Den detaljerede projektbeskrivelse - Regionale og tværfaglige teams vedr. medicin (Rettelser efter tilsagn)



Relaterede dokumenter
Satspuljeprojekter aktuel status

Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017

Klinisk Farmakologisk Dialog -faglig dialog på tværs af specialerne

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Projektbeskrivelse Regionalt Multidiciplinært Medicinteam i Psykiatrien i Region Nordjylland

Specialevejledning for Klinisk farmakologi

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Medicingennemgang og undervisningstilbud på plejecentre i Kalundborg Kommune.

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

Status på forløbsprogrammer 2014

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011

Psykiatriens medicinprojekt - den farmakologiske risikopatient. Overlæge Gesche Jürgens Klinisk Farmakologisk Enhed

Polyfarmaci - Region Sjælland

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

Læger ved ikke nok om seponering

Farmaceuter i Psykiatrien i Region Syddanmark

Brug af lægemidler ved demens. - informationsmateriale udarbejdet. til social- og sundhedsfagligt personale på plejecentre

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Klinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital

En best practice-model for sikker dosisdispensering

Koordinerende indsatsplaner. Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

SUNDHEDSAFTALE

Medicingennemgang i praksis

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund

Samarbejdsaftale om mennesker med sindslidelse

Indledning Der skal afgives en midtvejsstatus på sundhedsaftalerne til Sundhedskoordinationsudvalget.

Samarbejdsaftale om ældrepsykiatriske patienter

Resume af forløbsprogram for depression

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Kommissorium for arbejdsgruppe om udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser i Region Syddanmark

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Shared Care i Region Hovedstadens Psykiatri

Kvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Medicingennemgang i praksis

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Danmarks Apotekerforening. Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN

# $ Der er ikke akutte funktioner i specialet.

En sammenhængende indsats kræver koordinering

Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

SUNDHEDSAFTALE

Det tværsektorielle behandlingssamarbejde omkring den voksne psykiatriske patient, der bor på botilbud

UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015

Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Rapport. Oktober 2013

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller

1 Indledning. 2 Shared care

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej

KKR Psykiatriens rammepapir opfølgning Frederikssund

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk farmakologi

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland

Sundhedsaftalen :

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR BØR- NE-UNGE PSYKIATRI

Administrativt notat om forslag til justeringer til Høringsversion af Psykiatriplan

Overordnet tidsplan for implementering af Praksisplan for Psykologhjælp

Status på forløbsprogrammer 2016

Satspuljeprojekt Den vigtige Pårørende ml. *Thisted Kommune *Aalborg Kommune *Psykiatrien i Region Nordjylland

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012.

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget

Hvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Transkript:

