Vester Voldgade København får 3 nye pladser i byen med hver deres funktion, der som perler på en snor bindes sammen af Vester Voldgades nye grønne træstruktur, en ny wireophængt belysning og nye brede gangog opholdsarealer i den solbeskinnede østside. Af indehaver Morten Borup, GHB Landskab, mwb@ghblandskab.dk og chefrådgiver Ole Sørensen, Grontmij, ole.sorensen@grontmij.dk manglende overordnet planlægning. Derfor har Metropolzonen som mål at samle de mange forskellige initiativer i zonen og udvikle dem med sammenhængskraft og synergi for øje. Visionen for ombygningen af Vester Voldgade er at give gadens funktioner i form af boliger, erhverv og institutioner bedre plads og muligheder for at udfolde sig. Gaden skal gøres attraktiv, så den i højere grad vil tiltrække beboere, besøgende og turister, som færdes mellem Jarmers Plads, Rådhuspladsen og vandet. Samtidig skal det være en gade, hvor der er plads til det urbane hverdagsliv, plads til leg, mødesteder, handel og kulturliv. Gaden skal have udviklet sin egen unikke identitet, med udgangspunkt i netop Vester Voldgades funktioner, historie og potentialer. Baggrund Vester Voldgade er beliggende i Københavns centrum og indgår i den såkaldte Metropolzone. Metropolzonen er betegnelsen for et større udviklingsprojekt, der blev startet af Københavns Kommune i 2007 for at løfte den del af Københavns centrum, der strækker sig fra Kalvebod Brygge til Skt. Jørgens Sø og fra Hovedbanegården over Rådhuspladsen til Vester Voldgade. Området har i flere år været præget af Vester Voldgade nord for Rådhuspladsen.
Helhedsplan og Vester Voldgade Vester Voldgade, som tidligere var middelalderbyens kant mod det grønne voldterræn, opleves i dag som en ren trafikgade, hovedsageligt på langs, mens de tilstødende store pladser Vartov og Dantes Plads i dag udelukkende anvendes til parkering og ikke markerer sig særligt i gadens forløb. Bredden af Vester Voldgade giver mulighed for at der etableres et helt nyt og grønt byrum med plads til ophold og aktivitet med en prioritering af de bløde trafikanter bl.a. gennem etablering af nye cykelstier i begge sider af vejen. De eksisterende fortovsarealer bliver derfor til nye brede arealer for de bløde trafikanter i begge gadens sider. Der anlægges et bredt opholds og promenadeareal med vekslende bredde i gadens solbeskinnede østlige side, en urban strip, hvor voldterrænnets grønne karakter genindføres i form af nye trærækker. København får et nyt grønt byrum, og Vester Voldgade får en fælles opholdsplads, hvor bedre krydsningsmuligheder både styrker sammenhængen på tværs af gaden og gør urban strip tilgængelig for begge sider af gaden. Dantes Plads og Vartov bliver begge fine og vigtige pladser i byen, og de vil samtidig rumligt Vartorv. markere sig i forhold til Vester Voldgade, ligesom arealet foran Den Classenske Legatskole behandles som en forplads til skolen. Hermed får København 3 nye pladser i byen med hver deres funktion, der som perler på en snor bindes sammen af Vester Voldgades nye grønne træstruktur, en ny wireophængt belysning og nye brede gang og opholdsarealer. Belægning Vester Voldgades nye brede arealer for bløde trafikanter (gangareal og cykelsti) belægges med granitfliser i 3 gråtoner. Granitbelægningen udføres på hele arealet i relativt store fliseformater med gennemgående fugeretning på tværs af Vester Voldgade. Forskellen i gråtonerne anvendes samtidig til at differentiere cykelsti fra fodgængerarealer. Foruden farveforskellen i gråtonerne anvendes forskellige overflader som stokhugget og jetbrændt. Et 30 cm bredt kantelement i granit adskiller kørebanen fra cykelstien og fortovsarealerne, og danner lysning mellem kørebane og cykelsti. Mellem cykelsti og fortovsarealer danner yderste fortovsflise en lille lysning mod cykelstien, og nedenfor denne lysning sker afvandingen i en åben
