Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling. Birgitte Thylstrup, CRF, AU

Relaterede dokumenter
BRUGERNES TILFREDSHED MED SUBSTITUTIONSBEHANDLINGEN

Jeg synes i højere grad, man skal lytte til folk. Substitutionsbehandling i Danmark

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

De overlevende. STOF nr. 17, 2012 AF PETER EGE

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer.

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Aktivitetscentret Sundholm

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling

Det udfordrende møde i psykiatrien

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Klinikken. Brugertilfredshedsundersøgelse i Rusmiddelcenter Silkeborgs klinik. December Udarbejdet af Konsulent Henrik Munk, RCS.

Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark

Kvaliteten af dansk stofmisbrugsbehandling

DET HAR GJORT INDTRYK

løbende fremme og udvikle kvaliteten, patientsikkerheden og det faglige niveau

Statusrapport for TUBA

Skadesreduktion Er det blevet stuerent?

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper?

Socialsygeplejerskens. hverdag

DAGBEHANDLING: Stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Interviewguide levekårsundersøgelsen ( )

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Smertebehandling til opioidafhængige

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Kære borger. På forhånd tusind tak for din deltagelse. Venlig hilsen. Direktør Kjeld Berthelsen

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd Under revision efterår vinter

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling

Esbjerg kommune, Center for Misbrug & Udsatte

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

Ydelseskatalog Problematisk forbrug af stoffer og alkohol. Journalnummer: A

Side2. Dokumentationsrapport efterår 2017

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen. Vejle Marts 2015

I regeringens redegørelse konkretiseres det, hvad regeringen forstår ved progression på misbrugsområdet. Konkret beskrives følgende elementer:

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Kvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA

Mødesagsfremstilling

Ydelseskatalog Problematisk forbrug af stoffer og alkohol

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den og af Kommunalbestyrelsen på møde den Acadre dok

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service

Brønderslev Rusmiddelcenter er et tilbud for borgere, der har periodiske eller længerevarende misbrug af rusmidler eller medicin.

Referat af dialog med Socialforvaltningen vedr. buprenorphinbehandling på det ordinære udsatterådsmøde d. 20. feb. 2015

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Politik for socialt udsatte borgere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger nogle hovedresultater

ÅRSRAPPORT OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -

Koordinerende indsatsplan

Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling

Faktaark: Studiemiljø

Psykiatri- og misbrugspolitik

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Kvalitetstandard. Ambulant stofmisbrugsbehandling (voksne) jf. Serviceloven 101 og Sundhedsloven 142

Kære medarbejdere, beboere og pårørende

Stofmisbrugsbehandling i fængsler

CENTER FOR AFHÆNGIGHED KVALITETSSTANDARDER

Behandling og behandlernes rolle

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Personlig stof- og alkoholpolitik

Brugerundersøgelse Blå Kors Pensionat - Taastrup

Brugerundersøgelse Blå Kors Pensionat - Taastrup

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Projekt Psykatrisk udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år

Hvordan ser det ud under og efter døgnbehandling? Overblik over den tredje rapport om døgnbehandling fra CRF

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 AUGUST 2013 UDVIKLING I UNGEBESVARELSERNE

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1

Udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling

ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2016

Transkript:

Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling Birgitte Thylstrup, CRF, AU

Oplæg Baggrund for undersøgelsen Om undersøgelsen Substitutionsbehandling 2009/2014 Afrunding Kathrine Bro Ludvigsen, KABS VIDEN Borgere i substitutionsbehandling Medarbejdere på behandlingsenheder Sidsel Schrøder, CRF Michael Mulbjerg Pedersen, CRF Kathrine Krøijer Hørsted Morgan Bancroft, Birgitte Kryger Stephansen, Gitte Westphael, Maja Ingerslev Pedersen. Rådet for Socialt Udsatte

Baggrund Alle skal med - også dem, der ikke sigter på stoffrihed Skadesreduktion sigter mod at reducere sundhedsmæssige, psykiske, sociale og økonomiske skader uden nødvendigvis at insistere på afholdelse eller stoffrihed Sikre trivsel og livskvalitet ved at tilpasse behandlingen til den enkeltes behov og ressourcer

Behov for kvalitetsløft - SFI 2009 Implementering af skadesreduktionsprincippet resulteret i todeling af behandlingssystemet 1: Målsætning er stoffrihed, hvor borgerne modtager social behandling af forholdsvis høj intensitet 2: Målsætning er skadesreduktion, hvor borgerne kun i begrænset modtager social behandling, især ved langvarig substitutionsbehandling Behov for diskussion om fortolkning og implementering af skadesreduktionsbegrebet tilgodeser behov og ønsker

RSU 2014 Følger op på behovet Afsæt i tematikker fremhævet i SFIs undersøgelse Oplevede behov og imødekommelse Kontakt og inddragelse Undersøgelse af forgiftningsdødsfald (2014) Understreger behovet for skærpet fokus på kontakt med behandlingssted og kvalitet af samlet tilbud

