NOTAT TLF +45 56 40 00 00 WWW cowi.dk MICHAEL LAURSEN OF DENMARK A/S Boligprojekt på Stationsvej i Mørke erhvervsområde - Miljø- og planlægningsmæssige konsekvenser SYDDJURS KOMMUNE DATO 4. november 2013 SIDE 1/19 REF Henrik Søe Lysgaard MAIL HSLY@COWI.dk TLF 56 40 76 13 Indhold 1 Baggrund... 1 2 Projektområdet... 2 3 Erhvervsområdet... 2 3.1 Planforhold... 2 3.2 Eksisterende støjforhold - virksomheder... 4 3.2.1 Øvrige emissioner i form af støv, lugt mv.... 7 3.2.2 Jordforurening... 8 3.3 Eksisterende støjforhold - jernbanen... 9 3.4 Konklusion på miljøforhold ved projektområdet... 10 4 Planlagte forhold... 10 4.1 Scenarier for samspil mellem planlægning og miljøforhold... 10 5 Anbefaling... 11 6 Kilder... 12 7 Bilag - Virksomhedskortlægning... 13 8 Bilag Miljøklasser lokalisering af virksomheder... 16 1 Baggrund Aktieselskabet Michael Laursen of Denmark A/S har ønske om at udvikle et boligprojekt i to etaper på virksomhedens ejendomme ved Stationsvej i Mørke. Ønsket er indsendt i den igangværende kommuneplanproces i Syddjurs Kommune, der ønsker en vurdering af miljø- og planlægningsmæssige konsekvenser for det eksisterende (tilbageværende) erhvervsområde. PROJEKTNR. A046435 DOKUMENTNR. 1 VERSION 1.1 UDGIVELSESDATO 4.11.2013 UDARBEJDET HSLY KONTROLLERET LIPR GODKENDT HSLY Dette notat er derfor udarbejdet med henblik på at vurdere konsekvenserne af en sådan omdannelse af projektområdet fra erhverv til boliger.
SIDE 2/19 2 Projektområdet Projektområdet omfatter ejendommene Stationsvej 16 og 18, samt Industrivej 5, svarende til matr. nr. 1dl, 1dm, 9ax, 29p, 29u, 29v, 29x alle Mørke By, Mørke. Ejendommene har tidligere været anvendt til møbelfabrik. Størstedelen af bygningerne på ejendommene står tomme, dog anvendes en mindre del til lager mv. Ifølge BBR er der i alt ca. 3500 m 2 bebyggelse på de tre ejendomme. Projektområdet fremstår delvist parklignende med store græsarealer og gamle, høje træer, samt grøn kant mod omgivelserne. Projektområdet er vist på luftfoto fra 2012 neden for: Projektområdets afgrænsning. COWI, DDOLand 2012. 3 Erhvervsområdet 3.1 Planforhold Projektområdet er ikke omfattet af lokalplan eller byplanvedtægt. Matr.nr. 1dl og 1dm ligger i kommuneplanens område 9.1.B.10, der er et blandet bolig- og erhvervsområde. De to matrikler er ubebyggede, men er udstykket til boliger. Resten af ejendommene ligger i kommuneplanens område 9.1.E1, der er erhvervsområde til erhverv i miljøklasserne 2-5. Nord for området ligger en række boliger i landzone op mod jernbanen.
