Bent Sehested Odense Video Klub Side 15 Manuel farvekorrigering. Tidligere (side 13) er der vist en indstilling, hvor du kunne lave en automatisk farvekorrektion. Der er også en mulighed for at gennemføre en manuel korrektion. Her er der flere knapper at indstille på, idet du uafhængigt kan indstille: Lysstyrke, Kontrast, Farvetone og Mætning Marker det ønskede klip Vælg Videoeffekter, Tryk Plug-in (stikkontakten), Farveeffekter, Farvekorrigering, OK Der ses 4 skydere. Hver gang du flytter på en skyder, går programmet i gang med at beregne den ønskede ændring. På monitoren til højre ses ændringen straks. På tidslinealens gule bånd ses en grøn streg, der viser forløbet af beregningen. Hvis du vil lave yderligere ændringer, er det klogt først at flytte på en skyder, når tidslinealen er blevet gul igen. Vil du eksperimentere med denne funktion, bør du ændre værdierne i små trin ad gangen. Et par andre effekter til lidt sjov. En cirkulær farveplet kan bringes til at vandre herover billedfeltet: Marker klippet Vælg Videoeffekter, Plug-in, Sjove effekter, Linsebrydning, OK I rullegardinmenuen kan bevægelsesretningen vælges og med en skyder kan plettens størrelse indstilles I Sjove effekter findes også en Vanddråbe Her er teksten på skærmen selvforklarende. Eksperimenter med effekterne for at finde ud af, hvordan de virker. Så kan du tage stilling til, om det er noget, du vil bruge i dine film.
Bent Sehested Odense Video Klub Side 16 Blødtegning (Sløring). Denne effekt kan anvendes, hvis du ønsker at gøre et klip lidt uskarpt. Et uskarpt klip kan være meget effektfuldt som baggrund for en filmtitel eller en afmelding. Marker klippet Vælg Videoeffekter, Plug-in, Stilistiske effekter, Sløring, OK Knapperne Horisontal og Vertikal bestemmer graden af uskarphed og sløringsområdet kan indstilles med de næste 4 knapper. Det er nemlig muligt at gøre en del af billedfeltet uskarpt. I eksemplet herover er der indstillet til et bånd i billedets underkant. Det kunne være velegnet som baggrund for en løbetekst. Vanddråbe. På samme måde kaldes andre effekter frem. Undersøg deres virkning på et videoklip og find ud af, om det er effekter, du vil benytte i dit redigeringsarbejde.
Bent Sehested Odense Video Klub Side 17 Arbejde med lyden Studio har 3 stereo lydspor: 1) Den originale lyd fra båndet 2) Et kommentarspor og 3) Et musikspor Lydsporene kan mikses og der kan tilføjes lydeffekter. For at kunne se disse spor, skal du have valgt Visning på Timeline. Øverste linje viser videosekvenserne. 2. linje lige under viser lydsporet, der kommer med videoen (originallyden) 3. linje har plads til tekster. 4. linje rummer kommentarlydsporet og 5. linje giver plads til musik, f.eks. underlægningsmusik. Ude til højre ses en lås ud for hvert spor. Det er muligt at låse et eller flere spor, så valgte klip ikke forskubbes indbyrdes under redigeringsarbejdet. Et låst spor kan kendes ved en blå skråskravering over hele sporet. Hvis der ikke er indspillet kommentarer eller baggrundsmusik, er disse spor selvfølgelig tomme, men på sporet med originallyd kan der ses en blå streg når klippet markeres. Denne streg markerer lydstyrken af denne lyd. Øverst på skærmen ses en box med 3 drejepotentiometre og 3 skydepotentiometer. Det venstre sæt regulerer originallyd, det midterste sæt regulerer kommentarspor og det højre sæt regulerer baggrundsmusik. I boxen kan også vælges mellem stereo eller surround gengivelse og placeringen af de aktuelle højttalere kan justeres. Rette på lydstyrken. Den sekvens der skal rettes markeres. <CTRL+klik> markerer flere sekvenser, <CTRL+a> markerer alle sekvenser. 1. Marker den/de ønskede sekvenser og vælg værktøjskasse, lyd. Nu glider det justeringsvindue frem, som ses ovenfor. Ved at justere på de 3 skydere, indstilles balancen mellem de 3 spor. Bemærk: At skrue ned for lyd er altid bedre end at skrue op for lyd, når det gælder om at afbalancere lyde. Ved at justere på potentiometrene (generelle kontroller) justeres
