TALE NATIONALBANKDIREKTØR HUGO FREY JENSENS TALE VED FINANSRÅDETS DIREKTØRKONFERENCE 8. SEPTEMBER 2014 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for invitationen til at tale her i dag Overskriften for dagens konference - "Relationsskabelse i en ny digital (bank)verden" vidner om, at der blandt pengeinstitutterne nu er kræfter til at se fremad efter nogle år, der har været præget af den finansielle krise. Det er glædeligt og harmonerer grundlæggende med Nationalbankens vurdering af de økonomiske konjunkturer og den generelle tilstand i pengeinstitutterne. Dansk økonomi er i fremgang efter nogle svære år. De seneste tal viser et dog lille fald i BNP i 2. kvartal; men ses aktiviteten i en større sammenhæng, har den løftet sig siden udgangen af 2012. Det er vigtigt at fastholde fokus på den underliggende udvikling og ikke stirre sig blind på udsving fra det ene kvartal til det andet. Den samlede produktion trækkes i disse år ned af faldende olieudvinding i Nordsøen. Fraregnes dette særlige forhold, er værditilvæksten i dansk økonomi nu to pct. over niveauet i 2012 og med en positiv tendens. Den stigende aktivitet er også slået igennem på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen har været i fremgang gennem det seneste års tid. Beskæftigelsen udvikler sig i øvrigt mere jævnt end produktionen. Det giver nogle bump i produktiviteten, som er helt normalt i dansk økonomi. Side 1 af 10
I takt med de bedre konjunkturer er der også sket en gradvis lettelse af presset på de danske pengeinstitutter. Enkelte institutter lider med efterveerne af krisen og flere institutter har fortsat problemer med en lav egenkapitalforretning. Likviditetsoverdækningen i sektoren er rigelig, og af samme årsag har Nationalbanken udfaset de midlertidige tiltag, som havde til formål at styrke institutternes likviditet. Det drejer sig om muligheden for at optage 6-måneders lån i Nationalbanken og stille sikkerhed i sektorselskabsaktier og udlån. Den finansielle krise er overstået, men den har sat sig sine spor. Først og fremmest har krisen reduceret antallet af pengeinstitutter i Danmark. Hermed har den som det fremgår af figuren - bidraget til at forstærke en mangeårig tendens. I vores Kvartalsoversigt fra 4. kvartal 2013 så vi nærmere på produktivitet og omkostningseffektivitet i finanssektoren. Betragtes fx omkostninger i forhold til indtægter synes Danmark at skille sig ud fra sammenlignelige lande. Tallene indikerer, at der endnu ikke er foretaget en fuld tilpasning af ressourceforbruget i sektoren. Herudover kan den fremtidige hældning på kurven over antallet af banker i Danmark meget vel kan komme til at afhænge af, hvordan pengeinstitutterne formår at håndtere de udfordringer, som dagens tema den øgede digitalisering - byder. *** Konkurrence og samarbejde i den nye bankverden, som I og vi går i møde, har også betydning for Nationalbankens rolle. Det drejer sig om de fællesejede infrastrukturselskaber, og Nationalbankens fremtidige deltagelse i disse. Og det drejer sig om Nationalbankens overvågning af den finansielle infrastruktur herunder på et felt som er centralt på dagens konference, nemlig konkurrencen fra ikke-banker på betalingsområdet. Side 2 af 10
I Danmark har vi en lang tradition for fællesskabsløsninger, når stordriftsfordele og netværkseffekter skal udnyttes. Det har bl.a. givet sig udslag i fælles ejerskab til centrale selskaber i den finansielle sektor, ofte også med deltagelse af Nationalbanken. Brugerne eller kunderne - har således også været ejere, og den overordnede drift af selskabet har været lagt i hænderne på en bestyrelse med repræsentanter fra ejerkredsen - typisk sådan nogle som os, der er til stede i dag. Ved etableringen af selskaberne var det naturligt at organisere sig på denne måde. Det sikrede de forskellige interessenter en medindflydelse, der var nødvendig for en samlet opbakning. Derudover havde selskaberne primært fokus på at servicere de danske ejere, hvilket betød, at de forretningsmæssige og konkurrencemæssige overvejelser var overskuelige. Med tiden er denne er ejerskabsform dog kommet under stigende pres. Det har forskellige årsager for de enkelte selskaber, men forklaringer, der ofte går igen, er øget konkurrenceudsættelse, afledt af international regulering, den teknologiske udvikling, uønsket kapitalbinding og et behov for at opnå skalaeffekter. Samlet er