SIDE 3/19 Kommuneplanens rammer. Det blå er erhvervsområde 9.1.E1. Kilde:Arealinfo.dk. Den nordøstlige del af erhvervsområdet er omfattet af lokalplan nr. 11 fra 1984, der i delområde C udlægger områdets anvendelse til bolig- og erhvervsejendomme, der ikke eller kun i ubetydeligt omfang medfører gener for omgivelserne. Der er endvidere mulighed for fjernvarmeværk inden for området. Den øvrige del af erhvervsområdet inklusive projektområdet er ikke omfattet af lokalplaner. Se lokalplaner på kort neden for:
SIDE 4/19 Lokalplaner i og omkring erhvervsområdet. Arealinfo.dk. 3.2 Eksisterende støjforhold - virksomheder Virksomheder skal i henhold til miljøbeskyttelseslovgivningen overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for virksomhedsstøj i forhold til omgivelserne. De p.t. gældende vejledende støjgrænser for ekstern støj fra virksomheder er: Områdetyper Mandag - fredag kl. 07-18 og lørdag kl. 07-14 Mandag - fredag kl. 18-22, lørdag kl. 14-22, søn- og helligdag kl. 07-22. Alle dage kl. 22-07 1. Erhvervs- og industriområder 70 db 70 db 70 db 2. Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomheder 3. Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne), landsbyer 60 db 60 db 60 db 55 db 45 db 40 db 4. Etageboligområder 50 db 45 db 40 db 5. Boligområder for åben og lav boligbebyggelse 45 db 40 db 35 db 6. Sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative områder 40 db 35 db 35 db Vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj. Miljøstyrelsens vejledning 5/1984. For områder med boliger er der en yderligere vejledende grænseværdi for det højeste øjebliksniveau af støjen om natten, støjens maksimalværdi. Grænseværdien for maksimalniveauet er 50 eller 55 db.
SIDE 5/19 De vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder m.v. fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 / 1984 "Ekstern støj fra virksomheder" og senere tillæg og danner udgangspunkt ved støjregulering af virksomhederne i forbindelse med klagesager, påbud og/eller vilkår i miljøgodkendelse. Der er foretaget en kortlægning af de eksisterende virksomheder omkring projektområdet. Se bilag afsnit 6 og kort neden for. Angivelse af eksisterende anvendelser i og omkring projektområdet. Erhvervsområdet er markeret med blå streg. Som det fremgår af virksomhedsoversigten i bilag - afsnit 6, er ingen af de eksisterende og aktive virksomheder i området godkendelsespligtige efter miljøbeskyttelsesloven. I den nordlige del af erhvervsområdet er der flere boliger i nærheden af projektområdet. Det er kun virksomhederne CT Stål ApS og Vahle Glas A/S der huser aktiviteter, der overhovedet giver anledning til mærkbare emissioner og omfanget af disse har ikke en karakter der vil hindre beboelse. Der foreligger desuden ingen viden om tidligere klager over emissioner af nogen art vedrørende de aktive virksomheder i området.
SIDE 6/19 I relation til plan- og miljølovgivningen, opereres i planlægningspraksis med følgende inddeling af virksomheder i miljøklasser ud fra erfaringer med emissioner og påvirkning af miljøfølsomme anvendelser som f.eks. boliger. Miljøklassificeringen udspringer af Miljøministeriets Håndbog for Miljø og Planlægning og er indarbejdet i Syddjurs Kommuneplan. Syddjurs Kommunes liste om miljøklasser er gengivet i bilag - afsnit 8, idet det dog bemærkes, at en række af virksomhedstyperne kan variere betydeligt i miljøklasser alt efter størrelse og konkret indretning. Miljøklasse Karakteristik Vejl. afstand til boliger 1 2 3 4 5 6 7 Påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og kan integreres med boliger Påvirker omgivelserne i ringe grad, og som kan indplaceres i områder med boliger Påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen, tættest ved forureningsfølsom anvendelse Noget belastende for omgivelserne, og bør derfor som hovedregel placeres i industriområder Ret belastende for omgivelserne, og skal derfor placeres i industriområder Meget belastende for omgivelserne, og skal derfor placeres i større industriområder Særligt belastende for omgivelserne, og skal derfor som hovedregel placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed. 0 m 20 m 50 m 100 m 150 m 300 m 500 m De vejledende afstande til boliger er ikke afstandskrav, der altid skal overholdes. Hvis afstanden tillades kortere, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning (særligt emissioner af støj, luft og lugt), og dette vil have indflydelse på den fremtidige miljøregulering af virksomheden. Miljømyndighedens regulering af driften vil alt andet lige være mere restriktiv jo tættere en virksomhed tillades anlagt på boliger. Ud fra den foretagne gennemgang af virksomheder i området, og generelle erfaringer med virksomheders miljøpåvirkninger af omgivelserne, er de eksisterende anvendelser vurderet til følgende miljøklasser:
SIDE 7/19 Klassificering af eksisterende anvendelser i miljøklasser. Vejledende afstande mod projektområdet er vist med stiplede linjer. Ikke målfast. En realisering af det ansøgte projekt vurderes i relation til miljøbeskyttelsesloven at være et åben-lav boligområde, dvs at omkringliggende virksomheder vil skulle overholde støjgrænserne 45/40/35 db henholdsvis dag/aften/nat. Projektområdet vurderes ikke aktuelt at blive påvirket af emissioner af støj, luft og lugt fra de eksisterende virksomheder i undersøgelsesområdet i en grad, der vil hindre, at området omdannes til boligområde. 3.2.1 Øvrige emissioner i form af støv, lugt mv. Det væsentlige miljøforhold i området er virksomhedsstøj. Kun to virksomheder i erhvervsområdet har andre former for emissioner i form af støv mv, men ikke i et omfang der vurderes at kunne give gener for projektområdet eller i øvrigt kan betragtes som væsentlige. De to virksomheder er Vahle Vinduer og Døre A/S på Fabriksvej 5og CT Stål ApS på Fabriksvej 3. Virksomhedernes emissioner er uddybet under virksomhedskortlægningen i bilag afsnit 6.
SIDE 8/19 3.2.2 Jordforurening Der er kendte jordforureninger i- og omkring projektområdet jf. nedenstående: Projektområdet rummer kendte jordforureninger på hhv. niveau 1 (blå) og niveau 2 (rød). Den resterende del af projektområdet og den resterende del af Mørke by er områdeklassificeret. Klassificering Definition Berørte matrikler i projektområdet Områdeklassificering Jorden er vurderet at være lettere forurenet. Alle matrikler Flytning af jordpartier større end 1 m3 skal anmeldes til kommunen. Analyser af jorden for forurenende stoffer er påkrævet. Jordforurening - vidensniveau 1 Mulig forurening 9ax, Mørke By Mørke Jordforurening vidensniveau 2 Konstateret forurening 29p, Mørke By, Mørke Forureningen på matr.nr. 29p er en olieforurening, der er undersøgt af Kemp & Lauritsen i 1994, og som har et omfang på ca. 40 m 2. Jordforureningen inden for projektområdet skal håndteres i overensstemmelse med jordforureningslovens regler i forbindelse med projektrealisering på baggrund af lokalplanlægning og den fremtidige anvendelse og indretning af området.
SIDE 9/19 3.3 Eksisterende støjforhold - jernbanen Projektområdet ligger tæt på Århus-Grenaa banen og kan potentielt blive berørt af jernbanestøj. Miljøstyrelsens gældende grænseværdier ved planlægningen for projektområdet er: Områdetype Vejl grænseværdi togstøj Boligområder, off. institutioner mv Kontorer, hoteller mv Lden 64 db Lden 69 db L max 85 db Vejledende grænseværdier for støjbelastning af forbikørende tog målt udendørs. Tallene er angivet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) som funktion af tidsrum og områdetype. Lden er en sammenvejning af støjen i tidsperioderne dag, aften og nat.(miljøstyrelsens tillæg nr. 1 til vejledning nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner ) Projektområdets nordligste kant ligger i en afstand af ca. 33 m fra jernbanen. Mellem banen og området ligger eksisterende boliger, der forventes at virke støjdæmpende. I forbindelse med planlægningen for et byomdannelsesområde ved stationen i Hornslet lokalplan nr. 325 har ATKINS i 2012 gennemført beregninger af togstøjen, der viser, at støjkravene kan overholdes i en afstand af ca. 18 m fra banen. Støjkortlægningen omfatter de eksisterende Desiro-tog med en forøgelse af trafikmængden på 60 % på 10 år og med gennemkørende tog på 100 km/t. Der er ikke kendte planer for godstog på strækningen. Der er truffet beslutning om at indsætte letbanetog på Århus-Grenå strækningen. I forbindelse med planerne om et ekstra vendespor til letbanen ved Hornslet Station har Niras i 2012 gennemført beregninger af togstøjen til brug for VVM-screening, hvor støjniveauet blev beregnet til L den 47 db i en afstand af ca. 18 m fra banen, baseret på den p.t. kendte køreplan og gennemkørende tog på 100 km/t. Beregninger i forbindelse med VVM-redegørelsen for Århus letbanes 1. etape viser ligeledes på strækninger med større letbanetrafik end ved Mørke, at støjbelastningen fra letbanetogene ligger væsentligt under Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 64 db(a) ved beboelser også ned til 10 m fra banen. Med en afstand på mere end 33 meter til banen og mellemliggende boliger, der virker støjdæmpende, vurderes det ud fra ovennævnte beregninger af togstøjen, at grænseværdien på L den 64 db med god margen vil kunne overholdes i projektområdet i forhold til såvel eksisterende Desiro tog og det fremtidige letbanetog.