Tilrettelæggelse 220 deltagere 16 steder/10 kommuner 5 fokusgruppeinterviews (27) SMD over borgere registreret i 2013 Geografisk placering (kommuner/byer) Forløb i 2013/flow (små /store enheder) Sammensætning af indskrevne(køn, alder) Kontrolleret for opdeling på metadon, buprenorfin, andre opiater SIB (Stofmisbrugere i behandling) VBGS (Ventetider vedr. behandlingsgaranti for stofmisbrugere)

Fokus Baggrund: Køn, alder, indkomst, arbejde/uddannelse, bolig, oplevet belastning, sideforbrug, år indskrevet, præparat, dosis Behandling: Medicinsk & social, behov, hjælp, kontakt Samlet behandling: Plan, sammenhæng, personale, regler, tilfredshed Hvad består behandlingen af/hvordan foregår den: Hvordan påvirker den liv og hverdag ; Observation af hverdagen (åbningstider, fysiske rammer)

Bredde i oplevelse En-til-en interviews 20-30 min. (15 min- 1,5 time) 2-10 gange per sted Fokusgruppe 1½ til 2½ time 1-2 dage per sted

Hvordan ser gruppen ud 22-66 år (gns. 46 år), ca. 1/3 kvinder 85 % på overførselsindkomst, 10 % under uddannelse/i arbejde, 80 % i egen bolig (repræsentativt) Indskrivning i behandling 1966-2014 15,2 år gns. Flest indskrevet 1-5 steder - få op til 20 Aktuel enhed 8 måneder -28 år (gns. 7,4 år) 83 % i egen kommune Over 50% forbrug af alkohol, illegale stoffer, ikke-ordineret medicin 50% problematisk

Oplevet belastning Work and Social Adjustment Scale (WSAS) (Mataix-Cols et al. 2005; Miles et al. 1951) Familie og forhold: Danne, fastholde tætte forhold til andre, inklusive de mennesker jeg bor sammen med 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Slet ikke Lidt Helt sikkert Udpræget Alvorligt Markant belastede ift. arbejde Udfordret Arbejde ift. 5.4 sociale aktiviteter 45 % kunne ikke arbejde - 9 % oplevede slet ikke at være belastede Større Fritidsaktiviteter gruppe noget med påvirket andre af 3.4 deres problemer Resten oplever 46 % påvirkede en i væsentlig/alvorlig eller markant grad belastning Nære relationer 3.0, Eget hjem og fritidsaktiviteter alene 2.8 35-39 % påvirkede i væsentlig/alvorlig grad

Medicinsk behandling Tillagt størst vigtighed 85 % ønsket præparat og dosis 88% primært på behandlingssted Behandlingssted 1-4/uge Apotek sjældnere end 14. dag Metadonordineringer oftere apotek Oftere ældre m problematisk brug Hvornår er det optimalt med afhentning på apotek og for hvem?

Medicinsk behandling Forskel på behandlingssteder Ordineret metadon ift. buprenorfin Ønsket dosis Hvor hentes og hvor ofte Information virkninger/bivirkninger Inddragelse i justering af dosis/præparat Oplysning om virkning/bivirkninger Inddragelse i justering af dosis/præparat 39 % oplyst og 49 % inddraget

Kontakt - behov og hjælp Hjælper behandlingen dig med at? Ikke relevant Slet ikke Lidt I nogen grad I høj grad Forbedre nære forhold 13 18 14 23 33 Styr på økonomi 14 22 14 18 32 Psykisk bedre 6 21 17 27 29 Bedre helbred 3 18 16 30 32 Blive stoffri 21 19 11 20 28 Problemer med kriminalitet 37 20 7 5 31 Uddannelse/arbejde 39 32 8 11 11 Kontrollere forbrug 15 13 11 21 39 Færre abstinenser 13 7 7 15 58 Boligsituation 34 24 10 11 2 50-70 % oplever en del af deres behov bliver mødt 30-40 % oplever ikke at blive hjulpet nok 34-39 % oplever en del ikke er relevant

Kontakt - behov og hjælp Hjælper behandlingen dig med at? Ikke relevant Slet ikke Lidt I nogen grad I høj grad Forbedre nære forhold 13 18 14 23 33 Styr på økonomi 14 22 14 18 32 Psykisk bedre 6 21 17 27 29 Bedre helbred 3 18 16 30 32 Blive stoffri 21 19 11 20 28 Problemer med kriminalitet 37 20 7 5 31 Uddannelse/arbejde 39 32 8 11 11 Kontrollere forbrug 15 13 11 21 39 Færre abstinenser 13 7 7 15 58 Boligsituation 34 24 10 11 2 Stort set alle behov for hjælp med fysiske/psykiske problemer Mange behov for stofrelateret hjælp, økonomi, forhold Især de dårligst fungerende oplever behov for hjælp

