VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen Ret eller pligt til sundhed? Berit Nielsen Bachelorprojekt Vejleder: Nanna Ruengkratok Lang Aflevering d. 30.03.2012
Resumé Ret eller pligt til sundhed? Af Berit Nielsen Problemformulering: Hvorledes kan fedtafgiften og grundlaget for denne anskues som et udtryk for samfundets dominerende sundhedsdiskurs? I oktober 2011 blev der (på baggrund af Forebyggelseskommissionens rapport fra 2007) indført en afgift på fødevarer som indeholder mættet fedt. Målet med denne afgift er bl.a. at forbedre danskernes sundhedstilstand. For at konkretisere problemformuleringen yderligere er der valgt at belyse hvorledes Bourdieus begreber symbolsk vold og doxa samt Foucaults governmentalitybegreb kan anvendes til at beskrive og fortolke fedtafgiften. Sundhed fylder meget i det danske samfund, og både stat, medier og sundhedsprofessionelle er med til at påvirke sundhedsdiskurserne i samfundet. Det kan diskuteres om staten, ved at indføre en afgift på bestemte fødevarer, er en aktiv udøver af symbolsk vold. Det kan tolkes som et overordnet doxa at sundhed er målet i sig selv, og at staten via fedtafgiften er med til at fastholde et bestemt doxa. Afgifter kan være medvirkende til en ensretning af befolkningen og en hjælp til selvhjælp. Der stilles spørgsmålstegn ved om det er den rette vej at gå, eller om denne afgift er med til at marginalisere en bestemt gruppe i samfundet. I mit kommende arbejde som sundhedsprofessionel er det essentielt at se det enkelte menneske i et holistisk perspektiv, da vi som mennesker er andet end BMI og andre biomedicinske faktorer. Vi er bl.a. kulturelle, psykiske, sociale og fysiske enheder.
Abstract Health a Right or an Obligation? By Berit Nielsen Thesis statement: How can the fat tax and the basis for this be viewed as an expression of society s health discourse? In October 2011 a tax on foods containing saturated fat was introduced. The documentation was based on Forebyggelseskommissionen s report from 2007. The goal of the tax is to improve the Danish health status. To further concretization of the thesis statement, an illustration on how Bourdieu's concepts of symbolic violence and doxa plus Foucault s governmentality can be used to describe and interpret the fat tax. The health concept is very important in the Danish society, and the state, media and health professionals helps to define the specific health discourses in the society. It is debatable whether the state, by introducing a tax on certain foods, actively practices symbolic violence. It can be interpreted as an overall doxa that health is a goal in itself and through the fat fees that the state helps to maintain a particular doxa. Fees and taxes may be contributing to the unification of the population and understood. It is questionable whether it is the right way to go to improve the health status or whether this tax is to marginalize a particular group in society. In my future work as a health professional it is essential to view the individual in a holistic perspective. People are not only BMI standards and other biomedical factors. We are cultural, psychological, social and physical entities.
Indholdsfortegnelse Indledning og baggrund for emnevalg... 1 Problemformulering... 2 Struktur og afgrænsning... 3 Afklaring af diskurs-begrebet... 5 Sundhed som begreb... 6 Sundhedsfremme versus sundhedsforebyggelse... 7 Metode... 7 Beskrivelse af data... 8 Teori... 9 Felt... 10 Doxa... 11 Symbolsk vold... 12 Governmentality... 13 Analyse... 14 Opsamling... 17 Diskussion... 18 Bourdieu og fedtafgiften... 18 Foucault og fedtafgiften... 20 Medier og fedtafgiften... 21 Hvilke mennesker rammes af fedtafgiften?... 22 Videnskabsteoretisk tilgang til arbejdet som professionsbachelor i ernæring og sundhed... 25 Etiske og praksisrelaterede overvejelser... 27 Sammenfatning... 28 Perspektivering... 29 Referenceliste... 32
Indledning og baggrund for emnevalg I år 2008 nedsatte den daværende regering (VK) en forebyggelseskommission, som havde til formål at udarbejde sundhedsforebyggende tiltag. Disse tiltag tog udgangspunkt i at mindske sygdomme og tidlige dødsfald grundet usund kost 1, rygning, alkohol og for lidt motion mv. (Forebyggelseskommissionen, 2009, s. 10). Den daværende regerings målsætning var at forlænge danskernes middellevetid med 3 år over en tiårig periode (Ibid.). Dette udmundede i en rapport, som udkom i 2009, hvor der bl.a. blev argumenteret for at en afgift på fødevarer indeholdende mættet fedt kunne være gunstig for at forbedre og forlænge befolkningens helbred og liv (Forebyggelseskommissionen, 2009). I oktober 2011 trådte fedtafgiften (LOV nr. 247, 2011) i kraft og pålagde hermed en ekstra afgift på de fødevarer som regnes for de primære kilder til danskernes indtag af mættet fedt. Lovforslaget blev vedtaget med 102 stemmer for 2 (Folketinget, 2010). Ifølge rapporten Hvordan har du det? 2010 definerer 14% af den voksne befolkning i Region Midtjylland deres helbredsstatus som dårlig dette svarer til ca. 100.000 borgere. Tallet har ikke ændret sig fra 2006 til 2010, hvor 12% af rapportens adspurgte har et usundt kostmønster. Disse er hovedsageligt mænd, unge og personer med lavt uddannelsesniveau. Andelen af overvægtige borgere er i 2010 på 52% mod 49% i 2006. Heraf er 16% svært overvægtige i 2010 mod 14% i 2006 (Larsen, Ankersen, & Poulsen, et al., 2011, s. 16-18). Sundhed/overvægt/livsstilssygdomme er blevet begreber som efterhånden er på alles læber. Man kan ikke undgå at støde på det i fjernsynet, aviser, reklamer m.fl. og ikke mindst fra regeringens udspil og lovgivninger. I mediernes regi kan f.eks. nævnes Go morgen Danmarks Go kur, hvor almene mennesker kan tilmelde sig og få tilsendt en kostplan over 4 uger udarbejdet af ernæringseksperten Christian Bitz (TV2, 2012). 1 Usund kost skal her forstås ud fra Forebyggelseskommissionens definition som lyder: for lidt frugt og grønt og for meget mættet fedt. (Forebyggelseskommissionen, 2009, s. 33). Eller en kost som har en negativ påvirkning på helbredet en uhensigtsmæssig sammensætning af mikro- og makronæringsstoffer, vitaminer og mineraler (Forebyggelseskommissionen, 2009, s. 29). 2 Det eneste parti der stemte imod var Liberal Alliance. Enhedslisten og UFG (uden for folketingsgruppe) havde tilsammen tre stemmer som hverken gik for eller imod forslaget (Folketinget, 2010). Side 1
