160 august 2014 pris 25,- Kære læser! Vi har brug for din økonomiske støtte. Derfor starter vi en kampagne for at få flere støttemedlemmer. Orønyt er gratis for alle, der får det hjem i postkassen. Vores annoncører er bladets eneste indtægtskilde. Men stadig flere vil gerne have bladet. og vores økonomi kan ikke helt følge med. Så støt bladet, bliv støttemedlem. Det koster 100 kr. Se mere side 2 Jo, det går godt også for Tømreren på Orø. Lasse og Gitte Busk viser det gamle opslag fra 1988 op det var sådan de første gang præsenterede den ny virksomhed og brugte firmanavnet Tømreren på Orø. Foto: Jens Johan Dahlkild. Det går godt for øens håndværkere Af Jens Johan Dahlkild og Simon Bordal Tiderne lysner, og der er kommet mere gang i økonomien. Det er i hvert fald den melding Orønyt får fra øens håndværkere. Vores udsendte har talt med fire af Orøs lokale virksomheder, og der er fremgang hele vejen rundt. Kloakmesteren topper listen Flest ansatte har kloakmester Niels Erland Nielsen, der med sine syv medarbejdere topper listen over de lokale iværksættere. Og Niels Erland regner med, at have sikret beskæftigelse til sig selv og folkene helt frem til 2020. Fart på tækkemanden Hos tækkemand Uffe Steen Nielsen er en ny lærling netop kommet godt gennem prøvetiden. Uffe har nok at se til og ser lyst på tækkeriets fremtid. Tømreren er godt med Et af øens gamle håndværkerfirmaer, Lasse Busks Tømreren på Orø fra 1988, har også rigeligt at se til. Faktisk må han sige nej tak til opgaver for at få kabalen til at gå op. Entreprenøren hegner ind Peter Petersen, der både er tømrer og entreprenør, kører med 7-dages arbejdsuge for tiden. Oven i et større anlægsarbejde i Charlottenlund er kommet en opgave med at indhegne Forklædet, arealet ud mod Østre løb. Læs mere på midtersiderne. Til møde hos Anonyme Alkoholikere..! Læs mere side 5
Støt med 100 kr,- Pris og løssalg Husstandsomdeles gratis. 25 kr. inkl. moms. Løssalg: Orøkontoret og Ø-butikken. Redaktion og kontakt Udgives af foreningen Orønyt. Simon Bordal Hansen, ansvarshavende. Adresse: Bygaden 72, Orø. Tlf. 5916 1674 eller 2298 1674. Mail: redaktionen@oroenyt.dk Hjemmeside: www.oroenyt.dk Tryk Orøkontoret. Oplag og distribution 650 eksemplarer postomdeles gratis altid til alle helårs husstande på Orø og til sommerhuse, som benyttes hele året, hvis det aftales. Kontakt os for en leveringsaftale til sommerhus. Artikler og læserbreve Har du et læserbrev eller en idé til en artikel, send til vores mail: redaktionen@oroenyt.dk. Læserbreve og artikler skal handle om noget, der har direkte og konkret noget med Orø at gøre. Du skal også have tilknytning til øen. Vi kan ikke love at bringe uopfordret materiale. Annoncer Kontakt bladet på mail annoncer@oroenyt.dk eller telefon 2298 1674. Vi kan hjælpe dig med at sætte din annonce op. Annoncepriser Pr. nummer: Helside, 17,5x25,5 cm, kr. 1.100,- 1/2 side, 17,5x12,5 cm, kr. 600,- 1/4 side, 8,5x12,5 cm, kr. 350,- 1/8 side, 8,5x6 cm, kr. 200,- Farvetillæg 700,- kr. Få tilbud på tillæg, min. 4 sider. Foreningen Orønyt Foreningen består af de personer, som er aktive omkring bladet. Redaktionsgruppen/bestyrelsen er: Redaktør: Simon Bordal Hansen Kasserer: Henrik Persson Revisor: Maj Bøttcher Sekretær: Jens Johan Dahlkild CVR-nummer Foreningens CVR er 33789572 Næste blad udkommer Se hjemmesiden www.oroenyt.dk Bladets økonomi har brug for din støtte. Hvert nummer af Orønyt koster godt 10.000 kroner at trykke, og det er bladets annoncer, der dækker den udgift. Men gennem de sidste to år er interessen for bladet vokset, og stadig flere sommerhusbeboere får nu bladet i postkassen hele året rundt. Så i dag trykker vi 20% flere blade end for 2 år siden. Det koster, og indtægterne fra annoncesalget kan ikke helt dække udgifterne. Derfor håber vi, at flere læsere vil støtte Orønyt økonomisk! Det gør man ved at tegne sig som støttemedlem af Foreningen Orønyt. Det koster 100 kr om året, og der er ingen forpligtelser ved at være støttemedlem. Udfyld kuponen på løbesedlen eller hjemmesiden Med dette nummer af bladet følger også en løbeseddel om at blive støttemedlem. På sedlen finder du en kupon, som du kan udfylde og aflevere sammen med 100 kr på Orøkontoret, Bygaden, eller i Ø-butikken på Næsbyvej. Så bliver du støttemedlem og er med til at sikre Orønyts fremtid. For en sikkerhed skyld bringer vi også kuponen her for neden, men så skal du til at klippe i bladet, og det er jo ikke så sjovt Du kan også bruge kuponen på vores hjemmeside, www.oroenyt.dk. Løbesedlerne deles ud til samtlige postkasser på øen, og vi håber på et godt resultat, så du kan blive ved med at få Orønyt hver gang, ganske gratis. Venlig hilsen Simon Bordal Hansen, For Foreningen Orønyts bestyrelse Ja, jeg støtter Orønyt med 100 kr! Mit navn: Adresse: Mail: Tlf: Min underskrift: Jeg vil gerne være Støttemedlem for Orønyt, og betaler 100,- kr. for dette sammen med denne kupon. Dermed er jeg Støttemedlem i de følgende 12 måneder. Støttemedlemskab forpligter mig ikke til noget, men Orønyt må gerne kontakte mig igen om et år og høre, om jeg vil fortsætte som Støttemedlem. Denne kupon kan afleveres sammen med 100,- kr. på Orøkontoret, Bygaden, eller i Ø-butikken på Næsbyvej. 2
