Innovation og velfærdsteknologi - uddannelsesinstitutionernes rolle? Finn M. Sommer, RUC Helle Storm, UCSJ



Relaterede dokumenter
Strategisk partnerskabsaftale

Velfærd, Innovation, Omsorg, Læring (VIOL) Case: Udvikling af innovative læringsrum (offentlig konference, m.m.) på Ernærings- og Sundhedsuddannelsen

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Viden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne

Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien

Projektplan for Center for videreuddannelse

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Bilag 2 5 FORSKELLIGE SCENARIER

STRATEGIGRUNDLAG

Opgavebeskrivelse Dato: 24. sep. 2012

STRATEGI. Professionshøjskolen Absalon

Uddannelsesinstitutioner i Projekt VIP: VIP-VIrksomhed.

Uddannelsesinstituitioner i Projekt VIP: VIP-Virksomhed.

Teknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt

INNOVATØREN POTENTIALE RISIKO VORES FORTÆLLING VORES LØFTE UNDERVISNINGEN OG FORSKNINGEN DE STUDERENDE AFTAGERNE

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Velfærdsteknologi i praksis

Uddannelsesinstituitioner i Projekt VIP: VIP-stUderende.

Velkommen til en uddannelse med mening, mennesker og muligheder

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Velfærdsteknologi og socialt arbejde

Vækstforum for Region Syddanmark

Ny pædagoguddannelse

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: grobo vejle.dk

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

UCSJ revideret 4/

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

Kriminalitet, fængsling og hvad så?

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum

Det erhvervsrettede uddannelseslab

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:

KP og vores omverden - kort fortalt

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

Uddannelsesplan for pædagog studerende. Boenheden Højtoftevej 50

1. Ny Pædagoguddannelse

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Uddannelsesplan 3. praktik - Social- og specialpædagogik

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved

Området retter sig mod tværprofessionelt samarbejde og det lovgivningsmæssige og organisatoriske grundlag for pædagogens ansvar og opgaver.

Information om 2. praktik. Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014

BIBLIOTEKS- POLITIK FOR VEJLE BIBLIOTEKERNE

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Perspektiverne i erhvervsudviklingen - hvor er mulighederne og hvordan bliver du en medspiller? Direktør Henrik Kagenow, 6.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK.

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Læringsudbytter 4. semester AUH Psykiatrien

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Trin mod Delstrategier

1. NY TEKNOLOGI I PRAKSIS

Innovative samarbejder

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Strategisk rammekontrakt

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Pædagogisk diplomuddannelse

TEKNOLOGI I ØJENHØJDE I MIDDELFART KOMMUNE

Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere.

Strategi mål for

Området retter sig mod samarbejdsrelationer i udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne.

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Udviklingspartnerskabet på Sundhedsområdet

The missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

Afrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar

STUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

Forum for social innovation. Netværk og viden til nye velfærdsløsninger

Udviklingskontrakt Afrapportering for 2016

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Uddannelsesinstituitioner i Projekt VIP:

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.

Kolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Hvornår er biblioteket et læringsrum?

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Transkript:

Innovation og velfærdsteknologi - uddannelsesinstitutionernes rolle? Finn M. Sommer, RUC Helle Storm, UCSJ

Innovation og velfærdsteknologi UCSJ s Udviklingskontrakt 2013-14 Mål 4: Øget innovationskapacitet Kapacitet til innovation er et kernepunkt i fremtidens velfærdssamfund. Innovation er både målrettet produktudvikling, nyskabende konceptudvikling og effektive offentlige ydelser med højere kvalitet UCSJ s forsknings-, innovations- og udviklingsaktiviteter ( )måles på deres potentiale til at skabe produktive vidensstrømme mellem uddannelse, forskning og profession. Indikatorer (måles på): Tværprofessionel innovation i grunduddannelserne med henblik på innovativ praksisudvikling 2

Innovation og velfærdsteknologi - et samfundsmæssigt imperativ! Innovation og velfærdsteknologi er godt det må vi alle have noget mere af! Innovation og velfærdsteknologi og læring er en vigtig nøgle til det fremtidige arbejdsliv og det fremtidige samfund Udgangspunkt: Harmoni mellem samfundsmæssige krav og virksomheders velfærdsinstitutioners uddannelsesinstitutioners krav og de individuelle behov Innovation og vækst er virksomheders bidrag (Livslang) læring er individets bidrag Hvad er uddannelsesinstitutionernes bidrag? 3

Når velfærdsteknologisk innovation tænkes ud fra et designvidenskabeligt udgangspunkt Mennesker Vidensbase Organisation Teknologi Problem/ behov Design Anvendelig viden 1.Fundament 2. Metoder 3. Undervisning 4. Forskning 5. Vidensflow Evaluer Anvendelse Tilføjelse Brugerindflydelse Brugerinddragelse Kunderelation 4

Udfordringer ved en målrationel innovationstænkning Her og nu problemer Underlagt rammer og vilkår både i praktikken og i de enkelt uddannelser Risiko for snæver, instrumentel innovation Risiko for fokus på afdækning af holdninger (f.eks. survey, brugerundersøgelser, mv.) Formidling af bestemte vidensindhold, design, artefakter, mv. til løsning af bestemte problemer Hvordan kan analyser og undersøgelse af holdninger, skabelse af innovation, finde sted i en hverdagslivssammenhæng, hvor mange ansatte og borgere kan opleve vidtgående afmagt og manglende indflydelse i forhold til udvikling af velfærdsinstitutioner og velfærdsprofessioner? 5

Muligheder for en bredere velfærdsteknologisk innovationstænkning Hvordan kan uddannelserne bidrage til at gøre professionelle og borgere mere socialt myndige i forhold til udvikling af teknologi, arbejde og hverdagsliv? Hvilke muligheder ligger der i et tværprofessionelt perspektiv og medforskerperspektiv? Hvilke muligheder ligger der for at forske med folk i stedet for for folk? Hvordan skabes en tæt forbindelse mellem innovation, handling, læring og forskning i en forandringsproces? Hvordan skabes en tæt forbindelse mellem teori og praksis i en forandringsproces? Hvilke særlige muligheder og udfordringer knytter sig til at undervisere/studerende har et direkte engagement i sociale forandringsprocesser, f.eks. i lokalsamfund, institutioner, virksomheder, m.m.? Hvordan kan praktik og eksplorative metoder som feltarbejde (med i arbejdet) Interview (forskellige typer), aktionsformskningsmetoder forskningsværksteder og andre kreative innovationsmetoder fremme innovation? 6

Hvilke vigtige velfærdsudfordringer ser vi inden for professioner og velfærdsinstitutioner? Set ud fra et uddannelsesperspektiv? Set ud fra et professionsperspektiv? Set ud fra et borger/brugerperspektiv? Velfærdsperspektiv? OG hvordan kan vi gennem innovation og velfærdsteknologi arbejde med disse udfordringer? 7 Finn M. Sommer og Helle Storm

Vil du vide mere om projektet, er du velkommen til at kontakte os: Helle Storm hst@ucsj.dk Finn Sommer Sommer@ruc.dk 8 Finn M. Sommer og Helle Storm