SIDE 10/19 3.4 Konklusion på miljøforhold ved projektområdet Samlet vurderes det, at projektområdet ikke er belastet af støj eller andre emissioner fra hverken tog, trafik eller eksisterende virksomheder i en grad, som udelukker at området kan omdannes til boligformål. Dette gælder både projektområdets etape 1 og 2. Det vurderes, at projektområdet kan planlægges og realiseres til boligformål uden at medføre større problemer for eksisterende virksomheders driftsforhold og uden at være belastet af togstøj. Det bemærkes, at der er jordforurening inden for projektområdet, der vil skulle håndteres i forbindelse med projektrealisering på baggrund af lokalplanlægning og den fremtidige anvendelse og indretning af området. 4 Planlagte forhold Uanset de eksisterende forhold, så kan dette ændre sig over tid. Erhvervsområdet er således i kommuneplanen udlagt til en bred række af virksomhedstyper inden for miljøklasse 2 til 5. Det kan eksempelvis betyde, at selvom de eksisterende virksomheder nærmest projektområdet er lettere miljøklasser, så er der ikke umiddelbart noget til hinder for at der etablerer sig en ny virksomhed i en tungere miljøklasse i nærheden af projektområdet enten som ny virksomhed på en af de ubebyggede arealer eller som udvidelse eller erstatning for eksisterende virksomhed. Dette kan medføre problemer i forhold til projektområdets boliger på grund af den korte afstand. Det bemærkes, at en eventuel ny virksomhedsdrift i de tidligere Hedegaard bygninger vest for projektområdet vil skulle ske med udgangspunkt i grundens beliggenhed i et blandet bolig- og erhvervsområde og med tilgrænsende boligområder. Derfor forventes det ikke, at dette fremadrettet kan medføre konflikter i forhold til projektområdets anvendelse til boliger. 4.1 Scenarier for samspil mellem planlægning og miljøforhold Scenarie 1 Projektområdet udlægges til boligområde i kommuneplanen: Hvis projektområdet udlægges til boligformål i kommuneplanen på basis af den nuværende virksomhedsdrift i erhvervsområdet, skal nye eller ændrede virksom-
SIDE 11/19 hedsdrift overholde støjkrav mv til boligområdet. Dette forhold kan eventuelt med fordel samtidig tydeliggøres i kommuneplanens bestemmelser for erhvervsområdet i ramme 9.1.E1. En ændring af kommuneplanen vil medføre, at der på ejendomme tæt omkring boligområdet ikke kan realiseres miljøklasse 4-5 virksomheder medmindre de gennemfører afskærmning, støjdæmpende tiltag eller andet, der sikrer at de kan overholde støj- og miljøkravene mod boligområdet svarende til en nedklassificering af virksomhedernes miljøklasse. Alternativt skal erhvervene lokaliseres i den del af erhvervsområdet, der ligger i større afstand fra boligområdet. På disse måder undgås miljøkonflikter mellem bolig- og erhvervsområdet. Scenarie 2 Ændrede virksomhedsforhold inden boligudlæg i kommuneplanen: Hvis boligudlægget ikke gennemføres nu i kommuneplanen er der ikke noget til hinder for at realisere miljøklasse 4-5 virksomheder tæt på projektområdet, hvilket derved vil virke begrænsende på en efterfølgende planlægning for boliger. I givet fald kan det derved vise sig nødvendigt at ændre projektet og i stedet planlægge for et blandet bolig- og erhvervsområde med lette miljøklasser, som ikke har samme følsomhed og støjkrav som boligområder. 5 Anbefaling Hvis Syddjurs Kommune ønsker at fremme de byplanmæssige gevinster for Mørke, der er forbundet med projektet, anbefales ovennævnte scenarie 1, hvilket indebærer, at projektområdet udlægges til boliger i kommuneplanen. Dette er ikke til hinder for at eksisterende erhvervsanvendelse inden for projektområdet kan fortsætte som hidtil, jf. planlovens regler.
