Fremtidens Plejeboligkapacitet 2015 Del 1 Analyse Sundheds- og Kulturforvaltningen
Rapport Fremtidens Plejeboligkapacitet Del 1 Analyse Offentliggjort den 6. august 2015 Foto på forsiden Workshop med Fokusgruppen den 27. april 2015 Side 2
Indholdsfortegnelse Forord... 4 Resumé og hovedkonklusion... 6 Hovedkonklusion... 15 Processen... 19 Kommissoriet... 19 Projektmål... 20 Projektdeltagelse... 20 Projektfaser... 21 Beskrivelse af plejeboligområdet - plejecentrene... 23 Det nuværende plejecenterområde økonomi og struktur... 23 Beskrivelse af plejecentrene... 28 Medarbejdere på plejecentrene... 35 Pladsbehovet i kommunen... 38 Praksis og vilkår... 42 Velfærdsteknologi... 43 Sammenfatning af det nuværende plejeboligområde plejecentrene... 44 Beskrivelse af plejeboligområdet - beboerne... 46 Det nuværende plejecenterområde... 46 Beboerne på plejecentrene... 52 Flyttemønster/Urbanisering... 54 Sammenfatning beboerne... 59 Det fremtidige plejeboligbehov... 61 Befolkningsfremskrivning... 61 Medarbejdernes demografiske udvikling... 63 Regler vedr. medarbejderforhold... 63 Nye tilbud og deres betydning for vores valg... 66 Sundere ældre... 68 Regler omkring anden anvendelse af plejeboliger... 74 Sammenfatning af det fremtidige plejeboligbehov... 76 Fokusgruppe- og Borgermøde... 77 Fokusgruppen... 78 Borgermødet... 82 Sammenfatning af fokusgruppe- og borgermøde... 88 Bilag 1-10 forefindes i separat del af rapporten. Side 3
Forord Hvordan kan Vesthimmerlands Kommune bedst muligt tilrettelægge de kommunale plejetilbud, så vi er på forkant med de fremtidige udfordringer indenfor ældreområdet? Har de fremtidige ældre borgere andre plejebehov end i dag? kapacitet i Vesthimmerlands Analysen er udarbejdet med det formål at give et nuanceret og retvisende billede af den nuværende plejeboligstruktur i Vesthimmerland Kommune. Analysen udmøntes i anbefalinger til fremtidige scenarier. Projektet er udviklet i Sundheds- og Kulturforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune, hvor projektets ophav har været at undersøge, hvorvidt den gældende plejecenterstruktur i kommunen er rustet til fremtiden, eller om der politisk vurderes at være behov for justeringer i form af omlægninger og/eller reduktioner i antallet af pladser og/eller plejecentre i lyset af de beskrevne udviklingstendenser på området. Traditionelt har plejeboliganalyser og beslutningen om ændringer i strukturen været baseret på en demografisk fremskrivning eller ved kig på de lokale ventelister. Det forudsætter imidlertid, at en uændret andel af kommunes ældre borgere har et uændret behov for og ønsker til en plejebolig. Men der kan stilles spørgsmålstegn ved den direkte sammenhæng mellem befolkningens alder og det samlede behov, og nyere forskning tyder nærmest på det modsatte. I fremtidens kommunale tilbud bør der derfor ses på andre faktorer, så som borgernes helbredstilstand, funktionsevne og diagnose. Men også borgerens egen forventning og ønsker er en vigtig parameter. Det mest nærliggende er derfor at inddrage borgeren i plejeboliganalysen med henblik på en bredere perspektivering af fremtidens plejeboligbehov. Endelig er det undersøgt, hvilke muligheder der reelt er, for at ændre strukturen for plejeboliger i kommunen. Analysen er foretaget med henblik på en fyldestgørende afdækning af alle de forhold, der vedrører plejeboligstrukturen. Der er således også belyst forhold, som ikke direkte konkluderes, men som er forhold, det har været nødvendigt at undersøge, for at grundlaget for analysen og scenarieanbefalingerne kunne betragtes som fyldestgørende. Rapporten består af 2 dele: Del 1 Analyse Del 2 Fremtidige scenarier Bilag foreligger separat. Der har tidligere været foretaget en plejebolig analyse for Vesthimmerlands Kommune af BDO i juni 2012, hvor borgerperspektivet ikke har været inddraget. Del 1 Analyse indeholder indledningsvist et kort resumé, hvor hovedkonklusionerne er sammenfattet. Del 2 Fremtidige scenarier indeholder henvisninger til analysen. Projektet har ønsket en åben og transparent proces, hvor interessenter løbende er blevet involveret med henblik på at give input til projektet. Det har fordret en stor mødeaktivitet, hvor mange interessenter har deltaget i møder og høringer. Side 4
