2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune
BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller en afgørende rolle for vores demokrati og for udviklingen af videnssamfundet. Bibliotekerne skaber rum for viden, dialog og kulturelle oplevelser for alle borgere. På biblioteket får du udleveret nøglen til livslang læring. Randers Bibliotek er en unik institution, som både holder fast i kulturelle og demokratiske værdier og sætter sig selv i spil i en rivende digital og teknologisk udvikling. Det kan man læse mere om i Randers Kommunes bibliotekspolitik, som jeg med stolthed hermed indleder. Samfundet ændrer sig og bibliotekets opgaver og rolle ændrer sig. Biblioteket var tidligere et sted, hvor man hentede bøger. Nu går man også på biblioteket for at mødes, for at få inspiration, viden og oplevelser. På Randers Bibliotek er der fri og lige adgang til viden, information og kultur. På Randers Bibliotek er der plads til, og noget for alle borgere, både på bibliotekerne, i bogbusserne og i det digitale bibliotek. Biblioteket er stedet, hvor vi kan søge historisk og nutidig information, der gør os i stand til at få viden om egen identitet. Det er vigtigt i en konstant foranderlig verden. Bibliotekernes betydning har måske aldrig været større. Vi lever i en tid, hvor evnen til at skaffe sig viden, til at kommunikere digitalt og til at håndtere hurtige forandringer er altafgørende for den enkeltes og samfundets udvikling. Derfor er der brug for en bibliotekspolitik, der matcher de udfordringer, og sætter rammen for et bibliotekstilbud, der gør det nemt at blive klogere. Randers Kommunes bibliotekspolitik beskriver, hvad borgerne kan forvente sig af Randers Bibliotek, og udstikker kursen for bibliotekets virksomhed de kommende år. Velkommen indenfor. INDLEDNING Bibliotekets services og opgaver er under hastig forandring. Teknologien, medieforbruget, brugerne og samfundsudviklingen stiller biblioteket overfor nye udfordringer. I den første bibliotekslov fra 1920 var formålet at fremme uddannelse, oplysning og kulturel aktivitet. Det er samme opgave i dag, men metoderne har ændret sig. Biblioteket har flyttet sig fra at være en samling til at være en service. Borgerne skal i fremtiden lære at agere i et mere komplekst samfund - fyldt med forandringer. Kommunikationsteknologien gør det muligt at arbejde, løse problemer og træffe beslutninger på tværs af fysiske grænser. Ændringer i samfundet sker hurtigere og hurtigere, og det udfordrer og stiller krav til det enkelte menneske, både personligt og teknologisk. Fremtidens nødvendige kompetencer bliver tilegnelse af viden, kreativitet og innovation, hvor engelsk og IT som blyant er basale kvalifikationer. Wi-fi generationen, der er født efter 2001, peger på fremtidens udfordringer. De er always on, og både de og generationen, der er født i halvfemserne, har kontakt med hele verden og arbejder i netværk lokalt og globalt. Deres læring sker i skolen og i det uformelle på nettet. Fremtidens generationer har også krav og forventninger til deres arbejdsplads, som udfordrer vores arbejdsbegreb. I fremtiden er det afgørende, at borgerne har evnen til at kunne søge viden, at sortere, behandle og omforme viden og endelig at kunne kaste viden bort. Livslang læring er et vilkår. Biblioteket er parat til at tage disse udfordringer op, idet det har været, og stadig er en 1
grundlæggende kerneopgave for bibliotekerne - at inspirere borgerne til at begå sig fagligt, socialt og kulturelt som verdensborger. Bibliotekspolitikken har fokus på Randers Bibliotek som et lokalt folkebibliotek for både børn og voksne. Politikken bidrager også til at udvikle Randers Bibliotek som en del af den nationale sammenhængende bibliotekssektor. Det er et behov, der forstærkes i en tid, hvor digitale udfordringer sætter nye standarder. BIBLIOTEKERNES ARBEJDSGRUNDLAG I Lov om biblioteksvirksomhed af 17. maj 2000 og i bekendtgørelsen af 24. oktober 2000 er folkebibliotekernes opgaver og formål beskrevet: Formålet er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, musik og andre egnede materialer til rådighed. Folkebibliotekerne skal også formidle information om samfundsforhold, bl.a. kommunal og statslig information. Loven fastslår gratisprincippet og stiller krav om alsidighed, kvalitet og aktualitet ved udvælgelse af materialer samt ligestilling af materialer. Endvidere skal kommunen så vidt mulig sørge for, at der gives tilbud til borgere, der ikke kan komme på biblioteket, at åbningstiderne tilpasses brugernes behov, og at der oprettes filialer eller