SIDE 12/19 6 Kilder Jan Erik Jensen, Bidrag til Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune, 1. april 2008. Jan Erik Jensen og Martin Jensen, Høringssvar til forslag til Syddjurs Kommuneplan 2013, 9. september 2013. Miljøstyrelsen vejledning nr. Miljøstyrelsens vejledning 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens tillæg nr. 1 til vejledning nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner Miljøministeriet, Håndbog for Miljø og Planlægning boliger og erhverv i byerne. Arealinfo.dk Syddjurs Kommune, Team Miljø og sagsstyringssytemet Acadra.
SIDE 13/19 7 Bilag - Virksomhedskortlægning De eksisterende virksomheder, deres aktiviteter samt disses omtrentlige afstande fra nærmeste bygning til nærmeste skel i projektområdet fremgår af oversigtstabellen herunder. Oplysningerne er indhentet fra Syddjurs Kommune, dels fra Team Miljø dels via "Åben Indsigt" på kommunens hjemmeside. Herfra er fremsøgt relevante sagsakter såsom tilsynsbreve og notater via Acadra, som er kommunens sagsstyringssystem. Ingen af de eksisterende og aktive virksomheder i undersøgelsesområdet er godkendelsespligtige efter miljøbeskyttelsesloven. Virksomhed/ejer Adresse/matrikel Hedegaard A/S Stationsvej 14A, 1cm, Mørke By, Mørke Vahle Vinduer Fabriksvej 5, 9bu, Mørke By, Mørke Syddjurs Udviklingspark Fabriksvej 5, 9bu, Mørke By, Mørke Milliken Denmark ApS Fabriksvej 5, 9 bu Mørke By, Mørke Bemærkninger/Anvendelse Hedegaard har ingen aktivitet i bygningerne. Dele af ejendommen udlejes på kontrakter af 1 års varighed til Jiffy Pot A/S, som fremstiller spagnumpotter til planter (gartnerier). Ejendommen benyttes kun til lager, hvilket medfører aktiviteter såsom til- og frakørsel samt pålæsning. Virksomheden udfører specialproduktion af vinduer og døre og huser i den forbindelse dels et træværkstedsområde dels et lille smedeværksted i en lukket container på grunden. Der forekommer støj fra udsugningsanlæg og kompressorer på grunden og der er et vist trafiktryk som følge af halvugentlige råvareleverancer samt til- og frakørsel i øvrigt. Virksomheden har afkast til luften fra træværksted (støv) og lakeringsvæg. Afkastene er korrekt indrettede og er forsynede med posefilter/partikelfiltre. Der har ikke været klager over virksomheden og den vurderes ikke at ville give anledning til gener i projektområdet. Ikke igangsat. Rummer faciliteter til fremme af iværksætteri/ny-etablering af virksomheder (kontorpladser, kantine, p-pladser mv.) som benytter ca. 7000 m2 af den tidligere Millikenbygning. Måtte- og sæbeproduktion. Produktionen er flyttet ud af DK før 2010. Dele af lokaler udlejet til Vahle Vinduer og til Syddjurs Udviklingspark som omtalt ovenfor. Registreringer v. Syddjurs Kommune Ingen miljøgodkendelse (ikke omfattet af reglerne herfor). Ingen aktiv brugerbetalingsvirksomhed Acadra: 13/18319 olietank - opdatering (ingen betydning for projektområdet). Tilsynsnotat af d. 3. maj 2010. Ingen registreringer af miljørelevante aktiviteter i Syddjurs Kommune Ingen miljøgodkendelse Ingen aktiv brugerbetalingsvirksomhed (Produktionen stoppet i feb. 2009) Acadra: 09/32386 Udtalelse i forbindelse med recertificering 2009 10/7813 Miljøtilsyn 2010 11/28454 olietank etablering Disse registreringer er ikke relevante pga. driftsophør.