De mange sundhedsbegreber er omsiggribende og vedrører mange aspekter af menneskers livsstil. Regeringen og Sundhedsstyrelsen støtter op om et sundhedsbegreb som bl.a. indebærer at man skal være ikke-ryger, have et Body Mass Index (BMI) mellem 18,5-25 (Nordic Counsil, 2004, s. 19), motionere min. 30 minutter pr. dag (Fødevarestyrelsen, 2010b), spise 600 g frugt og grønt pr. dag (Fødevarestyrelsen, 2011), ikke drikke for meget alkohol osv. De 8 kostråd (Fødevarestyrelsen, 2010a) sammenfatter en generel anbefaling omkring optimal kost og livsstil til den almene befolkning. Dog synes der at være en vis mistillid og skepsis for hvorvidt disse anbefalinger bliver fulgt. Derfor har bl.a. Sundhedsstyrelsen udarbejdet diverse kampagner eller skærpelser som skal hjælpe befolkningen ind på en sundere sti 3. Ved disse kampagner og offentlige debatter, der vedrører det danske samfunds sundhedstilstand, bliver der ofte fokuseret på negative faktorer og biomedicinske parametre, som f.eks. BMI, økonomiske omkostninger, antal leveår mv. Dele af samfundet i dag fokuserer meget på at overvægtige mennesker kun giver problemer og den største opgave synes at være at nedbringe vægten hos denne gruppe for at mindske de økonomiske udfordringer for samfundet (f.eks. Larsen et al., 2011; Pedersen, 2008). Men kan der være tale om en overdreven fokusering på livskvantitet frem for livskvalitet? På baggrund af ovenstående finder jeg det interessant at undersøge hvilken sundhedsdiskurs fedtafgiften afspejler ligeledes hvad det betyder for mig selv som uddannet sundhedsprofessionel, og om der kan være andre veje at gå for at forbedre danskernes sundhedstilstand. Dette har ledt mig til følgende problemformulering: Problemformulering Hvorledes kan fedtafgiften og grundlaget for denne, anskues som et udtryk for samfundets dominerende sundhedsdiskurs? Underspørgsmål: - Hvordan kan Bourdieus begreber symbolsk vold og doxa samt Foucaults governmentalitybegreb anvendes til at beskrive og fortolke fedtafgiften? 3 En liste over Sundhedsstyrelsens kampagner kan ses på hjemmesiden www.sst.dk. I 2011 blev der bl.a. lavet kampagner om rygestop og mindske forbruget af alkohol, og i 2012 er kampagnen Get Moving planlagt. Dennes fokus er med henblik på at optimere børn og unges mængde af fysisk aktivitet (Sundhedsstyrelsen, u.å.). Side 2
- Hvorfor er det vigtigt for sundhedsprofessionelle at forholde sig til og være bevidste om sundhedsdiskurserne i samfundet? Ud fra ovenstående problemformulering har jeg reflekteret over hvilke hypotetiske konsekvenser jeg forventer at se som et resultat af fedtafgiften og sundhedsdiskursen. Derfor går jeg i foreliggende opgave ud fra at sundhedsdiskursen bevæger sig i retning mod en synkronisering af danskerne, og at fedtafgiften er et af midlerne til at få afrettet danskerne så de ikke skaber økonomisk ustabilitet og problemer. Struktur og afgrænsning I det følgende vil der kort blive redegjort for centrale begreber som diskurs og sundhed. Dernæst vil fedtafgiften og rapporten Hvordan har du det? 2010 kort blive beskrevet, for at læseren er bevidst om hvilke data der henvises til i opgaven. Derpå vil begreber af Bourdieu og Foucault kort blive beskrevet, og disse vil blive brugt i analysedelen. Her analyseres hvorledes disse to teoretikeres begreber eventuelt kan bruges til at fortolke og belyse fedtafgiftens signaler. I diskussionsafsnittet vil fedtafgiften blive diskuteret i henhold til analysen, og der vil tillige blive diskuteret hvilken gruppe i samfundet sådanne fødevareafgifter rammer. Derefter følger et afsnit omkring min fremtidige profession og hvorfor netop denne viden er interessant og vigtig at være bevidst om. Til sidst rundes opgaven af med en konklusion efterfulgt af perspektivering til relaterede emner. Grundet omfangsbegrænsninger vil der være emner og vinkler jeg ikke vil komme ind på. Dette er velvidende at disse er relevante og at de muligvis vil kunne give et større overblik over opgavens emne. Disse er beskrevet i det følgende. Der vil ikke blive kommenteret på hvorvidt mættet fedt er usundt eller sundhedsskadeligt i biokemisk og medicinsk forstand. Der vil udelukkende blive set på fedtafgiften fra et overordnet samfundsperspektiv og derfor ikke gået i detaljer med de naturvidenskabelige faktorer mættet fedt fører med sig. Side 3
Der er i opgaven valgt en primær fokusering på Bourdieus begreber felt, doxa og symbolsk vold samt Foucaults begreb governmentality. Bourdieus centrale begreber habitus 4 og kapital 5 bliver ikke dybdegående forklaret i opgaven, til trods for at begreberne vil kunne bruges til at afklare f.eks. statens rolle bl.a. i fortolkningen af diverse lovgivninger mv. Der er fravalgt en dybdegående forklaring af specifikke økonomiske faktorer som spiller ind i emnet. Disse vil dog blive omtalt overordnet. Opgavens fokus er begrænset til dansk regi selvom vi, som lille land, uundgåeligt er blevet påvirket af andre landes sundhedstiltag og sundhedsdiskurser. Danmark er en del af større sammenhænge, hvor vi også er underlagt nogle centrale normer og regler, og her ville man med fordel ligeledes kunne bruge Bourdieu, men dette aspekt er også fravalgt pga. omfangsbegrænsninger. Dog vil der i perspektiveringen til slut blive omtalt hvordan lande som f.eks. Tyskland har valgt at håndtere deres sundhedsproblematikker. Der er i opgaven udelukkende tale om den voksne danske befolkning og hermed ikke børn og unge. I beskrivelsen og i analysen af rapporten Hvordan har du det? 2010 vil der alene blive redegjort for den selvvurderede helbredstilstand og kostmønsteret. Rapporten omhandler mange andre aspekter inden for sundhedsområdet, som rygning, motion, alkoholforbrug, kroniske sygdomme m.fl. (Larsen et al., 2011), men disse vil ikke blive omtalt. Et tiltag som at indføre en fedtafgift på diverse fødevarer kan anskues fra mange vinkler. I denne opgave er enkelte af Bourdieu og Foucaults begreber blevet valgt til at fortolke hvordan fedtafgiften kan ses som et udtryk for sundhedsdiskursen i det danske samfund på nuværende tidspunkt. Det skal understreges at der sandsynligvis vil være adskillige andre vinkler som kunne bruges til at belyse fedtafgiften og hvordan denne afspejler sundhedsdiskursen, så dette er blot et bud på hvordan en sådan afgift på fødevarer kan betragtes. 4 Habitusbegrebet kan kort beskrives som de sociale påvirkninger som et menneske oplever gennem sit liv. Begrebet bruges til at forklare hvorfor mennesker handler som de gør i givne situationer. Habitus er de dispositioner for handlinger som sker i sociale kontekster når de er internaliseret vil de være permanente, men ikke statiske altså ikke uforanderlige. Habitus er en socialiseret krop, en struktureret krop (Bourdieu, 1997, s. 157). 5 Bourdieus kapitalbegreb opererer med fire forskellige former for kapital; økonomisk, kulturel, social og symbolsk kapital. Kapitalbegrebet skal forstås som en teoretisk konstruktion til at forstå menneskers forudsætninger med (Prieur & Sestoft, 2006, s. 89). Side 4