Så tæt på, men nej... Pænere på gaden... Der blev ryddet op på øen, og Bygaden fik en tur med fejemaskinen af frivillige folk, da det trak op til Ødag den første søndag i juni. Enkelte husejere mente nok, fejemaskinen tog lidt for hårdt fat og fik fjernet stokroser tillige. Det kom der en debat ud af på øens Facebookside. Foto: Lasse Busk Disse tre ungersvende var så tæt på at få arrangeret en festival for elektronisk musik på Hegnegården. Men lige ved målstregen viste det sig, at de økonomiske krav var for store. Og arrangørerne måtte kaste håndklædet i ringen. Måske kommer de igen næste år. Foto: Simon Bordal Succes for skolelopper Propfulde huse var der på skolens traditionsrige pinsemarked. Gode skillinger til elevernes aktiviteter. Foto: Ib Ballisager 3
Orønyt tilbyder nye og måske lidt sjovere annonce-formater Orønyt indfører nu et par nye annoncestørrelser. Det skulle gerne øge mulighederne, for at bladets annoncører kan finde den helt rigtige løsning til deres behov. Som på nettet Blandt de ny annoncestørrelser er to formater, som er inspireret af internet-annoncerne, de såkaldte banner-annoncer. På bladets bagside har Orøorkestret Engle om Natten benyttet det nye format i en annonce for deres kirkekoncert. Det er annoncer, der har hele sidens bredde, men ikke er særlig høje. Annoncen på bagsiden er arealmæssigt ikke større end de mange små annoncer i bladet, hvilket er 1/8 side. Trespaltet layout Bladet er også begyndt at arbejde med et trespaltet layout, og derfor En af de nye annoncetyper, her benyttet nederst på bladets bagside. Det er det mindste annonceformat, 1/8 side. vil det være muligt at tilpasse en annonce til denne spaltebredde. Det du læser nu, er et trespaltet layout. Ny formater vist på hjemmesiden På vores hjemmeside kan du se de nye formater nærmere beskrevet. De bygger fortsat på samme areal som tidligere, altså 1/8, 1/4, 1/2 eller 1/1 side. Men højde og bredde er anderledes. Og mulighed for at vælge sorthvid eller farve er også som hidtil. Gratis hjælp til layout Vi håber de ny formater kan inspirere annoncørerne til at målrette deres annoncering yderligere. Orønyt tilbyder annoncørerne gratis hjælp til at layoute annoncerne. -simon 4
Nok det rareste møde, jeg har deltaget i på øen Af Simon Bordal Hansen Det var en varm dag først på sommeren, da Carin Brandt fra Næsby bankede på min dør. Hun ville lige snakke. Kan du ikke skrive noget om AA i Orønyt? Kom med til et af vores møder og se, hvad vi laver, foreslog Carin. Og jo, det kunne jeg vel nok. Mig, der stort set er afholdsmand, gå til AA møde. Nå ja, men hvad gør man ikke for bladet..? Altid om torsdagen Og så oprandt dagen. En torsdag, altid AA-møde om torsdagen, altid klokken 19 og altid på Orø Bibliotek. Inde i biblioteket sidder en gruppe lokale omkring to borde. De byder velkommen med god kaffe på bordet og er godt klar over, at jeg er på besøg for at kunne fortælle Orønyts læsere mere om, hvad Ananonyme Alkoholikere på Orø er for noget. Hej, jeg er alkoholiker Mit navn er Kristian, jeg er alkoholiker, begynder en af deltagerne. Og sådan siger de allesammen, når de tager ordet. Okay, tænker jeg, de siger de er alkoholikere, selv om de for længst er tørlagte. Jeg kender dem jo, de fleste, almindelige velfungerende Orøborgere. Og så alligevel dette Jeg er alkoholiker. Arkitekten var dranker og tyv En inviteret gæst er med for at fortælle sin historie. Solbrændt og stærk ser han ud, flotte tatoveringer. Jeg hedder Nikolas, jeg er alkoholiker, begynder han, og vi er midt inde i en stærk fortælling om en mand, der altså også er arkitekt, og som var ved at drikke hovedet helt af inden han blev 30. Og som stjal med arme og ben for at få råd til hash og sprut, samtidig med at han tog sin uddannelse. Alt imens menneskene i det pæne barndomshjem i Nordsjælland så magtesløse til, og kollegerne på tegnestuen, hvor han var praktikant, måtte tænke lidt på, hvor deres tegnebøger mon var blevet af Tænk, det sidder han her og fortæller helt åbent. Hatten af for en mand, der i den grad har set sig selv i øjnene, tænker jeg. Og får en klump i halsen, når han fortæller om de dage, hvor han pludselig så sig selv som den usle tyv, han var blevet, og ikke den geniale kommende arkitekt, han bildte sig ind, har var. Så: Bang! - ramme