Sundhedsstyrelsen Sygehuse og beredskab Axel Heides Gade 1 2300 København S Den detaljerede projektbeskrivelse - Regionale og tværfaglige teams vedr. medicin (Rettelser efter tilsagn) Regeringens udvalg om psykiatri udsendte i oktober 2013 en rapport med anbefalinger for den fremtidige indsats på psykiatriområdet. Udvalget kortlagde og analyserede udviklingen på området og pegede på nogle væsentlige udfordringer i indsatsen overfor psykiatriske patienter. Region Sjælland vil på baggrund af anbefalingerne fra psykiatriudvalget sammensætte et tværfagligt multidisciplinært medicinrådgivningsteam, der skal arbejde for at imødekomme anbefalingerne. Behandlingen af psykiatriske polyfarmacipatienter, kan være særlige udfordrende pga. hyppige interaktioner, bivirkninger, complianceproblemer mm. Patienterne kan have behov for særlig opfølgning, og har ofte tilknytning til flere behandlere og sektorer, med hver deres speciale og fokus. Patientens medicinering bør vurderes som et hele, hvilket kræver særligt overblik og ekspertise, som kan skabes via multidisciplinært medicinrådgivningsteam. Dato: 22.januar 2015 Sagsnummer: 4-1613-60/1 Initialer: melhe Psykiatrihuset Nørregade 54 F 4100 Ringsted Tlf.: 5467 2400 E-mail: psykiatrien@regionsjaelland.dk Afd.fax: 5467 2450 Direkte tlf.: 54 67 24 26 E-mail: melhe@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Lokalisation Projektet om Regionale og tværfaglige teams vedr. medicin vil omfatte hele Region Sjælland. Formålet I anbefalingerne fra regeringens udvalg om psykiatri, som blev udsendte i oktober 2013 blev der angivet følgende udfordringer, der kan relateres til den medicinske behandling af psykiatriske patienter: * Begrænset (tvær)faglig konsensus på den medicinske behandling * Utilstrækkelig sammenhæng mellem sektorer og fagområder * Behov for fokus på kompetencer og efteruddannelse Region Sjælland vil på baggrund af anbefalingerne fra regeringens psykiatriudvalg sammensætte et multidisciplinært medicinrådgivningsteam, der kan arbejde for at imødekomme ovenstående udfordringer. For at imødekomme de medicin-relaterede udfordringer iværksættes tre konkrete del-indsatser i projektet. 1. Etablere en lægemiddelrådgivning (hotline), som kan yde faglig sparring og opsamling af problemer vedrørende (somatisk og Side 1

psykiatrisk) medicinering af psykiatriske patienter i primær og sekundær sektor. Desuden skal der årligt være farmakologiske dialogmøder med de seks kliniske afdelinger i Psykiatrien. 2. Tilbud om årlig medicingennemgang ved det multidisciplinære medicinrådgivningsteam, for psykiatriske polyfarmacipatienter over 65 år, og for polyfarmacipatienter med diagnosen skizofreni. 3. Kompetenceløft i form af efteruddannelse for flere målgrupper Del 1 lægemiddelrådgivning og farmakologiske dialogmøder Behandling med lægemidler kan indebære en stor grad af kompleksitet i form af fx interaktioner og bivirkninger. Behandling af ældre, gravide, ammende, patienter med genetiske polymorfier, patienter med manglende eller utilstrækkeligt respons eller patienter med andre konkurrerende sygdomme og medfølgende polyfarmaci frembyder særlige udfordringer, som kan udløse et behov for rådgivning eller second opinion. Polyfarmaci defineres i dette projekt som samtidig anvendelse af mindst 5 lægemidler, hvoraf det ene er et antipsykotikum. Polyfarmaci kan inddeles i hensigtsmæssig polyfarmaci og problematisk polyfarmaci. Region Sjælland har på nuværende tidspunkt ikke et formelt tilbud om lægefaglig sparring, men vil i projektet etablere en lægemiddelrådgivning (hotline), som kan yde lægefaglig sparring vedrørende (somatiske og psykiatriske) medicinering af psykiatriske patienter i primær og sekundær sektor. I foråret 2014 afholdte Psykiatrien i Region Sjælland en medicinkonference, hvor der bl.a. var oplæg vedrørende afvikling af farmakologiske dialogmøder i Region hovedstaden. Inspireret af dette oplæg, har der været afholdt møde mellem Psykiatrien og overlæge Stig Ejdrup Andersen fra Klinisk Farmakologisk Enhed i Roskilde, men henblik på at drøfte mulighederne for at etablere en ordning i Region Sjælland. I forbindelse med dette projekt vil der blive implementeret et koncept for farmakologiske dialogmøder i Psykiatrien i Region Sjælland. Del 2 - Medicingennemgang ved det multidisciplinære medicinrådgivningsteam Ved problematisk polyfarmaci indeholder en medicinsk behandling flere lægemidler, der er ordineret uhensigtsmæssigt. Herved er der risiko for, at den ønskede effekt ikke opnås, ligesom der vil være en øget risiko for interaktioner. Antipsykotisk behandling bestående af 2 eller flere antipsykotika er ofte forekommende ved bl.a. behandling af skizofreni på trods af, at monoterapi anbefales af evidensbaserede behandlingsvejledninger både nationalt og internationalt. Samtidig behandling med flere antipsykotika, f.eks. i forbindelse med behandling af skizofreni, kan medføre en øget forekomst af bivirkninger. Generelt anses medicingennemgange udført af multidisciplinære medicinrådgivningsteams for at være effektive, da den tværfaglige tilgang til opgaven sikrer fokus på både ordinationsmønster, lægemiddelrelaterede problemer, klinisk relevans og adherence. For at skabe et hurtigt overblik over effekten af medicingennemgang, vil der primært blive vurderet ud fra antallet af medicineringsændringer foreslået af medicinrådgivningsteamet og efterfølgende ud fra de behandlingsansvarlige lægers implementeringsgrad af disse. Denne vurderingsmåde er tidligere anvendt i medicingennemgangsprojekter udført i Region Sjælland. Del 3 - Kompetenceløft i form af uddannelse Udviklingen indenfor psykofarmakologien med ny forskning og markedsføring af nye lægemidler fordrer en vedvarende efteruddannelse for, at sikre at patienter med psykiatriske lidelser tilbydes medikamentel behandling på et højt fagligt og evidensbaseret niveau. Der Side 2