Kontakt - hyppighed og efterspørgsel 54 % 41 % Dag Uge Måned År Sjældnere Aldrig Kontaktperson 6 29 25 13 9 19 Læge 1 3 35 32 23 7 Psykiater 0 1 5 5 20 70 Psykolog 0 2 5 5 17 72 STK 3 21 9 4 8 56 52 % Stor gruppe med lidt behandlingskontakt (læge, psykiater, psykolog) Efterspørgsel signifikant for alle faggrupper Ingen sammenhæng mellem belastning og grad af kontakt på nær STK Sjældnere årlig udskiftning af kontaktperson

Kontrol og sanktioner Karantæne 51 Overvåget medicinoptrapning efter udeblivelse 39 Ikke signifikant forskel på borgere i metadon/ buprenorfinbehandling på nær urinkontrol (buprenorfin 48 % - metadon 24 %) Fuld dosis skal indtages på sted, på trods af ønske om at dele den op 49 Ikke medicin med hjem til længere tid ad gangen 24 Daglig afhentning af medicin 39 Urinkontrol 30 Ikke afhentning på apotek på trods af ønske 33 Stikmærkekontrol 6 Hyppighed Ofte 18% Indimellem 35% Sjældent 27% Aldrig 19%

Kontrol og sanktioner Nødvendigt Personlig hjælp Ofte 18% Indimellem 35% Sjældent 27% Aldrig 19% Ofte 8% Indimellem 17% Sjældent 24% Aldrig 50%

Kontrol og sanktioner Modsætning mellem oplevelse af nødvendighed - personlig hjælp? Nogle gange nødvendigt for fælles miljø - sjældnere meningsfuldt ift. til egen livssituation - eller at forklaring/effektuering ikke giver mening

Samlet behandling Behandlingsplan Plan 60% Ingen 24% Ved ikke 16% Manglende sammenhæng (30 %) Stor sammenhæng (20 %) Mest belastede: Manglende indflydelse, hjælp og støtte, ikke velkommen, afslag Personalet opsøgende, dygtige, vejledning/gode råd til at forbedre egen livssituation, aflysninger af aftaler/aktiviteter

Tilfredshed Mest tilfredse Sted Køn (kvinde) Kontakt m. kontaktperson/læge Mindre belastet Buprenorphin 8 spm (0 24) Gennemsnit 16,8 Ganske mange godt eller meget tilfredse med behandlingen Mindst tilfredse Længerevarende metadonbehandling uanset belastning

Tendenser 2009/2014 Mange tilfredse - stor gruppe utilfreds Længerevarende substitutionsbehandling færrest tilbud Efterspørgsel på behandling og kontakt Mere opsøgende indsats, aktiviteter Psykiske problemer men lidt psykologisk/psykiatrisk behandling Stor forskel på behandlingssteder Læge og kontaktperson Kontrol og sanktioner nødvendigt og udfordrerende Mere inddragelse og sammenhæng

Tilfredshed og kontakt - dilemmaer og paradokser En hjælp i hverdagen som øger livskvaliteten - også en afhængighed af behandlingsstedet Denne afhængighed er et grundlæggende vilkår for brugernes syn på centeret og personalet, og dermed for kontakten mellem brugere og behandlere (Jöhncke 1997) Sociale og strukturelle udfordringer Tæt monitorering/involvering (Jenkins, 2012) Politiske dagsordener og økonomiske ressourcer

Ønske og fravalg ensomhed og social isolation risici ved ikke at være i behandling hvad er alternativet mangelfulde eller besværlige procedurer uigennemskueligt ift. kontrol og sanktioner behov for diskretion, tavshedspligt og hensyn utryghed og risiko for tilbagefald

Ønske og fravalg Behandlerlogik: Hyppigt fremmøde er en måde at få kontakt, støtte og hjælpe men også og kontrollere sidemisbrug/salg Deltagerlogik: Risiko for netop det modsatte

Altså så betyder et par timer her meget, at man kan komme og være lidt social [...] så man ikke sidder og kukkelurer derhjemme [ ] Du sidder inde på et kontor, hvor der også sidder X og X og X [behandlere] Jamen nu efter jeg har fået det [medicin] jeg vil have, så holder jeg mig mest fra lægen af [ ] Nogle gange når man skynder sig at gå lige når man har fået sin medicin, så handler det om, at man faktisk prøver at passe på sig selv

Hvis alle skal med Behov for diskussion om fortolkning og implementering af skadesreduktionsbegrebet tilgodeser behov og ønsker 1: Målsætning er stoffrihed, hvor borgerne modtager social behandling af forholdsvis høj intensitet 2: Målsætning er skadesreduktion, hvor borgerne kun i begrænset modtager social behandling, især ved langvarig substitutionsbehandling

Hvis alle skal med Behov for diskussion om fortolkning og implementering af skadesreduktionsbegrebet tilgodeser behov og ønsker 1: Målsætning er stoffrihed, hvor borgerne modtager social behandling af forholdsvis høj intensitet 1: Målsætning er skadesreduktion, hvor borgerne modtager social behandling af forholdsvis høj intensitet hvis relevant - også ved langvarig substitutionsbehandling