Kommunens borgere er inddraget flere gange i projektet for at få input til borgernes ønsker for fremtiden indenfor plejeboligområdet. Alle involverede parter takkes for positiv og konstruktiv modtagelse og værdifuldt input til projektet. Særligt skal fremhæves Ældrerådets proaktive og konstruktive tilgang til at hjælpe projektet med input til analysen og markedsføring af projektets aktiviteter. God læselyst. Side 5
Resumé og hovedkonklusion En analyse af det fremtidige behov for plejeboliger er en kompleks opgave, da der er mange faktorer der påvirker området. I projektets kommissorie står: Opdraget for nærværende kommissorium fokuserer grundlæggende på om den gældende plejecenterstruktur er rustet til fremtiden, eller om der politisk vurderes, at være behov for justeringer i form af omlægninger og/eller reduktioner i antallet af pladser og/eller plejecentre i lyset af de beskrevne udviklingstendenser på området. Den nedenfor beskrevne proces skal med andre ord munde ud i en politisk stillingtagen til hvilket serviceniveau, der i fremtiden skal gælde på plejeboligområdet. For at der er tale om en plejebolig, skal følgende 3 forudsætninger være tilstede: Lejekontrakt. De almene plejeboliger er omfattet af den almene lejelov. Efter reglerne heri fastsættes huslejen for boligerne i en afdeling i et plejecenter, så der til enhver tid er dækning for afdelingens driftsudgifter det såkaldte balancelejeprincip. Beboerne har mulighed for at søge om boligydelse., Visitation. Der skal ske en visitation, før man kan få ophold i en plejebolig. Visitationsreglerne for almene plejeboliger og plejehjem er helt ens. Man får den samme slags hjælp, uanset om man bor i en almen plejebolig eller på et plejehjem. Døgnpleje. Der er tilknyttet service- og omsorgsfunktioner med personale. Faktorer der påvirker antallet og typer af plejeboliger Det fremtidige behov for plejeboliger påvirkes af demografiske forandringer, ændringer i den generelle sundhedstilstand, nye tilgange til pleje og omsorg fra både borgere og fagpersoner, ny teknologi m.m. Side 6
Der er faktorer, der vil give behov for FLERE plejeboliger, og som vi som kommune ikke kan påvirke (orange): Der bliver flere ældre og befolkningen lever længere. Der bliver flere kronisk syge herunder flere demente. Det vil give flere plejekrævende ældre og kræve flere specialistkompetencer på plejecentrene. Omlægningen af sygehusstrukturen til stærkt centraliserede og specialiserede supersygehuse giver (midlertidigt) flere og mere kompliceret plejekrævende borgere i kommunen. Andre faktorer peger mod FÆRRE borgere, der har behov for plejebolig (blå): Befolkningens sundhedstilstand er til stadighed blevet bedre. Det betyder også ældre, der er sundere og mindre plejekrævende end hidtil. Borgerne har selv udtrykt ønske om at blive længst muligt i eget hjem. Siden kommunerne fik forebyggelses- og sundhedsfremmeopgaver i 2007 er der etableret mange tilbud også til ældre og kronikere, hvilket gør befolkningen mindre plejekrævende. De kommunale tilbud i hjemmet, hvor især den (hverdags)rehabiliterende tankegang har vundet indpas. I plejen i hjemmet, på de midlertidige pladser og på plejecentrene er der fokus på hjælp til selvhjælp, hvilket holder flere ældre mindre plejekrævende og mere selvhjulpne. Adgangen til hjælpemidler i hjemmet, boligindretninger og velfærdsteknologiske og telemedicinske hjælpemidler, der kan være medvirkende til at gøre de ældre mere selvhjulpne og fastholde deres funktionsniveau. I analysen har vi valgt at have fokus på 3 områder: Beskrivelse af plejeboligområdet med fokus på plejecentrene Beskrivelse af plejeboligområdet med fokus på beboerne Det fremtidige plejeboligbehov med fokus på de faktorer, der påvirker de fremtidige behov og struktur. Vi har i projektet haft en bred inddragelse af vores borgere, for at få deres bud på, hvordan de ser fremtiden indenfor ældreområdet i kommunen. Vi har holdt to større arrangementer, hvor vi har haft konstruktive drøftelser med vores borgere: Fokusgruppemøde med 75 deltagere Borgermøde med 312 deltagere Resultatet af disse møder har været et vigtigt udgangspunkt for de scenarier vi præsenterer i projektet i Del 2: Fremtidige scenarier. I de følgende afsnit gentages sammenfatninger fra de enkelte afsnit i analysen. Side 7
