Eksempel 5: Lisbeth Eksemplet består af en LEA-beskrivelse, der især fokuserer på en konflikt mellem et barn og en voksen. Samspillet foregår i regi af en almindelig primærkommunal børnehave. Beskrivelsen bygger på et dagbogsnotat over et 10 minutter langt hændelsesforløb. 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Deltagere Beskriver (-s relation) Sted Tidspunkt Varighed Situation Sammenhæng Hvad skete før og hvad skulle ske efter? Formålet med beskrivelsen Fokus på / særligt tema / spørgsmål / problemformulering/ Beskrivelsesmetode/medie Lisbeth og den gruppe børn, hun hører til i børnehaven. Linda og Dorte, der er pædagoger i Lisbeths gruppe. En skolepraktikant. Linda (se ovenfor). Børnehaven Tusindfryd Mandag d. 30-10-2000 kl.12.15 10 minutter Gruppen er taget på besøg i Børnehaven Tusindfryd. Efter at have spist frokost, er vi gået et lille øjeblik ud på legepladsen, før vi skal gå videre til busstopstedet, der ligger lidt længere nede af gaden. Lisbeth har denne morgen været involveret i en del konflikter med de voksne. Efter frokost, som vi spiser på en af stuerne i Børnehaven Tusindfryd, beder vi børnene pakke deres madkasser ned i rygsækkene og tage tøj på for at gå ud på legepladsen et lille smut. Lisbeth begynder ikke selv at tage tøj på, på trods af at hun får flere opfordringer til gøre det. Vi har i dag en praktikant fra 9. klasse med på turen, og det ender med, at hun hjælper Lisbeth i tøjet, mens Lisbeth klatrer op og ned på en lang trappe. Lisbeth hjælper selv kun lidt med tøjet. De første børn er klar til legepladsen og jeg går ud. Lisbeth kommer kort tid efter og går straks over til en stor rutschebane, hvor hun leger og rutscher. Efter det beskrevne forløb, følger en kort ventetid på bussen, selve busturen og gåturen hjem og et tøjskift hjemme i børnehaven. Under hele det efterfølgende forløb opstår der konflikter mellem Lisbeth og de voksne omkring hende. Lisbeth er ofte involveret i konflikt. Formålet med beskrivelsen er at indkredse, hvad der holder en konflikt i gang, og hvad der afslutter den, så der opnås en bedre kontakt med Lisbeth. Beskrivelsen sætter således fokus på Lisbeths sociale kompetence og andres imødekommelse af denne kompetence. Dagbogsnotat - f.eks. løbende protokol, udskrift af video-/lydbånd, dagbogsnotat eller andet
2. BESKRIVELSE Linie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Handlinger og udsagn Dorte og jeg står ved rygsækken og kalder på børnene, så de kan få rygsækkene på. Flere af børnene griner og løber væk. Dorte og jeg selv kalder igen på børnene, og de tre yngste kommer nu med det samme. To store drenge griner igen, Og den ene siger: Kom, lad os løbe væk! Jeg siger højt: I kommer nu! Drengene kommer hen og får deres rygsække på. Drengene siger, at de ikke vil, for de har ikke prøvet rutschebanen endnu. Jeg siger, at vi er nødt til at gå nu, for at nå bussen. En af de store piger løber væk. Dorte går hen til hende. Nu mangler vi kun Lisbeth. Jeg kigger mig omkring, og ser Lisbeth. Hun sidder i et klatrelandskab og kigger ned. Intention og karakter Vi skal have samlet børnene for at gå til bussen. Hvert barn bærer selv sin egen madkasse. Vi har kun været ganske kort tid på legepladsen, og børnene har ikke lyst til at pakke sammen allerede. Dorte og jeg ved, at vi må af sted, hvis vi skal nå bussen. Børnene hører, at vi kalder. Drengene synes, at det er lidt sjovt, at løbe væk fra os. Jeg begynder at blive lidt vred, og jeg ved samtidig, at den ene af drenge har brug for, at jeg skaber tydelige retningslinier for ham. Drengene forstår, at vi må af sted. Drengene ærgrer sig stadig over ikke at have fået prøvet hele legepladsen. Jeg vil gerne have, at drengene forstår, at det er tiden, der er afgørende for, at vi er nødt til at gå. Hun vil ikke hjem, men vil hellere blive på legepladsen. Dorte ønsker, at få gruppen klar til at gå. Jeg ser, at Dorte sørger for den anden store pige og gruppen som helhed, og jeg vil derfor finde Lisbeth. Lisbeth vil heller ikke hjem.