skal derfor udbydes undervisningstilbud, som kan sikre et kompetenceløft for flere målgrupper. Indhold i tilbuddet Projektet om Regionale og tværfaglige teams vedr. medicins indhold vil være delt op i tre dele. Del 1- etablering af lægemiddelrådgivning samt farmakologiske dialogmøder Patienter med komplekse medicineringer kan have særlige behov for opfølgning og monitorering af effekt og bivirkninger. De sundhedsprofessionelle, der varetager de psykiatriske behandlinger, kan have brug for faglig sparring og rådgivning. Lægemiddelrådgivningen (hotline) skal sikre en fokuseret, specialiseret tværfaglig rådgivning om medicinering f.eks. i forbindelse med polyfarmaci, interaktion mellem lægemidler, medicingennemgang samt dosisjusteringer og seponering. Målgruppen for brug af rådgivningen er sundhedspersoner i Region Sjælland, som behandler med psykofarmaka, herunder almen praktiserende læger, læger ansat i psykiatrien og praktiserende psykiatere. Desuden skal der afholdes årlige farmakologiske dialogmøder med de seks kliniske afdelinger i Psykiatrien, hvor ideen er at udvalgte cases skal drøftes med henblik på klinisk farmakologisk input og rådgivning i forhold til medicinsk komplicerede patientcases. Hvert møde varer hver ca. 45 minutter og tager udgangspunkt i to aktuelle sygehistorier / medicinsk komplicerede patientcases. De to cases er forud for mødets afvikling beskrevet i en fast skabelon; indholdende anamnese, medicinstatus samt farmakologiske problemstillinger og den behandlingsansvarlige læge står for beskrivelse af patientcases. I dialogmøderne deltager de ansatte læger i den pågældende kliniske afdeling samt en klinisk farmakolog. Enheden for klinisk farmakologi faciliteter mødeplanlægning og -afvikling. Del 2 - Medicingennemgang ved det multidisciplinært medicinrådgivningsteam Indsatsen Årlig medicingennemgang for psykiatriske polyfarmacipatienter ønsker at afprøve satspuljeopslagets foreslåede aktiviteter: At tilbyde patienter med polyfarmaci en årlig medicingennemgang samt At rådgive om tidspunkt og metode for eventuel udtrapning af medicinsk behandling med ingen eller yderst begrænset effekt. Projektet rettes mod, at det multidisciplinære medicinrådgivningsteam tilbyder medicingennemgang til ældrepsykiatriske polyfarmacipatienter over 65 år der er i behandlingsforløb i ældrepsykiatrien, bor på bosted eller på plejehjem. Derudover er projektet rettet mod, at kunne tilbyde medicingennemgang til patienter med skizofrenidiagnosen. Det multidisciplinære medicinrådgivningsteam skal bestå af klinisk farmaceut, klinisk farmakolog, speciallæge i psykiatri, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og speciallæge i almen medicin. Teamets opgave er, at vurdere patientens samlede medicinering ud fra rationelle farmakoterapeutiske principper. Medicingennemgangen vil være forankret hos henholdsvis en tovholder hos Sygehusapoteket og Lægemiddelenheden, som vil varetage opgaven. Sygehusapoteket står for medicingennemgangen hos patienter i sekundærsektoren, hvor lægemiddelenheden er tovholder for medicingennemgangen hos patienter i primærsektoren. Opdelingen skyldes, at Lægemiddelenheden allerede har kontakten og samarbejdsaftalen med de praktiserende læger. Ved medicingennemgangen vil der selvfølgelig være en tværfaglig sparring mellem de Side 3