det uomtvisteligt blevet mere komplekst at drive selskaber af denne type. Det har skærpet kravene til ledelsen, herunder at den arbejder for selskabets kommercielle interesser. Et tidligt eksempel på et fællesejet selskab, hvor det for år tilbage var nødvendigt at ændre ejerforholdene, er Københavns Fondsbørs. Nogle af jer har været med hele vejen fra Børsreform II, hvor KF blev omdannet til et aktieselskab, over fusionen med først OMX og siden NASDAQ. Jeg vil ikke gennemgå historien, men blot nøjes med at konstatere, at ingen har rejst spørgsmålstegn ved, at vi i dag har en moderne og effektiv handelsplads for værdipapirer, selv i en periode, hvor diskussionen om en eventuel kreditklemme har raset. Det udenlandske ejerskab uden alle kunder og in- Side 3 af 10
teressenter rundt om bordet har ikke været en hindring for kapitalfremskaffelse snarere tværtimod. Mere aktuelt har de danske og norske pengeinstitutter samt Nationalbanken under stor bevågenhed netop gennemført et salg af aktierne i Nets. Hermed er der gjort op med det sammenfald af roller, hvor pengeinstitutterne var både ejere og kunder og i nogle sammenhænge tillige konkurrenter til Nets. Det har fjernet en række åbenlyst modsatrettede interesser i selskabets ejerkreds og givet mere hensigtsmæssige rammer for driften af Nets på kommercielle vilkår i sidste ende til gavn for slutbrugerne af betalingstjenester, borgere og virksomheder. VP Securities er et andet fællesejet selskab, som har gennemgået en udvikling fra etableringen som selvejende institution i 1980, omdannelsen til aktieselskab i år 2000 til nu at agere på et marked, hvor rammebetingelserne er under omvæltning. Det væsentligste nye på området er etableringen af Target2 Securities den kommende fælleseuropæiske platform for afvikling af værdipapirhandler. Der pågår samtidig en gennemgribende harmonisering på værdipapirområdet. Værdipapircentralerne i Europa skifter således i disse år fra at være nationale monopoler til at skulle operere på konkurrencemæssige vilkår. VP har truffet beslutning om at tilslutte sig T2S og vil i den kommende tid skulle træffe en række strategiske valg omkring placeringen i et konkurrencepræget miljø. Nationalbanken er eller har som nævnt været medejer af flere af de fælles selskaber. Hver af vores aktiebesiddelser har sin egen historie. Jeg vil imidlertid gerne benytte lejligheden til at slå fast, at Nationalbankens rolle på dette område er at være myndighed, herunder overvåger af den finansielle infrastruktur, ikke at være medejer af konkurrenceudsatte selskaber med kommercielle mål. Af samme årsag har vi indledt en proces, hvor vi gradvis vil trække os ud af denne type selskaber. Side 4 af 10
Det første skridt blev taget med salget af vores aktier i Nets. Siden Nationalbankens overtagelse af disse aktier havde PBS/Nets udviklet sig til at være et internationalt foretagende, der i konkurrence med andre selskaber udbyder avancerede betalingsløsninger i flere lande. Det var helt oplagt ikke længere et selskab, som en centralbank burde være ejermæssigt engageret i. Derudover ønskede vi at have rene linjer i forbindelse med forvaltningen af vores rolle som overvåger, der bl.a. omfatter Nets. Et andet fælles selskab, som Nationalbanken heller ikke skal være medejer af på sigt, er Bankernes Kontantservice. Nationalbanken etablerede BKS sammen med pengeinstitutterne for at understøtte en sikker kontantforsyning. Det valgte vi at gøre på baggrund af flere alvorlige røverier, som havde vist et behov for at højne sikkerheden omkring håndtering af kontanter. Der blev samtidig fastlagt nogle sikkerhedsstandarder, som alle kontanthåndteringsselskaber skal efterleve. I fællesskab er vi kommet et langt stykke med at leve op til de nye standarder og vi når også i mål. Derefter er Nationalbankens hovedformål med at være en del af ejerkredsen bag BKS opfyldt. Vi vil fortsat forholde os til sikkerhedsmæssige spørgsmål og stille krav, men Nationalbanken er ikke en naturlig medejer af et selskab som BKS. Som for de øvrige fællesejede selskaber vil vi dog ikke forlade BKS over hals og hoved. Der er fortsat et stort arbejde at udføre. Når tiden er inde, vil Nationalbanken udtræde af ejerkredsen i god ro og orden. *** Lad mig nu vende mig mod den mulige større rolle for ikkebanker på betalingsområdet i årene fremover. En tendens er klar. Nationalbankens betalingsinstrument kontanter- får stadig mindre betydning. Kontanters andel af detailomsætningen faldet markant gennem årene, og tendensen ser ud til at fortsætte. Side 5 af 10
