Fordøjelsen
Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden består af nedbrydes til simple molekyler, der herefter kan transporteres over i blodkredsløbet eller lymfesystemet og fordeles i kroppen og optages og bearbejdes af cellerne. Leverer energi til cellerne, og indgå som byggeelementer eve e e e g ce e e, og dg so byggee e e e ved nydannelse og vedligeholdelse af celler.
Fordøjelsessystemet: Forbindelsesleddet mellem omgivelserne og kroppen. Bearbejder føden gennem mange led og processer. Resultatet er, at de ingredienser i føden som kroppen har brug for optages, og resten udskilles via afføring. Fordøjelseskanalen:
Fordøjelseskanalens opbygning: Fordøjelsessystemet består af ffordøjelseskanalen l samt nogle hjælpeorganer (mundhulen, svælget, spiserøret, maven og tarmene)
Mundhulen: Føden tygges ved hjælp af tænderne, og der tilføres spyt fra de tre spytkirtler (øre-, underkæbe- og undertungespytkirtlen). Spytsekretionen foregår hele tiden men er størst, når man spiser. Spyttet består af 99% vand og calciumbikarbonat = CO2 i mundhulen, som kan give tandsten. Spyt indeholder bl.a. enzymet amylase (ptyalin) = nedbrydning af stivelse. Føden føres videre ved synkning (refleks): luftrør og næsehule lukkes, så føden kan passere ned di spiserøret og videre ned i maven ved hjælp af peristaltiske bevægelser.
Maven: Består af mavemunden (fundus), mavesækken (corpus) og en lukkemuskel (pylorus). I fundus og corpus vil føden efter et stykke tid blive opløst af mavesaft, som udskilles af kirtler ved reflekser og ved direkte påvirkning af mavevæggen. Herefter glider den ned i pylorus, hvor den æltes af peri.bevægelser og blandes med saltsyre og enzymet pepsin. Pepsin nedbryder proteiner og saltsyren skaber et surt miljø (ph), som dræber bakterier. Før føden sendes videre til tolvfingertarmen, er den helt flydende. Mavesækken kan indeholde ca. 1 l.
Tolvfingertarmen: Tarmene: Den øverste dl del af tyndtarmen (ca. 30 cm.). Her udmunder kanaler fra de to største kirtler: bugspytkirtlen, som tilfører bugspyt og galdeblæren, som tilfører galde. I bugspyttet er der enzymer, der kan nedbryde fedtstoffer, proteiner og kulhydrater samt bikarbonat, der neutraliserer saltsyren. Galden dannes hele tiden i leveren. Den fungerer som et fordøjelsessekret, og så indeholder den affaldsstoffer, som skal udskilles. Udtømning i galden sker, når der kommer fedt og protein derned. Når føden er blandet godt med galde og bugspyt, transporteres det videre.
Tarmene: Tyndtarmen: Opbygget af en slimhinde, som er meget foldet og beklædt med talrige blad- eller trådformede tarmtotter med udposninger. Den største del af føden og væsken opsuges efter nedbrydningen fra tyndtarmen. Enzymer fra bugspytkirtlen og tyndtarmen selv, færdiggør fordøjelsesprocesserne og de vigtige næringsstoffer optages i kroppen. Mellem tyndtarm og tyktarm sidder en ventil, som sørger for at tarmindholdet ikke kan komme tilbage til tyndtarmen.
Tyktarmen: Der optages væske i kroppen. Der opstår ligeledes en kraftig vækst af bakterier fra føden. Tarmene... Nogle af dem dræbes af den sure mavesaft og andre overlever og formerer sig hurtigt og laver gæringsprocesser. g De der overlever, er bl.a. med til at skabe reaktioner, som forhindrer forrådnelse af tarmindholdet, optagelse af vigtige stoffer mm. Til sidst dannes der afføring.
Tarmene... Endetarmen: Lukket af to ringmuskler, hvor den ene består af glat muskulatur og den anden af tværstribet muskulatur. I tyktarmen omdannes indholdet til ekskrementer, som samles i endetarmen hvorfra det udtømmes. Ekskrementerne består af ufordøjede madrester, sekretrester, samt døde og levende bakterier. Tarmens samlede længde: ca. 5 m.
Fordøjelseskanalens opbygning: "Hjælpeorganerne : er organer der via kanaler tilfører forskellige hjælpestoffer til fordøjelseskanalen: Mundens spytkirtler: Der produceres spyt, der indeholder det stivelsenedbrydende enzym amylase. Bugspytkirtlen: Dens vigtigste rolle i fordøjelsen er produktionen af bugspyt (natriumbikarbonat = neutraliserer syren). Leveren: Kroppens stofskiftecenter. I fordøjelsen sørger leveren for produktionen af galde. Galden indeholder galdesalte, der er vigtige hjælpestoffer i nedbrydningen af fedtstoffer. Galdeblæren: Galdeblæren opbevarer galdesaltene indtil de via galdegangen føres til tolvfingertarmen.
Vigtige processer: Som det fremgår, har hver del af fordøjelsessystemet sin helt specielle rolle med at nedbryde føden, og optaget det der er brug for. Fordøjelsesprocesserne kan deles op i tre forskellige procestyper: 1. Kemiske processer: Til fordøjelseskanalen udskilles der enzymer, saltsyre, bikarbonat, vand m.m. De deltager i en kemisk nedbrydning af føden (hydrolyse = spaltning under vandoptagelse). 2. Mekaniske processer: Tænderne sørger for at føden findeles og tygges, tungen former en fødebolle, peristaltiske bevægelser i fordøjelseskanalens væg (sammentrækninger i glat muskulatur) sørger for at den mere eller mindre fordøjede føde æltes grundigt igennem og transporteres videre i fordøjelsessystemet. 3. Optagelsesprocesser: Næringsstoffer, vitaminer, mineraler, vand m.m. optages igennem fordøjelseskanalens væg (primært i tyndtarmen), havner i blodet og føres videre til de celler der har brug for stofferne.
Yoga (ayur-yoga) for fordøjelsen: Bestemte fysiske stillinger i yoga, har en stimulerende effekt på fordøjelsen og stofskiftet: Stimulerer fordøjelseskanalen l Masserer de indre organer Stimulerer blodtilførselen til væv og indre organer Fysisk stimulation af bl.a. skjoldbruskkirtlen og thymus. Stofskiftet reguleres. Rygsøjlen strækkes. Cirkulationen bliver styrket, masserer hjerte og lunger. Træghed i leverens og tarmens funktion forbedres Forbedrer nyrernes funktion Afhjælper forstoppelse Yoga har desuden en harmoniserende effekt på krop og sind. Det giver ligeledes balance, ro, afslappethed og masser af energi.
Livsstilssygdomme: Hjerte-karsygdomme (åreforfedtning): Hyppigste dødsårsag i DK: Hjerte-karsygdomme (ca. 30 % af alle dødsfald) Dette er en typisk livsstilssygdom som bl.a. skyldes stress, rygning, overvægt, dårlige kostvaner og manglende motion. Processen starter i 20-års alderen: blodårernes inderside ophober fedtstof i cellerne og danner en slags byld, som kan sætte sig som en blodprop. Forsøg med 5.300 mænd over 24 år: = 14 % af de fysisk inaktive døde af hjerte-karsygdomme = 6 % af dem der dyrkede idræt døde af hjerte-karsygdomme Andre livsstilssygdomme: Diabetes type 2 og knogleskørhed.