andre betjeningstilbud. RANDERS BIBLIOTEKS MISSION Randers Bibliotek er her for at inspirere, støtte og udfordre borgerne, når de stræber efter at udvikle og uddanne sig, når de søger kulturel oplevelse, og når de sammen skal skabe en demokratisk udvikling i en globaliseret verden. "Bibliotekets vigtigste opgaver skal i fremtiden være: kulturformidling, vidensfacilitering og netværksskabelse" (Tænketank med samarbejdspartnere 9. marts 2010) RANDERS BIBLIOTEKS VISION Randers Bibliotek er en åben port til viden og kultur og inspiration - et bibliotek der skaber forundring og forankring og skaber mulighed for udvikling af et dynamisk og kreativt Randers. Det er byens puls, man mærker her - biblioteket er levende!" (Tænketank med brugere, 11. marts 2010) 2
MÅLSÆTNINGER FOR RANDERS BIBLIOTEK 2010-13 Biblioteket er åbent og holder åbent På Randers Bibliotek er der højt til loftet og plads til alle mennesker - biblioteket hjælper dem på vej, der ikke kan selv, og inspirerer og udfordrer dem, der kan. Biblioteket lytter til borgerne og skaber rum for fællesskaber og udvikler nye aktiviteter og biblioteksservices. Borgeren kan finde biblioteket flere steder i kommunen og kan finde det på nettet. Biblioteket er åbent i forhold til de udfordringer, vi har som samfund, fællesskaber og mennesker. Derfor holder vi åbent, når borgerne har brug for det og har mulighed for at komme har vi en decentral struktur og findes både i og udenfor bibliotekets rum, på nettet og på mobilen inddrager vi borgerne og partnerskaber i bibliotekets aktiviteter er bibliotekets rum attraktive for borgerne, der er plads til den, der er aktiv, og den, der ønsker fordybelse. Biblioteket arbejder med de digitale udfordringer og digital dannelse Det digitale bibliotek giver adgang til en verden af information, viden og inspiration - uafhængig af tid og sted. Randers Bibliotek giver borgerne adgang til digitale medier og biblioteksservices 24/7/365 - i det døgnåbne bibliotek. I det digitale bibliotek får borgerne kompetencer til at navigere, kommunikere og bruge digitale selvbetjeningsløsninger, og her kan man eksperimentere og afprøve den nyeste teknologi. Derfor er alle medier ligestillede gør vi adgang til inspiration og information lettere, ved at integrere bibliotekets hjemmeside med bibliotekets søgedatabase er vi til stede på nettet, hvor borgerne er får borgerne digitale læringstilbud programsatte og i den daglige åbningstid eller som e- læring Biblioteket gør det nemt at blive klogere Biblioteket er det uformelle rum, hvor borgerne kan lære hele livet, få grundlæggende færdigheder og blive motiveret/inspireret til at navigere i det komplekse vidensamfund. Der er fri og lige adgang til viden og information, som er en forudsætning for et demokrati. Her kan borgerne lære fortiden at kende, få indsigt i nutiden og gøre sig forestillinger om fremtiden. "I skal blive ved med at VIDE på biblioteket" (Tænketank med brugere, 17. marts 2010) 3
Derfor har vi aktuelle medier, også digitale arbejder vi bevidst på, at viden og information bliver til læring og handling understøtter vi Globaliseringsstrategiens indsatsområde "Flere skal have lyst til at lære mere indretter vi "Universitetet på Randers Bibliotek med faciliteter til fordybelse, studier og fællesskaber. "Biblioteket skal være "borgernes oplysningssted" - DET sted, hvor man kan få oplysninger om ALT som borger." (Tænketank med brugere, 11. marts) 2010) På biblioteket kan man opleve, opdage, skabe og deltage Biblioteket er til for enhver og inviterer til, at alle kan tage del i det kulturelle fællesskab og styrke den enkeltes og fællesskabets identitet. Det danner rammen om meningsfulde møder mellem mennesker og skaber samspil mellem oplevelser og læring. Her findes aktiviteter og indhold, som skabes af biblioteket, i partnerskaber eller af borgerne til borgerne. Her kan borgerne opdage og skabe nyt, udvikle deres kreativitet og innovative kompetencer. I skal videreudvikle biblioteket, der summer af liv - ligesom bikuben." (Tænketank med samarbejdspartnere, 9. marts 2010) 4
Derfor indretter vi biblioteket til inspiration, læring, møde og aktiviteter vil vi alene eller sammen med andre aktører og brugere lave aktiviteter, der holder fast i traditioner, overrasker eller provokerer vil vi motivere og appellere til den uformelle og lystprægede læring, man får gennem autentiske oplevelser i mødet med engagerede medarbejdere, eller gennem ord, billede, lyd og spil deltager vi i nationale aktiviteter og kampagner for at styrke kvalitet og udbud. "Vi vil gerne være med til at lave aktiviteter for unge og markedsføre dem - så får vi noget at mødes om og lærer nogle nye at kende" (Unge, i tænketank, 22. februar 2010) 5