Pengeinstitutterne står fortsat for langt hovedparten af alle betalinger, og når det gælder nye betalingsløsninger, er det pengeinstitutternes produkter som Mobilepay og Swipp, der stjæler overskrifterne. Netop den hurtige udbredelse af disse løsninger understreger dog, at der er tale om et dynamisk område, som på kort tid kan komme til at se anderledes ud end i dag. Som beskrevet i en nylig rapport fra Betalingsrådet kan der lidt forenklet skelnes mellem to typer af ikke-banker, som med tiden kan blive væsentlige på betalingsområdet. Den ene type er virksomheder, der selv modtager betalinger, og som ser en fordel i at tilbyde kunderne deres egen løsning. Når en virksomhed vælger at lancere sin egen betalingsløsning, kan der ligge forskellige motiver bag. Grundlæggende handler det dog oftest om, at virksomheden ønsker at servicere kunden bedst muligt med henblik på at opnå en større omsætning. Den anden type dækker over en bred vifte af andre udbydere af betalingstjenester end banker. Betalingstjenesterne varierer betydeligt, men et fællestræk er, at udbyderne ikke fører indlånskonti. De baserer sig ofte på eksisterende kontostrukturer eller betalingsløsninger, er ikke på noget tidspunkt i forbindelse med en betaling i besiddelse af kundernes midler og har som deres primære formål at indsamle data - ikke at opnå en indtjening på selve betalingstransaktionerne. Ikke-banker, der er udbydere af betalingstjenester, er i dag omfattet af regulering i form af det såkaldte e-pengedirektiv og betalingstjenestedirektivet. De to direktiver fastsætter regler for henholdsvis e-penge- og betalingsinstitutter. Et væsentligt formål med begge instituttyper var at opnå øget konkurrence på området. Her, nogle år efter direktivernes ikrafttræden, må det konstateres, at der fortsat kun er ganske få betalings- og e-pengeinstitutter i Danmark så I står fortsat stærkt på betalingsområdet. Side 6 af 10
Et andet og potentielt mere vidtrækkende lovgivningsmæssigt tiltag er et forslag fra Europa-Kommissionen om at åbne for tredjeparters adgang til at foretage betalinger på bankkonti med kundens godkendelse. Forslaget blev fremlagt sidste år og er blevet analyseret af Betalingsrådet. Det mundede ud i en række anbefalinger til danske holdninger, som især peger på de sikkerhedsmæssige problemstillinger ved at give tredjeparter adgang til bankkonti. Netop spørgsmålet om sikkerhed og dermed brugernes tillid kan blive en afgørende faktor for, om ikke-bankers løsninger vil vinde større udbredelse. En måske ofte undervurderet fordel for bankerne i konkurrencen er den store tillid, som brugerne typisk nærer til bankerne og deres løsninger en tillid til, at midlerne er sikre og beskyttede, at løsningerne virker og at data ikke misbruges. Dette understreges af resultaterne fra den undersøgelse, Nationalbanken gennemførte sidst år, af knap 1.300 danskeres syn på forskellige betalingsformer o.l. Her spurgte vi bl.a., i hvilken grad deltagerne havde tillid til, at myndigheder, pengeinstitutter og andre virksomheder behandler deres personlige data med diskretion. Som det fremgår, havde danskerne tilsyneladende mere tillid til datasikkerheden hos pengeinstitutter end hos andre forretninger. Andre undersøgelser, som vi og andre har foretaget, viser, at netop tillid - foruden pris og bekvemmelighed er afgørende for brugernes valg af betalingsløsning og udbyder af betalingstjenester. Erfaringerne viser også, at tillid kan være en flygtig størrelse. En uheldig oplevelse med midler, der mistes, en løsning, der ikke virker eller et brud på datasikkerheden, og den kan være tabt. Tillid er et af bankernes væsentligste aktiver, og den skal passes og plejes også på betalingsområdet. Det vil være et aktuelt element i jeres bestræbelser på at levere konkurrencedygtige betalinger, som skaber værdi for erhvervsliv og forbrugere. Side 7 af 10