to tovholdere, således at der kun gennemføres en medicingennemgang pr. patient, hvis patienten både har kontakt til primær og sekundær sektoren. Den psykiatriske patients behandlingsansvarlige læge (alment praktiserende læge/speciallæge i psykiatri) tager kontakt til den relevante tovholder, som initialt vurderer umiddelbare problemstillinger. Der optages medicinanamnese ud fra patientsamtale (sekundær sektor), medicinlister i OPUS medicin på sygehusene/journalsystem hos almen praksis og speciallæger i psykiatri, Fælles Medicinkort (FMK). Ved kontakt til sekundærsektoren medbringer patienten egen medicinliste samt medicinbeholdning. Derudover inddrages patienten ved at der spørges ind til brugen af lægemidler og eventuelle oplevede bivirkninger. I primærsektoren kan behandlende læge indhente oplysninger om patientens medicin hos plejepersonale på botilbud og plejecentrer. Oplysningerne sammensættes til en samlet medicinliste og på baggrund af dette drøfter det multidisciplinære medicinrådgivningsteam borgernes medicinering og kommer med anbefalinger til eventuelle ændringer. I primærsektoren videreformidler tovholderen resultaterne til den alment praktiserende læge, som tager stilling til medicingennemgangen med henblik på implementering af foreslåede ændringer. Medicingennemgangen i den sekundære sektor bliver lagt som notat i OPUS, hvorfra den behandlingsansvarlige læge kan tage stilling til notatet og eventuelt implementere ændringerne. I både primær og sekundær sektor er det den behandlingsansvarlige læge, som videreformidler medicingennemgangen til patienten og eventuelt de pårørende. Del 3 kompetenceløft i form af uddannelse Som andre lægelige områder udvikles psykofarmakologien konstant, hvorfor der er behov for et tilbud om efteruddannelse til læger, som ordinerer psykofarmaka. Men ikke kun speciallæger i psykiatri og læger ansat i psykiatrien har brug for løbende opdatering og efteruddannelse i psykofarmakologi for, at kunne håndtere de komplekse psykofarmakologiske behandlinger. Det gælder også plejepersoner, som varetager medicinadministration til patienter med psykiatriske lidelser. Denne sundhedsfaglige opgave løses af sygeplejersker, men ofte også af personale uden sundhedsfaglig uddannelse og derfor utilstrækkelig viden om lægemidler og medicinhåndtering. I projektperioden skal der udbydes følgende undervisningstilbud: 1. Psykofarmakologi for speciallæger i psykiatrien samt læger ansat i psykiatrien (2 gange årligt) 2. Psykofarmakologi for alment praktiserende læger (2 gange årligt) 3. Medicinhåndteringskursus for personalet på plejecentrer og bosteder Medicinhåndteringskurset for personalet på plejecentrer og bosteder vil blive afholdt kontinuerligt i projektperioden. Lægemiddelenheden i Region Sjælland afholder rutinemæssigt to forskellige kurser i medicinhåndtering for personale på regionale botilbud hhv. plejecentre. Ved disse kurser skal der fremtidigt også undervises i behandling af patienter med psykiatriske lidelser og særlige problemstillinger, som er knyttet til håndtering og brug af psykofarmaka, herunder compliance. Undervisningen skal også inddrage problemstillinger, som identificeres ved den tværfaglige medicingennemgang. Side 4

