Dyrkning af grønsager med helbredsgavnlige indholdsstoffer Hanne L. Kristensen, Marie Grønbæk, Ulla Kidmose, Anne C. Thorup*, Per Bendix Jeppesen* Aarhus Universitet, Institut for Fødevarer Aarhus Universitets Hospital, Institut for Klinisk Medicin*
MaxVeg Ideen Dyrkning og indholdsstoffer Sorter og sensorik Huma nt interventionsforsøg: Type 2 diabetes ved Sygehus Vendsyssel
Råvarens potentiale skabes i marken Sorter og dyrkningsbetingelser Diversitet og agronomiske muligheder Foto: Johan Ascard
MaxVeg hypoteser Gamle sorter Høj kvæ lstof- og svovlgødskning - Mere bitre + indholdsstoffer - Mere sunde grønsager
Genetisk materiale og dyrkningsbetingelser Moderne/ ga mle nordiske rodgrønsa ger og kål fra NordG en Agronomiske metoder - Svovl og kvæ lstof - Høsttidspunkt
Mark forsøg 2010 Screening af mange sorter og metoder 2011 Store markforsøg og grønsa gska sser til Sygehus Vendsyssel 2012 Flere grønsa gska sser og forsøg
Indholdstoffer i kål Glukosinolater Flavonoid glycosider Stofgrupper afhænger af R struktur
Sorter af grønkål Høj Amager Toftø Halvhøj Ekstra Moskruset Tiara F1 hybrid Reflex Fotos: Gitte K. Bjørn
Kvælstofgødskning af sorter Groenbaek et al. (2014) Journal of Agricultural and Food Chemistry 62:11393-11402 Glucosinolate concentration (µg g -1 DM) Glucosinolate concentration (µg g -1 DM) Glucosinolate concentration (µg g -1 DM) 2500 2000 1500 1000 500 0 2500 2000 1500 1000 500 0 2500 2000 1500 1000 500 0 a HAT GLI SIN Reflex b b c a bcd GLI SIN TIARA a bb c a bc bc GLR GLN a b bb a b GLR GLN PRO GLB HY ME PRO GLB HY a a ab b aabc 90 N 230 N NGLB GST 90 N 135 N 185 N 230 N a ab bc c ME NGLB GST 90 N 135 N 185 N 230 N GLI SIN GLR GLN PRO GLB HY ME NGLB GST
Kvælstof- og svovlgødskning Glucosinolate concentration (µg g -1 DW) 10000 8000 6000 4000 2000 B b Q a Y b A p P p X p A x P x X y A a X P a a A p P q Y p X P x y aliphatic indole total GLSs A y Groenbaek & Kristensen (2014) Scientia Horticulturae 168: 64-72 0 N split - S 0 N split - S 0.75 N split - S 1.5 N non-split - S 0 N non-split - S 0.75 N non-split - S 1.5
Konklusion Indholdsstoffer æ ndredes med pla ntera lder Sorter, svovl og kvæ lstof påvirkede G LS Sorter og kvæ lstof påvirkede flavonoid glykosider
Konklusion Dyrkningsmetoder til a t optimere heldbredsga vnlige indholdsstoffer: - sortsva lg - høj svovlgødskning - eftergødskning med kvæ lstof til hvidkå l - reduceret kvæ lstof til grønkå l
Sensorik Antal sorter Navn af moderne sort Navn af gammel sort Hvidkål 5 Impala Dural, AHGK, ALC, AVG Grønkål 8 Reflex Tiara, Bona, Hast, Hat, HKK, Lavo, LKH Gulerod 8 Bolero Feonia Dana, Flakee Grosa, LT, Nantes Apollo, - Topscore, Novadan, Valoria Knoldselleri 8 Rowena Albaster Juvel, Balder Bali, - Baro, - Maskot, Blenda, Bonnet, Snehvide Sensorisk evaluering - Deskriptiv sensorisk analyse - Trænet smagspanel: 8-11 personer Kemisk analyse - Glukosinolater, falcarindiol - Simple sukkerarter - Tørstof
Konklusion Stor diversitet i sorters egenska ber for - sensorik - helbredsgavnlige stoffer Moderne sorter kan væ re sødere eller mere bitre end gamle sorter Ikke klar sammenhæ ng mellem indholdsstoffer og sma g
Grønsagskasser til Sygehus Vendsyssel Er bittert- og stærktsmagende kål og rodfrugter sundere end sødt og mildt smagende og almindelig kost? A: Almindelig kost uden mange kål og rodfrugter B: Søde og milde kål og rodfrugter C: Bitre og stærke kål og rodfrugter 28 kasser, 7 kg hver, 500 g/ dag 2.3 tons pr. år 12 uger hvert år fra august til december
Randomiseret kontrolet parallel intervention 500 g BST -2 0 2 4 6 8 10 12 uger 500 g SMT Kontrol Screening Clinical examination 24-hours BT OGTT Fasting bloodand urin sample DEXA Fasting bloodand urin sample Clinical examination 24-hours BT OGTT Fasting bloodand urin sample DEXA
Konklusion Højt indtag af kål og rodfrugter havde en ga vnlig effekt på type 2 diabetes Stæ rke/ bitre kå l og rodfrugter ha vde en større gavnlig effekt end milde søde kål og rodfrugter Stort sundhedspotentiale i at dyrke og spise kål og rodfrugter!
Tak til Det Strategiske Forskningsråd for bevilling af MaxVeg Tak for opmærksomheden