Benchmark I analysen er der genereret en række data, som er vores udgangspunkt for at drage sammenligninger til lands/regionsgennemsnit, for at identificere på hvilke områder kommunen afviger fra lands- og regionsgennemsnit. Benchmarkdata opsummeres enkeltvis i afsnittenes sammenfatninger De relevante data til benchmark er: Benchmark Vesthimmerland Regionsgennemsnit Landsgennemsnit Nettodriftsudgift pr. borger 193.164 kr. 172.777 kr. 173.402 kr. +80 år Antal +80 årige pr. plads incl. 4,13 4,72 5,15 Friplejeboliger Gennemsnitsalder ved 82,6 år 84 år indflytning i plejebolig Gennemsnitlig opholdstid 34,11 måneder 29,9 måneder Kilde: Data stammer fra egne udregninger og danner udgangspunkt for scenarierne. Beskrivelse af plejeboligområdet - centrene Et af hovedargumenterne fra strukturreformen fra 2007 var bl.a. effektivisering og forbedring gennem stordriftsfordelene fra større enheder. Der er imidlertid ikke sket ændringer i strukturen på plejeboligområdet i kommunen, som man har set i større kommuner. På nuværende tidspunkt er plejeboligerne i Vesthimmerlands Kommune fordelt på 10 plejecentre, heraf 8 kommunale plejecentre, 1 friplejehjem (Hesselvang) og Røde Kors Hjemmet. Samlet set er der 462 plejeboliger (438 uden Hesselvang) i kommunen. Der er 349 somatiske pladser, 53 demenspladser, 18 aflastningspladser, 10 hjerneskadepladser og 8 pladser i Rehabiliteringshuset Vesthimmerland. Over de kommende 4-5 år vil der på plejecentrene være vedligeholdelsesopgaver for samlet 28,2 mio. kr. Blandt medarbejderne på plejecentrene er der over de sidste par år sket et fald i antallet af Social- og sundhedsassistenter og Social- og sundhedshjælpere, mens der er sket en mindre stigning i antallet af sygeplejersker. Samlet set er der sket et fald i antallet af fuldtidsansatte. Der er i analysen henvist til udviklingen i antallet af medarbejdere indenfor området, som på landsplan viser, at antallet af medarbejdere indenfor ældreområdet falder drastisk. Det samme gør sig gældende i kommunen, hvor alderssammensætningen for medarbejderne viser, at 50 % af medarbejderne er +50 år og 26 % af medarbejderne er under 40 år. Alderssammensætningen for medarbejderne i kommunen følger den samme tendens som på landsplan, hvor 50 % af medarbejderne er +50 år og 26 % af medarbejderne er under 40 år. Den 2. juni blev der vedtaget ny kvalitetsstandard for visitation til plejeboliger i kommunen. Kvalitetsstandarden angiver det kommunale serviceniveau for området. Den nye kvalitetsstandard forventes at nedbringe antallet af borgere, der visiteres til plejebolig såvel i Vesthimmerland, som i andre kommuner, og dermed vil der ses et fald i udgifter til plejeboliger. Side 8
Ændringerne vil medføre øgede udgifter til hjemme- og sygeplejen, idet borgerne i stedet plejes i egen bolig. Nettodriftsudgifterne pr. 80+ årige i Vesthimmerlands Kommune sammenlignet med regional- og landsgennemsnittet viser, at der i Vesthimmerland er en mérudgift på i alt henholdsvis 38,9 og 37,7 mio. kr. Plejeboligkapaciteten En sammenligning af antallet af kommunens plejeboliger med landsgennemsnittet viser, at kapaciteten af boliger i kommunen er større end på landsplan. Der er 462 plejeboliger incl. Friplejehjemspladser til 1.910 borgere (+ 80 årige), og skal antallet af pladser følge landsgennemsnittet, har vi en overkapacitet på 91 boliger i kommunen. Til sammenligning med regionsgennemsnittet er det en overkapacitet på 57 boliger. Køb og salg af pladser De seneste 2 års udvikling resulteret i et forventet merforbrug på 18 mio. kr. i 2015 grundet en stigning i køb af pladser og et fald i salg af pladser. Visitation til plejecentrene