[Det talte ord gælder] Engang imellem bliver jeg spurgt, hvorfor jeg bruger så megen tid på cabotage-diskussion. Nogen siger det er jo den vej det går, Erik det er udviklingen. Vi må følge med tiden. Andre som f.eks Børsen mener, at vi laver et selvmål og skader konkurrenceevnen, hver gang vi taler om social dumping og cabotage. Og atter andre kalder det nationalistisk, navlebeskuende og uden udsyn mod Europa. Alle tre typer af argumenter er noget sludder. Lad mig fortælle hvorfor: For det første: Skal vi bare bøje os for udviklingen? For pokker nej! Det er jo dét vores arbejde handler om at påvirke udviklingen. At dreje udviklingen. Skabe en bedre udvikling. Og dét gør vi i DTL til gavn for danske vognmænd! For det andet: Er det et selvmål, der skader konkurrenceevnen for Danmark, sådan som Børsen hævder? Nej! Det er noget sludder! For hvis dét var tilfældet, så siger man også at Sverige, Norge og Finland arbejder på at skade deres konkurrenceevne. Og Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Belgien Er de så også ude på at skade deres konkurrenceevne? Det er jo et helt håbløst argument, som slet ikke står i forhold til virkeligheden. Og Holland et af de mest liberale lande i EU. I går skrev Hollands socialminister Lodewijk Frans Asscher i Financial Timer at der skal gøres mere for at stoppe ræset mod bunden i udligning af lønforskelle i EU. Han fremsætter syv forslag om bl.a. bekæmpelse af postkasseselskaber. - Samme løn for samme arbejde er den gyldne regel for fri bevægelighed inden forn EU. Uheldigvis er der et mylder af grænseoverskridende virksomheder, som udvander eller omgår denne regel, hvilket fører til underbetaling af vandrende arbejdstagere fra Østeuropa og udstødelse af arbejdere i Vesteuropa, skriver Asscher, Så mine Damer og Herrer - den må de længere ud på landet med, de der folk på Børsen! Og for det tredje: Er det nationalistisk og EU-kritisk fordi man synes det er hul i hovedet, at vi sender gode danske virksomheder og gode danske arbejdspladser ud i mørket, mens underbetalte østchauffører overtager transportmarkedet i Danmark? Også når vi samtidig ved, som Jørgen nævnte tidligere, at samme EU vurderer at standarden for transporter i de pågældende lander, er de allerringeste. Selvfølgelig er det noget sludder. Nok er det EU-kritisk, javel. [1]
Men kun fordi EU-kommissionen fuldstændig har tabt sutten og ikke længere har nogen som helst reel føling med europæernes livsvilkår og de problemer som vognmandserhvervet oplever i de her år. Det er EU-kommissionen som gør livet surt for europæerne og dermed for ordentlige danske vognmænd. Og det er skulle jeg hilse og sige - DTL som tager kampen op og forsøger at få lidt fornuft ind og holde hjulene på vejen. Så, mine damer og herrer: I DTL holder vi for nu at bruge et udtryk fra en anden del af transportbranchen skruen i vandet og dampen oppe. Og vi er lykkedes med at få cabotage-debatten løftet fra at være et mærkeligt ord, som ingen danskere kendte, derind hvor det nu står helt centralt i diskussionen om kampen mod social dumping og mulighederne for at drive erhverv i Danmark på ordnede forhold. Så sent som i tirsdags var DTL værter for en stor politisk debat i København om cabotage og social dumping, som TV2 News transmitterede. Hvorfor? Fordi det optager folk! Dét kan vi sgu ikke tillade os at være utilfredse med! For dét er faktisk ret godt gået. Med den åbningssalut er det blevet min tur til at aflægge beretning for det forgangne år. Og min tur til at byde Jer velkommen her til Kolding og til vores generalforsamling for 2014. Det er godt at se Jer. Sidste år sagde jeg vist, at året forinden havde været det travleste nogen sinde. Det var også sandt på daværende tidspunkt. Jeg sagde: Det forgangne år har været det travleste i DTLs historie. Jeg kan i sandhed sige, at det samme har været tilfældet i det forgangne år (pause) Og jeg forventer at kunne sige det samme næste år (pause) Og stadig tale sandt (pause) Og sådan skal det være. Nuvel. For en måneds tid siden høstede vi en del af frugten af den travlhed. Jeg ved, at mange af Jer og med rette var bekymrede for at det trak ud med den øgede totalvægt. Og at bekymringen blev til ærgrelse, da tolerancegrænsen blev sænket fra 7,9 pct. til 3,0. [2]