Undervisningstilbuddene: For speciallæger i psykiatrien samt læger ansat i psykiatrien planlægges der, at gennemføre 6 eftermiddagskurser af 3 timers varighed om psykofarmakologi. Indbudte, eksterne eksperter vil skulle varetage dele af undervisningen, som delvist vil skulle tage udgangspunkt i aktuelle kliniske cases fra deltagerne. Kurserne vil bl.a. dække: 1. Medikamentel behandling af særlige patientgrupper (ældre, børn, gravide og ammende) 2. Skizofreni 3. Bipolar sygdom 4. Depression og angst 5. Misbrug 6. Demens 7. Overdosering og forgiftninger 8. Polyfarmaci og interaktioner Parallelt med efteruddannelsestiltagende for sygehusansatte speciallæger, vil der blive planlagt kurser i psykofarmakologi mm. for praktiserende læger i Region Sjælland. Kvalitet Del 1- etablering af lægemiddelrådgivning samt farmakologiske dialogmøder Regions Sjælland Klinisk Farmakologisk Enhed i Roskilde etablerer en telefonisk lægemiddelrådgivning bemandet med en speciallæge i klinisk farmakologi, som på hverdage i dagtiden kan tilbyde klinisk farmakologisk rådgivning til læger og andre sundhedspersoner om psykofarmakologiske problemstillinger relateret til konkrete patienter. Svardybde og svartider aftales ved forespørgslen. Lægemiddelrådgivningen vil kunne tilbyde kortere, hurtigt udarbejdede besvarelser og mere uddybende redegørelser. Ved besvarelsen inddrages relevant litteratur, og om nødvendigt inddrages information indhentet fra eksterne eksperter eller medicinproducenterne. Der vil blive etableret et tæt samarbejde med de øvrige samarbejdspartnere. Sygehusapoteket har allerede etableret en lægemiddelinformation og besvarer både lægemiddelrelaterede spørgsmål og spørgsmål om lægemiddellogistik på hverdage i dagtiden. Tjenesten varetages af farmaceuter. Den nye Lægemiddelrådgivning vil supplere det eksisterende tilbud. En væsentlig forskel vil være, at den nye Lægemiddelrådgivning vil være lægebemandet og vil kunne tilbyde lægefaglig sparring. Dialogmøderne vil ligeledes forankres i Kliniks Farmakologisk Enhed, som har den farmakologiske ekspertise. De farmakologiske dialogmøder kan understøtte et større samspil mellem de lægefaglige specialer, som kan bringes i anvendelse når komplicerede farmakologiske problemstillinger opstår. Der er endvidere en tro på, at den farmakologiske viden kan få bredere anvendelse i klinikken, ligesom den kliniske farmakolog får øget viden om de kliniske dilemmaer i psykiatrien. Del 2 - Medicingennemgang ved det multidisciplinært medicinrådgivningsteam Side 5