Afklaring af diskurs-begrebet I det følgende vil begrebet diskurs blive defineret, og der vil tydeliggøres hvordan dette begreb bruges i opgaven. Begrebet vil blive beskrevet ud fra Gyldendals åbne Encyklopædi for at danne et grundlag for forståelsen, og dernæst vil der blive klargjort hvordan begrebet bliver brugt i foreliggende opgave. Diskurs, (af fr. discourse 'samtale', af lat. discursus egl. 'løben frem og tilbage'), en sammenhængende kæde af udsagn, fx i samtaler, fortællinger, udredninger, argumenter og taler. (Gyldendals åbne encyklopædi, a). Diskursbegrebet vil i denne opgave blive brugt som en betegnelse for det sundhedsudtryk der er i det danske samfund på nuværende tidspunkt. Diskurser i et samfund er foranderlige over tid, og den enkeltes opfattelse af forskellige emner kan afhænge af den enkeltes kulturelle baggrund. Derfor er sundhedsdiskursen også foranderlig over tid. Sundhedsdiskursen skal i denne opgave primært forstås som politisk og officiel, men der vil også kunne forekomme diverse sundhedsdiskurser på hverdagsniveau hos befolkningen. Afgørende for forståelsen og effekten af begrebet diskurs er at det hovedsagelig består af sproglige konstruktioner og menneskelige relationer. Som ovenstående definition også antyder, er det den sammenhængende kæde af sproglige udsagn som angiver den pågældende diskurs. Det kræver relationer mellem mennesker for at sprog og herved diskurser kan udfolde sig (se f.eks. Gergen, 2005, s. 8 og 14). Afhængigt af hvilke sproglige konstruktioner man bruger, vil man kunne angive en retning man vil have læseren i. Sproget tilfører betydninger til vores handlinger og måder at opfatte og forstå verden på. Der er forskel på hvordan man omtaler en person som vejer for meget i forhold til standarden; overvægtig, fed, buttet mv. Det er valget af sproglige begreber og udtryksformer som fastlægger betydning og retning i en samtale som jo kun kan opstå i relationen mellem mennesker. Sproget kan ikke være neutralt da der altid vil være en betydning bag ordvalget. (Thomsen, 2007, s. 181). Diskursbegrebet henleder tankerne til Michel Foucault, som var kendt for at beskæftige sig med dette. Ifølge Lene Otto definerer Foucault diskurs således: En diskurs er en konstruktion af sandhed, som gør bestemte handlinger og forståelser mere meningsfulde end andre. Diskurser giver os bestemte opfattelser af sammenhænge, som vi ikke uden videre kan komme ud over, heller ikke selvom den er modsigelsesfyldt og uhåndterlig (Otto, 2009, s. 38). Begrebet bruges i nærværende Side 5
opgave ikke udelukkende med henblik og henvisning til Foucaults forståelse, men bør forstås i en bredere kontekst. Sundhed som begreb Ordet sundhed bliver brugt adskillige gange i denne opgave, og begrebet bliver benyttet utallige gange i samfundets sundhedsdiskurs; i medier, rapporter, lovgivninger, ministerier m.fl. Definitionen på begrebet rummer mange aspekter, og nogle af disse vil i det følgende afsnit blive forsøgt klargjort og kort diskuteret. Sundhed problematiseres og diskuteres på mange niveauer i samfundet og i forskellige sammenhænge, og derfor er umuligt at fremlægge en endelig definition af sundhed. Sundhed har mange aspekter, opfattelser og betydninger, og det kan ifølge Lene Otto ikke reduceres til kun at være fravær af sygdom eller at være af kulturel betydning (Otto, 2009, s. 35). Videnskaben og hermed biomedicinen har og har haft stor betydning i det danske samfund gennem tiden. Derfor er det naturligt at vi til dels forsøger at definere sundhed ud fra kulturelle overbevisninger om sygdom og kroppen (Ibid.). Dog bør sundhed ikke udelukkende rettes mod kost og ernæring, men også mod tilværelsen som helhed. Ordet sund bliver brugt i mange forskellige henseender f.eks. kan man møde udtalelser som sunde tænder, sund tilgang, sund økonomi, sund kost osv. (Ibid.). Når man siger sundhed kan man komme til at tænke på det modsatte nemlig usundhed. Det er til tider mere enkelt at forklare et begreb ud fra dets modsætning: de negative aspekter af sundhed. Og i den biomedicinske tankegang kan synlige tegn på usundhed være overvægt, rygning osv. symptomer det er nemme at få øje på og herved definere normalen ud fra. Men sundhedsbegrebet er diffust og indeholder også psykiske aspekter. I 1946 definerede The World Health Organization (WHO) sundhed som a state of complete physical, mental and social well-being and not merely the absence of disease or infirmity (The World Health Organization, 1946, s. 1). Her appellerer WHO til et bredt sundhedsbegreb som favner både fysiske og psykiske tilstande, hvilket også understreges i Folkesundhedsrapporten fra 2007, som desuden sætter lighedstegn mellem WHO s mental and social well-being og livskvalitet (Folkesundhedsrapporten, 2007, s. 37). Krop og psyke hænger sammen, og det giver et dynamisk syn på sundhed hvor det enkelte menneskes Side 6
sundhedstilstand formes ud fra livsstil, livsvilkår og sundhedsvæsenets rolle. I stedet for at fokusere på patogenese sætter man nu fokus på salutogenese 6 (Ibid.). Sundhedsfremme versus sundhedsforebyggelse Begreberne sundhedsfremme og -forebyggelse bliver ofte brugt i flæng uden et klart skel mellem hvordan de adskiller sig fra hinanden. I dette afsnit vil der kort beskrives hvorledes begreberne kan forstås. Dette er ud fra Sundhedsstyrelsens definitioner (Tønnesen et al., 2005). Sundhedsfremme defineres ifølge Tønnesen som sundhedsrelaterede aktiviteter, rammer og processer, der fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden. Tønnesen, 2005, s. 17); det handler om at opnå ønskede tilstande. Det er et begreb som lægger vægt på psykisk-kognitive aspekter og der lægges vægt på udvikling af sundhedsbevidsthed altså at det enkelte menneske tager ansvar for egen sundhed. Sundhedsfremme bygger på salutogenese. Det knytter sig til positivt ladede ord som trivsel, liv, mod m.fl. (Tønnesen, 2005, s. 18). Sundhedsforebyggelse kan defineres som aktiviteter, som skal forhindre at bl.a. sygdomme udvikles og kan ses som medvirkende