Det var ikke fordi der var så rasende megen dialog med myndighederne om sagerne, men omvendt tydede den dialog, der trods alt var, på, at ændringerne ville lande rimelig fornuftigt. Men uden varsel sænkede man tolerancegrænsen til 3,0. Og tilsyneladende var man fra politisk hold ikke kommet et skridt nærmere at hæve totalvægten. Men: For en måned siden ændrede det sig. Vi fik en klar tilkendegivelse fra politikerne om øget totalvægt. Og tolerancegrænsen blev lagt på det absolut fornuftige niveau 6,0 pct. Når jeg dvæler lidt ved forløbet, så er det fordi, det arbejde vi går og laver og de resultater vi skaber de kommer sgu ikke af sig selv. I sagen om øget totalvægt og om en fornuftig tolerancegrænse, der kæmpede DTL mestendels alene. Og alligevel fik vi vendt et truende nederlag til en stor sejr. Vi var kommet bagud med et par chok-mål før pausen. Men hev en arbejdssejr hjem i anden halvleg. Så nu hedder reglerne at tolerancegrænsen for totalvægten for køretøjer over 3.500 kg ændres til 6,0 pct. - dog maks. 2.000 kg. gældende fra 1. juni, lyder det fra justitsministeriet. De 7 akslede vogntog får øget totalvægten fra 54 til 56 ton, som det også fremgår af regeringens vækstplan fra i torsdags. Det imødekommer behovet for at beskytte broer og samtidig reduceres vejslid og det bidrager til en bedre trafiksikkerhed. Så: Først og fremmest vil jeg gerne minde Jer om for det første at det er derfor vi er der. Det er dét DTL handler om: At sikre gode vilkår for erhvervet. Og vi har leveret! Lad mig vende tilbage til det igen om lidt. Jeg vil også gerne minde om for det andet - at det altså ikke er os, der skriver reglerne. DTL er hverken lovgivere eller jurister og embedsmænd hos myndighederne. Det er ikke os, der sidder og skriver til politiet, hvornår de skal bonne Jer for overlæs. Men vi kan påvirke processerne. Vi kan påvirke de processer. Vi kan tilkæmpe os adgang til de politikere og embedsfolk, som laver de love og de regler og vi kan forsøg at overbevise dem med gode argumenter, med viden og med fakta. Det kræver vedholdenhed. Også når det er svært. [3]
Og derfor vil jeg også gerne minde om for det tredje og som Martin var inde på i sin tale for lidt siden at det er derfor at vi har samlet os i DTL og at det ikke er rimeligt, at der er vognmænd, der kører på frihjul og lader Jer og Jeres organisation skaffe resultaterne. Så gør nu som Martin siger: Næste gang vi ses har I hver skaffet ét nyt medlem til DTL. Og hvis I skaffer 2 så skal I ikke høre ét ondt ord for det. Apropos nye og fremtidige medlemmer. Jeg besøgte i sidste uge en vognmand, som kører modulvogntog og har en rigtig god forretning. Hans muligheder for at køre modulvogntog på endnu flere stræk og dermed styrke sin forretning den varetages jo af DTL. Som organisation løfter vi vilkårene for medlemmerne. Hver dag. Vi løfter så også, for dem der ikke er medlemmer. Det tror jeg den gode vognmand sådan set var enig i. Så kontingentet er en investering: En investering i DTLs arbejde er en investering i at nogen arbejder for bedre vilkår for sin forretning i dag og i morgen. Dét budskab skal I være med til at formidle, når I møder kolleger som ikke er medlemmer. Der er jo