granitvandrende. Omkring plantehuller udføres kanter i radiesten i granit. Hvor der er plantebed omkring træet, er kantelementet 30 cm bredt, hvor der er grus, er elementet 15 cm og dermed sikres væksten bedre. Ledelinie og opmærksomhedsfelter udføres med taktil forskel i samme granit som øvrig belægning. Kørebanearealer genanvendes og der udlægges nyt asfaltslidlag. Beplantning Generelt anvendes runde plantebede i forskellige størrelser som et gennemgående motiv. Træet, der plantes, er Robinia pseudoacacia ( Nyirsegi ) da det er særdeles velegnet som bytræ. Derudover er træets lethed og vækst et valg, der matcher godt med projektets forslag til Urban Strip og brugen heraf. Det vil sige ikke stramt og formelt, men mere levende og uformelt. Træets størrelse vil derudover matche det meget store rum. Som supplement til træerne plantes der i nogle af plantehullerne på strækningen et bunddække af vedbend suppleret med løg og stauder. Dette for at tilgodese ønskerne fra borgerne om noget blomstrende og mere grønt generelt. Inventar Gadestrækningen møbleres med Københavnerbænke og københavnerpapirkurve i passende antal. For at skabe lidt variation på langs i rummet etableres der i forbindelse med nogle af træerne runde Københavnerbænke. Belysning Generelt foreslås der wireophængt belysning, hvor den generelle lyspunktshøjde reduceres fra de omkring 9 m i dag til omkring 7,5 m. Det er Icon armaturet fra Louis Poulsen med hvidt lys, der anvendes. Iconarmaturet er gennem sit design med den hvide opale skærm mere synlig i gadebilledet. Denne synlighed er med til at understrege hele Vester Voldgade i forhold til de omgivende gader og veje. For at opnå en større diversitet og gøre belysningen endnu mere signifikant benyttes en række Icon Maxi over kørebanen på hele strækningen. Icon Mini foreslås over promenadearealet/urban Strip. Som en særlig feature ombygges nogle Icon Miniarmaturer, så der opnås to forskellige lysmæssige udstrålinger fra armaturet. Disse to varianter placeres for at give diversitet og særlig fokus på langs af det store rum. Den ene variant giver mere udlys gennem den opale skærm og armaturerne hænger derfor i nærhed til træernes kroner for at give et stemningsfuldt lys ud i disse. Den anden variant giver et rettet lys nedad, som gennem sin spotvirkning vil accentuere stedet under disse armaturer. Den første variant med udlys placeres på hele strækningen, og den anden placeres i relation til de tre pladser. Skolepladsen og Dantes Plads vil således opleves som en del af den samlede belysning på strækningen men dog anderledes gennem et større brug af de særlige varianter. Dantes Plads under ombygning. Vartov Vartov bliver en ny markant og original plads midt i København. Overordnet ses Vartov som en selvstændig plads adskilt fra Rådhuspladsen af Vester Voldgade og med en ny identitet, der klart adskiller sig fra Rådhuspladsen. Stedets og
Vartovs historie har haft en stor indflydelse på udformningen og projektet er udviklet for at afspejle dette; belægningens mønster og retninger afspejler stedets historie og søger at fastslå betydningen af Vartov Hospital på stedet ved at vise dele af dets bygningsudtryk i belægningsmønsteret. Belægningsmønsteret giver også mindelser om eksistensen af en gammel kirkegård under pladsen. kraftig markering, og giver en stærk identitet til pladsen. Skovens udtryk er uformelt med et relativt "tilfældigt" plantningsmønster. Træerne giver også læ for vinden til det vigtigste åbne rum på selve pladsen ved Vartov. Belysningen kommer fra Københavnerarmaturer på specialdesignede master. Lyset er hvidt og mere brilliant i skiven end på den øvrige del af pladsen ligesom lysets intensitet er størst i skoven og mindst på midten af selve pladsen. Dantes Plads Dantes plads markerer sig som en selvstændig plads med en markant belægning i kulbrændte gul klinker, der er med til at skabe en tættere forbindelse mellem