muren, afvænning, nedtur, chok, begynde nyt liv helt uden rusgifte. Jeg er Nikolas, jeg er alkoholiker Tænk at det findes! Et møde, hvor alle vil hinandens bedste. Taler åbent om livets smerte Det er så 20 år siden, tænker jeg, men alle dem omkring bordet her ved godt, det både er 20 år siden og det er lige nu. Én gang alkoholiker er altid alkoholiker. Og hver dag handler om at huske og at finde vej, væk fra druk og stoffer. De tager ordet, en efter en. Mit navn er, jeg er alkoholiker. Og de fortæller deres meget almindelige historier. Om liv der gik i kludder, om stor smerte, om nederlag og om at komme på ret køl, måske for første gang nogensinde. Tænk, dette sidder de og taler med hinanden om, lige her på Orø Bibliotek, og de har hinandens ubetingede 5 tillid, mens de gør det. De er hinandens livline i tilværelsen. Hvor mange af os har en sikkerhedsline af den karakter..? Hvor det er i orden, ja faktisk en nødvendighed, at se alt det svære og vanskellige og grimme i øjnene. For at kunne komme videre og få et ordentligt liv med sig selv og alle andre. De har deres gud med... De snakker også om Gud i AA, og de har et forhold til en gud. Ikke en bestemt, kan jeg høre, men hver og én har fundet en åndelig livsledsager, som de kan hente trøst hos, og som er større end dem selv. Så er de ikke længere hverken midtpunkt eller alene, og de har nogen at tale med, også når de er alene. Jeg sidder der og mærker, hvor meget det betyder for hver af dem. Hvordan de får styrke til at hjælpe hinanden, at være ham eller hende, den anden ringer til, når livet går den forkerte vej. Tænk at det findes Så dette er altså AA, et tilbud om venskab og fællesskab ud af alkohol og ind i noget meget meningsfuldt. Og der er ingen penge i det, kun en masse tillid og nogle spilleregler. Hvad tænker jeg så om det her? At det nok er det rareste møde, jeg har været til på Orø. Helt fyldt af oprigtig interesse for hinanden, ingen der brokker sig, kun ærlig snak om selve livet. Et møde, hvor alle vil hinandens bedste. Tænk at det findes! Næsten ærgerligt det kun er for alkoholikere. Tak fordi jeg måtte være med alligevel. Wikipedia om AA : Anonyme Alkoholikere er et verdensomspændende fællesskab af mænd og kvinder, hvis erklærede hovedformål er at holde sig ædru og hjælpe andre alkoholikere til at opnå ædruelighed.
Manden der vil lave mad og hygge for hele familien Af Simon Bordal Hansen, tekst og foto Han hedder Simon Drost, alder snart 51, soulmate med Anja på 50, begge to lige flyttet til Orø. Og fra foråret er de to det ny værtspar i Forsamlingshuset. Vi har sat Simon Drost i stævne i sommervarmen. Jeg har haft restauranter og lavet mad for folk i 20 år. Du kan måske se på mig, at mad er min største interesse, siger Simon Drost og slår sig på maven med et grin. Hvad er så det, du allerhelst ville spise lige her og nu? Det kan jeg godt sige dig: En gang fjordmuslinger, hvidvinsdampede og i en flødelegering og så hjemmelavde fritter til. Franskmændene kalder det for Moules Frites. Og det smager altså hamrende godt, siger han og ser ud som han mener det... Han er glad for mad, Simon Drost, ny restauratør i Forsamlingshuset fra 1. april. Aha, så skal vi forvente en ny smart restaurant? Nej det kan du godt glemme. Jeg drømmer om at lave en rar familierestaurant, hvor folk kan li at være på tværs af generationer. Jeg håber, jeg får gæster både fra ældrecentret og fra øens børnefamilier. Hygge over god mad og i en god stemning. Det er dét, jeg vil. Menukortet er ikke færdigt endnu, men det vil rumme 12-15 faste retter, fra en god salat og en god burger til en solid suppe. Og altid en dagens ret, der bygger på årstidens lokale råvarer. En dagens kage, skulle der også blive plads til. Også den er hjemmelavet. Vores mad bliver lavet fra bunden. Ellers er det jo ikke sjovt, maden får ingen kvalitet og det er i øvrigt billigere at lave tingene selv. Gode råvarer, god mad. Han har prøvet det før. Både i København med steakhouse på Strøget og i Venezuela med såvel hotel som strandcafe. Men ellers har han tjent til føden som reklamemand, og det var på den måde han opdagede Orø. Drost har hjulpet det lokale kursusfirma PMI med at markedsføre kurser i erhvervslivet. Vi blev jo forelskede i Orø første gang! Hvem gør for resten ikke det? Men allerede den gang undrede det mig, at der ikke var flere og især mere forskellige spisesteder på øen. Det er jeg nemlig sikker på, vil være en fordel for alle restauratørerne herovre. Tydeligt forskellige koncepter, så der er mere at vælge mellem, vil lokke endnu flere turister til øen. Så nej, jeg mener ikke at succes for Anja og mig bliver undergang for en anden. Tværtimod. Vi kan hjælpe hinanden op. Flere turister giver mere at lave for os alle sammen. Lad