til at fremme den enkeltes sundhed. I sundhedsforebyggelse går man ud fra at der findes en årsag eller årsagskæde bag en uhensigtsmæssig tilstand, og det er disse årsager man med dette begreb vil til livs. Man vil forsøge at forhindre disse uhensigtsmæssige tilstande i at opstå. Dette scenarie er forefindes imidlertid sjældent da det er relativt utopisk (Tønnesen, 2005, s. 14). Hvor man i sundhedsfremme tænker i muligheder tænker man risiko ind i forebyggelsen. Der er store sproglige forskelle i definitionerne, hvilket også medvirker til visse negationer ved forebyggelsesdefinitionen (Tønnesen, 2005, s. 17). Metode I nærværende opgave er der brugt primære og sekundære værker, og disse er hovedsageligt erhvervet fra Statsbibliotekets søgedatabase. Der er ligeledes gjort brug af internettet og 6 Salutogenese er de processer der udvikler og fastholder sundhed enten for den enkelte eller på samfundsplan. Der fokuseres på ressourcer og kompetencer til at tage vare på sig selv og andre. Patogenese er de processer der udvikler og fokuserer på sygdom (Tønnesen et al., 2005, s. 18). Side 7
søgebaserne Google, Google Scholar. Desuden er diverse online tidsskriftshjemmesider også brugt, bl.a. politiken.dk, information.dk, jp.dk. Der er bl.a. brugt søgeordene: magt + sundhed; sundhed; sundhedsregime; sundhedstiltag; sundhedskampagner; Bourdieu; Bourdieu + symbolsk vold + sundhed; sundhedsdiskurs; Foucault; governmentality; sundhedsapostle; sundhed + social ulighed; fedtafgift; fedtskat m.fl. Derudover er der gjort brug af kædesøgninger i de primære og sekundære værkers litteraturhenvisninger. At bruge Google er et bevidst valg, da man her ofte får de aktuelle artikler som den almindelige befolkning har tilgængeligt. Valget begrunder jeg ved at jeg finder det interessant bl.a. at bruge litteratur som ikke kun faguddannede mennesker har til rådighed. Derudover er min brug af litteratur og artikler valgt nøje ud fra hvilke kilder der har forfattet dem. Der er derfor ikke benyttet artikler skrevet af lægmænd, men af uddannede fagkyndige personer. For at understøtte validiteten gør jeg gør ligeledes løbende opmærksom på hvilken baggrund forfatterne til de anvendte kilder har. Beskrivelse af data I det følgende vil fedtafgiften og hvilke konkrete tiltag denne indebærer kort blive beskrevet. Jeg kommer ikke ind på de forudgående høringsrunder og andre formaliteter som gik forud for selve lovens ikrafttrædelse. Dernæst vil Hvordan har du det? 2010 -rapportens faktuelle baggrund og resultater ligeledes kort blive opridset. Rapporten bruges i opgaven til at underbygge påstande om sundhedstilstanden. Som nævnt i indledningen blev loven om fedtafgiften (jf. LOV nr. 247) vedtaget med et bredt flertal og trådte i kraft d. 1. oktober 2011. Den pålagde hermed en ekstra afgift på de fødevarer som regnes for de primære kilder til danskernes indtag af mættet fedt. Ved gennemførelse af loven blev der fastsat en afgift på 16 kr./kg. mættet fedt i fødevaren, med en bagatelgrænse for fødevarer med et indhold af 2,3% mættet fedt og derunder. Loven indbefatter både nationale og internationale fødevarer (Parlamentet 2011). Formålet med loven er at tilskynde til bedre kostvaner og dermed styrke befolkningens sundhed. (Ibid.). Side 8
Ifølge SKAT er begrundelsen for loven at der er sket en stigning på 75% blandt overvægtige danskere siden 1987 og at forekomsten af overvægt og fedme er størst i de laveste sociale klasser 7. Der er taget udgangspunkt i ATV-rapporten fra Akademiet for Tekniske Videnskaber, som har vurderet at det vil være muligt at reducere forekomsten af overvægt og fedme med 40-50% samt at nedsætte gennemsnitsvægten blandt normal- og overvægtige danskere med minimum 3 kg. (SKAT, 2008). Hvordan har du det? 2010 -rapporten er udarbejdet af Center for Folkesundhed, og rapporten der refereres til i denne opgave omhandler Region Midtjylland. Resultaterne i rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse om sundhed, sygdom og trivsel blandt borgerne i Region Midtjylland i alderen 16 år og derover. Spørgeskemaet blev udsendt til 52.400 tilfældigt udvalgte borgere fra februar til maj 2010. Den samlede svarprocent var på 65%. I den refererede rapport beskrives sundhedstilstanden blandt den voksne del af befolkningen. Rapporten omhandler kun etniske danskere (Larsen et al., 2011, s 16). 14% definerer deres helbred som værende dårligt, 12% har et sundt kostmønster 8, og 52% af borgerne kan betegnes som overvægtige ud fra BMI heraf er 16% svært overvægtige (Ibid.). 12% af rapportens deltagere er blevet rådgivet af lægen til at tilegne sig et sundere kostmønster, og blandt de personer som selv vurderer deres kostmønster som usundt er 72% blevet rådet til at spise sundere af lægen. 48% af de svært overvægtige er blevet rådet af lægen til at tabe sig. Teori I dette teoriafsnit vil begreber udformet af den franske sociolog Pierre Bourdieu kort blive beskrevet. Der vil blive brugt primære værker af Bourdieu samt sekundære litteratur af Lisanne Wilken (mag.scient. i antropologi fra Københavns Universitet samt dr.phil. fra Århus Universitet) og Annik Prieur (dr.polit. og professor ved Aalborg Universitet) og Carsten Sestoft (ph.d. i litteraturvidenskab). Pierre Bourdieu (1930-2002) var en banebrydende sociolog. Hans teorier og begrebsapparat om statens rolle i udøvelsen af magt, og dermed medvirkende faktor til reproduktion af social ulighed, er til stadighed er aktuelle (Mik-Meyer & Villadsen, 2009, s. 68; Wilken 2006, s. 8). I det 7 Ved betegnelsen laveste socialklasse refereres der her til personer med kort uddannelse (SKAT, 2008). 8 Med usundt kostmønster menes at ens kost ikke lever op til anbefalingerne de 8 kostråd. Side 9