Regionens Lægemiddelenhed udbyder allerede i dag et løbende tilbud til de alment praktiserende læger om hjælp til gennemgang af polyfarmacipatienters medicin. Denne gennemgang foretages af et medicinteam bestående af en klinisk farmaceut og en alment praktiserende læge tilknyttet Lægemiddelenheden. Indsatsen Årlig medicingennemgang ved et multidisciplinært medicinrådgivningsteam for psykiatriske polyfarmacipatienter vil som noget nyt også tilbyde speciallæger i psykiatri en kompetent gennemgang af psykiatriske polyfarmacipatienters medicin indeholdende både psykiatriske og somatiske lægemidler. Det multidisciplinære medicinrådgivningsteam vil bestå af en klinisk farmaceut, klinisk farmakolog, speciallæge i psykiatri, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og speciallæge i alment medicin, som vil sikre en kompetent gennemgang af polyfarmacipatienters medicin. Det formodes, at alle deltagere for nærværende indsats i løbet af projektperioden vil få et kompetenceløft indenfor viden om psykiatriske lægemidler, som vil kunne bidrage til at sikre kvaliteten af medicingennemgang for psykiatriske polyfarmacipatienter i fremtiden. Det forventes således, at barrieren for at søge faglig sparring i fremtiden vil nedsættes. Del 3 kompetenceløft i form af uddannelse Den Regionale Lægemiddelenhed i Region Sjælland er tovholder for undervisningstilbuddene, og der nedsættes et kursusudvalg med samarbejdspartnere for de fleste kurser. Undervisningstilbuddene skal sikre et kompetenceløft af henholdsvis alment praktiserende læger samt sygehusansatte og praktiserende speciallæger i psykiatri samt personale, der administrerer/udleverer medicin til patienter med psykisk sygdom. Kurserne supplerer et allerede eksisterende regionalt uddannelsestilbud i medicinhåndtering for personalet på regionale bosteder og plejecentre. Viden og erfaringer fra lægemiddelrådgivningen (hotline) og fra medicingennemgangen vil blive brugt i undervisningen af de forskellige målgrupper. For at sikre kvalitet og gennemførelse af de beskrevne delelementer, er der behov for flere personaleressourcer, hvorfor største del af budgettet går til personaleressourcer. Der er således behov for at ansætte en klinisk farmakolog, som skal være tilknyttet Klinisk Farmakologisk Enhed i Roskilde. Den kliniske farmakolog skal varetage opgaver ved lægemiddelrådgivningen samt bistå ved udførelsen af de farmakologiske dialogmøder, medicingennemgange og indgå i det multidisciplinære medicinrådgivningsteam. Ansættelsen af den kliniske farmakolog vil finde sted i foråret 2015 Endvidere er der behov for ansættelse af en klinisk farmaceut (delt mellem Lægemiddelenheden og Sygehusapoteket), som skal bidrage med medicingennemgang og undervisningsforløb, og indgå i det tværfaglige medicinrådgivningsteam. Tillige vil der være behov for sekretærbistand i forbindelse med kursustilrettelæggelsen og kontakten med primærsektoren. Kommunikation: For at sikre fokus på projektet fra starten af, vil der intern i Region Sjælland blive informeret om påbegyndelse af de nye tiltag fra projektet. Der vil løbende blive sendt information til relevante aktører, som skal have kendskab til bl.a. lægemiddelrådgivningen, tværfaglige medicinrådgivningsteam og ved uddannelsestilbuddene. Den Regionale lægemiddelrådgivning har allerede nu uddannelsestilbud i medicinhåndtering for personalet på regionale bosteder og plejecentrer, og tilbuddet om medicinhåndteringskursus for personalet på kommunale bosteder og plejecenter ligger i forlængelse af det allerede eksisterende tilbud. De 17 kommuner vil alle blive informeret om det nye uddannelsestilbud igennem det tværsektorielle samarbejdsforum. Side 6