os arbejde sammen for at trække flere til. Simon Drost har sit halve hjerte i sydamerika. Hans far er chilener. Men efter mange år derude, bl.a. som skipper på store charterbåde i Caribien og krofatter i Venezuela, vendte han hjem til Danmark i 2001, og slår sig nu ned for godt håber han og fru Anja på Orø. De bor til leje lige nu, men kigger efter et godt hus at købe. Og dem er der jo nogle stykker af Hvornår åbner I så det ny i Forsamlingshuset? Vi åbner den 1. april 2015 og begynder at indrette lokalerne fra i februar. Der er jo håndværkere i gang med energirenovering lige nu. Men det kribler da i fingrene for at komme i gang. Inden da skal vi også have fundet nogle medarbejdere, og der satser vi på lokale folk. 6
Henrik Perssons og Birte Elzer i Enghaven fik endelig fart på nettet. Der skulle blandt andet en udendørs antenne til. Endelig fik vi fart på vores internet AF Henrik Persson, foto: Birte Elzer Jeg har siden 2007 kørt et trådløst netværk for vores grundejerforening, GF Enghaven. Det har såmænd virket ok, men dataforbindelsen har været så lille, at vi har haft udfald på udfald gennem årene. Det har været noget utilfredsstillende. Højst 2,5 Mbs med telekabler Over telefonkablerne i jorden har vi kun kunnet få ca. 2,5 Mbs. Det var nogenlunde i 2007, men da vi alle hele tiden bruger mere og mere data, og det så medførte flere og flere afbrydelser, så var det efterhånden næsten ikke til at leve med. Jeg har så prøvet nogle trådløse løsninger, og jeg har kunnet komme op på ca. 5-6 Mbs. Det var bedre, men bestemt ikke tilfredsstillende. Ny mast i Venslev Men så så jeg en reklame for Telenor. De påstod, at de havde Danmarks bedste netværk. Det måtte jeg prøve. Jeg bestilte det, og efterfølgende gik jeg rundt på nordøen og målte forbindelser. Hvis jeg var helt ude ved østkysten kunne jeg nu få mellem 30 og 40 Mbs i 4G. Det var jo fantastisk. Telenor har sat en mast op i Venslev, som man kan se fra Orø, og derfor kan vi nu få et ordentligt signal. Godt resultat i Enghaven Men vi bor jo på vestsiden, så da jeg målte hjemme hos mig selv, så kunne jeg kun få 4-5 Mbs. Så købte jeg en udendørs antenne, som forstærker 9dbi, og så kan jeg få ca. 25 Mbs download og 13 Mbs upload. Det har totalt ændret vores oplevelse af internettet her hos os, og jeg kan kun anbefale løsningen til jer, som bor på østsiden af nordøen, eller som i øvrigt har frit udsyn til Venslev. Kontakt mig gerne... Dette er ikke en reklame for Telenor, men jeg tror ikke, der er andre teleselskaber, der i øjeblikket har den samme datadækning på nordøen. Jeg skal beklage, hvis ovenstående lyder som teknisk volapyk for jer, men I er velkomne til at kontakte mig, hvis I bor på den internetfattige nordlige del af Orø og også gerne vil have en hurtigere internetforbindelse. Mad til hunden & katten Køb den hos Susanne N. Brøndevej 75 Tlf. 2982 1427 Åben når du har brug for det..! 7
Øen med de mange navne Så har vi lige haft en vikingefestival på øen, og på Stensbjerg har vi åbnet den gamle vandbeholder med vores fortælling om øens farverige historie. Men ret beset ved vi kun lidt om, hvad vores ø var, den gang i de rigtig gamle dage. Omtalen af Orø finder historikerne i gamle dokumenter. De første gange er det med navne, der måske kan forbindes med en Vard, det gamle ord for vagt. Det er derfor nogle tror, der må have været en vikingeborg eller et vagtanlæg på øen. Henrik Larsen har sat årstal på, hvornår øen med sikkerhed er omtalt i historiske dokumenter. Og som listen viser, bor vi på en ø med mange navne. 1268 Warthærø 1268-1523 Wattherhøe 1296 Wortherø 1299 Wartherø 1317 Wartherøø 1320 Worthærøø 1370 Vatherø 1375 Warderøø 1462 Oderø 1466 Oderø 1557 Oerøen 1573 Orø Land 1672 Offuer Ø 1688 Ourøe 1741 Ourø Land 1761 Ourø 1787 Ourø Land 1908 Ourø 1910 Orø Simon Bordal Hansen på baggrund af tekst af Holger Larsen. 8
Da folkene i Næsby gravede snaps Lene Asbjørn, tekst og billeder Alle næsbyboerne var samlet til det årlige Næsbytræf, som Carin Brandt i mange år har inviteret hele byen til. Vi mødes i Carins store skønne have - som oftest i fint vejr. I år startede vi med en kraftig tordenbyge - eneste regnbyge i mands minde - men efter 10 min. klarede det heldigvis op. Som altid griller vi sammen - og alle kommer med noget til det fælles bord. Senere på dagen skal vi ned i haven og finde kryddersnapsen, som vi blandede og gravede ned sidste år. Vi finder med lidt besvær det afmærkede sted og graver forsigtigt flasken frem. Så bliver indholdet siet, og vi smager. Uhmmmm. I år er den særlig god. Det siger vi hvert år. Nu blandes stærke væsker med alskens grønt m.m. fra haverne i en ny flaske, som så graves ned på det hemmelige sted, så den ligger klar til os til næste års træf. Folkefest