følgende vil tre af hans centrale begreber kort blive beskrevet. Det drejer sig om felt, doxa og symbolsk vold. Til slut vil Michel Foucaults (1926-1984) begreb governmentality ligeledes kort blive beskrevet. Foucault var en af det 20. århundredes mest originale tænkere og blev bl.a. kendt for sine studier af hvordan det moderne menneske erkender sig selv og hvordan en sådan erkendelse altid vil være forbundet med begreber som magt og styring (Mik-Meyer & Villadsen, 2009, s. 16). Hans teori omkring hvordan statens magtforhold overfor befolkningen udspiller sig vil blive benyttet i denne opgave. Der benyttes, udover primære kilder, Nanna Mik-Meyer, Kaspar Villadsens og Roddy Nilssons fortolkning af governmentalitybgrebet. Mik Meyer er cand.scient. i antropologi og ph.d. i sociologi, Kaspar Villadsen er ph.d. i sociologi, og Nilsson er docent i historie og lektor i kriminologi ved Växjö Universitet. Felt Ifølge Prieur & Sestoft definerer Bourdieu et felt som et netværk af objektive relationer mellem positioner. (Prieur & Sestoft, 2008, s. 165). Der er utallige sociale arenaer i et samfund, hvor en bestemt gruppe mennesker agerer. Disse sociale scener kan være forskellige i størrelse og indflydelse, men fælles for dem er at de alle kan betegnes som felter, som hver indeholder et for det pågældende felt unikt doxa (doxa beskrives i næste afsnit). For at man kan være en del af et felt kræver det man har kendskab til feltets doxa eller uskrevne regler og normer. Det vil sige at det vil kræve en viden der kan være vanskeligt for nyankomne at tilegne sig. For at kunne bestemme en social scene som et felt, skal der være mennesker involveret som hver især er i besiddelse af positioner. På grund af disse forskellige positioner vil der let kunne opstå konflikter eller konkurrencer mellem medlemmerne af feltet, som ofte kan være meningsuenigheder omkring feltet det er via disse kampe feltet bliver dynamisk (Ibid.). Feltbegrebet omhandler de sociale scener hvor praksis 9 udspilles. Et felt kan være bredt defineret, som f.eks. det politiske felt, det økonomiske felt eller sundhedsfeltet, men det kan også være snævert defineret som, et bestemt arbejdsfelt eller uddannelses/studiefelt (Wilken, 2006, s. 46). 9 Bourdieu definerer sit praksisbegreb således: Den praktiske sans er et erhvervet system af præferencer, af principper for hvordan verden skal anskues og opdeles [ ], af varige kognitive strukturer [ ] og af handlingsskemata. (Bourdieu, 1997, s. 44) Side 10
Bourdieu sammenligner feltet med et spil. Det er en social konstruktion, et socialt spil med spilleregler, afgrænsede tidslige og rummelige forhold og de implicerede spillere er indbefattet af en kontrakt eller et regelsæt. Ligesom i spil kan der være belønninger hvis man vinder; i denne felt-optik kan belønningerne være accept eller en opgradering af ens relationelle positioner m.v. (Wilken, 2006, s. 57). For at en social scene kan defineres som et felt, skal der være noget at kæmpe om for agenterne 10. Det kan være kampe om indflydelse eller kampe om kapital. Samlet er at et felt er konstrueret rationelt og hierarkisk inden for et større socialt system (Ibid.). Det gælder hele tiden om, for de implicerede personer, at vinde indflydelse eller status. For en nyankommen i et felt vil man typisk blive placeret lavt i hierarkiet, da man først skal gøre sig fortjent til den anerkendelse det kræver at rykke op. Følelsen af at man bør være en del af eller inddraget i en sammenhæng (feltet) kalder Bourdieu for illusio. Det er ofte ubevidst, og de gode kampe eller spil i feltet karakteriseres ved at agenterne ikke ved de er en del af dem. Illusio skal beskrive en særlig relation mellem agent og spil/felt (Bourdieu, 1997, s. 152). Det faktum at der udspilles en kamp, (hvad enten det er at modarbejde feltet eller at spille med det) betyder at feltet anerkendes, og heri sker også en anerkendelse af de indsatser der spilles om feltet bliver dynamisk (Bourdieu, 1997, s. 153). Doxa Doxa skal forstås som tavs viden eller ifølge Prieur og Sestoft som; den viden, der ikke sættes spørgsmålstegn ved (Prieur & Sestoft, 2006, s. 44). I et givent felt er der nogle helt klare, indiskutable skrevne eller uskrevne regler eller præmisser (sandheder), som de implicerede følger uden at stille spørgsmålstegn med dem. Doxa er med til at forme diskurser i samfundet og medvirker til en umiddelbar tilslutning af sociale påbud (Bourdieu, 1997, s. 189). Hvis man ikke følger præmissen i et givent socialt rum 11 bliver man enten udstødt eller indrettet. Det vil altid være en kamp at opretholde disse regler eller doxa, men for at være med i kampen må man acceptere de hidtil angivne regler før man kan ændre dem (Wilken, 2006, 52). Det 10 Bourdieu bruger betegnelsen agent for de implicerede personer i den givne sammenhæng. 11 Bourdieu omtaler det sociale rum således: De sociale agenter indtager alle en relationel position i forhold til hinanden i et rum det sociale rum. Disse agenters eller gruppers positionelle indplacering i det sociale rum er foretaget på basis af den statiske fordeling af [ ]økonomisk og kulturel kapital. (Bourdieu, 1997, s. 21). Det er et felt af sociale klasser som hver især kæmper om magt og indflydelse. Side 11
vil altid være de dominerendes synspunkt der angiver doxa, og ofte vil disse synspunkter anses som selvfølgeligheder hvormed aktørerne underkaster sig dem frivilligt. Det universelle synspunkt er så dybt forankret i den enkelte at man ikke stiller spørgsmålstegn ved dette. Doxa opstår typisk i offentlige og statslige institutioner som børnehaver, skoler, hospitaler m.fl.; og denne symbolske vold (som vil blive uddybet i efterfølgende afsnit) vil opfattes naturlig og selvfølgelig da man som borger i et samfund er blevet internaliseret efter statens kategoriske synspunkter (Bourdieu, 1997, s. 127). Symbolsk vold Ifølge Lisanne Wilken definerer Bourdieu symbolsk vold som magten til at få en given virkelighedsforståelse til at fremstå objektiv og sand, uden at det er klart for de involverede (Wilken, 2006, s. 80). Symbolsk vold er primært benyttet fra offentlige instanser rettet mod borgerne. Staten udøver symbolsk vold eller usynlig tvang mod borgerne fordi den har en dobbelt eksistens; den er objektiv i form af strukturer og indretninger og subjektiv via den ofte usynlige dagsorden vedrørende hvordan verden skal forstås og opfattes (Bourdieu, 1997, s. 104). Den symbolske vold lægger sig op af nogle kollektive forventninger eller nogle socialt indprentede overbevisninger. (Bourdieu, 1997, s. 188). Staten kan ifølge Bourdieu beskrives som resultatet af en proces hvor de forskellige kapitalformer er blevet koncentreret, og det er derfor den kan konstruere sig som en social størrelse der besidder en meta-kapital en meta-kapital der giver Staten magt over de andre kapitalformer og deres indehavere. (Bourdieu, 1997, s. 106). Staten forsøger at socialisere befolkningen i en bestemt retning eller til at opfatte verden på en bestemt måde, på hvilken den nænsomt og med glidende overgange får implementeret diverse love og angivelser, som betragtes som gunstige for den enkelte, underforstået også for staten. Grunden til dette kan være at staten har et overordnet mål som efterstræbes, og via disse love og afgifter kan dette mål blive nået. Det kan være problematisk hvis store grupper afviger fra normerne og doxa i et samfund, da der her kræves en ekstra indsats fra det offentliges side til at håndtere disse mennesker 12. Konsekvenserne kan være at der opstår mistillid til statens overordnede målsætning. 12 Eksempler herop vil blive givet i efterfølgende analyseafsnit. Side 12
