Storyline Undervisningsforløb om trolde



Relaterede dokumenter
Qivittut Storyline forløb til dansk på mellemtrinnet

EMNE. CAFÉEN SPØRGSMÅL AKTIVITETER ORGANISATION MATERIALER KUNDSKABER/ FÆRDIGHEDER Flipover. Alle. Alle. Grupper. Grupper

Dansk Skoleforening for Sydslesvig SPROG OG LÆSNING

Fagårsplan 12/13 Fag: Billedkunst Klasse: 1.A Lærer: LB Fagområde/ emne

Storyline. Aktivitet (2 team-uger) Nøglespørgsmål. det danskfaglige. Hovedpunkter. 1. Sted og tid nats eventyr. Klassen samlet.

Du og din familie. Uddannelse og Job

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner:

Stjernemanden Arthur. Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig

Årsplan for billedkunst i 2. klasse

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM)

Ugebrev 40 Indskolingen 2014

Læringsmål. Forarbejdet

1. Hvordan tror du huset ser ud udenpå.

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

AKTIVITETER klasse

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Den magiske krystalkugle

Aktiviteter klasse

Aktiviteter klasse

Start trinnet med at fortælle spirerne om finalen, så de ved, hvad målet er.

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Hvis jeg flytter i en flaske

Billedkunst. Årsplan for biledkunst i Delta. Louise Frimann Allindelille Friskole. Billedkunst Årsplan, Delta

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Årsplan for billedkunst i 1.og 2.klasse 2013/14

Kursusmappe. HippHopp. Uge 25. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 25 Emne: Verden omkring mig side 1

Årsplan for 4.klasse i dansk

katastrofen rammer Når Vejledning klasse til temaer og elevaktiviteter

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog. Indskoling.

Uge 1: Dyr. Vejledning til HippHopp guider. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Dyr side 1 HIPPY

VITELLO. Kim Fupz Aakesons. af Kenneth Jakobsen Bøye

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

Skønlitterære tekster

Indskoling - et legende og lærende univers

Årsplan for billedkunst i 4. klasse

Selam Friskole. Fagplan for 0. klasse

Liberias børn. Opgaver

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette:

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Vi vil altid være venner, ik Plys spurgte Grisling - Længere end det svarede Plys. Det man kan li at gøre gør man som regel godt!

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Idebank for Engskolen

Indskoling et legende og lærende univers

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DIN SPROGVERDEN I SYDSLESVIG

Påtænker man at fortsætte med øvelsen Breve ( klasse), er det en fordel at have de fem voldsformer hængende synligt fremme.

Årsplan for dansk i 3. klasse Årsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i skolen s egen Læseplan for faget dansk.

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by

Årsplan for dansk i 3. klasse for skoleåret

Årsplan for dansk i

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Ugebrev 37 Indskolingen 2015

Mål og evaluering i børnehøjde

Nyhedsbrev januar 2016

LAV FILM OM VENSKABER

Der kan være aktiviteter, hvor der er tilmelding (kan være bindende) og andre aktiviteter, hvor man bare kan deltage, når man har lyst.

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

Årsplan for hovedfag i 3. klasse Line B. Trofoed Skoleåret Rudolf Steinerskolen i københavn

Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2014/2015

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Årsplan for dansk i 2. klasse Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage.

Ideer til danskaktiviteter

Undervisningsideer. Indledning. Faglige mål: - kreativt arbejde med bogen Annas Himmel af Stian Hole. Alt har to sider Ondt til godt Symbol jagt

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

At lære at læse er et fælles ansvar!

Hvad er foldebøger? 3 ideer til foldebøger

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag

Ingen særlige. Vær opmærksom på, at der skal skaffes adgang til fx en film og fremstillinger fra internettet.

Årsplan for billedkunst på Herborg Friskole

Pædagogiske læreplaner

Transskription af interview Jette

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

BILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING

Årsplan i dansk for børnehaveklassen,

Årsplan for billedkunst i 3. klasse

Jeg bygger kirken -3

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen

Storyline - Lille Virgil af Ole Lund Kierkegaard.

Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen

Forestillinger Værk i kontekst

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Spirer: Vi er spejderveninder

Inspirationsmappe til undervisningen med. lille krokodilles oplevelser sommer, vinter, forår

Fra ko til karton Uge Beskrivelse Fokuspunkter Materialeforslag Faglige begreber Differentiering 1 (2 lekt)

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Undervisningsforløb til Pigen med den sorte kuffert

Læsekasse Indskoling

Transkript:

Storylinepunkt Nøglespørgsmål Aktivitet Organisation Materialer Produkt Læringsområder 1. Personerne Hvad er en trold? Samtale om elevernes kendskab til trolde. Evt. fra bøger aktivt Deltage med egne erfaringer Synge en troldesang Oppe i Norge Tegne til sangen BILAG 1 Evt. musikinstrumenter Sang til troldemappen Synge fælles rytme Hvordan ser en trold ud? Hvilket tøj har en trold? Eleverne tegner en trold Hvidt A4 papir + farvekridt: Caran d ache Læreren læser en troldehistorie Bog: Troldebogen fra skatkisten af Synøeve Lien Samtale om der kan findes fælles karakteristika ved troldes udseende. n noterer/tegner Fremstilling af vægordbog. På en stor troldekrop sættes ordkort med elevernes notater fra gruppearbejdet. Der fyldes evt. mere på i fællesskab Spontane tegninger Udtrykke tanker og forestillinger i et billede vis Papir til notater drøftelse og notatskrivning Stor troldeplakat i kardus. Hvide sedler Sort tusch Klæbemasse Vægordbog med aftagelige ordkort Ordbilledlæsning Sprogudvikling Opgaver til vægordbog. (BILAG 2-4) Makkerarbejde Samarbejde Ordbilledlæsning Fremstilling af vægordbog: 1. Børnene tegner/skriver tøj som en Individuelt Kladdepapir trold kan have på. Det pointeres at det drejer sig om kladdearbejde hurtigtegning. Højst 3 min. Tanke billlede ord Arbejde med sprog/begreber 2. Ud fra børnenes notater laves vægordbog med troldetøj der udbygges evt. i fællesskab Opgaver til vægordbogen om troldetøj. (BILAG 5-8) Stort stykke kardus Ordkort, tusch. Evt. farver, sakse og lim Makkerarbejde Tuschpenne Ark til troldemappen Samarbejde Side 1 af 6

Hvordan er en troldefamilie? Vægordbog Debat om hvilke medlemmer en troldefamilie kan bestå af. Læreren noterer børnenes forslag ned på ordkort Der snakkes om familiestruktur i almindelighed Kartonstykker til ordkort. Tyk tuschpen Klæbemasse Vægordbog med overskrift: TROLDEFAMILIE Begrebsindlæring Bidrage med egne erfaringer Begreber deles op i grupper à 4-5 børn, der hver skaber en troldefamilie. De fordeler familiemedlemmerne mellem sig og fremstiller hver især et familiemedlem. I fællesskab aftales størrelsesforhold arbejde og individuelt Pap, ler eller værdiløst materiale Troldedukker, der kan hænges op på opslagstavle eller stå på plade Overvejelser vedr. familiestruktur Proportioner Billedligt udtryk Materialekendskab Hvad hedder trolde? Undervejs mens troldene udformes må gruppen finde på navne til deres trolde. Navnene skrives på et kort Kartonkort Navnekort, der kan sættes ved troldefiguerne Navne skrives med stort bogstav. Bogstav-/ordskrivning Opgaver: - arbejde med navne - portrættering Ark til troldemappen Egenavne skrives med stort Ordbilleder 2. Tid og sted Hvor bor trolde? Fælles snak, hvor klassen når til enighed om et givent område og dets udseende (bevoksning, vand osv.) rne fremstiller et landskab ud fra den forudgående klassedrøftelse Baggrund af pap (til flade figurer): farvet papir, blade, maling, sand, småsten, stof, savsmuld osv. Bund til rummelige trolde af papmache, sand, sten, grene osv. Collage i vandret eller lodret plan Forestillingsevne Materialekendskab Problemløsning Billedligt udtryk Side 2 af 6

Hvordan ser deres bolig ud? Hver gruppe planlægger, hvordan deres familie bor. drøftelse Evt. skitsepapir Samarbejde Overvejelser 3. Livsfornødenheder Hvad spiser trolde? Hvordan skaffer de mad? Boligen laves i fællesskab og placeres på planchen Hver troldefamilie fremstiller en plakat med tegning og ord Samtale og dramaleg (til musik) om hvordan en trold bevæger sig og taler Værdiløse materialer gerne noget børnene selv har medbragt hjemmefra. Sakse og lim Farver, kort til ord, karton Troldemusik evt. gymnastiksal Plancher med troldmad. Leg/dans Materiale kendskab Omsætning af ord og tanke til billedlig form Ordbilleder, fantasi, Samarbejde Indlevelsesevne, kropsudtryk, artikulation. og følge rytme. Hvordan skaffer de andre fornødenheder? 4. Hændelser En dag blev en af troldene væk. Hvad var der sket? Hver familie laver en lille skuespil, der viser hvordan en troldefamilie får mad. Alle familiemedlemmer skal have en rolle i forbindelse med det at skaffe, lave og spise med Fælles drøftelse sættes i relation til hvilke materielle goder en menneskefamilie har behov for og hvordan det skaffes. Læreren lægger op til hændelsen. Der fremstilles en troldebog med billeder og tekst, der omhandler deres egen troldefamilie. Børnene digter, tegner og skriver (evt. på PC, hvor læreren scanner børnenes billeder ind og børnene skriver) Læreren laver evt. kladde efter børnenes diktat vis Computer Tegnepapir De små skuespil vises for klassen. Indlevelsesevne At optræde for et publikum. Formulere sig i tale og kropssprog At bruge egne erfaringer og reflektere Formulere sig i skriftsprog. Koble talt sprog og skriftsprog. Side 3 af 6