på Hestebedgård Der var fulde huse, da det lokale band Engle om Natten og Hestebedgård sammen inviterede til en eftermiddag med folkmusic. Flere forskellige grupper underholdt med sange og dejligt guitarspil. Frivillige havde sørget for hjemmebag af den helt gode slags, og der var da også næsten permanent kø ved kaffesalget. Arrangørerne overvejer nu, om de vil prøve at gentage festen næste sommer. Den smukke staklade viste sig at være perfekt til formålet. Foto: Ib Ballisager Er vi ikke dygtige... MaLinda Chase fangede dette herlige sommermotiv med sit kamera. Så er der handlet i Ø-butikken og varerne skal bæres hjem. Dejlig sommer! Tækkepartner Aps Stråtag, det bedste over hovedet Få gratis råd og vejledning Tækkemand Uffe Steen-Nielsen 5090 6089, taekkepartner@gmail.com www.teakkepartner.dk 9
På vandretur langs Orøs smukke stier med Holger Larsen og øens historie Af Holger Larsen Del 1 af i alt 2 artikler I min barndom på Orø oplevede jeg i 1940-50èrne de kendte seværdigheder på øen med ture fra Bybjerg som ture direkte til de pågældende lokaliteter. Som pensionist, og ikke boende på Orø, fik jeg for et par år siden den idé at gå Orø rundt langs stranden så tæt på vandet som muligt i den bedste sommertid. Jeg delte turen op i etaper med samtidige besøg hos min familie på øen. Det meste af turen rundt gik jeg alene, der gav anledning til eftertanke, og lidt filosofering - der var meget givende. *** Turen startede, sammen med min søster på den første strækning, fra Øster Færge gik vi gennem engene på den sydlige del af øen i det brede flade forland til skrænten ved Børret på højre hånd. Her blev man påvirket af historiens vingesus ved tanken om voldstedet Børreklak oven for skrænten. Børreklak eksisterer ikke mere - kun udsigten fra området. Det var det tidligst menneskeskabte dokumenterede større byggeri på øen fra oldtiden eller tidlig middelalder. Til min undren var der ingen kreaturer på engene, før vi nåede engene ud for Anneksgården, vi vadede gennem højt græs, mens vi talte om den manglende udnyttelse af de ressourcer, der i højere grad blev udnyttet i vores barndomstid. Da vi havde rundet den anden pynt på skrænten, indtog vi den medbragte kaffe under en skyggefuld trækrone - med akkompagnement af fuglekvidder. Her havde vi en fin udsigt til holmene Lindholm og Langø og talte blandt andet om, hvordan vi i barndommen samlede mågeæg på disse holme. De fantastiske kuperede bevoksninger af buske op ad skrænterne med træer hvis kroner lænede sig ud mod eng-arealet, er et vidnesbyrd om, at naturens kreativitet overgår den menneskelige. Skrænterne er marginalområder som menneskene ikke kan finde anvendelse til noget, at fælde et træ på skråningen er for vanskeligt tak for det! Vi fortsatte turen til foldene med kreaturer ved Aneksgården med udsigt over den sydlige del af fjorden og Holbæk fjord og videre frem til havnen ved Brønne. Havnen hvor erhvervsfiskernes både tidligere fyldte hele inderhavnen - og fritidsfiskere og nogle få motorbåde havde plads ved den sydlige mole. Ved fire-femtiden om morgenen kunne vi høre den karakteristiske opstart af motorene i fiskerbådene og den rytmiske dunken, når de stod ud gennem fjorden på vej til fiskeområderne. Her erindringen om hvordan vi som børn, når sov med åbent vindue om sommeren hørte fiskebådene. Ved fire-femtiden om morgen kunne høre den karakteristiske opstart af motorene i fiskerbådene og den rytmiske dunken, når de stod ud gennem fjorden på vej til fiskeområderne. Nu er kun en enkelt erhvervsfisker tilbage ellers kun lystbåde! *** Næste tur startede fra havnen og gik langs vestsiden af øen - en vej ind mellem husene i Brønne, der førte over til Strandvejen i sommerhusområdet, med en stikvej ud til den 10 lille halvø Tornholm. Jeg trodsede et Adgang forbudt skilt placeret af grundejerforeningen og gik en tur rundt i området i bevidstheden om, at man har en lovmæssig ret til at færdes langs alle de danske kyster. Den videre fremfærd gik inden omkring et lille sumpområde videre mod nord med bebyggelser på højre side. Med strandret havde de enkelte bebyggelser kultiveret området på en fin måde, med sans for naturen helt ned til stranden med udsigt fra beboelserne ud over fjorden. Trods min lovmæssige ret til at færdes der, havde jeg en fornemmelse af en færden på privat grund, jeg var klar med en forklaring/belæring om min ret til at gå der hvis en vred person antastede mig og vil belære mig noget om den private ejendomsret. Jeg kom dog igennem området uden skærmydsler. Den lille ø Eskildsholm lidt ude i fjorden kom til syne i drengetiden soppede vi derud ved lavvande selv om det egentlig var forbudt område. Bageren i Bybjerg havde lejet retten til indsamling af mågeæg på øen, æggene blev