Staten er interesseret i at producere nogle mennesker som vil adlyde de bestemmelser der er i en bestemt diskurs eller i et bestemt felt. Befolkningen underkaster sig umiddelbart et socialt påbud når der stilles krav som i bred social kontekst er accepterede (Ibid.). Staten stiller en diskurs som bliver den brede befolknings holdning, og ens sociale kapital 13 er på spil hvis man ikke følger disse bredt anerkendte doxa. Ifølge Bourdieu er staten med til at udøve symbolsk vold mod befolkningen (Bourdieu, 1997, s. 104). Bourdieu kalder (ifølge Wilken) denne udøvelse for en pædagogisk handling (Wilken, 2006, s. 81-82). Pædagogisk handling indbefatter alle de relationer og institutioner der er med til at videregive samfundets doxa eller diskurs den reproducerer den sociale doxa. For at den pædagogiske handling skal virke efter hensigten skal der være overensstemmelse mellem de subjektive kulturer og de objektive kulturer 14. Den skal legitimeres, hvilket den kun bliver hvis den bliver accepteret på det symbolske eller økonomiske marked den relaterer sig til. Institutioners læring og autoritet overfor de studerende/eleverne legitimeres, hvis den passer til samfundets værdier og doxa. Hvis de ikke passer til de værdier og doxa samfundets opererer med, underkendes institutionens autoritet (Ibid.). Det vil sige, hvis en uddannelsesinstitution f.eks. ikke følger en gældende studieordning vil institutionens autoritet, og derved også dens renommé, underkendes. Jo mere man som borger i et samfund underlægger sig den overordnede doxa, desto mere bliver denne accepteret. F.eks. jo mere overvægtige forsøger at tabe sig og leve sundt, jo mere bliver de anerkendt i det sociale rum. For at hjælpe disse mennesker i den rigtige retning kan de dominerende i sundhedsfeltet udøve symbolsk vold for at spore de overvægtige ind på et spor som de, af sig selv, vil have svært ved fastholde et eksempel kan være at sænke eller øge prisen på diverse fødevarer. Governmentality Et af de temaer Foucault beskæftigede sig med var diskussionen om magt og styring. Hans begreb governmentality kan beskrives som en teknik eller en procedure til at styre menneskers adfærd 13 Den sociale kapital er en betegnelse for et menneskes netværk. Familie, venner, arbejds- eller studiekollegaer m.fl.. Det kan sammenlignes med den institutionaliserede kapital da den symbolske kapital også kan være i form af titler eller f.eks. et respektabelt familienavn. Den sociale kapital er ens relationer, og det kræver en indsats af den enkelte at agere i bestemte rammer. Denne kapital afhænger desuden af ens økonomiske og kulturelle kapital (Prieur & Sestoft, 2006, s. 93). 14 Subjektive kulturer refererer, her til Bourdieus habitusbegreb. Side 13
(Nilsson, 2009, s. 120) at styre mennesket til at styre sig selv. Foucault definerer governmentality som: den mængde af institutioner, procedurer, analyser og refleksioner, beregninger og taktikker, som gør det muligt at udøve den specifikke, om end meget komplekse form for magt, hvis primære sigte er befolkningen (Foucault, 2008, s. 116). Fra den styrendes side vil der altid være en indstilling til eller en opfattelse af det der skal styres. Staten udøver en praksis der skal forme, lede eller påvirke menneskers adfærd. (Nilsson, 2009, s. 120). Når staten har styret mennesket i den ifølge staten rigtige retning skal mennesket herefter styre sig selv. Dog vil der altid være påvirkninger og forbindelser mellem den politiske styring og individets selvstyring (Ibid.). Der er her tale om en progressiv magt som vil give individerne bestemte kapaciteter og handlemåder. Det handler om at påvirke principielt frie individer i deres handlinger og selvopfattelse. Ifølge Mik-Meyer & Villadsen er målet med Foucaults magtbegreb at skabe egenskaber, fremelske adfærdstræk og forbedre det foreliggende, [ ] at bevæge individet i retning af en norm en standard for normalitet, som er defineret af moderne human- og socialvidenskaber. (Mik-Meyer & Villadsen, 2009, s. 21). Som i Bourdieus symbolske vold kan det siges at governmentality handler om for staten at skabe en homogen befolkning som bliver rettet ind på et af staten prioriteret spor som vil gavne samfundet som helhed. Analyse I følgende analyseafsnit belyses og analyseres de forudgående argumenter og påstande fra Forebyggelseskommissionens undersøgelser og rationaler, som videre har ført til den endelige vedtagelse af fedtafgiftsloven. Analysen vil blive set i lyset af Pierre Bourdieus begreber felt, symbolsk vold og doxa og Foucaults governmentalitybegreb. Der vil blive undersøgt hvordan denne lov kan karakteriseres som værende et udtryk for symbolsk vold og hvordan sundhedsdiskursen kan anskues ud fra denne lovgivning. Fedme er en hastigt voksende trussel mod folkesundheden og er på vej til at udgøre et af de væsentligste sundhedsproblemer i verden. Fedme udgør et alvorligt sundhedsproblem på grund af mange alvorlige følgesygdomme, specielt Side 14
type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Psykosociale problemer spiller også en stor rolle. (Folkesundhedsrapporten, 2007, s. 161) Ovenstående citat forekommer indiskutabelt. Citatet indikerer at det er et faktum i statsregi at den stigende overvægt er et stort problem for den generelle sundhed 15 det vil her blive anskuet som sundhedsfeltets doxa. Sundhedsområdet kan karakteriseres som et sundhedsfelt da dette er stedet hvor sundhedspraksisen udspilles. Det er her institutioner som sundhedsministeriet, sundhedsloven og sundhedsundersøgelser hører til. De kampe der her udspilles er primært politiske kampe, og en af disse kampe har været at få indført lovgivninger, som fedtafgiften er et eksempel på. Overordnet set er sundhedsfeltet domineret af det politiske system; Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen placerer sig i toppen, og herunder finder man regionerne og kommunerne (Sundhedsstyrelsen, u.