dem der mener, at det gælder i trafikken som det gælder i politik: Det er en fordel at holde til højre Men men nøgtern set: Så har DTL fået mere igennem de seneste par år - end under de blå regeringer op gennem 00 erne, som én meget rigtigt påpegede det, da vi holdt lokal- og regionalrådsmøde på Kongebrogården i starten af april. Og det er heller ikke så længe siden at én af Jer stak til mig, og sagde; Det er jo godt nok at I samarbejder med Enhedslisten og SF men behøver I sige det så højt? Men hør engang: Vi er ikke et politisk parti. Vi skal ikke i regering efter næste valg om end det måske var en meget god ide. DTL er til for Jer. Til for danske vognmænd. Vi skal varetage danske vognmænds interesser. Og dér hvor der er lydhørhed, der hvor der er holdningssammenfald dér samarbejder vi. For det er jo dér vi kan skabe resultaterne. [4]
Når dét er sagt, så synes jeg der er sket rigtig meget med den politiske debat de senere år. Og hvor en Pia Olsen Dyhr som vi skal høre om lidt længe har talt om problemerne med cabotage, så hører vi nu også en konservativ Bendt Bendtsen og en Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti være opmærksomme på problemerne. Det skal vi ikke være kede af. Forleden holdt vi som nævnt et velbesøgt debat-arrangement på Borup Højskole i København. Vi holdt det for at sætte fokus på cabotage og social dumping op til Europa Parlamentsvalget om 14 dage. Det var en fremragende debat, hvor jeg oplevede at politikere fra højre til venstre nu er blevet klar over, at vi altså ikke kan lukke danske vognmænd ned, fordi der sidder nogle bureaukrater i Bruxelles uden kontakt med virkeligheden. Vi kan da ikke bare se på, mens vognmandserhvervet undergraves af EU-kommissionen. Vi kan da ikke bare tie stille, når deres eneste svar altid er det mest liberalistiske man kan forestille sig. Ganget med 2. Og derfor Derfor er det sgu også meget godt gået, når vi i midten af april oplever at EU-Kommissionens rapport om situationen for transportområdet rummer en række indrømmelser. Dét er da fordi bl.a vi har knoklet løs. Det er da fordi Søren Hyldstrup og NLA og vores nordiske søsterorganisationer er gået i flæsket på dem. Og fordi vi har rejst debatten lige fra Financial Times til Dagbladet Politiken. Og det er derfor jeg startede med at sige det dér med, at man ikke bare skal bøje sig for udviklingen, men at vi dælen dundrende har en forpligtelse til at slås for det så vi former udviklingen og ikke omvendt. Langt de fleste af de regler og forordninger som I i hverdagen ligger og bokser med, de kommer, som I ved, fra EU. Og det er altså ikke nogen helt lille letvægter, at være op imod Dét til trods så henter vi resultater hjem. Og det er også derfor at vi som organisation - og jeg som person - har engageret mig i Europa Parlamentsvalget og de diskussioner, som jeg synes debatten bliver nødt til at handle om. For til syvende og sidst, så er det jo de 13 danskere i Europa Parlamentet, som vi vælger fra dansk side, der skal måles og vurderes på deres evne og på deres vilje til at slås for gode forhold for det danske erhvervsliv. Og derfor også for danske vognmænd som Jer. Når jeg nævner det her, så er det bare for at forklare, hvorfor vi bruger en del energi på dét her i øjeblikket. Jeg ved godt, at jeres erfaringer er lidt forskellige. [5]
