1b. Redegørelse for hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning.



Relaterede dokumenter
Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene. Sammenfattende redegørelse. Februar 2019

Sammenfattende miljøredegørelse. til lokalplan nr. 399A for et område til detailhandel ved Gl. Århusvej i Viborg

UDKAST SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE

Sammenfattende miljøredegørelse. til lokalplan nr. 392 og tillæg nr. 22 til Kommuneplan

Sammenfattende redegørelse. LEGO P-hus og arkade

1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding

Sammenfattende miljøredegørelse

Sammenfattende redegørelse

SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE

9. februar 2009 J.nr.: NKN ssc

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af forslag til lokalplan for Enghave Brygge med tilhørende kommuneplantillæg.

"SVANEMØLLESTRANDEN"

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012

Sammenfattende redegørelse Kommuneplan for Tønder Kommune

Bilag 10. Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering

Sammenfattende redegørelse. Miljøvurdering af forslag til Lokalplan 1104 for Lille Dalby Bakker med tilhørende kommuneplantillæg 20

November Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse.

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan og kommuneplantillæg Vindmølleområde ved Lyngdrup, Landområde Nord September 2015

SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE

Sammenfattende redegørelse

Miljøvurdering af planer og programmer. Den lovgivningsmæssige vinkel

Miljøvurdering af et kommuneplantillæg med VVM? Ved Gert Johansen

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan

Sammenfattende redegørelse

Lokalplan 639 Tillæg 3 til Kommuneplan 2017 med tilhørende miljørapport DAKA ved Assentoft. Randers Kommune. Havndal SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE

Lokalplan 334 fastlægger de fysiske rammer for områdets udformning og anvendelse som boligområde.

Sammenfattende miljøredegørelse

Sags Id

Miljøvurdering af planer og programmer. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015.

Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan og kommuneplantillæg 9.012

MILJØRAPPORT HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR 448 for Milnersvej 43 og 45 i Hillerød TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2017 MILJØVURDERING AF BY OG MILJØ

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2015 Odder Kommune 2015 (Sag. nr Dok. nr.

Dette dokument behandler en lang række miljømæssige perspektiver:

Vindmølleområde ved Tagmark. Sammenfattende redegørelse

Miljøvurdering. Sammenfattende redegørelse. Lokalplan nr. 071 og Kommuneplantillæg nr. 012 for et besøgscenter. Hammershus

Københavns Tømrerlaug

Sammenfattende redegørelse vindmøller i Nørrekær Enge

Godkendelse af Lokalplan , Bolig og erhverv, Gartnervej, Skalborg (2. forelæggelse)

Kommuneplantillæg nr. 14

1 Miljøhensyn og bemærkninger fra offentligheden Der er i offentlighedsfasen indkommet i alt 5 indsigelser og bemærkninger til de to planforslag.

Miljøvurdering af Nationalparkplan Skjoldungernes Land

Badning i Svanemøllebugten oktober Idéoplæg udarbejdet af Hasløv & Kjærsgaard, arkitekter m.a.a. for Københavns Kommune, Vej og Park

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Kommuneplantillæg nr. 13 til Bogense Kommuneplan 2001 for Bogense kommune

Lokalplan nr. 049 og Kommuneplantillæg 011 for erhvervsområde ved Københavnsvej i Slangerup

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr Dagligvarebutik ved Runevej, Tilst/Hasle samt Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013.

MILJØVURDERING. Sammenfattende redegørelse. Masterplan - Albertslund Centrum 2018

Notat om indsigelser til forslag til Lokalplan 47/2012 for offentligt område til et renseanlæg nord for Hadsund

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 18

Godkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan Bolig og erhverv, Hobrovej/Nibevej, Skalborg (1. forelæggelse)

Lokalplan 1077, Arkitektskole på Godsbanen - Endelig

Miljøscreening af forslag til Lokalplan 172 for boliger på Lundebjerggårdsvej

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af forslag til lokalplan for Cirkelbroen.

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO

Område Arealet er på ca. 0,4 ha. Arealet ligger i byzone, men bruges i dag til juletræer.

SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE

Resumé af indkomne bemærkninger til Forslag til lokalplan L02 for boliger i den sydlige del af Billum samt Byrådets vurdering af disse

Debatoplæg. Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Forslag til Lokalplan L01 Skydebaneanlæg ved Ansager

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej

Følgegruppe for Universitetssygehus Køge

Badevandsprofil Saltofte Strand

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 41

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag

Tillæg 33. Silkeborg Kommuneplan

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL Sammenfattende redegørelse.

Badevandsprofil Helnæs Sommerland NØ

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Kong Minos Vej, Gug (med miljørapport) (2. forelæggelse)

Sammenfattende redegørelse. Kommuneplan for Brønderslev Kommune

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej

Godkendelse af annullering af Kommuneplantillæg og Lokalplan Vindmølleområde ved Øster Hassing Kær, landområde Hals (2.

Forslag til lokalplan "Svanemøllestranden" med kommuneplantillæg

FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 15 til Bogense Kommuneplan 2001 for Bogense kommune

Kommuneplantillæg 14 Ringe Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

NOTAT. December 2018

Kommuneplantillæg 22 til Kommuneplan

Indkaldelse af forslag og ideer

Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg nr. 30 og lokalplan 800-L05 for Biogasanlæg på Ugiltvej syd for Sindal

SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE. Miljøvurdering af planforslag Lokalplan nr og kommuneplantillæg nr. KP Biogasanlæg på Holmevej 98, Farsø

Dette notat indeholder en oversigt over de miljøspørgsmål, der er blevet rejst i forbindelse med

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

Miljørapport og sammenfattende redegørelse. For kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Kong Minos Vej, Gug

HVIDBOG FORUDGÅENDE HØRING TIETGENBYEN NORD

Badevandsprofil for Thisted Camping

Badevandsprofil for stranden ved Gammelmark Camping i Sønderborg Kommune

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer

Bilag 3 Sammenfattende redegørelse

Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby

Screeningsresultat. Miljøscreening af plan efter Miljøvurderingsloven

Badevandsprofil for Fynshav Syd i Sønderborg Kommune

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 2

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 20

Faaborg-Midtfyn Kommune 11. november 2009

Badevandsprofil Helnæs Sommerland NØ

Transkript:

Endelig vedtagelse - Lokalplan Svanemøllestranden med kommuneplantillæg Sammenfattende redegørelse vedrørende miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer er der udarbejdet en rapport om de miljømæssige konsekvenser af forslagene. 28-07-2009 Sagsnr. 2009-91352 Dokumentnr. 2009-431158 Sagsbehandler Randi Dürr Harpøth Ved vedtagelsen af planerne skal der, jf. lovens 9, stk. 2, foreligge en sammenfattende redegørelse, som skal indeholde følgende: 1a. Redegørelse for hvordan miljøhensyn er integreret i planerne. 1b. Redegørelse for hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning. 2. Begrundelse for hvorfor de vedtagne planer er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet. 3. Hvordan de væsentlige miljøpåvirkninger efter vedtagelsen af planerne vil blive overvåget. Ad 1a: Redegørelse for hvordan miljøhensyn er integreret i planerne Miljørapporter skal udarbejdes med udgangspunkt i den form for plan, der er tale om. Her er det et lokalplanforslag med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Miljørapporten skal være detaljeret nok til, at det er belyst, hvilke miljøaspekter det er relevant at tage hensyn til som en del af det samlede beslutningsgrundlag. Lokalplanforslaget med tilhørende forslag til kommuneplantillæg udgør det planmæssige grundlag for, at der ved opfyldning af et vandareal kan etableres et lokalt badested med tilhørende servicefunktioner så som toiletter, omklædningsfaciliteter mv. ud for Strandpromenaden i Svanemøllebugten. Lokalplanen omfatter et stort vandareal og et mindre areal af Strandpromenaden til landfæste for en pier og opførelse af toiletfaciliteter mv. Der anlægges i tilknytning til badestedet 200 cykelparkeringspladser, mens det vurderes, at de eksisterende parkeringspladser kan dække behovet for bilparkering, idet det forventes, at hovedparten af strandens brugere vil være lokale, som kommer til fods, på cykel eller med kollektiv transport. Placering og udformning er fastlagt ud fra hensyn til en central placering i forhold til bydelen og kollektiv trafik, trafiksikkerhed, bund- og! "#$#%!&' "( ) $*$ + &, +-./ #(0$$((#$ 111