SIDE 14/19 Thing Ejendomme ApS Industrivej 1, 9cs Mørke By, Mørke CT Stål ApS Fabriksvej 3, 9cf, Mørke By, Mørke Privatejet Fabriksvej 13, 9co, Mørke By, Mørke Privatejet Thing Ejendomme ApS er registreret som en ejendomsformidlings-/udlejnings virksomhed. I CVR registret er virksomheden registreret som beliggende Rønde. Der er ingen registreringer om virksomheden i Syddjurs Kommune. Ifølge firmaets web-site er der tale om engros og lager for kontormøbler. Aktivitetstypen medfører ingen emissioner af støj og luft og henhører under klasse 1-2. CT Stål udfører jernkonstruktioner til modulbyggeri (trapper, gangbroer mv.) og rummer en produktionsbygning med en række maskiner såsom kantpressere, skæremaskiner, sakse svejseapparater mv. Driftstiden er på hverdage mellem 07-16.00. Der er ikke weekendarbejde. Der forekommer støj fra sakse m. v. i forbindelse med pladeklipning, og derudover forekommer der støj fra kompressorer. Syddjurs Kommune har dog vurderet, at støjgenerne ikke er væsentlige og ikke overstiger grænseværdierne for området. CT stål er placeret i god afstand fra projektområdet, og støjen forventes ikke at påvirke dette. Herudover forekommer der emissioner til luften fra svejseafkast og båndpudser, men disse er begrænsede og kan betragtes som uvæsentlige. Tidligere tømrer og snedkerværksted. P.t. ingen erhvervsaktivitet. Beboelsesejendom Ingen miljøgodkendelse Ingen aktiv brugerbetalingsvirksomhed Acadra: Ingen miljøsager Fabrik og Lager (BBR betegnelse). Ingen miljøgodkendelse Brugerbetalingsvirksomhed A53 Flyttet fra Fabriksvej 32 til Fabriksvej 3 Acadra: 10/33949 Miljøtilsyn 2010 Flyttet fra matrikel 10 ch. Der har ikke været gennemført miljøtilsyn på den nuværende adresse. Fabrik og Lager (BBR betegnelse). Ingen miljøgodkendelse Ingen aktiv brugerbetalingsvirksomhed Acadra: Ingen miljøsager Syddjurs Kommune har i 2013 givet afslag på ansøgning om opførelse af bolig på grunden. Afslaget begrundes med planforholdene og miljøzoneringen. Ingen miljøgodkendelse Fabriksvej 11, 9 ch, Mørke By, Mørke Privatejet Mindre lagerbygning. Ingen aktiv brugerbetalingsvirksomhed Acadra: 13/17207 V1/V2 kortlægning - udgår Fabrik og lager (BBR betegnelse) Stationsvej 24, 9cr Mørke By, Mørke Privatejet eller ejet af hhv. Syddjurs Kommune og Syddjurs Spildevand A/S Alle angivne matrikler rummer aktiviteter såsom "kun beboelse", bolig og erhverv klasse 1, eller erhverv klasse 2. Tre af matriklerne er ubebyggede/ubenyttede. Ingen miljøgodkendelse Ingen aktiv brugerbetalingsvirksomhed Acadra: Ingen miljøsager Ingen aktiviteter med væsentlige emissioner Ingen tilsynsregistreringer mv. Øvrige matrikler i områ-
SIDE 15/19 det: 9ch, 9cr, 10cc, 10ct, 10p, 10cb, 10cp, 10ch, 10co, 10ce, 10cs og 10cd alle Mørke By, Mørke. CT stål er flyttet fra 10ch til 9 cf.