å., b). Dette felt rummer derudover også læger, sundhedsprofessionelle og andre sundhedsaktører. I sundhedsfeltet bliver der udgivet adskillige publikationer som har til hensigt at skildre og klarlægge befolkningens sundhed. Ifølge Mik-Meyer & Villadsen kan man ud fra de mange skrifter slutte at sundhed er blevet en metaværdi, eller noget som Bourdieu ville kalde et objektivt strukturelt forhold: et forhold der ikke sættes spørgsmålstegn ved et doxa. Det er en tavs viden at sundhed er positivt og hermed bliver sygdom negativt (Mik- Meyer & Villadsen, 2009, s. 80). Da overvægt kan være et tegn på at man ikke er sund og at man hermed har udvidet risiko for at udvikle livsstilssygdomme kan dette ses som et tegn på forringet livskvalitet. At der i sundhedsfeltet pointeres at den voksende usundhed er en økonomisk belastning for samfundet (Folkesundhedsrapporten, 2007, s. 161) understøtter feltets doxa, at sundhed og det at bevæge sig væk fra usundheden er målet i sig selv. Forebyggelseskommissionens begrundelse for fedtafgiften afspejler at sundhedsfeltet betragter overvægt som et problem og en medvirkende faktor til en forringelse af den overvægtiges liv. Den opgør kvaliteten af liv i kvantitative data som antal leveår, BMI, kilojouleindtag mv. (Forebyggelseskommissionen, 2009, s. 149-150). Symbolsk vold kan medføre en underkastelse og umyndiggørelse af den danske befolkning. Man antager at borgerne ikke selv kan træffe det rigtige valg og er nødt til at blive hjulpet på rette vej (Bourdieu, 1997, s. 188). I dette tilfælde udmunder underkastelsen i at fødevarer pålægges en afgift baseret på indholdet af mættet fedt, og varen stiger dermed i pris. Dette kan anskues som et resultat af de magtfulde objektive strukturer i samfundet som udtryk for den sundhedsdiskurs der 15 Den generelle sundhed, refereres her til den førnævnte biomedicinske forståelse og fortolkning af sundhed, som bl.a. kan eksemplificeres med BMI, levealder mv.. (se bl.a.: Fødevarestyrelsen, 2010a; Fødevarestyrelsen, 2010b; 2011; Larsen et al. 2011; Forebyggelseskommissionen, 2009). Side 15
hersker i dagens Danmark. Sundhed og det at være slank er ofte et ideal som man bør stræbe efter for at være en del af fællesskabet (Mik-Meyer & Villadsen, 2009, s. 82-83). Ovenstående kan være et udtryk for sundhedsfeltets illusio, hvor befolkningen kan føle at de bliver nødt til at følge diskursen om at leve sundt. De er en del af spillet og sundhedsfeltet, uden de egentlig har taget stilling til det. Det kan ses som et eksempel på at de objektive strukturer i samfundet er overlegne modstandere mod befolkningen i spillet om at være selvbestemmende eller være underlagt et overordnet doxa i dette tilfælde acceptere en øget pris på bestemte fødevarer. Fedtafgiften kan forstås som en, i Bourdieus terminologi, pædagogisk handling overfor befolkningen som har til hensigt at få borgerne til at føre en sundere livsstil. Den pædagogiske handling kan ses som værende et udtryk for læring eller information om hvad der er usundt eller sundt. Man kan sige at samfundets overordnede felt, statsfeltet, forsøger at overlevere et budskab til befolkningen om hvordan den bør prioritere indkøbsvanerne. Ifølge Mik-Meyer & Villadsen skal en pædagogisk handling legitimeres for at kunne fungere og vil blive bekræftet af de økonomiske og symbolske markeder de er relateret til (Ibid.). I dette tilfælde er statens budskab fæstet ved at gennemføre en lovgivning som kun staten kan ændre, og derved legitimeres handlingen. Man kan påstå at staten udnytter at den besidder en meta-kapital (Bourdieu, 1997, s. 106) som medvirker til at den har stor indflydelse på det underlæggende samfunds mange felter og kapitalformer. I og med at fedtafgiften rammer økonomisk for alle, både den enkelte og for virksomheder, er den med til at sende et signal om at sundhed er det overordnede mål for alle. Fedtafgiften kan, med staten som bagmand, medvirke til den sundhedsdiskurs som ses i det danske samfund i dag som udsender det indiskutable signal om at fedt er usundt, altså det modsatte af det overordnede mål: sundhed. Dette er et eksempel på at staten forsøger at socialisere befolkningen i en bestemt retning, i dette tilfælde at købe bestemte fødevarer og opfatte verden på en bestemt måde. Hvis der er store grupper i samfundet som afviger eller modarbejder f.eks. fedtafgiften kan det medføre et fald i statens troværdighed, og derfor er det sandsynligt at staten forsøger med en ekstra indsats at undgå sådanne situationer. Medierne spiller en rolle i denne relative nøgterne dækning af kritikpunkter af f.eks. fedtafgiften. Nogle påstår at afgiften har ringe effekt eller at den ikke kommer til at virke efter hensigten (se f.eks. Pedersen & Larsen, 2011; Ravnskov, 2011). Dette kan være med til at skabe en mistillid og skepsis blandt befolkningen, hvilket ikke nødvendigvis gavner staten. Side 16
I henhold til Foucaults begreb governmentality kan fedtafgiften anskues som et styringsredskab som strukturerer et handlingsfelt, i dette tilfælde forbrugernes købevaner. Et af argumenterne for at gennemføre fedtafgiften er baseret på undersøgelser der viser at hvis prisen stiger på nogle varer vil det automatisk få forbrugerne til at købe mindre af disse. Ifølge Forebyggelseskommissionen vil en fedtafgift, afhængig af forbrugernes prisfølsomhed, medføre en reduktion i forbruget af fedtholdige varer (Forebyggelseskommissionen, 2009, s. 94). Subjekter formes og modelleres af diskurser i samfundet, bl.a. sundhedsdiskursen. I Foucaults terminologi påvirker magtteknologierne individerne og er med til at forme dem (Mik-Meyer & Villadsen, 2009, s. 38). I dette tilfælde formes forbrugerne til at vælge de fedtholdige varer fra ved at blive påvirket økonomisk. Det skønnes at man rammer en bestemt gruppe mennesker som befinder sig i lavindkomstgruppen. Det er samme gruppe som har det højeste indtag af mættet fedt (Forebyggelseskommissionen, 2009, s. 152). Denne styring af individet er ofte henholdt til en gruppe mennesker som er i risiko for at have et mindsket overskud til at tage vare på egen sundhed, (jf. de karakteristika der gør sig gældende for den gruppe mennesker som vurderede deres helbred som dårligt eller mindre godt i rapporten Hvordan har du det? 2010, s. 17). Dette kan ses som et eksempel på en produktiv magtanvendelse: man forsøger fra statens side at viderebringe denne gruppe mennesker nogle redskaber hvormed de kan være med til at fremme egen sundhed og måske ændre egen selvopfattelse. Magten eller styringen kan anskues som bestående af en forbedring og afretning af disse mennesker. Gruppen, der skal forbedres, vælges ud fra afvigelser fra normalstandarden, såsom for højt BMI, undersøgelser, rapporter osv. Normen i det danske samfund kan karakteriseres ved (som nævnt i indledningen) at være baseret på biomedicinske faktorer og kvantitative mål. Det er i dette tilfælde de normer som fedtafgiften søger at styre befolkningen i retning af, hvilket kan anskues som et udtryk for governmentality. Det er normaliteten og normbegreberne, defineret af sundhedsministeriet og af sundhedsfeltet generelt, som man automatisk søger at stræbe efter for at blive socialt accepteret. Opsamling Ud fra ovenstående afsnit kan det sluttes at det er muligt at analysere fedtafgiften og argumenterne for denne ud fra Bourdieus begreber doxa og symbolsk vold samt Foucaults governmentalitybegreb. Fedtafgiften kan bl.a. ses som et udtryk for et ønske om at få befolkningen til at ændre vaner og generelt blive sundere. Dette bliver gennemført ved at udøve en form for magt som ikke er Side 17