I forbindelse med medicingennemgang for psykiatriske polyfarmacipatienter og patienter med skizofreni-diagnose vil patienter og pårørende blive informeret om det nye tilbud igennem den psykiatriske patients behandlingsansvarlige læge, og fra informationspjecer i begge sektorer. Den behandlingsansvarlige læge videreformidler ligeledes resultaterne til patienten og eventuelt til de pårørende. Samarbejde Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Psykiatrien, Klinisk Farmakologisk Enhed, Sygehusapoteket og Den Regionale Lægemiddelenhed i Region Sjælland, og der sikres dermed en høj faglighed og kvalitet i projektet. Der vil blive etableret et tæt samarbejde med de 17 kommuner i Region Sjælland i forbindelse med kompetenceløftet i form af uddannelse på plejecentrer og bosteder. Dokumentation Lægemiddelrådgivningen vil samarbejde med de øvrige klinisk farmakologiske afdelinger i landet, og alle besvarelser fra rådgivningen vil blive registeret i den fælles kliniske farmakologiske database, LiWeb. Besvarelserne vil således kunne bruges i rådgivningen på andre afdelinger. Som afslutning på hvert farmakologisk dialogmøde evalueres dialogens relevans og udbytte. Herunder om dialogen har affødt konkrete og anvendelige farmakologiske anbefalinger. Kompetenceløft i forhold til uddannelse vil blive dokumenteret igennem evalueringsskemaer, som kursusdeltagerne udfylder efter endt undervisning. Tidsplan: Projektet vil påbegynde i starten af 2015, hvor det multidisciplinære medicinrådgivningsteam vil tilbyde årlige medicingennemgang for psykiatriske polyfarmacipatienter over 65 år, og for polyfarmacipatienter med diagnosen skizofreni. Lægemiddelrådgivningen (hotlinen) vil kunne yde faglig sparring fra 1. juli 2015, hvor der bliver ansat en klinisk farmakolog til at varetage opgaven med lægemiddelrådgivningen samt afholde dialogmøder med de seks kliniske afdelinger i Psykiatrien. Den regionale lægemiddelenhed i Region Sjælland vil varetage kompetenceløft for flere målgrupper, og det forventes at undervisningstilbuddene vil påbegynde i starten af 2015. Projektet om Regionale og tværfaglige teams vedr. medicin har nedsat en styregruppe med repræsentanter fra alle samarbejdspartnere, som løbende vil være i dialog om projektet. Succeskriterier Projektet om Regionale og tværfaglige teams vedr. medicin har 5 succeskriterier: 1. Etablering af en lægemiddelrådgivning (Hotline), der årligt modtager 100 henvendelser. 2. Afholdes af farmakologiske dialogmøder 3. Medicingennemgang for 120 psykiatriske polyfarmacipatienter over 65 år 4. Medicingennemgang for 180 patienter med skizofreni-diagnose 5. Kompetenceløft i form af efteruddannelse for flere målgrupper Side 7

Projektet succeskriterier skal opnås ved, at etablere en lægemiddelrådgivning ved Klinisk Farmakologisk Enhed i Roskilde, som samtidige kan varetage opgaven om afholdelse af farmakologiske dialogmøder og indgå i det multidisciplinære medicinrådgivningsteam. Lægemiddelrådgivningen (hotlinen) har som succeskriterium, at der i projektperioden vil være 100 henvendelser. Succeskriterierne for medicingennemgangen for psykiatriske polymacipatienter over 65 år samt patienter med skizofreni-diagnosen sikres ved, at oprette et multidisciplinært medicinrådgivningsteam, bestående af en klinisk farmaceut, en klinisk farmakolog, en speciallæge i psykiatri, en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatrien og en speciallæge i almen medicin. Kompetenceløftet i form af efteruddannelse for flere målgrupper sikres ved, at der bliver etableret undervisning årligt for læger ansat i psykiatrien og for alment praktiserende læger to gange årligt. Desuden vil der blive afholdt medicinhåndteringskurser for plejepersonalet på kommunale bosteder og plejecentrer. Opfølgning på succeskriterier Der vil løbende blive afholdt møder mellem projektets samarbejdspartner om de ovenstående succeskriterier, for at sikre erfaringsudveksling og kvalitet i projektet. Succeskriterierne for lægemiddelrådgivningen vil blive fulgt op ved en spørgeskemaundersøgelse blandt henvendelser, hvor der spørges til relevans, faglige indhold, og om rådgivningen kunne anvendes i det kliniske arbejde. Igennem projektperioden skal andelen af uoverensstemmelser i medicinoplysninger mellem de kilder vedrørende patientens medicinering (som er til rådighed) være faldende. Samtidige skal andelen af patienter med udtrapningsplan for afhængighedsskabende lægemidler (på baggrund af medicingennemgang) være stigende. Tovholderne for henholdsvis Sygehusapoteket og Lægemiddelenheden følger op på målsætningen i projektperioden. Desuden vil Lægemiddelenheden i Region Sjælland afholde rutinemæssige kurser i medicinhåndtering. Fælles for kurserne er, at kursusdeltagerne evaluerer de enkelte kurser som relevante og med højt fagligt indhold samt om kurserne er brugbare i den kliniske hverdag. Forankring Efter projektperioden og afrapporteringen vil projektets succeskriterier bliver evalueret, og der tages stilling om hvorvidt delelementer skal fortsætte samt i hvilket omfang. Side 8