benyttet i bageriet. Længere fremme var der lidt mere vild natur med fugleliv, blomster, buske og træer med tydeligere påvirkning af nordvestenvinden og lidt vanskelig fremkommeligt, inden jeg brød gennem et tæt buskads og overraskende var nået til Møllebroen jeg havde forestillet mig Møllebroen liggende noget længere ude. Her var tidligere aktivitet med en del småjoller fortøjret til pæle, skydepramme, en gryde til kogning af fiskegarn, stejleplads og ruser til tørre. Nu var der bare en enkel jolle. I min drengetid var vi ofte her ved Møllebroen, om sommeren soppede vi ud og satte ålekroge m.m. På fjorden var der ret meget bådetrafik, fiskebåde og ikke mindst mange fragtbåde fra forskellige lande der sejlede til og fra Holbæk. Det var
lidt spændende for os knægte - de kom jo fra de fremmede lande. Vi konkurrerede om hvem der først kunne identificere flagene i bådenes agterstavne for nationalitet. Vi havde en slidt lommebog med optegnelser over forskellige nationers flag hvis vi var i tvivl. Disse små beretninger for at fortælle, at der med i udsigten over Isefjorden fra Orø, tidligere altid var skibe af en eller anden art. *** Fra Møllebroen gik næste tur ad trampestien på vestsiden af øen. Stien var enkel og lidt ujævn, i god harmoni med naturen, kantet med et væld af naturens blomster og den smalle slyngede sti vil blive bedre jo mere den bliver benyttet og nedslidt. Et par solide sko eller vandrestøvler er velegnet her. De sten man træder på, eller må gå uden om, har ligget samme sted siden sidste istid, da eng områderne her ikke har været udsat for menneskelig kultur i større omfang det er jo fascinerende. Stop ved Haralds eng for kaffepause, med tanker tilbage til drengetiden hvor vi ofte færdedes i området. Netop her var vi lidt bange, der var blevet fortalt, at her var engang et par køer brudt ud af folden og var omkommet i et hul med kviksand ude i lavvandet der skulle vi holde os fra at soppe ud. Landskabet ændrede sig lidt jo længere man kom nordpå, med eng arealer der er begyndt at gå i busk, De sten, man træder på, eller må gå uden om, har ligget samme sted siden sidste istid. En fascinerende tanke. hvor der tidligere var græssende kvæg, og hvor nordvestenvinden prægede bevoksningerne i stigende grad. En række vindmøller syntes ikke at miskende landskabet det er jo også ren teknologiudviklet i et samspil med netop naturen. Dog må der imidlertid være eksperter, der kan argumentere for møllernes markante hvide farve, i stedet for noget mere naturvenligt. Holger Larsen skriver historisk stof om Orø i bladet. Artiklen her bringes over to numre næste del i bladet der udkommer i begyndelsen af oktober. Ud for Flenø lå en gruppe større sten i lavvandet og på stranden, sten som mennesker i stenalderen givetvis også har stået og betragtet noget der giver stof til fantasien. I området var her, i højere grad end tidligere områder, en ret stor mængde søfugle af forskellige arter. Naturhavnen i området hvor man ind- og udskibede varer op til nyere tid, kunne ikke umiddelbart identificeres. Efter at have rundet den nordvestlige pynt med fin udsigt, dukkede Borrehovedets bakker frem forude og det sidste stykke af trampestien. Der er kendetegnet ved frigjorte sten fremkommet under kraftig påvirkning af vejrliget de sten vi ser ved kysterne er i istiderne, den seneste for omkring 15.000 år siden, så at sige, høvlet af de norske- og svenske fjelde og transporteret med iskappen til områderne her mod syd. Faktisk kan man i nutiden identificere de enkelte stenarter der fortæller fra hvilke fjelde stenene stammer fra i Norge og Sverige. Turen gik videre forbi Naturskolen Orø Strand over til den kommunale badestrand og campingpladsen ved Nørre Stænge. Artiklen fortsætter i næste nummer! 11
12
Jette, Line og Steen. Akuthjælpere på Orø, og det er kun her, de må bruge vestene. Akut-teamet på Orø er i øvrigt det team i hele Region Sjælland, der har haft mest at bestille i forhold til antallet af borgere i området. 13
14
15
Økontoret og konsulenten Artiklen i nr. 159, skrevet af Jens Johan Dahlkild (JJD), indeholder nogle ting der kan misforstås. Disse ting vil jeg gerne råde bod på og supplere således, at læserne får de korrekte oplysninger. Der står at Orøkontor får yderligere 560.000 kr. i tilskud fra Holbæk Kommune. Det gør Orøkontor desværre ikke! Det er Holbæk Erhvervsforum der får og administrerer dette beløb, det meste af beløbet skal bruges til konsulentens løn. Det er ikke korrekt at konsulenten skal have ansvaret for den daglige drift af Orøkontor - det er alene bestyrelsen der har dét. Foruden de omtalte turismeskabende aktiviteter skal konsulenten indgå i den daglige pasning af kontoret samt agere sekretær for Orøkontors bestyrelse. Turistchefen fra