decideret synlig, men som figurerer i det skjulte. Det er en kollektiv forventning at man forsøger at opretholde sin egen sundhed, og ved at indføre fedtafgiften hjælper det offentlige den enkelte på vej. Den enkelte synes ikke at have et valg, men bliver presset til at følge sundhedsfeltets doxa eller indiskutable viden. Det er de objektive strukturer i samfundet, der hjælper med til at styre den enkelte til at varetage sine indkøb og madvaner. Diskussion I det følgende vil fedtafgiften blive diskuteret, set i lyset af de benyttede teoretiske begreber. Afsnittene vil være delt op således at første afsnit omhandler Bourdieu og hvorledes hans termer kan benyttes som en fortolkning af fedtafgiften. Hernæst følger et afsnit vedrørende Foucault og på hvilken måde hans governmentalitybegreb kan anvendes. Det næstfølgende afsnit vil omhandle mediernes rolle i diskussionen om fedtafgiften. Slutteligt vil der blive diskuteret hvilken målgruppe sådanne afgifter på fødevarer teoretisk sigter efter at ramme, og hvorvidt denne målgruppe stemmer overens med den gruppe mennesker der rammes i praksis. Efter følgende diskussionsafsnit vil opgavens tema blive kommenteret, set i lyset af hvordan denne problemstilling og viden kan påvirke en professionsbachelor i ernæring og sundhed, og hvorfor det er vigtigt at reflektere over dette emne. Bourdieu og fedtafgiften I ovenstående analyse er fedtafgiften beskrevet ud fra af bl.a. Bourdieus terminologi. Begreberne felt, doxa og symbolsk vold er benyttet til at fremstille fedtafgiften som et overvejende påbud om at præge befolkningen til at forbedre deres sundhedstilstand. Formålet med fedtafgiften og andre nyindførte afgifter på fødevarer 16 er, ifølge Forebyggelseskommissionen, at styrke befolkningens sundhed (jf. rapportens titel: Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats ). En indsats som skal forbedre sundheden og forebygge usundheden i det danske samfund. Her bemærkes det doxiske forhold; at sundhed er et mål i sig selv og en tilstand man bør stræbe efter. Det er et objektivt struktureret forhold sundhed er blevet en metaværdi (Mik-Meyer & Villadsen, 2009, s. 80). 16 Her kan bl.a. nævnes chokoladeafgiftsloven og vinafgiftsloven (Folketinget, 2011). Side 18
Vi bliver alle påvirket i en eller anden grad af sundhedsdiskursen der viser sig i samfundet. Den omfatter, ifølge Lene Otto, alle de aktiviteter i hverdagen hvor man tager stilling til sundhed i en eller anden sammenhæng (Otto, 2009, s. 33). Det kan være i mediebilledet, påvirkninger på arbejdspladsen, eller når man gør sine fødevareindkøb m.fl. De overordnede sundhedsmyndigheder er med til at påvirke sundhedsdiskursen ved kampagner, fokuspunkter eller lovgivninger. Det er en væsentlig magtfaktor at kunne være med til at påvirke en befolkning i en bestemt retning. Her bruges den føromtalte meta-kapital, som Bourdieu tillægger staten (Bourdieu, 1997, s. 106). Da den tidligere regering vedtog loven om bl.a. fedtafgiften vedtog den implicit at den ville påvirke befolkningen ind på en sundere kurs. Man kan, ud fra en Bourdieusk fortolkning, sige at staten forsøger at rette befolkningen ind under de sundheds-doxa den tidligere regering var med til at fastsætte og som den nuværende regering fortsætter ved at opfordre til bestemte fødevareindkøb 17. Man kan argumentere for at staten udøver symbolsk vold mod befolkningen ved at den er med til at lede dem i den sundere retning. I dette tilfælde ved at indføre en lovgivning på fødevarer indeholdende et højt indhold af mættet fedt. Ifølge Mik-Meyer og Villadsen er symbolsk vold en proces hvor aktørerne selv er med til at opretholde en social ulige orden, da disse underlægger sig eller har internaliseret regeringens kategoriseringer 18 og herved bliver opmærksomme på deres egen situation og derfor eventuelt modnes til at implementere nye handlinger (Mik-Meyer & Villadsen, 2009, s. 83). Ved implementering af fedtafgiften kan regeringen være med til at underbygge en bestemt sundhedsopfattelse hvis primære fokus er inspireret fra biomedicinen (her tænkes på den kemiske opbygning af mikro- og makronæringsstoffer og hvordan disse reagerer både positivt og negativt i kroppen ved indtagelse osv.). Der sker herved en kategorisering af fødevarer. Hvis fedtafgiften virker efter hensigten vil den sandsynligvis hjælpe befolkningen til at blive opmærksom på egne indkøbsvaner og lave disse om til mere fordelagtige og sundere køb. Man går her ud fra doxa sundhed er målet i sig selv og samtidig et middel til at komme usundheden til livs. 19 Det virker som om dette kun er begyndelsen til at nå et større mål. Ud over fedtafgiften, som blev indført i oktober 2011, er bl.a. en nylig sukkerafgift på varer indeholdende tilsat sukker blevet indført med ikrafttrædelse d. 1. januar 2012, og pr. 1. april 2012 bliver en skærpelse af rygeloven sat i kraft (Folketinget, 2011). Der vil ikke blive gået i dybden med disse to afgiftsskærpelser, men 17 Se f.eks. Bourdieu (1997), s. 113, hvor han omtaler hvordan staten kultiverer befolkningen via skolegang. Der drages her en parallel fra stat og dennes opfordring til skolepligt til stat og dennes opfordring til fødevarevaner. 18 Ved kategoriseringer menes her en definition på hvad der er sundt/usundt, godt/dårligt, accepteret/uaccepteret osv. 19 For at dette kan opnås når der sker en umiddelbar tilslutning af doxa. I dette tilfælde at fødevarer indeholdende mættet fedt anses som usunde. Der sker ifølge Bourdieu en underkastelse af sociale påbud (Bourdieu, 1997, s. 189). Side 19