Når jeg kommer rundt og besøger Jer rundt om i landet, så er der nogle enkelte det siger: Hvorfor bruger I så megen tid på det med cabotage. Og andre af Jer siger: Det er skide godt men I må gerne give den endnu mere gas. Må jeg ikke bare sige: Når dele af det danske vognmandserhverv har kørt længe nok, først med underbetalte polakker, så med estere og litauere, og så med rumænere så ligger der, for enden af den vej, endnu flere og endnu billigere chauffører. De kommer så fra Makedonien. Eller fra Fillippinerne. Eller et helt femte sted. Og derfor er det skruen uden ende. Så til Jer der ikke oplever truslen fra løndumping og cabotage i dag så siger jeg til Jer: Bare vent. Det kommer. Også til Jer. Også til Jer, på de områder af transportbranchen, som i dag ikke oplever cabotage som en trussel. Mærk Jer mine ord. Det kommer. Også til Jer Medmindre Og det vil jeg gerne understrege medmindre vi arbejder benhårdt på at få skabt nogle ordentlige og fair konkurrencevilkår i dag. Og det er derfor kampen står nu! Og lige nu fører vi 1-0 ved pausen. Så ved jeg godt at Eurostat og andre med andre synspunkter siger, at det kun er mellem 2 og 5 procent af transporterne der er cabotage-kørsel. Ja for nogle dele af transporterhvervet. Og for nogle dele er det måske nul procent. I dag! Men så er det til gengæld 8,10,12 eller flere procenter for Jeres sidemands butik. Og grunden til, at det ikke står endnu værre til er sgu da fordi vi maser på hver evig eneste dag. Fordi vi hver evig eneste dag lægger pres på politikerne og får taletid i medierne Så vi om 2 år eller 5 år eller 10 år ikke skal stå i den situation, at I må dreje nøglen om og sige: Hvorfor fanden gjorde DTL ikke noget, mens tid var? Og det er derfor at vi arbejde så hårdt med den dagsorden i dag for at den ikke skal være et problem der rammer Jer alle sammen om bare få år. Det er, med Hr. Møllers ord, et spørgsmål om at udvise rettidig omhu. For som sagt: Det er skruen uden ende. Efter hver underbetalt litauer eller rumæner står der 12 filippinere klar. Og om få år kan de også køre specialtransporterne. I skal erindre at stod til til Transportkommissær Kallas var cabotagekørslen givet fri fra 1. januar i år. Så efter min mening, er det på tide, at man også fra politisk hold og fra EU-hold begynder at værne om vores virksomheder, vores arbejdspladser og vores arbejdsmiljø. [6]
I DTL kommer vi til at stå den her kamp igennem det kan I være forvisset om. 2013 blev et kedeligt år, når vi taler højresvingsulykker. Der var alt for mange. Og uanset hvordan vi vender og drejer det, så gør en stor lastbil selvfølgelig stor skade, når uheldet er ude. Også i de tilfælde, hvor cyklisten kun har sig selv at bebrejde. Nok er det cyklisten, der bliver mast. Men uanset skyld og ansvaret i de enkelte, konkrete sager, så er der kun ofre i de her ulykker. Det er frygteligt for cyklisten og de pårørende. Det er voldsomt og meget, meget ubehageligt for eventuelle vidner. Og det er utrolig hårdt og barskt også for chaufføren. Der er ingen der kommer uskadt gennem sådan en ulykke. Jeg var en formiddag i marts rundt i København med Klaus Bondam, som er ny direktør i Cyklistforbundet. Vi kørte med et par dygtige og gode chauffører fra SCT, som kører for Metrobyggeriet i København. Og det giver bare et andet perspektiv, når man sidder deroppe i førerhuset, og ved selvsyn får oplevet hvor svært det kan være at orientere sig, når trafikken er så heftig som den ofte er i København i morgentrafikken. Og når så mange cyklister kørte som om de ikke havde noget at leve for, men kun noget de skal nå. Vi har en utrolig god dialog med Cyklistforbundet og vi er dybt engagerede i arbejdet i Rådet for Sikker Trafik. Og som I ved - og som I bidrager til - så er vi også i år meget involverede i Trafiksikkerhed i Øjenhøjde, Året Refleksdag osv. Dét arbejde synes jeg vi kan være stolte af. Jeg synes vi leverer i forhold til at tage et konstruktivt medansvar for sikkerheden i den danske trafik. Og sådan skal det naturligvis være. Og jeg vil gerne takke alle de gode samarbejdspartnere vi har i dét arbejde. Det redder liv. Og til alle Jer, der år efter år, ikke alene bidrager til arbejdet og hjælper med at uddele refleksbrikker eller underviser skoleelever osv. men også for det ansvar I tager på Jer, ved at køre forsvarligt og ansvarligt på vejene og insistere på at Jeres chauffører tager det ansvar alvorligt hver dag til jer skal lyde en stor stor tak! Lidt senere skal vi jo kåre Årets Transport Virksomhed som i år har fokus på sikkerhed. Det er et vigtigt og helt centralt element i vores arbejde. [7]