sker i henhold til Servicelovens 192a. Der er i år sket en skærpelse af visitationskravene i Vesthimmerlands Kommune. Der er i gangsat en del velfærdsteknologiske initiativer i forbindelse med Ældremilliarden og Økonomiaftalen mellem KL og regeringen (2014). Der er endvidere igangsat flere initiativer i forhold til at påvirke og forbedre borgernes funktionsgrad f.eks.: Triagering, Rehabiliteringshuset Vesthimmerland, Rehabilitering i Hjemme Beskrivelse af plejeboligområdet - beboerne Der er 462 plejeboligpladser fordelt på 10 plejecentre incl. Friplejehjemmet Hesselvang og Røde Kors Hjemmet i Vesthimmerlands kommune. Gennemsnitsalderen for beboere på plejehjem er 85 år. Gennemsnitsalderen ved indflytning i plejebolig kommunen er 82,6 år og afviger fra landsplan, hvor gennemsnitsalderen er 84 år. Gennemsnitsalderen er stort set ens på plejecentrene. Gennemsnitsalderen for aflastningsophold, som er af kortere varighed, ligger ca. 5 år under gennemsnitsalderen for beboere i plejebolig. Den gennemsnitlige botid den tid borgeren bor i plejebolig er 34,1 måneder set over en 3 årig periode. Botiden ligger over landsgennemsnittet, som er 29,9 måneder. Ventelisterne til en plejebolig er støt faldende fra 66 pladser i 2012 til de nuværende 19 pladser pr. 1. august 2015. Der har ikke været borgere på garanti venteliste i over 2 måneder i samme periode. Dette har direkte sammenhæng med, at kapaciteten i kommunen er nogenlunde konstant og udnyttes til fulde. Der er størst søgning til plejeboliger på Solvang (Aars), Bøgely (Løgstør) og Højgården (Farsø). Side 9
Ventelisterne afspejles også i optagegrundlaget til plejecentrene, hvor det største optagegrundlag er til de større byer (Egnshovedby og områdebyer) med de store centre. Der er i gennemsnit er 3,81 borgere pr. plads. Der er et stort udsving fra 4,51 borgere pr. plads til 2,07 borgere pr. plads. Der er færrest pladser pr. borger i Løgstør, Farsø, Aars, Aalestrup og Ranum og flest pladser pr. borger i Gedsted og Hornum. Vi har undersøgt borgernes funktionsniveau på kommunens somatiske pladser. I alt er undersøgt 337 borgere. Der er ikke er kigget på aflastning, senhjerneskade, rehabiliteringshuset og demenspladser, og nogle somatiske pladser stod tomme på tidspunktet for vurderingen. Analysen viser, at 60 % af disse beboere i alt 202 borgere - på plejecentrene i dag er indenfor de letteste kategorier af fysisk funktionsevne/mobilitet. Det er videre undersøgt, hvilken pleje disse 60 % (i alt 202 borgere) modtog, inden de flyttede i plejebolig. Analysen viser, at de fik mellem 4 og 6 timers kommunal hjælp om ugen. Endelig er det undersøgt, hvilke flyttemønstre der er hos de ældre borgere. Fraflytninger sker hyppigst til de omkringliggende kommuner. Antallet af tilflytninger er 25 % større end antallet fraflytninger sidste år. Indenfor kommunen viser flyttemønsteret blandt borgerne +60 år, at flytning primært sker til Egns- (Aars) og områdebyerne (Løgstør, Farsø og Aalestrup). Sekundært til plejecentrene i lokalbyerne, hvor plejecentrene ligger. Det generelle flyttemønster blandt borgerne +60 år indenfor kommunen viser, at koncentrationen af flytning sker til egns- og områdebyerne indenfor byerne og fra land til by. Beskrivelse af det fremtidige plejeboligbehov I 2015 er der 1910 personer i kommunen, der er fyldt 80 år. Med de nuværende 462 boliger er det 4,13 borgere pr. plejebolig. Dette afviger væsentligt fra landsgennemsnittet, hvor der er 5,15 borgere pr. plejebolig. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning viser, at der forventes at være 2.150 personer over 80 år i 2020 og 3.657 personer over 80 år i 2040 altså 70 % flere. Ved en direkte fremskrivning af plejeboligbehovet med den nuværende kapacitet, vil antallet af pladser skulle øges med 58 frem mod 2020 og 423 pladser frem mod 2040. Resultatet er om viser samme resultat, altså groft sagt en fordobling. Fremskrivningsmodellerne tager ikke højde for stigningen i raske leveår blandt vores ældre. Der er også henvist til udviklingen i medarbejdere indenfor området, som på landsplan viser, at antallet af medarbejdere indenfor ældreområdet falder drastisk. Tendensen i aldersfordelingen blandt medarbejdere i Vesthimmerlands Kommune følger samme tendens og faktisk er andelen af medarbejdere, som over 50 år, større i kommunen end tilfældet er i resten af landet. Medarbejder sammensætningen afspejler det nuværende udbud af tilbud, dvs. overvejende somatiske pladser, skal det overvejes, hvorledes medarbejdersammensætningen skal sammensættes fremadrettet. Der vil som minimum skulle ske en opkvalificering såfremt behovet for specialiserede pladser realiseres. De udfordringer vi møder i vores omverdenen, er også behandlet i afsnittet. Her er der kigget på forandringerne i den ændrede sygehusstruktur som konkret betyder en nedgang i antallet af sengepladser på sygehusene, flere ambulante behandlinger og kortere indlæggelsesforløb. Det Side 10
betyder for kommunerne, at opgaver forbundet med efterbehandling og pleje i stigende grad overtages af kommunerne. Samtidig rummer forandringerne også mange muligheder og positive perspektiver for borgerne, som selv kan være med til at påvirke sin livskvalitet. Samlet under begrebet Sund aldring gives en række gode råd. De forandringer skal kommunen reagere proaktivt på, hvilket har en betydning for de fremtidige tilbud. Men hvad kan vi og hvad må vi med vores plejeboliger? Der er til analysen udfærdiget et fyldestgørende juridisk notat. Konklusionen fra notatet gengives nedenfor. Regler omkring anden anvendelse af plejeboliger For at redegøre for kommunens retsstilling juridisk og økonomisk, herunder hvilke udfordringer kommunen står overfor i forbindelse med mulige scenarier, har advokatfirmaet Kromann Reumert udfærdiget et notat, hvor følgende scenarier belyses: Nedlæggelse af hele eller dele af et plejecenter opført efter Almenboligloven Omlægning af et plejecenter til almindelig fritliggende ældreboliger efter almenboligloven Omdannelse af boligerne til afklaringspladser/midlertidige pladser/aflastningspladser Konklusionen gengives ordret i det følgende, og notatet er vedlagt som bilag 8. 2. KONKLUSION OG ANBEFALING Beslutningskompetencen i.f.t. nedlæggelse af kommunalt ejede plejeboliger 2.1 Indledningsvis - og helt centralt - kan det konkluderes, at det alene er kommunalbestyrelsen der kan træffe afgørelse om nedlæggelse af kommunalt ejede ældreboliger, herunder de omhandlede plejecentre, jf. pkt. 3.3. Som det vil fremgå af behandlingen herunder, står kommunen med en lang række muligheder, såfremt det måtte blive besluttet at nedlægge de omhandlede plejecentre. Plejecentrene kan anvendes til almene ældreboliger (blot uden serviceareal), til aflastningsboliger, nedlægges som almene boliger og/eller sælges til tredjemand. Lejerens retsstilling 2.2 Såfremt et plejecenter omdannes til almene ældreboliger, vil lejeren fortsat have ret til at forblive i sit lejemål, idet kommunen ikke kan opsige lejerne som følge af plejecentrets nedlæggelse, men lejeren kan dog ikke kræve, at servicefaciliteterne på plejecentret opretholdes. Vi anbefaler på denne baggrund, at man tidligt i processen tager skridt til at opnå en aftalemæssig løsning med lejeren, f.eks. hvor kommunen bistår med flytning til anden bolig el. lign. Såfremt der sker hel eller delvis udflytning fra plejecentret, vil kommunen fortsat være forpligtet til at afholde tomgangslejen for de omhandlede lejemål fra tidspunktet hvor lejer flytter ud, jf. pkt. 4.1. Omdannelse af plejecenter til fritlæggende ældreboliger 2.3 Ved nedlæggelse af servicearealet i forbindelse med plejecentret, sker der ikke nogen ændring i forhold til støttetilsagnet fra Landsbyggefonden til selve boligerne, ligesom der ikke skal ske tilbagebetaling af allerede modtaget støtte til Landsbyggefonden. Det er derudover vores umiddelbare vurdering, at der heller ikke skal ske tilbagebetaling af et eventuelt modtaget serviceareal-tilskud. Endeligt kan de indestående prioriteter i ejen-dommen fortsætte uændret, idet der fortsat vil være tale om almene ældreboliger. Idet flere af kommunens plejecentre er finansieret sammen, vil der f.eks. på baggrund af boligarealerne skulle ske en forholdsmæssig opdeling bl.a. til udspecificering af belåningen og den fremtidige støtteberettigelse, såfremt et plejecenter med sammenblandet finansiering nedlægges, mens et andet bevares, jf. pkt. 5. Side 11