strømforhold i bugten, bevaring af promenaden og udsigten over bugten. I lokalplanens redegørelsesdel er der redegjort detaljeret for baggrunden for bestemmelserne i lokalplanen og kommuneplantillægget. Endvidere er der redegjort for forholdet til øvrig planlægning og lovgivning. Heri indgår forskellige miljømæssige forhold, som miljørigtigt byggeri, trafikgener, og miljøpåvirkning fra virksomheder. De miljøforhold, som miljørapporten angiver som væsentlige, er derfor taget betragtning i de aktuelle planer eller vil blive det ved de krav, der kan stilles i medfør af anden lovgivning i den efterfølgende realisering af planerne. Rapportens ikke tekniske resumé gengives her: I henhold til punkt j. i bilag 4 i til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der, jf. lovens 7 stk. 2, gives et ikke teknisk resumé af de oplysninger, der gives i henhold til bilaget under de øvrige punkter. Punkterne i det følgende refererer til punkt a)- i) i bilag 1 til loven. a) Planernes indhold og hovedformål: Formålet med forslag til lokalplan og kommuneplantillæg er at åbne mulighed for, at etablere et lokalt strandanlæg på Østerbro. Dette skal ske ved udførelse af en ca. 130 m lang pier fra Strandpromenaden ved tilslutningen til Strandøre ud i Svanemøllebugten. Pieren skal danne ryg for en ca. 4.000 m 2 stor sandstrand nord for denne. Pieren skal udformes med en promenade, hvor der flere steder etableres trapper ned i vandet. I forbindelse med badestedet muliggøres etablering af en badebro evt. udformet som badeanlæg, cykelparkering, samt mindre bebyggelse til servicefaciliteter, toiletfaciliteter, livredderfaciliteter samt eventuelt en kiosk i alt højst 300 m 2. Anlægget kan med tiden udvides til i alt 6.500 m 2 Der er på Østerbro et udbredt ønske om et lokalt badested, ligesom etableringen af et badested vil være medvirkende til at opfylde kommunens målsætning om, at 90 % af københavnerne i 2015 inden for 15 minutter skal kunne nå en strand, et naturområde eller en havnepark. Der planlægges for en grøn cykelstirute Svanemølleruten og en stiforbindelse til Gentofte Kommune ved at forlænge stien langs Strandpromenaden mod nord. Begge forbindelser vil, sammen med et fintmasket stinet i øvrigt, gøre det mere attraktivt at benytte cyklen, når man besøger det nye badested. b) Nuværende miljøstatus og dens sandsynlige udvikling, hvis planen ikke gennemføres: 2