pladsen og Glyptoteket overfor. Klinkearealet spænder ud i hele pladsens bredde på begge leder. De kulbrændte gule klinker er i en særlig lang smal type, der med det foreslåede lægningsmønster er med til at understrege læggeretningerne. Selve kulbrændingen er væsentlig for at den gule klinke opnår det nødvendige farvespil som matcher den mere orange farve på Glyptotekets facade. Til møblering af pladsen er tre præcise dele af pladsen hævet som bølger i tre forskellige størrelser. Gavlene der opstår ved bølgerne indeholder særlig LED belysning og udføres i corten stål. Bølgerne indbyder til ophold af mere uformel karakter. Vester Voldgade ved skolen og ved den ensrettede strækning. Skoven er det mest markante og større rumlige element på den nye plads. En ny lille skov deler området for enden af Strøget fra selve pladsen og skaber på den måde en tredeling af den nuværende plads. En tæt beplantning af ca. 90 Prunus avium PLENA, fyldtblomstret fuglekirsebær i byens centrum er en meget De to store centralt placerede bølger danner mulighed for aktiviteter i midten af pladsen, samtidig med at de danner en grænse mod parkeringen, der bibeholdes på pladsen, men flyttes længere ud mod H.C. Andersens Boulevard. Bølgernes højde er med til at begrænse den visuelle dominans af bilerne på pladsen set fra Vester Voldgade. Relativt store plantebede etableres rundt om nogle af de eksisterende robinietræer samt nye træer af samme art. Der plantes bunddække og
stauder i bedene, der dominerer og indretter pladsen som en relativt grøn plads. Generelt tilstræbes det at der tillades og inviteres til en fodgængerstrøm gennem pladsen i alle retninger på den store sammenhængende flade uden niveauspring, så pladsen i størst muligt omfang tages i brug med bl.a. udeservering ud mod Vester Voldgade. Skolepladsen Pladsen ud for Den Classenske Legatskole betragtes som Vartov og Dantes Plads, som et særligt byrum, men her spænder pladsen på tværs af Vester Voldgade, og dermed opnås en anderledes karakter end i det øvrige gadeforløb. Ud for skolen indsnævres vejbanen til et ensrettet kørespor, der giver mere areal både til bløde trafikanter og til leg og ophold i østsiden. Belægningen udføres her fra facade til facade i en bund af granitchaussésten, dog med brosten på kørebanen. Derudover udlægges et mønster med større og mindre cirkler af hvide betonfliser. Enkelte af cirklerne udføres med gummibelægning. Cirklerne angiver områder, der er trafikfredede i forhold til kørebane, cykelstier og indkørsler til porte. Kørebanen adskilles fra cykelsti af en lille lysning og en brostenskant. Adskillelsen mellem cykelsti og øvrigt areal for bløde trafikanter sker som farveforskel i belægningen. Træstrukturen fra Vester Voldgade videreføres henover Skolepladsen, men i et mere løst forløb hvor træerne placeres i mindre grupper. Under træerne placeres særligt inventar i form af bordfodbold og fleksible bænkelementer, der kan fungere som arbejdsborde eller skolepulte. nuværende biltrafikbelastning på mellem 9.500 og 13.000 reduceret med mellem 3.100 og 7.300 køretøjer. Den største reduktion sker på strækningen ud for skolen, mens den mindste reduktion sker på strækningen nord for Rådhuspladsen. Trafikreduktionen i Vester Voldgade giver dog ikke anledning til mærkbare ændringer på det omkringliggende vejnet, idet trafikken kun forventes øget med ca. 2.000 køretøjer på den nærliggende, parallelle strækning af H.C. Andersens Boulevard. Bygherre på begge projekter: Københavns Kommune Rådgivning Vester Voldgade ekskl. Vartov: Totalrådgiver Grontmij, underrådgivere COBE og GHB Landskab Rådgivning Vartov: Totalrådgiver Hackett, Hall McKnight, underrådgivere Grontmij og GHB Landskab Trafikale konsekvenser Med henblik på effektivt at reducere den gennemkørende biltrafik i Vester Voldgade etableres modsatte ensretninger af to delstrækninger. Herved forventes den