2.4 Kommunen skal være opmærksom på, at når der sker udamortisering af lån i ejendommene, vil betalingsforpligtelsen ikke derved bortfalde, men der skal ske indbetaling til den særlige henlæggelseskonto, jf. pkt. 4.3. Lukning af plejecenter samt salg af ejendommen 2.5 Såfremt det nedlagte plejecenter afhændes til tredjemand, bortfalder muligheden for støtte, men der skal ikke ske tilbagebetaling af allerede modtaget støtte. Såfremt plejecentret sælges med tab (i forhold til den bestående belåning), vil kommunen skulle indfri og betale differencen ved Kommunekredit, jf. pkt. 4.3. Ophør af visitation til plejecenter ejendommen henlægger til reservekapacitet af plejeboliger 2.6 Kommunen kan i en periode vælge at undlade at visitere borgere til et givent plejecenter, således at dette står tomt, men bevares som boligkapacitet, såfremt behovet på ny måtte opstå. Kommunen vil herved fortsat oppebære den løbende støtte, men skal afholde den fulde tomgangsleje. Boligerne vil i denne situation også kunne udlejes til andre personer end ældre og handicappede, jf. pkt. 4.4. Det vil formentlig kræve, at kommunen med jævne mellemrum vurderer behovet for boligkapacitet, hvorefter modellen kan opretholdes lovligt, så længe der er saglige hensyn der tilsiger bevarelsen plejeboligkapaciteten. Omdannelse af plejecenter til afklaringspladser, midlertidige pladser eller aflastningspladser 2.7 Kommunen kan vælge at anvende de omhandlede plejecentre til såkaldte aflastningsboliger m.v., hvor almenboliglovgivningen finder anvendelse. Lejers rettigheder såvel som forhold vedrørende støtte og belåning er identiske med det ovenfor anførte, jf. pkt. 2.3, hvor plejecentret ændres til almene ældreboliger (plejeboliger), jf. pkt. 6. Omdannelse til andre funktioner 2.8 Såfremt de omhandlede plejecentre forbliver kommunens ejendom, men anvendes uden for almenboliglovgivningen, vil støtten hhv. indestående belåning skulle afklares i samarbejde med Landsbyggefonden og Kommunekredit, idet der vil skulle indledes en driftsstøttesag. Det er vores anbefaling, såfremt dette måtte blive aktuelt, at man hurtigst muligt får præsenteret de konkrete forhold for Landsbyggefonden og Kommunekredit, hvorefter man formentlig kan finde en praktisk løsning, idet scenariet dog medfører en vis økonomisk risiko for kommunen, jf. pkt. 7. Omdannelse til selvejende institut 2.9 Endelig vil kommunen kunne omdanne et plejecenter til en selvejende institution, dog således at kommunen bevarer anvisningsret og derved lejetabsforpligtelsen. Herudover vil forhold forbundet med kommunens modtagelse af bloktilskud, samt omkostningerne forbundet med løsningen f.eks. i form af tinglysningsafgift skulle nøje undersøges for at afgøre modellens rentabilitet, jf. pkt. 8. Side 12
Beskrivelse af fokusgruppe- og borgermøde Der har været to store aktiviteter i projektet: En workshop den 27. april med en fokusgruppe bestående af Ældrerådet, repræsentanter fra Bruger- Pårørenderåd, repræsentanter fra Pensionistforeninger. Der var i alt 75 deltagere til workshoppen som blev afholdt over 3 timer. Et borgermøde den 27. maj. Udover deltagere fra fokusgruppen var den ældre borgergruppe rigt repræsenteret på mødet. Der deltog i alt 312 borger til mødet som blev afholdt over 3¾ time. Planlægning af indholdet til Fokusgruppemødet og Borgermødet tog sit udgangspunkt i iale udfærdiget af Ældrerådet i august 2011, hvor det fremgår: at det ikke er alder men behov der er væsentligt, sådan at man i højere grad sørger for, at de, der virkelig har behov, får hjælp, og dem, der ikke har behov, de lever så at sige et almindeligt liv en flytning en nødvendighed er det væsentligt, at planerne udtænkes af en selv og at Med udgangspunkt heri blev de overordnede temaer: Bopæl i egen bolig. Beslutning om at flytte i plejebolig. Ophold i plejebolig. Når man samler besvarelserne fra fokusgruppen og borgermødet er det tydeligt, at der gennemgående er enighed om: Blive længst muligt i eget hjem. Rehabiliterende tilbud. Mere specialiserede tilbud. At være en del af et fælleskab. Medbestemmelse og værdighed. Man vil gerne blive længst muligt i eget hjem d 100 m2 og der var ønske om (afhængig af beliggenhed): Egne møbler (især i forhold til demens) Billig husleje Handikapvenlig Velfærdsteknologi, sensorer/lys, toilet, støvsugere Et plan Elevator Moderne og lyst, lille have Side 13