Hvis planen ikke gennemføres kan Strandpromenaden fortsat fungere som promenade og stiforbindelse langs Svanemøllebugten og i begrænset omfang udflugtsmål med henblik på ophold på promenadens grønne zone. Det vurderes, at områdets rekreative potentiale med den nuværende udformning ikke udnyttes optimalt, idet det bl.a. ikke er tilladt at bade. Miljømæssigt vurderes en 0-løsning at være neutral, idet der, jf. afsnit 8 og 9, ikke er væsentlige naturmæssige- eller kulturelle beskyttelsesinteresser i området. c) Miljøforholdene i områder, der kan blive væsentlig berørt: Gennemførelse af planen vil i perioder medføre øget trafik og parkering i området. Der er imidlertid gode kollektive transportmuligheder og sikre stiforbindelser til området. Det vurderes, at hovedparten af de besøgende vil komme fra lokalområdet. Der er foretaget en optælling af parkeringspladser, som viser at der er tilstrækkelige parkeringsmuligheder tæt på den nye strand. Samtidig er det vedtaget, at der skal ske en nedsættelse af hastigheden på Strandpromenaden og del af Strandøre med henblik på forbedring af sikkerheden og nedsættelse af støjniveauet. Gennemførelse af planen vil betyde en øget mængde affald i området, især på den nye strand. Der vil på baggrund af erfaringerne fra de andre strande og havnebade i kommunen blive opsat affaldskurve og opsamlet affald. Situationen vil blive fulgt løbende. d) Eksisterende miljøproblemer, som er relevante for planerne, herunder på områder af særlig betydning for området: Eksisterende miljøproblemer, der er relevante for planerne er risikoen for, at der undtagelsesvist opstår overløb fra kloaknettet direkte ud i bugten. Det vil være nødvendigt at lukke badestranden ved disse hændelser. Det påregnes, at badeområdet skal lukkes i 24 timer efter en hændelse, og at dette sker 2-3 gange pr. sæson eller ca. 5 gange om året. Der vil blive opsat skiltning, som advarer mod badning i kraftigt regnvejr, og der vil blive etableret advarselslys og -flag, som det kendes fra havnebadene. Det er dog ikke muligt at lukke stranden på samme måde som havnebadene, så der kan opstå situationer, hvor folk bader trods forbuddet. Situationen vil derfor blive fulgt løbende. e) Miljøbeskyttelsesmål som er relevante for planen: Københavns Kommune har opstillet en række målsætninger på miljøområdet. For at afgrænse de miljøforhold, der er relevante i forbindelse med forslagene til lokalplan og kommuneplantillæg, er der ved hjælp et scopingsskema taget stilling til, hvilke forhold der skal behandles i miljørapporten. Planforslagenes forhold til målsætningen fremgår af vedlagte bilag 21.1 scoping af, hvad miljøvurderingen skal omfatte. f) Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet: 3

Det vurderes, at anlægget ikke får væsentlig indvirkning på miljøet i området. I afsnit 7 beskrives de trafikale, støj- og sundhedsmæssige virkninger anlæggets anvendelse vil få i lokalområdet. Det vurderes at de ulemper, der kan opstå som følge af anlæggets etablering, er af begrænset omfang og i øvrigt vil kunne minimeres. Samtidig vil det blive en attraktion for bydelen at få tilført et lokalt bade- og opholdssted. I følge afsnit 8 og 9 er der ingen væsentlige biologiske, landskabelige eller kulturhistoriske interesser i området, og det er ikke udpeget som område med grundvandsinteresser eller med særlige geologiske eller arkæologiske interesser. g) Foranstaltninger for at undgå eller begrænse planernes negative indflydelse på miljøet: Planen medfører ikke anlæg eller aktiviteter, der kan give anledning til forurening. Planen muliggør ikke anlæg af støjende aktiviteter ud over den støj, der opstår, når mennesker samles udendørs. Kommunen udarbejder et strandregulativ, der skal sikre hensigtsmæssig adfærd på stranden. En eksisterende vandskibane vil antagelig blive flyttet i forbindelse med anlægget, hvilket vil reducere motorstøj i området. Planen muliggør et anlæg, der vil påvirke brugernes sundhedstilstand overvejende positivt, ligesom områdets værdi for friluftsliv og rekreation vil blive øget. Planen vil medføre øget trafik til og fra området og parkering i området. Anlægget er i sin størrelse, udformning og placering tilpasset bl.a. under hensyntagen til de nærliggende boligområder, herunder at minimere biltrafik til området, ligesom cykeltrafikken søges fremmet. Genevirkninger som følge af strandens benyttelse i forhold til de nærliggende boligområder vil blive fulgt løbende. I anlægsperioden vil der være forskellige miljømæssige påvirkninger. Dominerende vil formentlig være støj og rystelser fra ramning af molens indfatning. Anlægsperioden forventes at blive ca. 4 måneder. Strandanlægget er planlagt og placeret på baggrund af rapport, der belyser vandkvalitet, tangforhold, strømningsmønstre, bundpåvirkning, bølgehøjder, vindforhold mv. og projektet er tilpasset under hensyntagen til områdets landskabelige værdi. h) Baggrund og begrundelse for det valgte alternativ: Som det fremgår af punkt 22. Referencer i denne rapport, er der udarbejdet flere baggrundsundersøgelser, som belyser forholdene i Svanemøllebugten, herunder trafikale forhold i området mv. Flere mulige placeringer og udformninger af et badeanlæg er undersøgt og belyst - alternativerne beskrives i afsnit 5.2. Baggrunden for det valgte alternativ, med en selvstændig placering ud for Strandpromenaden, som den mest hensigtsmæssige løsning, er en samlet vurdering af strøm- og bundforhold, tangophobning mv., trafikale forhold, herunder støj, sikkerhed, parkering mv. eksisterende lystsejlads mv. samt bugtens visuelle miljø. 4