Hvad stod der i brevet? Hvad gjorde troldene ved den lille pige? En dag modtog troldefamilien en mystisk brev. Der stod ingen afsender på! Hver troldefamilie får en konvolut med deres navne og adresse på. Konvolutten indeholder et hvidt stykke papir. Snak om hvordan opsætningen af et brev typisk er. Dato, Kære., Hilsen inden grupperne formulerer et brev til en anden troldefamilie Snak om hvordan et brev kommer frem. (Postvæsen, postkasser, frimærker osv.) Snak om at skrive adresse og afsender. Brevene sendes Lærerfortælling: En dejlig sommerdag hørte troldefar pludselig en mærkelig lyd udenfor. Det lød som gråd.. Troldene finder en lille pige, der er blevet væk fra sine forældre. Der laves et tegneserie forløb over hændelsen. Max 8 billeder. Evt. med tekst i form af talebobler. Børnene fremlægger for klassen Kuverter med adresser udenpå og et linieret stykke papir indeni Undre Brevpapir Brev Formulere tekst i fællesskab Skrive på linier Klasse/gruppe Kuverter Postkasse Tegneserie-strimmel inddelt i felter. Tynde tuschpenne Tegneserie. Mundtlig fremlæggelse Begreber, sprog - fantasere Kronologisk hændelsesforløb Historiefortælling Tanker til billede Samarbejde 5. Trylleri Troldefar hvordan tryller man? Lærerfortælling: En dag satte et lille troldebarn sig op på troldefars knæ og spurgte ham om hvordan man tryller Læreren viser en tryllekunst som led i fortællingen Side 4 af 6

6. Drilleri Hvordan driller en trold? Hvordan føles det at blive drillet? Hvordan kan man få drilleri til at høre op? 7. Fest Hvordan foregår en troldefest? Snak om trylleri, troldmænd (Harry Potter), tryllekunstnere og troldeformularer. Troldeformularerne skrives ned på kartonstrimler og lægges i tryllehat. Børnene skiftes til at trække sedler op af hatten og sige trylleformularen Indlæring af tryllekunster Optræden for klassen Alle elever skriver deres Troldenavn på en strimmel. Navnestrimlen deles tilfældigt ud til et andet medlem af troldefamilien. Børnene er i rollen som trold og fortæller nu på skift i deres troldefamilie, hvordan de er blevet drillet af den trold, hvis navn de har fået uddelt Fælles snak - med eksempler fra børnenes forudgående gruppedrøftelse, om hvordan det føles at blive drillet. Der trækkes paralleller fra virkeligheden rne skal hver især forsøge at komme med løsningsforslag til de drillerier, der foregår i egne familier Lærerens fortælling: Nu nærmer tiden sig for den store årlige troldefest. Alle trolde i området skal samles fordi alle trolde er blevet et år ældre siden sidste troldefest.. Man enedes om en dato, et klokkeslæt og et sted for festens afholdelse. Skrives op Makkerpar Kartonstrimler Tryllehat Bøger/opskrifter på tryllekunster Tryllerekvisitter Evt. høj hat og slag Trylleshow Fantasi Bruge egne erfaringer Artikulation og betoning Følge opskrift Motorik Papirstrimler og berette Fantasere Bruge egne erfaringer Mundtlig fremlæggelse for klassen. Bruge egne erfaring Problemløsning Mundtlig formulering Side 5 af 6

Hvem skal med? Troldene skriver personlig invitation til hinanden. Ud fra snak om hvordan invitationer kan være opbygget laver hvert barn en invitation til troldefest. Ordlyden til en invitation skrives på tavle eller planche. Individuelt Kartonstykker Lim, tusch, sakse, linealer Invitationer med udfyldningsrubrik til navn. Børnenes erfaringer med fødselsdagsinvitationer bruges. Materialekendskab Dekoration Skrivning Hvad skal der serveres? Hvad skal der foregå? Den store troldefest holdes Efter lodtræning lægges invitationerne i kuverter, som børnene udfylder med adresse og lægger i postkassen Hver troldefamilie skriver/tegner deres livretter på en planche Hver troldefamilie skal komme med et forslag eller indslag til troldefesten. Der laves evt. brainstorm fælles i klassen før troldefamilierne arbejder med opgaven. Troldefamilien skal i fællesskab tegne/skrive hvad deres indslag går ud på. Hvilke ting, der evt. skal skaffes. Hvem der skal gøre, sige, skaffe hvad Alle trolde samles til fest. Alt efter resurser kan lokalet pyntes og der kan laves troldemad ud fra børnenes plancher. Børnene bidrager med underholdning. Alle børn fra forløbet Postkasse Kuverter Stort karton Tuschpenne Børnene skal selv skaffe nødvendige materialer Plancher med overskrift Troldemad Drøftelse Tanke til billede Refleksion Fantasi Drøftelse Problemløsning Samvær Festen kan også holdes på figur-plan, så det er troldefigurene der fester. laver i fællesskab gildesal på kæmpeplanche. Side 6 af 6