Det er vigtigt at man, i tide, selv tager ansvar for de fysiske rammer og tilpasser dem, så de klar til ændringer i funktionsniveau og eventuelle hjælpemidler. Ved at tage stilling til dette tidligt øges også mulighed for at opbygge et nyt netværk ved boligskifte. I forhold til tryghed ved at bo i eget hjem er det vigtigt, at der opbygges et netværk, så der ofte er social kontakt eller samvær med andre mennesker f.eks. med: Naboer, venner eller gennem foreningsliv. Der ud over kan der opnås tryghed ved anskaffelse af hjælpemidler i form af tryghedsalarm/nødkald, brand/røgalarm, overvågningskamera etc. Det er vigtigt at vedligeholde sine egne ressource, ved at være positiv, holde sig i gang og tilstræbe en sund kost og livsstil. Rehabiliterende tilbud At der er fokus på den rehabiliterende indsats i hjemmet, men også i en konstruktion som f.eks. Rehabiliteringshuset Vesthimmerland, hvor der ydes en rehabiliterende indsats eller foregår et afklaringsforløb med henblik på fremtidigt tilbud eksempelvis plejecenter. Der skal være mulighed for længere forløb, med henblik på at genvinde sine færdigheder til selv at kunne klare almindelige dagligdags gøremål og kunne blive i sit eget hjem. Udover fysisk træning kan der også være tilbud rettet mod psykisk rehabilitering. Mere specialiserede tilbud At der er enheder/centre med specialer, f.eks. Demens, KOL og Diabetes, hvor man kan få et tilbud med høj faglighed. At der etableres flere tilbud i eget hjem f.eks. aflastning, rehabiliteringsforløb i eget hjem, mad udefra i en periode, midlertidig hjemmehjælp, opsyn i en periode eller en orlovsordning, der giver mulighed for, at aflastning kan ske hos børnene. At være en del af et fælleskab Det er vigtigt at være del af et netværk, hvor der løbende er social kontakt eller samvær med andre mennesker. Det er vigtigt, at man selv er opsøgende. dek Oldekolle og plejeboliger i samme bygning som midlertidige pladser. Det vil give mulighed for beboerne i dek k Det juridiske notat beskriver kommunens retsstilling i pkt. 2.3 og 5. Medbestemmelse og værdighed At man som borger har mulighed for at være aktiv og have medbestemmelse over sit eget liv, så man føler, at man bidrage til og er en del af fælleskabet. At man får hjælp til at bibeholde ens færdigheder så længe som muligt og at den pleje der leveres er med respekt for den enkelte og tager hensyn til forskellighed. At medarbejderne har sociale færdigheder, der gør at de er i stand til at udvise empati og forståelse for den syges liv Side 14
og skabe et godt samarbejde med familien/pårørende. Det er vigtigt, at der er kendskab til borgeren og hvad der har værdi i forhold til de ønsker vedkommende har tilkendegivet i plejetestamente/livstestamente. Hovedkonklusion Hvordan kan Vesthimmerlands Kommune bedst muligt tilrettelægge de kommunale plejetilbud, så vi er på forkant med de fremtidige udfordringer indenfor ældreområdet? Har de fremtidige ældre borgere andre plejebehov end i dag? Spørgsmålene var de indledende spørgsmål til rapporten. Analysen viser, at vi kan tilrettelægge vores kommunale tilbud, så tilbuddene i antal og type modsvarer de ændrede rammer og behov vi har i dag og ser fremover. Vi har også påvist, at de fremtidige ældre borgere har andre plejebehov end i dag. Svarende uddybes nedenfor. Antallet af pladser Der er et forholdsvis stort antal af plejeboliger sammenlignet med både regions- og landsgennemsnittet. Ventetiden til en plejebolig er faldende