49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 Jeg kalder på hende. Lisbeth svarer: Nej! Jeg råber: Kom nu! Lisbeth svarer: Jeg vil først prøve rutschebanen. Hun bliver siddende og kigger stadig ned. Resten af gruppen er nu gået ind i børnehaven. Jeg råber igen: Nu kommer du her! Lisbeth bliver siddende. Jeg går hen imod Lisbeth, mens jeg stadig kalder. Lisbeth rejser sig og klatrer ud på et net. Jeg siger: Kom så, vi skal med bussen, - den venter ikke på os. Lisbeth: Jeg har ikke prøvet rutschebanen endnu, må jeg ikke det? Jeg svarer: Nej, du skal komme nu, ellers kommer du og jeg til at gå hjem til børnehaven. Jeg går op i klatrelandskabet og rækker ud efter Lisbeth. Jeg siger: Kom så! Lisbeth klatrer tilbage imod mig. Lisbeth: Hvorfor må jeg ikke prøve rutschebanen? Vil have, at hun kommer. Lisbeth ved nu, at vi skal af sted, men hun vil hellere blive. Jeg er ved at blive både lidt vred og stresset. Lisbeth lader til at søge en konflikt med mig. Havde hun virkelig gerne ville rutsche, havde hun vel ikke siddet stille så længe og ventet men i stedet klatret op imod rutschebanen. Lisbeth vil tydeligt ikke med mig. De gør klar til at gå med bussen. Jeg er vred, og jeg ønsker, at Lisbeth kommer med mig. Lisbeth lader sig ikke påvirke af min vrede. Jeg indser, at Lisbeth ikke kommer, hvis jeg ikke henter hende. Lisbeth ser, at jeg kommer og klatrer væk fra mig, da hun ikke har i sinde at gå med mig. Er stresset og vil have Lisbeth til at forstå, at det virkelig er nødvendigt, at hun kommer nu. Lisbeth lader sig stadig ikke påvirke af hverken vrede eller stress. Jeg er stadig stresset, og puha, jeg prøver at true hende lidt, for at få hende til at komme med mig. Jeg understøtter mine ord med handling og understøtter min handling med ord. Lisbeth forstår nu, at hun er nødt til at komme med mig. Lisbeth synes stadig, at det er lidt urimeligt, at hun ikke får prøvet en tur på rutschebanen, som vel og mærke ikke er den samme som hun tidligere
103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 Jeg tager hendes hånd, og siger: Du brugte megen tid på at lege på trappen, da du skulle have tøj på. Nu har vi ikke mere tid. Lisbeth vrider sig løs og går med små bitte skridt. Hun siger: Jeg vil ikke holdes Jeg siger: Det er jeg nødt til, når du ikke følger med. Jeg tager fat om Lisbeths håndled og går hurtigt hen imod døren, mens jeg trækker Lisbeth med mig. Lisbeth råber: Jeg siger det til min mor. Jeg går videre, mens jeg svarer: Ja, det synes jeg, at du skal gøre, så fortæller jeg hende hvorfor. Vi når frem til de andre. vi går alle ud af døren og ud på fortovet. Jeg har stadig fat om Lisbeths håndled, men slipper nu og tager hendes hånd. Vi går på en lang række mod bussen. Lisbeth siger, at hun vil rutsche, når hun kommer hjem i børnehaven. Jeg svarer: Åh Lisbeth, det kan du jo ikke, for vi har ikke en rutschebane i vores børnehave, så skal det da være den helt lille. Lisbeth siger, at så skal vi købe en. Vi småsludrer hele vejen hen til busstopstedet. havde leget på. Min vrede har endnu ikke lagt sig, og jeg er også irriteret over en lang formiddag fuld af konflikter. Lisbeth prøver stadig at gå ud af konflikten som sejrherre. Jeg er stadig stresset og ønsker at komme af sted mod bussen. Lisbeth spiller sin sidste trumf ud. Jeg viser, at jeg ikke lader mig påvirke af hende trusler om at sladre. Endelig på vej mod bussen. Jeg mener, at konflikten nu er slut, og at Lisbeth vil gå med mig, nu hvor vi er tilbage i gruppen. Lisbeth lader mig forstå, at hun endnu ikke har glemt, hvad det var hun gerne ville. Jeg vil gerne have, at Lisbeth forstår, at jeg da også synes det var ærgerligt for hende, at hun ikke nåede at prøve rutschebanen.