SIDE 16/19 8 Bilag Miljøklasser lokalisering af virksomheder Nedenstående liste er fra Syddjurs Kommuneplan: http://syddjurs.odeum.com/dk/kommuneplan/rammer_for_lokalplanlaegning/miljo eklasser/miljoeklasser.htm Listen er en ikke udtømmende, men et pejlemærke for, hvilke typer af erhverv og virksomheder, der kan placeres i de enkelte miljøklasser. Klasse 1 Detailhandel i form af kioskvirksomhed Detailhandel i form af bil-, campings-, lystbåde-, og landbrugsmaskinforretninger Detailhandel i form af tømmerhandeler og byggemarkeder, der opføres i tilknytning til tømmerhandelen og udgør en integreret del af tømmerhandelen Hotel- og restaurationsvirksomheder Kontorvirksomheder Liberale erhverv Servicevirksomheder Undervisnings- og konferencevirksomheder Værksteder med butik Klasse 2 Bogbinderier Detailhandel i form af kioskvirksomhed Detailhandel i form af bil-, campings-, lystbåde-, og landbrugsmaskinforretninger Detailhandel i form af tømmerhandeler og byggemarkeder, der opføres i tilknytning til tømmerhandelen og udgør en integreret del af tømmerhandelen Elektrotekniske virksomheder Forarbejdening af jern, stål eller metal Fotografisk industri Guld- og sølvsmedier Lager- og engroshandelsvirksomheder Maskinfabrikker, maskinværksteder eller smedjer Offsettrykkerier og serigrafiske trykkerier Vaskerier eller renserier, små Klasse 3 Basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider, aftapning eller pakning Benzinstationer uden vaskeanlæg Brødfabrikker eller engrosbagerier Bygningssnedkerier Detailhandel i form af kioskvirksomhed Detailhandel i form af bil-, campings-, lystbåde-, og landbrugsmaskinforretninger Detailhandel i form af tømmerhandeler og byggemarkeder, der opføres i tilknytning til tømmerhandelen og udgør en integreret del af tømmerhandelen Dyreklinikker og dyrehospitaler Fotografisk industri Gummivarefabrikker, herunder vulkanisering Kemikalier m.v. aftapning eller pakning Lager- og engroshandelsvirksomheder Produktionsapoteker Servicestationer uden reparation og vask Tekstilblegerier eller -faverier, små Transformatorer, fremstilling af
SIDE 17/19 Klasse 4 Affald, komprimering eller sortering af Autolakring eller undervognsbehandling Autoværksteder Benzinstationer med vaskeanlæg Betonblanderier eller betonstøberier Busremiser, busterminaler eller redningsstationer Bådeværfter, træskibe Cementstøberier Containerpladser Elektrolytisk/kemisk overfladebehandling af metaller eller plastmaterialer Entreprenørvirksomheder, garageanlæg eller pladser til kørende materialer Farve-, tilsætnings- eller hjælpestoffer, kemisk eller biologisk fremstilling af Fiske- eller skaldyrsprodukter, fremstilling af Forarbejdning af jern, stål eller metal Fremstilling af madvarer Frugtsaft og konserves, fremstilling Galvanisering Gasbeton, slaggebeton eller kalksandsten, fremstilling af Grøntsager, vask eller rensning af Gummivarefabrikker, herunder vulkanisering Hundehandlere, -kenneler eller -pensioner Kartoffemelsfabrikker Kartonage- eller papirvarefabrikker Komposteringsanlæg Konfektions- eller trikotagefabrikker Kunststøberier Lager- og engroshandelsvirksomheder Maskinfabrikker, maskinværksteder eller smedjer Metallisering af plastgenstande Overfladebehandling med lak eller smeltet metal Protein, pektin eller enzymer, ikke industriel fremstilling Pulverlakeringsanlæg Rebslagerier Rotations-,offset-,bog- og serigrafiske trykkerier Spinderier eller væverier Tarmrenserier Trykkerier på papirvare- eller kartonnagefabrikker Varmforzinkning Vaskerier eller renserier Vognmandsvirksomheder, garageanlæg eller pladser til kørende materiel Klasse 5 Autolakering eller undervognsbehandling Brødfabrikker eller engrosbagerier Bygningselementer, mineralske råmaterialer Bygningssnedkerier Containerpladser og omlastestationer Eddikefabrikker Finer- eller fiberplader, fremstilling af Fiske- eller skaldyrsprodukter,fremstilling af Forarbejdning af jern, stål eller metal Kabelfabrikker Kafferisterier Kartoffelmelsfabrikker Konsumisfabrikker Lager- og engroshandelsvirksomheder Løgristerier Maltfabrikker