8 FOKUSOMRÅDER FOR BIBLIOTEKETS ARBEJDE 1. Børn og kultur Biblioteket satser på at inspirere børns leg, læring, gøren og væren. I biblioteket kan de blive klogere på verden og sig selv. Her inspireres de til læselyst, der fremmer sprog- og læsefærdigheder, og her hjælpes de på vej til digital dannelse. 2. Brugerinddragelse Biblioteket ønsker brugernes medvirken i udviklingen af bibliotekets tilbud, gennem brugerundersøgelser, workshops, i brugerpanelet og gennem bruger-til-bruger aktiviteter. 3. Integration og medborgerskab Biblioteket er aktiv partner i integrationsaktiviteter for borgerne. Biblioteket har rammer, materialer og et personale, der arbejder med at lette borgernes vej til forståelse af sig selv, det danske sprog og det danske samfund. 4. Læring Biblioteket hjælper borgerne med at få nye færdigheder. Der fokuseres specielt på informationskompetence, IT færdigheder og udvikling af læse- og sprogfærdigheder. "Flere tilbud til læse- og IT-svage, som der er mange af - ikke kun børn, unge og gamle!" (Tænketank med brugere, 11. marts 2010) 6
5. Borgerservice Biblioteket formidler kommunal og statslig information. Det indeholder også en vejledningsopgave og hjælp til digitale selvbetjeningsløsninger. 6. Partnerskaber Biblioteket vil arbejde systematisk på at etablere forpligtende partnerskaber for at skabe en mangfoldighed af kvalitetstilbud på tværs af den offentlige sektor, erhvervslivet og civilsamfundet. 7. IT-frontløbere på ny informationsteknologi Biblioteket fastholder og udbygger sin position som spydspids for borgernes brug af ny informationsteknologi og digitale selvbetjeningsmuligheder. Her kan borgerne få hjælp på bibliotekerne og på nettet til at afprøve nye digitale platforme og applikationer. "I har rigtigt meget at byde på IT-mæssigt, som de kan bruge ude i virksomhederne" (Tænketank med samarbejdspartnere 9. marts 2010) 8. Personalet /medarbejderne Bibliotekets personale udvikler kompetencer i takt med den teknologiske udvikling, samfundsudviklingen og brugernes behov. Personalet sætter sig selv i spil og virker som facilitatorer og påtager sig en aktiv rolle i formidlingen. Personalet har de rette digitale kompetencer til at hjælpe borgerne til at begå sig på nettet og til at møde dem på sociale medier og forskellige platforme. 7
AFSLUTNING Denne politik for Randers Bibliotek er vedtaget af Randers Kommunes Kultur- og fritidsudvalg, og den er gældende for 2010-2013. Den understøttes af aftaler mellem Randers Bibliotek og Randers Byråd, der indeholder detaljerede mål, succeskriterier og tidsplaner. Bibliotekspolitikken og de særlige indsatsområder tages op til revision i forbindelse med indgåelse af nye aftaler. Hvis du vil vide mere: Randers Bibliotek: http://www.randersbib.dk Randers Kommunes bibliotekspolitik: (kommer senere) Folkebibliotekerne i vidensamfundet: http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/publikationer/rapporter_oevrige/folkebib_i_videns amfundet/pdf/folkebib_i_videnssamf.pdf Fremtidens børnebiblioteker: http://www.bs.dk/publikationer/andre/fremtidens/index.htm LOVGRUNDLAG Folkebibliotekernes formål og virksomhed 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier. Stk. 2. Folkebibliotekerne skal bestræbe sig på at stille videogrammer til rådighed. Stk. 3. Folkebibliotekerne formidler kommunal og statslig information og information om samfundsforhold i øvrigt. 2. Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed. Ved udvælgelsen må alene disse kriterier, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter, være afgørende. 3. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til, eventuelt i samarbejde med andre kommunalbestyrelser, at drive et folkebibliotek med afdelinger for børn og voksne. Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en anden kommunalbestyrelse om hel eller delvis biblioteksbetjening. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt 1) etablere biblioteksbetjening af de børn og voksne, der er afskåret fra selv at komme på biblioteket, 2) tilpasse bibliotekernes åbningstider til brugernes behov og 3) oprette filialer eller iværksætte andre betjeningstilbud, hvor kommunens størrelse og karakter gør det hensigtsmæssigt. Stk. 3. Lederen af et folkebibliotek skal have en relevant faglig baggrund. Stk. 4. Kommunalbestyrelser kan nedsætte et biblioteksråd med henblik på samordning af biblioteksvirksomheden mellem flere kommuner. 8