3. ANALYSE A. Forløbets/ scriptets/ fortællingens struktur Hovedhistorie, sidehistorier B. Barnets tilstand og stemning i situationen: Hovedhistorien er konflikten mellem Lisbeth og mig, men der er samtidig to vigtige sidehistorier. Den ene er, at formiddagen havde været meget præget af konflikter mellem Lisbeth og de voksne, og den anden, at børnene generelt ikke havde lyst til at skulle af sted. Lisbeth er vågen og opmærksom. I begyndelsen er hun stille og rolig. Efterhånden bliver hun intens og tændt, for til sidst i forløbet igen at blive rolig og afspændt. Barnets vågenhed, opmærksomhed, koncentration, tempo, intensitet, humør, andet. Skift undervejs. Stemning/atmosfære i situationen: Stemningen er afslappet, rolig, stresset, urolig, andet. Afstemthed i forhold til barnet. Stemningsskift undervejs C. Rettethed: Stemningen er stresset, da tiden er ved at løbe fra os, og vi kan ikke tillade os at vente til næste bus, da en af børnene skal til talepædagog hjemme i børnehaven. Stemningen er samtidig præget af, at vi på dette tidspunkt allerede har haft mange konflikter med Lisbeth, således at jeg giver hende mindre spillerum, end hun måske ellers ville have fået. Der sker et stemningsskift, da Lisbeth og jeg igen er tilbage i gruppen. Konflikten er overstået, stressen ligger sig en smule, og vi hygger os på vej til bussen. Konflikten udspilles udelukkende mellem Lisbeth og mig selv, og efterhånden som den udvikler sig, er kontakten mellem os ret intens. D. Initiativer: Før jeg første gang kalder på Lisbeth, sidder hun stille og kigger ned. Det kan være vanskeligt at afgøre, hvad Lisbeth dér reelt er fokuseret på (16, 21). Allerede efter at jeg har kaldt på Lisbeth første gang, retter Lisbeth sin opmærksomhed imod mig, idet hun svarer mig, søger væk fra mig, protesterer imod mine ønsker og kommer tilbage til mig (18, 20, 26, 28, 32, 33, 35, 36, 39, 45, 47). Lisbeth giver generelt udtryk for en høj grad af selvstændighed, og i denne beskrivelse viser hun da også flere gange initiativ. Det første initiativ kan diskuteres, om det er et egentlig initiativ, da Lisbeth sidder helt stille, men i og med, at hun handler modsat af resten af gruppen, vil jeg betegne det som en meget selvstændig
handling. Lisbeth protesterer over at skulle af sted. Protesten er ikke rettet mod nogen bestemt, men mere mod situationen som helhed (16). Lisbeth udviser en høj grad af selvstændighed, da hun fastholder sin protest på trods af, at en voksen ønsker, at hun skal følge gruppen (18, 20, 21, 24, 26, 28, 33, 35, 39). Lisbeth stiller mig direkte spørgsmål eller siger noget til mig, og jeg svarer (29, 34, 37, 40, 46). E. Samspil: Jeg bliver i situationen nødt til at handle på Lisbeths protest, da gruppen jo skal af sted, og jeg kalder derfor på hende (17, 19). Da Lisbeth udtrykker ønske om at prøve rutschebanen viser jeg ikke forståelse for hendes ønske, men fastholder mit ønske om, at hun skal komme hen til mig. Jeg handler udfra den stress, der omgiver situationen og er også præget af formiddagens mange konflikter (23). Da Lisbeth til stadighed protesterer, handler jeg på hendes protest (25, 38). Flere gange I løbet af konflikten retter jeg initiativ mod Lisbeth for at få hende til at komme hen til mig og senere følge med mig (25, 27, 30, 31, 34, 38). Jeg ønsker at markere, at jeg nu mener konflikten er slut (43) Lisbeth bliver stille siddende i klatrelandskabet i protest over at skulle hjem. Jeg mener, at Lisbeth også er klar over, at det vil fremkalde en reaktion fra en af os voksne i gruppen, og at hun bevidst fremkalder den. Da kontakten først er fremkaldt, er der gennem hele konflikten et klart samspil mellem Lisbeth og mig, om end der ikke er tale om en positiv kontakt. Det er lidt tilfældighedernes spil, at det lige bliver mig, der reagerer på Lisbeths protest. Jeg reagerer først med blot at kalde på hende, men da