SIDE 18/19 Margarinefabrikker Maskinfabrikker, maskinværksteder eller smedjer Maskinsnedkerier herunder møbelfabrikker Mejerier Omlastestationer Oplagsvirksomheder Overfladebehandling af plast Overfladebehandling med lak eller smeltet metal Plastvarer, pressestøbning eller fiberarmering af hærdeplast Plastvarer, sprøjtestøbning, ekstrudering eller termoformning Plastvarer, ekstrudering, presning eller fiberarmering Plastvarer, sintring af flourplast Porcelæn, fajance eller lervarer, fremstilling af Rengøringsmiddel-, sæbe- eller vaskemiddelfabrikker Rotations-, offset-, bog- og serigrafiske trykkerier Sennepsfabrikker Skumplast eller polymere materialer, fremstilling af Tekstilstoffer og fibre, forbehandling og farvning Trykimprægneringsanlæg (træ) Trykkerier på papirvare- eller kartonnage- eller plastfabrikker Trykkerier på plastfabrikker Varmforzinkning Klasse 6 Akkumulatorfabrikker Anlæg for bortskaffelse af farligt affald Anlæg til biologisk eller fysisk-kemisk behandling af ikke-farligt affald Anlæg, der nyttiggør affald efter en af metoderne R1, R5, R6, R8 og R9 Asfaltfabrikker Behandling og forarbejdning af mælk eller flydende mælkefraktioner Betonblanderier eller betonstøberier Bryggerier eller mineralvandsfabrikker Bryggerier, mineralvands- eller maltfabrikker Cementstøberier Dyrefoder, fremstillet af fisk eller skaldyr Farve-, lak- eller limfabrikker Foderstofproduktion, herunder minkfoder Forarbejdning af jern, stål eller metal Fremstilling af andre metaller end jern og jernprodukter Fremstilling af levnedsmidler (animalske råstoffer) Garverier Gasbeton, slaggebeton eller kalksandsten, fremstilling af Genetisk mod- organismer, fremstilling af Glasværker Grønttørring eller grøntpilleproduktion Gærfabrikker Halmludning Jern- og stålstøberier Kemiske stoffer eller produkter, fremstilling ved kemisk eller biologisk proces Komposteringsanlæg Konsumisfabrikker Korn eller frø, behandling eller forarbejdning af Kraft-og varmeværker Kødkonservesfabrikker og fremstilling af dybfrosne kødvarer Lager- og engroshandelsvirksomheder Lægemiddelfabrikker Møllerier Oplagsvirksomheder Ost, fremstilling af
SIDE 19/19 Protein, pektin eller enzymer, industriel fremstilling af Røgerier Savværker Slagterier Smedjer med hamre Spritfabrikker Sukkerfabrikker Tagpapfabrikker Tjæredestillationsanlæg Vejmaterialer, fremstilling af Klasse 7 Anlæg til anden behandling end biologisk eller fysisk-kemisk Basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider, fremstilling Benmels-,blodmels-,fjermels-eller blodplasmafabrikker Keramiske produkter, fremstilling af Kunstgødningsfabrikker Kødfoderfabrikker Lægemiddelfabrikker Mineraluldsfabrikker Mørtelværker Nedknusningsanlæg, byggeaffald Oliemøller Ophugningsanlæg, herunder bilophugning Cellulose-, papirmasse-, papir- og papfabrikker Raffinering eller behandling af vegetabilske olier, animalske olier og fedtstoffer Talg- eller fedtsmelterier Shredderanlæg Link til uddybende materiale: http://www2.sns.dk/udgivelser/2004/87-7279-588-3/html/kap03.htm