Holbæk Erhvervsforum vil deltage med konsulentstatus i ca. hvert andet bestyrelsesmøde. Han bliver dog ikke fast medlem af bestyrelsen. Øverst på side 11 står en liste på fem personer som Claus Westergaard skal have angivet som en sammensætning af bestyrelsen. Her må JJD have ment "ansættelsesudvalget" og ikke "bestyrelsen"! JJD lover opfølgende artikler om den kommende konsulent og turismeindsatsen, hvilket vi ser frem til. Dog, inden de når til publicering, vil Orøkontors bestyrelse Læserne skriver og ansatte meget gerne være bladets redaktion behjælpelig med svar på eventuelle spørgsmål. Elspeth Barrie Larsen Bestyrelsesformand for Orøkontoret Orønyts redaktør kommenterer: 1. Du hævder vi skriver, at Orøkontoret får 560.000 i tilskud. Men fakta er, at vi om dette tilskud skiver ordret: Dette gives til Holbæk Erhvervsforum 2. Vores artikel bygger på interview med Erhvervschef Claus Westergaard og projektbeskrivelsen Vækst i turismen, kulturen og bosætningen på Orø. Hvad vi skriver i artiklen hidrører fra disse to kilder. Vi skrev, hvad vi læste og fik at vide. 3. De misforståelser, du nævner, hentyder til en debat på Facebook om konsulentansættelsen. Intet af det, der blev diskuteret på Facebook handlede om det, du kritiserer bladet for. Ærgerligt at Orøkontoret ikke gik ind i debatten på Facebook. Det var ellers en oplagt lejlighed til at formidle Orøkontorets synspunkter. Vi kærer os alle meget om Orøkontorets ve og vel, og vil gerne vide, hvad der sker på vores Økontor. Jeg tror, I kan vinde meget på at informere mere åbent og hurtigt, og ved at deltage aktivt i de lokale digitale medier. Simon Bordal Hansen, Orønyt 16
God mad til rimelige priser Iog i hyggelige omgivelser Alm. Menu - a la carte - fastfood Børnevenlig - aktiviteter - Karaoke Egen rygerbar - plads til op til 110 personer Ethvert arrangement kan holdes hos os eller vi kan levere maden. www.spisestedet-orø.dk tlf. 59474796 Fast hver Fredag fra 17-20 Stegt flæsk ad libitum KUN 75,- kr. Hver lørdag fra 18-20 2 retters menu. KUN: 125,- kr. Hver Lørdag & Søndag fra 12-15 Frokostbuffet 12-14 retter KUN 120,- kr. Ikke længere væk end et besøg værd 17
Ib på sommersafari Ib Ballisager har foreviget sommerens mange begivenheder. Nyt akustikloft i KulturBeholderen, Orødag og beboerkampagne, Loppemarkeder, Cykeldag, Sommerfest i Hallen, Vikingefestival, Kulturaftener på Hestebedgaard og Sct. Hans aften ved Enghaven. Tak til Ib! Foto: Ib Ballisager 18
19
Mysteriet om den smukke kat Konrads pludselige forsvinden en dag i maj Det var en dag sidst i maj, at Konrad stak af fra sit nye hjem på Stauninggård. Med sit anderledes og smukke ydre gik han på opdagelse på den ø, hvor han nu skulle bo. Men Konrad kom aldrig tilbage, og Sven fra Stauninggård har ledt efter ham lige siden. Han blev set i nabolaget kort tid efter, og senest så vi ham midt i juni bag museet ved kirken, siger Sven. Den smukke halvblods Konrad er halvblods siameser, og med sine klart blå øjne i det mørke hoved, er han anderledes end så mange andre katte. rart at vide, om Konrad har det godt. Kan en kat helt forsvinde? Mange på øen har deltaget i udkigget efter smukke Konrad, men hidtil uden held. Så nu spørger vi læserne, om de kan hjælpe med at holde udkig efter katten, der gik sine egne veje. For en kat kan da ikke bare forsvinde..? Kontakt redaktionen eller ring direkte til Sven på 2712 0915, hvis du kan bidrage til mysteriets opklaring. -simon Måske vil Konrad hellere bo hos nogle andre end os, siger Sven. Katte er jo deres egne, og det må jeg acceptere. Men det ville nu være Konrad med de smukke blå øjne, sort hoved, silkelys og brunspættet pels. Orø, 4300 Holbæk Telefon: 40 46 70 13 59 47 00 15 20
21
Orø Skytteforening Foreningen stiller våben til rådighed Kontaktperson Tyge Larsen, telefon 59470230. Orø Bådelaug Lørdag den 13. september er der Orø Rundt Classic, som er en del af kredsmesterskabet. Bådene skal på land lørdag den 14. oktober. Følg med på www.orøbådelaug.dk Orø Børne og Ungdomsklub Hver tirsdag 18.15 til 21.30. Følg med på www.ungepaaoroe.dk Orø Badmintonclub Ring og hør nærmere, hvis du vil være med. Kontaktperson: Flemming Zangenberg, tlf. 30689404 Orø Havkajakklub Følg med på www.orøhavkajakklub.dk Orø Pentanqueklub Husk hver søndag klokken 11. Kontakt: lilianole@os.dk Orø Pensionistforening Busrejse til Mosel 5 dage afrejse den 25. august Skal du med på et afbud? Ring til Klingenberg på tlf. 5858 3200 6. september 14.30. Bankospil i Forsamlingshuset. Følg med på www.orø-pensionistforening.dk Orø Kogræsserlaug Så er hjemmesiden aktiv igen. Vi tager gerne imod ny medlemmer. Kontaktperson: Mogens Nielsen, telefon 2966 1190. Hestebedgård 23. august, 10-16, Pilefletdag. 