hun til stadighed nægter at komme, og jeg samtidig er stresset bliver jeg vred på hende og konflikten kulminerer, da jeg tager hende ved armen og går af sted med hende. Samspillet foregår udelukkende mellem Lisbeth og mig. Det er tydeligt mit ønske, at hun opgiver, hvad hun selv ønsker og i stedet følger min vilje, som er bestemt af situationen, - nemlig at bussen snart kører. Samtidig er min reaktion også påvirket af, at formiddagen har været præget af mange konflikter mellem Lisbeth og de voksne i gruppen. Jeg udviser ikke indlevelse i Lisbeths ønske om at prøve rutschebanen, men ønsker at Lisbeth følger med mig. Trods mange tanker om forløbet er jeg også stadig meget i tvivl om, Lisbeth havde et reelt ønske om at prøve rutschebanen, eller om hun i lige så høj grad fremkalder en reaktion fra os voksne for at få fuld opmærksomhed/kontakt. Samspillet starter med en tydelig opfordring til Lisbeth om at komme med mig. Situationen bliver så mere og mere spændt efterhånden som konflikten imellem os udvikler sig. Konflikten kulminerer, da jeg tager Lisbeths hånd og går af sted med hende, hvorefter Lisbeth accepterer at hun må følge mig, og situationen ender med, at vi hyggeligt sludrer på vej til bussen. Forløbet er langt hen af vejen præget af to viljers kamp mod hinanden, men ender med hyggeligt samvær. Eftersom situationen er præget af en tidsfaktor, er det for mig
F. Barnets kompetencer - - med særligt henblik på indkredsning af zoner for nærmeste udvikling. G. Sammenfatning af analysen - dvs. syntese af punkterne A til F. magtpåliggende, at Lisbeth følger min vilje, og jeg ønsker samtidig at sætte nogle rammer for hende, hvor hun ser, at der er situationer, der er bestemt af den voksne. Samtidig er det også vigtigt for mig, at Lisbeth ser, at min vrede i højere grad er rettet mod hendes opførsel i situationen end mod hende selv, så da konflikten er slut, markerer jeg det med at slippe hendes hånd, og jeg viser hende nu, at vi stadig kan hygge os sammen. Lisbeths vilje er meget stærk, og meget langt ind i forløbet holder hun lige så hårdt på sin mening, som jeg gør på min. Lisbeth viser første skridt mod at underlægge sig min vilje, da hun klatrer tilbage til mig i klatrelandskabet, men hun markerer stadig sin uvilje men at gå med småbitte skridt. Da jeg så tager fat om hende og går af sted med hende viser hun et sidste forsøg på at svække min beslutsomhed ved at true med at sladre. Til sidst accepterer hun situationen og måske dermed også min autoritet. Bagefter oplever jeg ingen vrede fra Lisbeths side, da vi går sammen mod bussen. Forløbet giver et indblik i Lisbeths kommunikative og sociale kompetence. Lisbeth er en meget viljestærk pige. Hun udviser en høj grad af selvstændighed, da hun i så lang tid holder på sin mening imod en voksen. Lisbeth har en god situationsfornemmelse. Forudsat at hun fremkalder konflikten for at få den fulde kontakt mellem hende selv og den voksne, vælger hun et tidspunkt, der garanterer hende netop det på grund af det tidspres, gruppen nu er i. I gennem forløbet fornemmer hun desuden, hvornår hun skal sætte trumfer på i kommunikationen. Det sker første gang, da hun prøver at dreje kommunikationen fra det at skulle af sted til at omhandle rutschebanen, og da hun senere er virkelig presset, truer hun med mor. I denne situationen bliver Lisbeth kompetencer i meget begrænset omfang imødekommet af andre. Der er snarere en forventning om, at Lisbeth tilsidesætter sig selv og følger gruppen. Konflikten starter med en stille protest fra Lisbeths side, men den udvikler sig kraftigt, fordi situationen er præget af stress og formiddagens mange konflikter. Samtidig kan man også se, at Lisbeth er meget stærk i konflikten, da hun er meget selvstændig, har god situationsfornemmelse, og hun forsøger i løbet af konflikten flere gange at dreje situationen, så den får et andet indhold.