Det endelige projekt placeres midt i Svanemøllebugten, hvor en selvstændig pier/mole danner ryg for etablering af en sandstrand. Den valgte placering betyder også, at anlægget placeres i en vis afstand fra og delvist afskærmet visuelt fra den stærkt trafikerede del af Strandpromenaden. Det kommer derved til at fremstå med et klart, selvstændigt og roligt udtryk. Endelig bliver anlægget ikke til gene for Svanemøllehavnens brugere, og Svaneknoppens oprindelige udtryk med en rolig side mod nord og aktivitetsside mod syd fastholdes. i) Påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning: Der vil blive truffet foranstaltninger til overvågning af de trafikale forhold, herunder cirkulerende trafik og parkeringssituationen i området. Badevandskvaliteten vil løbende blive kontrolleret, ligesom foranstaltninger til sikring af, at der ikke bades ved overløb, jf. afsnit 7.2, løbende vil blive holdt under opsyn med henblik på at etablere eventuelle nødvendige forbedringer. Ad. 1b. Redegørelse for hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning. I de følgende henvendelser, jf. bilag 2 og 3 til indstillingen, er der bemærkninger til miljørapporten: 3 Københavns Energi 4 Gentofte Kommune 10 Strandgruppen vedr. Badestrand i Svanemøllebugten 11 Ejerforeningen Lyneborg 12 Søren Deichmann 13 Torben Hessov 14 Strandpromenade-Kvarterets Grundejerlaug 16 Ejerlauget vedrørende rækkehusene ved Solvænget mv. ne omhandler følgende emner: - Udløb ved kommunegrænsen - Trafikale forhold og parkering - Strandregulativ - Affaldshåndtering - Alternativ placering og udformning af anlægget Udløb ved kommunegrænsen Københavns Energi og Gentofte Kommune bemærker, at udløb ved kommunegrænsen (beskrevet i miljørapportens afsnit 7.2 5

Sundhedstilstand og lokalplanens baggrundsafsnit Områdets påvirkning af miljøet ) ikke foregår fra en åben grøft, men derimod fra et overløbsværk. Forvaltningerne bemærker hertil, at der er tale om en fejl i materialet, og at det er forbedring af udløbet, at det foregår fra et overløbsværk. Der indføjes en redaktionel rettelse i lokalplanens baggrundsafsnit. Trafikale forhold og parkering Der udtrykkes bekymring for de trafikale og parkeringsmæssige konsekvenser af anlægget i området, særligt i de tilstødende boligområder, og der stilles spørgsmål ved kommunens beregninger og vurderingsgrundlag. Forvaltningerne bemærker, at placeringen af badestedet med indkørsel fra Strandøre/Strandpromenaden bedst tilgodeser trafiksikkerheden og trafikafviklingen. Ved placeringen opnås, at badestedet ligger direkte i tilknytning til eksisterende parkering ved Strandpromenaden. Der er i forbindelse med forarbejderne til stranden foretaget en vurdering af parkeringsforholdene i området, ligesom parkeringsdækningen af andre strandanlæg er undersøgt. Områdets 400 eksisterende parkeringspladser, hvoraf de 90 er lokaliseret på Strandpromenaden ud for Svanemøllestranden, anses på den baggrund for tilstrækkelig. Det fremgår af miljørapporten, at situationen skal følges løbende med henblik på indgreb, hvis der opstår problemer, særligt i de tilstødende boligområder, bl.a. udføres der før- og eftertælling af parkeringsbelægningen på en typisk stranddag. Strandregulativ Der lægges vægt på, at der opstilles regler for aktiviteter/ arrangementer og adfærd på stranden både af sikkerhedsmæssige hensyn og for at undgå støjgener. Det drejer sig f.eks. om musik/koncerter, støjende adfærd om aftenen, brug af engangsgrill mv. Forvaltningenerne bemærker, at eventuelle genevirkninger fra strandens benyttelse i forhold til de nærliggende boligområder vil blive fulgt løbende. Affaldshåndtering Der henstilles til, at der opstilles flere affaldsspande, end der lægges op til i materialet, og at der opstilles affaldsspande langs strandarealets afgræsning mod landside og pier. 6