*** En del af den højere tillid til pengeinstitutterne stammer uomtvisteligt fra myndighedernes regulering og overvågning. Nationalbankens rolle som overvåger af den finansielle infrastruktur udspringer af nationalbankloven, som siger, at Nationalbankens opgave er at "opretholde et sikkert pengevæsen samt lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning". På trods af, at loven er fra 1936, må den siges at være fremsynet - der skelnes ikke mellem, om betalinger foretages med kontanter eller elektronisk, og formålet med nutidens overvågning defineres klart. Formålet med Nationalbankens overvågning er, at betalinger kan gennemføres sikkert og effektivt i Danmark. I forhold til revision og tilsyn kan overvågning synes at være elastik i metermål, men det skyldes, at hvad der var sikkert og effektivt i går, ikke nødvendigvis er det i dag. Det er vigtigt, at infrastrukturen, skinnerne, til stadighed kan imødekomme de krav, borgere og virksomheder har til at kunne gennemføre betalinger nemt, hurtigt og sikkert. Et eksempel på dette er etableringen af Intradagclearingen og den kommende Straksclearing. Her har pengeinstitutterne og Nationalbanken efter min vurdering udvist rettidig omhu ved at have rettet skinnerne ud, så der kan køres stærkere. Og tilmed mere sikkert ved brug af de nye automatiserede likviditetsredskaber, der er etableret. Hermed understøttes nye betalingsmuligheder som fx Swipp og MobilePay, hvor jeg tror, at det vil have voldt stigende vanskeligheder at forklare brugerne, hvorfor der kan gå op til flere dage, før betalinger er gennemført. Forretningerne har "endelighed" i betalingerne, når de modtages som konto til konto-overførsler i Straksclearingen i modsætning til fx betaling med dankortet, hvor forretningen kun er garanteret de første 4.000 kr. Etableringen af Straksclearingen åbner derfor op for et digitalt udviklingspotentiale på betalingsområdet. Side 8 af 10
Samfundsøkonomisk er det særdeles vigtigt, at elektroniske betalinger kan ske sikkert og effektivt, og at der også er tillid til, at dette er tilfældet. I lighed med andre centralbanker, herunder ECB, vil Nationalbanken styrke overvågningen af betalingsløsninger. Overvågningen vil rette sig mod de systemisk vigtige betalingsløsninger i Danmark, som i dag er dankortet, Betalingsservice og konto til konto-overførsler. Det vil understøtte, at der kan betales sikkert og effektivt i butikker og på internettet og ved overførsel af penge mellem konti. Nets og Finansrådet vil som ansvarlige for betalingsløsningerne modtage et brev om den styrkede overvågning, som på vanlig vis vil blive tilrettelagt i et godt og tæt samarbejde. Selvom det koster ressourcer hos de berørte, herunder i Nationalbanken, er det min overbevisning, at Nationalbankens overvågning af betalingsinfrastrukturen styrker et af jeres væsentligste aktiver på betalingsområdet, nemlig tillid. Men hvad så med de såkaldte tredjeparter? Kan de undgå Nationalbankens overvågning og blot få en fribillet til den sikre og effektive betalingsinfrastruktur? Nej, såfremt disse betalingstjenester får en vis størrelse, vil de falde ind under Nationalbankens overvågning. Det gælder også, selvom disse tjenester udbydes fra andre lande, idet centralbanker har en lang tradition for samarbejde på overvågningsområdet. *** Nationalbanken har besluttet, at der skal oprettes et kreditregister i samarbejde med Finanstilsynet. Et register over de enkelte kreditter og forskellig tilhørende oplysninger om debitor, sikkerhed mv. vil forbedre grundlaget for Nationalbankens overvågning af den finansielle stabilitet og for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed. Men vi er også klar over, at kreditregisteret vil påføre sektoren et stort arbejde med først at etablere indberetningerne og derefter løbende at indberette oplysningerne. Ikke alene ser vi kreditregisteret som nødvendigt for Nationalbankens Side 9 af 10
og Finanstilsynets arbejde med at sikre finansiel stabilitet, men opbygningen af registeret vil også bidrage til, at de danske overvågnings- og tilsynsredskaber som minimum er fuldt på niveau med det øvrige Europa, hvor bl.a. euroområdet har besluttet at etablere et tilsvarende register med virkning fra ultimo 2016. Kreditregisteret vil i sagens natur ikke fratage det enkelte institut ansvaret for selv at føre en hensigtsmæssig kreditpolitik, og i en markedsøkonomi skal der være forskelle mellem institutterne også i kreditpolitikken. Men vi vil meget gerne i dialog med jer om, hvorledes den standardiserede indberetning til registeret kan tilrettelægges, så I får et nyttigt bidrag til at sammenligne jeres kreditter med hele den finansielle sektor. Så vi håber, at I vil bakke op om arbejdet. Tak for ordet. Side 10 af 10