13. september, 18, Høstfest. Følg med på www.hestebedgård.dk Foreningen Orønyt Skribenter, fotografer og aktivister søges Uanset om du vil arbejde for bladet hver dag eller bare en gang om året er du velkommen!. Kontakt Simon Bordal Hansen, 22981674. Følg med på www.oroenyt.dk Orø-dansen Er du interesseret i folkedans? Kontakt, formand Knud Noppenau, 5947 0084. Orø Cykelklub Følg med på www.orøcykelklub.dk MC Island 29.-31. august, årets MC Træf. Følg med på www.mcisland.dk Orø Brugerråd Kontakt: Brugerrådets formand G. Jansen, 59470047 Orø Allstars Sangkor hver tirsdag fra september Susanne Bram starter rytmisk sangkor, første gang tirsdag den 2. september kl. 19 i lokalerne på Næsbyvej ved Erik Møllers gård. Kontakt til Orø Allstars, John Vestergaard på 51360182. Kunst på Orø Følg med på www.kunstpåorø.dk Kulturbeholderen Formand Ole Nielsen, telefon 60495751. Orø Forsamlingshus Formand Ole Nielsen. Følg med på www.oroeforsamlingshus.dk Foreningen Isefjorden Foreningen Isefjorden arbejder for at etablere bedre sociale tilbud og har som mål at starte socialøkonomisk virksomhed på Orø. Kontaktperson Simon Bordal Hansen, 22981674. NAZI-TING KØBES Tyske hjelme, uniformer, knive, fotos af danske nazister. (DNSAP) ting med hvidt hagekors. Nazi ting fra anden verdenskrig. Bajonetter/udrustning, modstandsarmbind osv. købes af seriøs samler. Ring: 22 92 97 00 22
De vigtigste telefonnumre og net-adresser Spise / overnatte Bybjerggård 22 20 54 92 bybjerggaard.dk Gaardstronomi 22 36 65 55 gaardstronomi.dk Hegnegården 59 47 03 43 hegnegaarden.dk Gallerier Galleri ArtDoor 42 32 40 00 galleriartdoor.dk Kunst på Kroen 59 47 00 06 kunstpåorø.dk Seværdigheder Tækkepartner aps 50 90 60 89 taekkepartner.dk Tømreren på Orø 59 47 07 46/21 42 90 05 Service Fjordliv Forlag Fjordlivforlag.dk Genbrugspladsen Onsdag 13-15.30 Lørdag 9-13 Hallen 59 46 92 02 oroehallen.dk Læge Carsten Roug 59 47 02 25 Postomdeling 33 61 16 90 Orø B&B bo-i-haven 59 47 47 05 / 29 32 07 30 langdal5.dk Orø Camping 23 34 34 58 oroecamping.dk Orø Forsamlingshus 59 47 00 81 oroeforsamlingshus.dk Orø Kro 59 47 00 06 oroekro.dk Marlieses Gårdcafe 59 47 07 44 marliesesgaardcafe.dk Spisestedet 59 47 47 96 spisestedet-orø.dk Butikker Dagli Brugsen 59 47 00 53 coop.dk Orøkontoret 59 47 08 70 visitoroe.dk Ø-butikken / Annie D Mode 40 46 61 99 Hestebedgård Mindestuer 59 47 02 25 hestebedgaard.dk Kulturbeholderen 60 49 57 51 Landbrugsmuseet 59 47 03 51 Orø Museum 59 47 00 24 oroe.dk Orøstrand Dyrepark 59 47 00 04 oroestrand.dk Urtehaven på Orø 59 47 47 05 / 29 32 07 30 langdal5.dk Håndværk og lign. Alt-i-et-håndværkeren 60 71 12 13 Entreprenør P. Pedersen 40 50 67 03/40 50 67 04 HBJ Skov og haveservice 23 61 30 68 trækirurgen.dk Kloakmester N. E. Nielsen 21 64 98 56 Orø Grave/udlejningsforr. 20 78 17 42 Giraf&Co. 59 46 42 11 Grafiker Siri Reiter 27 14 54 28 sirireiter.dk Holistisk massage 59 47 47 48/30 27 25 20 IT guide dr. Jones 40 84 31 36 dr.jones.dk Klippestuen 20 31 84 18 Færger Færgefarten Orø-Holbæk 72 36 23 00 holbaek.dk/faerge Østre Færge 59 47 00 15/40 46 70 13 oestrefaerge.dk Fælles goder Akutteamet Kan du ikke ringe til selv. Ring Alarm 112 Biblioteket 72 36 75 19 Borgerservice, Orøkontoret 59 47 08 70 Præst Kirsten Schmidt 59 47 02 27 Skole og børnehus 72 36 70 40 oroeskole.dk Sognefoged H. Iversen 59 47 01 58/20 21 87 85 Orønyt 22981674 Www.oroenyt.dk Savner du noget? Vi hører gerne fra dig, hvis du synes der mangler noget i oversigten. Åbningstider? Vi har (næsten) ikke åbningstider med, fordi det i praksis har vist sig ganske vanskeligt at holde tiderne rigtigt opdaterede. 23
Markbrand Markbrand Vi sad på færgen fra Holbæk og så de overhovedet mestre ilden? sort røg vælte op fra øen. Uha, uha. Tænk hvis ikke Snart efter masser af lys røg. Så ved man godt, at det er galt fat: En mejetærsker og en mark i flammer. pes, som om de måske er ved at få Men så er det som om røgen dæm- Vinden var frisk fra en nordlig retning, så hvem var i fare? Og vi kom Hvad med ham der kørte mejetær- magten over flammerne. tættere på, alle øjne derude fulgte skeren? Klarer han sig? Hvad med dramaet inde på land. Røgen blev brandfolkene, er der mon sket dem stadig mere voldsom. noget? Og er husene sluppet fri? Og Retningen er mod Anneksgården, husdyrene? tænkte jeg. For pokker da. Nu ved vi, at det gik. Men sårbare Inde på land ser jeg en af de frivillige brandmænds biler stillet midt på fælles mareridt, er brandfolkene er vi. Hvis markbranden er vores en mark, tre mænd løber. Og der vist vores fælles gode fe. kommer flere brandbiler, udenøs fra. I denne alt for dybe tørke, kan Tekst: Simon B, Foto: Inga Kristiansen 17 august Orø Kirke, 14-16 Smukke sange med øens eget folk-band. Fri entre. Menighedsrådet byder på kaffe i pausen. 24 Engle Om Natten