Referencer Duerden, M. et al. (2013). Polypharmacy and medicines optimisation. Making it safe and sound. The King s Fund, London. Gillespie U. et al. (2009). A comprehensive pharmacist intervention to reduce morbidity in patients 80 years or older. A randomized controlled trial. Arch Intern Med, 169, s. 894-900. Gillespie, U. et al. (2013). Effects of Pharmacists Interventions on Appropriateness of Prescribing and Evaluation of the Instruments (MAI, STOPP and STARTs ) ability to predict Hospitalization Analyses from a randomized controlled trial. PLOS ONE, 8, s. 1-7. Gurwitz, JH et al. (1990). Improving the quality of medication use in elderly patients: a notso-simple prescription. J Am Geriatr Soc, 38, s. 542-552. Hedegaard, U & Andersen, L. Lægemiddelrådgivning på OUH. Rapport/arbejdspapir fra OUH Heisterberg J et al.(1999). Ugeskrift for Læger 1999;161(26):4005-7 Holland, R. et al. (2007). Does pharmacist-led medication review help to reduce hospital admissions and deaths in older people? A systemic review and meta-analysis. Br. J Clin Pharmacol, 65, s. 303-316. Lund, BA et al. (2012). Medicingennemgang i almen praksis Projekt i Region Sjælland 2011/2012. Region Sjælland, Sorø, s. 1-xx. Lægemiddelstyrelsen (2011). Arbejdsgruppen Risikolægemidler 2008-10. Rapport om lægemidler involveret i alvorlige utilsigtede hændelser, s. 1-52. Marcum, ZA (2010). Interventions to improve suboptimal prescribing in nursing homes: A narrative review. Am J Geriatr Pharmacother, 8, s. 183-200. Patterson, SM (2012). Interventions to improve the appropriate use of polypharmacy for older people (review). The Cochrane Library, s. 1-81. Pedersen, M. og Skovholm, C. (2014). Polypharmacy among nursing home residents in Lolland. Can the pharmacotherapy be rationalized by medication reviews? Master Thesis, The University of Copenhagen, Copenhagen, s. 1-82. Sundhedsstyrelsen (2007). Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til patienter over 18 år, vejledning nr. 9763 af 28. juni 2007. Sundhedsstyrelsen (2011). Antipsykotisk polyfarmaci I behandlingen af skizofreni en medicinsk teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 11(1). Sundhed.dk (2013). Lægemiddelrådgivningen - medicininfo https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almenpraksis/hovedstaden/laegemidler/raadgivning/ Aarhus universitetshospital. Lægemiddelsrådgivning http://www.auh.dk/om+auh/afdelinger/klinisk+farmakologisk+afdeling/l%c3%a6gemiddel r%c3%a5dgivningen Side 9

Side 10