Forvaltningerne bemærker, at gennemførelse af planen vil medføre øgede mængder af affald, og at der påtænkes udført renholdelse i samme omfang som i Amager Strandpark, hvor der i højsæsonen samles affald en gang dagligt, mens affaldskurve tømmes to gange dagligt. Dette fremgår af miljørapporten. Alternativ placering og udformning af anlægget Flere henvendelser er kritiske overfor det konkrete projekt eller foreslår ændringer/forbedringer af dette. Henvendelserne indeholder en række ændringsforslag vedrørende udformning, størrelse og placering af anlæg og byggeri mv. Begrundelserne er både æstetiske og praktiske dvs. hensyn til den eksisterende promenade, udsigt over bugten, indgreb i det eksisterende anlæg, bedre udnyttelse af området mv. Forvaltningerne bemærker, at udformningen af anlægget skal ses i lyset af det faktum, at hele strækningen ved Strandpromenaden er et kunstig skabt, opfyldt, overvejende befæstet areal afsluttet med et glacis. I hele forløbet har borgerne været inddraget i planprocessen, og det er bl.a. et ønske fra borgerne, der har ført til et anlæg med en egentlig sandstrand. Bag projektet ligger desuden undersøgelser af strøm- og bundforhold, trafikale forhold mv. Placering og udformning af anlægget sker samtidig under hensyntagen til områdets særlige karakter, herunder bevaring af promenaden og kigget ud over Svanemøllebugten. Flere af de indkomne forslag er ikke teknisk mulige at gennemføre. Ad. 2. Begrundelse for hvorfor de vedtagne planer er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet 0-alternativ Hvis planen ikke gennemføres, vil Strandpromenaden fortsat kunne fungere som promenade og stiforbindelse langs Svanemøllebugten og i begrænset omfang udflugtsmål med henblik på ophold på promenadens grønne zone. Der er ikke tilladelse til eller mulighed for badning, hvorfor beboerne på Østerbro vil være henvist til bademulighederne mod nord i Gentofte og Charlottenlund, i havnebadene eller Amager Strandpark. Fiskeri er ikke tilladt. Vandskibanen kunne eventuelt have været bibeholdes på sin hidtidige placering. Der er, jf. miljørapportens afsnit 8, 9 og 10, ikke væsentlige biologiske, kulturhistoriske, arkæologiske eller geologiske interesser i området. Med en 0-løsning vil der hverken ske en forbedring eller forværring af den eksisterende miljøstatus. Miljømæssigt vurderes en 0-løsning derfor at være neutral. Alternative placeringer og udformninger 7