Bent Sehested Odense Video Klub Side 18 hele det pågældende spor som en helhed og den tilsvarende blå streg flytter sig tilsvarende. Ved at markere en sekvens og med markøren peger på den blå linje i lydsporet, ændres markøren til en højttaler med en pil. I berøringspunktet opstår der en lille firkant og så længe denne firkant ses, kan man justere enkelte passager i lyden ved at trække firkanten ned eller op At optage egne kommentarer Studio 9 kan optage speak gennem en løs mikrofon, men det er klogt at lave nogle forsøg med forskellige mikrofoner, inden den egentlige speak lægges på båndet. Forbind mikrofonen med lydkortets mikrofonindgang og tænd mikrofonen. Dobbeltklik på ikonet for lyd i bakken nederst til højre på skærmen (Højttaler). Klik Indstillinger, Egenskaber, flueben i Mikrofon, OK I feltet Mikrofon skal funktionen være slået til og lydstyrken max., luk derefter denne box. Sæt markøren på Timeline der, hvor kommentaren skal begynde. Klik på Værktøjskasse, Lyd og på Mikrofonikonet. Nu skal du se det billede, der ses herover. Når du taler i mikrofonen, kan udstyringen aflæses på den lodrette farvede søjle til højre for knappen Optag. Lydstyrken kan indstilles med skydepotentiometeret og en passende styrke nås ved et udslag et par mm under max i de kraftigste passager. Når du er klar, klikkes på knappen Optag lamperne tæller ned fra 3 til 1 og optagelsen er i gang. Afslut med klik på Stop Efter en lille beregningsfase, fremkommer lydsporet, som det ses ovenfor. Hvis det ikke duer, kan det markeres og kastes i affaldsspanden. Så er der klart til et nyt forsøg.
Bent Sehested Odense Video Klub Side 19 At optage baggrundsmusik o.lign. fra Audio-CD Musik til video bruges som regel til at danne et lydtapet. Du kan bruge musik fra en Audio-CD, men vær forberedt på, at MP3 filer kan volde besvær. Min egen computer gik i baglås flere gange og jeg har set i flere manualer, at der er bemærkninger om MP3 filer. Når jeg har rippet melodier fra Audio-CD er, har jeg hentet dem ind i CoolEdit 2000 og gemt den på harddisken som.wav-filer Endelig har jeg brændt en ny Audio-disk ud fra disse filer og brugt denne nye skive som lager for musikken. Når musikken senere skal afspilles via Studio 9, skal denne CD sidde i komputeren. Marker det område, hvor baggrundsmusikken skal lægges Klik Værktøjskasse, Lyd, 4. valg CD-skiven. Skiven undersøges hvis den ikke kendes, beder Studio 9 om at få indtastet et navn Find det ønskede spor og klik på Tilføj til filen. Sporet hentes ind og lægges på nederste linje Peg på dette spor med musen og klik, hvorefter knapperne under monitoren bliver aktiveret. Klik på afspil-knappen, og sporet hentes ind fra skiven og musikken afspilles derefter. Det er muligt at flytte på musiksporet som et hele og sporet kan klippes til på denne måde: Sæt Timelinemarkøren i delepunktet, klik Barberblad, Marker det overflødige stykke og klik Affaldsspand. Hvis du har afkortet eller flyttet på et musikstykke, må filen importeres igen i den nye længde. Der findes internetadresser, hvorfra man kan købe afgiftsfri musik. Søg under Royalty free music, Eks.: www.gemafrei24.de www.bluevalley.de eller www.tonarchiv.de - De fleste steder er det muligt at høre musik inden den købes. Det er naturligvis ikke hitliste- eller klassisk musik, men den kan anvendes. Der findes også adresser med gratis musik: www.mymusic.dk www.garageband.com www.peoplesound.com music.download.com musik fra mindre kendte bands.