4. VURDERING OG PERSPEKTIVERING 1. Forforståelsen af barnets særlige problemer/behov 2. Nye indsigter som beskrivelsen og analysen har afdækket Pædagogiske forslag/ behov for ændret praksis Lisbeth er inde i en periode, hvor hun er meget konfliktsøgende. Det er muligvis et forsøg på at opnå fuld kontakt med en voksen, men da kontakten nemt bliver meget dårlig gennem disse konflikter, er det vigtigt, at vi som voksne både i børnehaven og hjemme fremstår meget tydelige, så diskussionerne afkortes. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt, at Lisbeth opnår god kontakt med de voksne omkring hende, hvilket indebær, at vi må arbejde mere på at se hende, før hun påkalder sig opmærksomheden. At Lisbeth er så konfliktsøgende tyder på, at hun har brug for klare retningslinier, men også at hun søger opmærksomhed fra de voksne omkring hende. Vi må arbejde på at skabe en ligevægt for Lisbeth, hvor hun oplever tydelige men også opmærksomme og interesserede voksne. Lisbeth bør mødes med faste grænser, hvor et nej er et nej. Dette skal selvfølgelig ikke ske uden at lytte til hende, men diskussionerne bør afkortes, så den voksne fremstår meget tydelig. Samtidig er det vigtigt, at Lisbeth mødes med megen anerkendelse og kærlighed, og at hun styrkes i sin rolle som en stor pige. Det gælder om at lægge mærke til Lisbeth i de små og daglige gøremål, således at Lisbeth ikke i samme grad søger opmærksomheden i konflikterne, så den negative kontakt hun så ofte opnår kan blive brudt. Det er vigtigt, at vi, som fagpersoner og Lisbeths nærmeste, samarbejder, for at give Lisbeth nogle trygge rammer. Vi vil aldrig og skal heller ikke gøre tingene ens, men Lisbeth synes at have behov for, at vi arbejder ud fra de samme retningslinier med klare grænser, ro og opmærksomhed. Jeg har haft en samtale med Lisbeths mor, der fortæller at Lisbeth ligeledes søger konflikterne hjemme. Mor føler, at det er meget opslidende, og vi har talt om, hvor vigtigt det er at være tydelig over for Lisbeth. Mor fortæller samtidig, at den musikundervisning, som Lisbeth ellers har været så glad for, nu også er så fyldt med konflikter, at det føles meningsløst at lade Lisbeth gå til undervisningen. Jeg har sagt til Kathrine, at det er vigtigt, at hun lytter til sig selv, tager en beslutning og holder fast på denne, så det ikke bliver et diskussionspunkt for Lisbeth. Kathrine mente herefter, at hun ville melde Lisbeth fra musikundervisningen med løftet om, at Lisbeth kan få lov til at prøve igen næste år. Eftersom at Kathrine oplever disse perioder med Lisbeth så opslidende, og til tider bukker under for dårlig samvittighed og dermed ændrer et nej til et ja, har jeg opfordret Kathrine til ikke at lade sig indfange i en egentlig diskussion med Lisbeth men fastholde sit nej. Melder den dårlige samvittighed sig så stadig, er det bedre at forkæle Lisbeth på et andet punkt. Sidst men ikke mindst mener jeg, det er vigtigt for Kathrine, at hun sender bolden videre, når kræfterne slipper op, så hun bliver i rollen som en tydelig voksen.