og relativt lav i kommunen. Der er pr. 19 personer på venteliste pr. 1. august 2015. Udviklingen i antallet af borgere på venteliste fremgår af figur 8. Den maksimale ventetid på en plejebolig er 2 måneder. Det største optagegrundlag er ved de større byer hvor de store plejecentre er placerede. Der er et udsving mellem 4,51 til 2,07 borgere pr. plads +80 år. Der er færrest pladser pr. borger i Løgstør, Farsø, Aars, Aalestrup og Ranum og flest pladser pr. borger i Gedsted og Hornum. Borgerne på plejecentrene flytter på plejecenter en tidligere alder og bor der forholdsvis længere sammenlignet med landsgennemsnittet. Samtidig er nettodriftsudgifterne pr. borger væsentlig højere end både regions- og landsgennemsnittet. Skal Vesthimmerlands Kommunes plejeboligmasse tilpasses regionsgennemsnittet, skal der ske en reduktion på 57 boliger incl. Friplejeboliger. Ved en tilpasning til landsgennemsnittet, skal der ske en reduktion på 91 boliger incl. Friplejeboliger. Typer af tilbud Der sker en stigning i antallet af ældre og vi lever længere. Stigningen i middellevetiden har ikke levealderen, og for kvinderne er antallet af år med funktionsnedsættelse faktisk faldet. Samtidig øges antallet af raske leveår. De ændringer der sker i sygehusstrukturen med tidligere udskrivning betyder, at kommunen skal skabe specialiserede tilbud. Side 15
Borgerne har givet os det input, at de gerne vil blive længst muligt i eget hjem under trygge rammer. Der er en generel opmærksomhed på sundhed. Kommunen har fokus på området, som er under stadig udvikling. En generelt sundhedsfremmende indsats i kommunen vil påvirke den enkeltes sundhed, men stigningen i levealderen er en strukturel og samfundsmæssig trend. Det samme kan siges om de sunde ældre, om end en forebyggelses- og sundhedsfremmende indsats vil kunne have en mere direkte effekt. Vesthimmerlands Kommune har sundhedsfremme tilbud på alle KRAM faktorerne. Mange deltagere er i aldersgruppen 45 64 år. Der er målrettede sundhedsfremmende tilbud for ældre borgere med fokus på socialt samvær i naturen. Ventelisterne til plejeboliger er faldende. Det understøtter også det faktum, at borgerne helst bliver længst muligt i eget hjem. Borgerne har givet os det input, at de selv vil tage ansvar for tilpasning af de fysiske rammer i tide. Hjælpemidler og boligindretning er traditionelle indsatser, for at gøre borgere med funktionsnedsættelse mere selvhjulpne (i eget hjem). Der sker en fortsat udvikling af hjælpemidler. Som noget forholdsvis nyt, indbygges der mere digital teknologi ind i hjælpemidlerne, og nogle helt nye typer tryghedsskabende, kommunikative hjælpemidler er kommet på markedet. Udviklingen inden for hjælpemidler og velfærdsteknologi sker løbende, og større mulighed for at være selvhjulpen, større tryghed og et bedre arbejdsmiljø for plejepersonalet er medvirkende til at udsætte eller hindre visitering til plejebolig. En anden indretning af boligen kan også sikre, at den nødvendige pleje kan foregå i borgerens hidtidige hjem i stedet for i en plejebolig. Er det for omkostningskrævende at forandre boligen, er det vigtigt, at der er tilgængelige, attraktive ældreboliger til rådighed, som kan leve op til de krav, nutidens og fremtidens ældre stiller. En tilstrækkelig og moderne ældreboligmasse vil kunne nedsætte behovet for plejeboliger i fremtiden i Vesthimmerland. Borgerne har givet os det input, at de efterspørger rehabiliterende tilbud, så de kan klare sig selv. Her er vi i kommunen allerede i gang med initiativer på området f.eks.: Der er indrettet 8 rehabiliteringspladser på Plejecenter Kærbo, der bl.a. har til formål at give svage borgere et intensivt rehabiliterende tilbud efter et sygdomsforløb. For nuværende gives der tilbud af 21 dages varighed. En udvidelse til tilbud af længere varighed vil kunne afhjælpe de tilfælde, der påviseligt er for nuværende på Vesthimmerlands Kommunes plejecentre, at borgere har undergået så positive fremskridt, at de ville kunne have kunnet klare sig igen i egen bolig, der desværre er blevet afhændet. Side 16