Det er et udbredt ønske på Østerbro, at der etableres et lokalt badested til bydelen. Det er nødvendigt at etablere en kunstig strand under en eller anden form for at undgå, at sandet skyller væk, jf. ref. 2, afsnit 22 i miljørapporten. Svanemøllebugten er ret lavvandet, så man skal et stykke ud, før vandet når en rimelig dybde til f.eks. hovedspring. Forud for udarbejdelse af planerne for det endelige projekt er alternative placeringsmuligheder for badestedet i tilknytning til Svaneknoppen undersøgt, ligesom forskellige udformninger af anlægget også er undersøgt. To mulige placeringer er undersøgt: a. I hjørnet af bugten nord for Svaneknoppen b. Langs Strandpromenaden (ud for Solvænget) Med mulighed for 3 forskellige udformninger eller kombinationer heraf: 1. Sandstrand ved kysten (helt eller delvist orienteret mod dominerende bølgeretning) 2. Hård kant (lav eller høj) 3. Fremskudt ø med strand (orienteret mod dominerende bølgeretning) En sandstrand placeret i hjørnet vurderes at kunne designes uden hårde konstruktioner såsom høfder eller spunsvæg. Ved placering langs Strandpromenaden måtte det påregnes at orientere stranden mod bølgerne ved hjælp af høfder eller lignende. Sydsiden af en sådan konstruktion kunne eventuelt anvendes til soldæk eller lignende, men det blev vurderet, at hjørnet umiddelbart bag konstruktionen ville være lidt ekstra eksponeret for tangophobning og blød bund. Badning på dybt vand (2-3 m) kunne sandsynligvis tilvejebringes for enden af soldækket. Ved udformning af en lav, hård kant (væg eller trin), hvorfra man kunne gå ned i vandet (0-0,5 m), måtte det tilsvarende forventes at skulle orientere anlægget mod bølgerne. Denne løsning kunne forventes at holde mindre på tangen, men ved kombineret højvande og bølger kunne der forventes overskyl af vand og tang op på stranden. Ved anlæggelse af en høj kant kunne anlægget orienteres frit, men det ville da kun blive muligt at bade fra badebroer og lignende. Det har været et ønske fra beboernes side, at der blev etableret en børnevenlig strand, hvorfor en kantløsning ikke er hensigtsmæssig. En fremskudt ø vurderedes ved begge placeringer at forbedre strandkvaliteten (den aktive dybde af profilet) afhængig af, hvor langt ud øen kom. Der vurderedes ikke at være problemer med strømningsforhold på bagsiden af en sådan ø, men tangophobninger og eventuel blød bund måtte forventes. Der kunne anlægges nogle hårde konstruktioner for at fiksere øen, og det ville således ikke være muligt at have strand/badeforhold på bagsiden. Generelt vurderedes 8

det, at stranden på en ø ville være lidt mindre eksponeret for tang, idet noget af tangen vil drive udenom. For alle løsninger ville det være nødvendigt at planlægge, hvorledes maskinel til fjernelse af tang kan få adgang til stranden/vandet. Generelt kan det anføres, at jo længere ud i bugten en strand placeres, des bedre bliver strandkvaliteten. På baggrund af en samlet vurdering af strøm- og bundforhold, tangophobning mv., trafikale forhold, herunder støj, sikkerhed, parkering mv., eksisterende lystsejlads mv. samt bugtens visuelle miljø faldt valget på en selvstændig placering ud for Strandpromenaden som den mest hensigtsmæssige løsning. I forhold til idéoplægget er det endelige projekt rykket mod nord, hvor en selvstændig pier/mole strækker sig ca. 130 m ud fra kysten i en bredde fra 8 til 4 m og danner ryg for etablering af en sandstrand. Den valgte placering betyder også, at anlægget placeres i større afstand fra og delvist afskærmes visuelt fra den stærkt trafikerede del af Strandpromenaden. Samtidig kommer det til at fremstå med et klart, selvstændigt og roligt udtryk. Endelig bliver anlægget ikke til gene for Svanemøllehavnens brugere, og Svaneknoppens oprindelige udtryk med en rolig side mod nord og aktivitetsside mod syd fastholdes. Ad. 3 Hvordan de væsentlige miljøpåvirkninger efter vedtagelsen af planerne vil blive overvåget. Lokalplanen og kommuneplantillægget giver grundlaget for etablering af et badested i form af en pier og en sandstrand ud for kysten samt byggeri af en servicebygning på Strandpromenaden. I den efterfølgende projektering vil de hensyn blive inddraget, som er beskrevet i miljørapporten og redegørelsen til lokalplanen. Endvidere vil der i byggesagsbehandlingen blive varetaget relevante myndighedsbeføjelser. Det fremgår af miljørapporten, at den efterfølgende overvågning vil omfatte færdsel og ophold på stranden, trafik og parkering, badevandskvalitet og renholdelse. Der er ikke behov for at udarbejde yderligere overvågningsprogrammer. _ Med denne redegørelse finder forvaltningerne, at der er foretaget en miljøvurdering af planerne, som kan danne grundlag for, at planerne vedtages endeligt. Vedtagelsen kan ske uden ændringer i forhold til de offentliggjorte planforslag. 9