Og jeg kan kun opfordre jer til igen og igen at holde Jeres chauffører til ilden, når det gælder sikkerhed og ansvarlighed i trafikken. Jeg vil ikke sige så meget mere herfra. Og dog alligevel: Må jeg ikke lidt stille og ydmygt her til sidst i ved det er min natur blot understrege at DTL er til for at sikre jer de bedst mulige rammebetingelser at drive jeres virksomheder under. Men de erhvervspolitiske resultater kommer ikke af sig selv. At tolerencetærsklen på 3% blev hævet til 6% kom ikke af sig selv Det øgede akseltryk og totalvægte og de 56 tons der er i pipeline kom ikke af sig selv Den forkætrede brændeafgift forsvandt ikke af sig selv Det obligatoriske orienteringsstop der ikke blev indført skete ikke af sig selv Følgebilschaufførernes ret til at dirigere trafikken ved særtransporter kom ikke af sig selv Kørselsafgiften der ville have kostet jer i snit 100.000 kr pr bil forsvandt ikke af sig selv Betalingsringen om København forsvandt ikke af sig selv, Den svenske 40 tons vægtgrænse der på 9 uger blev afværget i 2012 skete ikke af sig selv Påvisning af tidstabet i den digitale tachograf der endte med at kommissionen fik en næse og en ny tachograf blev udviklet skete ikke af sig selv Forbudszonerne i København og Køge for lastbiler over 12 tons forsvandt ikke af sig selv Afværgningen af at cabotagen ikke blev givet frit af Kommissionen fra 1. januar 2014 skete ikke af sig selv. Når Politiken i går skrev det er ikke hverdagskost, at vognmandsbranchen kører ind i den bedste sendetid midt i en valgkamp ja så sker det ikke af sig selv. Og jeg kunne blive ved. Det sker alene fordi DTL i alle de sager jeg nævner her har været inde og påvirke tingene for at skabe bedre forhold for jer. Vi sætter store fede fingeraftryk på al reguleringer der vedrører jeres erhverv. Det er bl. a. det i betaler jeres kontingent for. Og sagt i al ubeskedenhed det er vi sindsygt dygtige til. Bl. a. fordi vi har håndplukket nogle af de bedste hjerner der kan findes i kongeriget. Det er ikke nødvendigvis billigt. Men det virker. Og vi leverer. Formanden har tidligere udtalt de kloge ord man er ikke hvad man siger men hvad man gør. Jeg behøver ikke her at stille mig op og sige at vi kan - og vil - og vi tør - eller stille luftkasteller op om hvad vi vil i 2020. I vognmandsbranchen er det om rigtigt mange år. I ved og jeg og mine medarbejdere ved at DTL leverer varen hver eneste dag, hver uge, hver måned og hvert år. Det kan vi konstatere generalforsamling efter generalforsamling. Sammen med vores egen lille vognmands-nato-alliance [8]
NLA med vores søsterorganisationer i Norge, Sverige og Finland. Der sætter vi dagsordenen i EU hvorfra hovedrammevilkårene kommer. Og med over 21.000 nordiske vognmandsorganisationer bag der ER vi i dag - bortset fra vores fælles IRU organiation EU's førende brancheoganisation vognmandsbranchen. Så hvis der er nogle eksport- eller internationale vognmænd der er trætte af at de ikke har nogen nævneværdig politisk indflydelse ja så skal de være velkomne i DTL. Til slut vil jeg blot ønske fortsat god generalforsamling. Vi har et formandsskifte, der skal på plads. Og årets transportvirksomhed skal kåres. Jeg ser frem til at få talt mere med Jer over noget god mad i aften. Tak for ordet. [9]