 6.4. Tilsvarende foregår den sydgående transport på lidt mindre vanddybde end vist på Figur 6.4. Den nordlige høfde eller kystforland skal placeres nær strandens nordlige ende og skal blokere størstedelen af den nordgående transport af sand. For at gøre dette bør kystfremspringet minimum have en længde på ca. 25 m og nå ud til en vanddybde af ca. 0,8 m, jævnfør transportens fordeling i kystprofilet som vist på Figur 6.4. Ifølge transportberegningerne vil en konstruktion af denne længde blokere hovedparten af transporten, men ikke hele transporten. Såfremt kravet er at blokere totalt mod tab af sand ud af området, skal konstruktionen være betydeligt længere, nemlig ca. 85 m. Hovedformålet med konstruktionen er, at den i passende omfang skal forhindre tab af sand ud af området mod nord, men hensynet til at konstruktionen ikke skal fremme aflejring af tang samt arkitektoniske hensyn og hensyn til naboer taler for, at konstruktionens udstrækning ud i vandet bør reduceres mest muligt. Det foreslås således, at konstruktionen i den nordlige ende af stranden skal have en længde på ca. 25 m, de yderste 5 m til 10 m kan dog være neddykket. Hvis konstruktionens længde således vælges til 25 m af ovennævnte årsager, vil det betyde, at den del af transporten, som foregår længere ude i profilet, ikke vil blive blokeret, men det skønnes acceptabelt. Dette vil medføre et skønnet årligt sandtab på ca. 300 m3/år fra den ydre del af profilet. Dvs., at vedligeholdelseskravet vil blive noget mindre end 300 m 3/år, skønsmæssigt mellem 100 og 200 m 3/år. I øvrigt gælder det, at høfdens udstrækning bestemmes af den overordnede geometri af strandforløbet, som styres af den varierende ligevægtsorientering af stranden langs forløbet. Kystkonstruktionen bør udformes som afrundede konstruktioner med henblik på at opnå et så strømlinet forløb som muligt, idet dette vil reducere risikoen for tangansamlinger i hjørnerne mellem stranden og høfden. Overgangen mellem kystfremspringet og den tilstødende strand bør danne en stump vinkel, hvorfor kystfremspringet ideelt bør udformes klokkeformet. Herudover skal landskabsmæssige forhold og brugerønsker, herunder specielt om der skal 33

være adgang på høfden/kystforlandet, tages med i betragtning ved udformning af konstruktionen. Ligesom længden af konstruktionen anbefales at være kortere end kravet til fuldstændig sikring imod sandtab tilsiger, anbefales det ligeledes, at topkoten af konstruktionen udføres forholdsvis lav i forhold til, hvad man ville anbefale for total sikring imod overskyl af vand og sand. Såfremt høfden/forlandet skulle sikres imod overskyl i den nuværende situation, skulle den udføres med en topkote på mindst 2,0 m. Dette vil imidlertid være uhensigtsmæssigt af landskabelige årsager. Det er herudover hensigtsmæssigt, at man tillader en del overskyl under højvande og N - NØ-lige bølger, idet dette vil medføre, at sand transporteres over konstruktionen og ind på Nordstranden. Det anbefales derfor, at høfden/kystforlandet udføres med en topkote på ca. 1.0 m. Ligeledes kan forhold såsom en ønsket bredde af stranden samt mulighed for at hæve hele bagstranden for at modstå fremtidige vandstandsstigninger blive afgørende for dimensionen af høfden/kystforlandet. Eksempler på lignende kystforlande, som er udformet med henblik på rekreativ udnyttelse, er dem som for nylig er opført på Bellevue Strand, hvor forholdene er nogenlunde som ved Vedbæk Nordstrand. 6.3 Sand- og tangaflejringer ved kystforlandet og i hjørnet nord for havnen 6.3.1 Sandaflejringer Det skønnes, at kystforlandet vil kunne stabilisere Nordstranden som vist på Figur 6.3. Da nettotransporten er nordgående på lokaliteten for kystforlandet, vil der ikke forekomme permanent tilsanding på nordsiden af konstruktionen. Der vil dog efter nordlige storme kunne forekomme lidt akkumulation af sand langs kysten nord konstruktionen, men denne tilsanding vil føres bort igen under normale forhold. 6.3.2 Tangaflejringer Der vil til tider forekomme tangaflejringer i hjørnet nord for kystforlandet, men risikoen for sådanne aflejringer reduceres ved at udforme konstruktionen skråt imod syd og ved at tillade overskyl af konstruktionen. Det vurderes derfor, at der ikke permanent vil forekomme generende tangaflejringer i hjørnet nord for kystforlandet. Der vil forekomme tangaflejringer i hjørnet mellem Nordstranden og Vedbæk Havns nordlige mole. Disse aflejringer vil forekomme under situationer med vind og bølger fra mellem nord og øst, hvor der typisk vil være højvande. Dvs., at tangaflejringerne vil blive skyllet op på stranden som tangvolde. Her vil de efter stormen tørre ud, hvorved det skønnes, at de ikke vil give anledning til signifikante lugtgener. Tangaflejringerne vil oftest drive til havs igen under situationer med kraftig vestenvind, idet der i disse situationer typisk vil være højvande. Såfremt tangvoldene aflejres på et for badesæsonen uheldigt tidspunkt, kan de forholdsvis let fjernes maskinelt. Dette er i modsætning til den nuværende situation, hvor tangen aflejres på stenkastningen ud for Nautilus, hvorfra den kun vanskeligt kan fjernes. 34 14-00591-10 11815883.vedbæk nordstrand.dhi.20.3.2014.km.docx 1008754_1_0 /km.be /2014-03-18

Fejl! Brug fanen Hjem til at anvende Heading 1 på teksten, der skal vises her. 7 Referencer /1/ Kystdirektoratet. 2012, Højvandsstatistikker /2/ IPCC 2013. Working Group 1 contribution to the IPCC Fifth Assessment Report, Climate Change 2013: The Physical Science Basis, Summary for Policymakers /3/ KDI 2012. Klima, Guidelines Klimatilpasning. Kystdirektoratet 26.11.2012 /4/ VVM redegørelse og miljøvurdering, Miljørapport for udvidelse af Vedbæk Havn, Udarbejdet af Hasløv & Kjærsgaard på vegne af Vedbæk Havn for Kystdirektoratet og Rudersdal Kommune, april 2012 /5/ Karsten Mangor, 2004. Shoreline Management Guidelines. Udgivet af DHI 35