AKB, Københavns bæredygtighedsprofil

Relaterede dokumenter
Boligsocial profil for AKB, København

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

Pas på huslejen og bevar den gode service. Handleplan for AKB, København

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA //

Et grønt skridt foran

Byggeri med et formål. Bæredygtigt byggeri.

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed og Facilities Management

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup

Erfaringer med bæredygtighed i almene boliger. v Byggedirektør Rolf Andersson, KAB

Udviklingstendenser i beboernes krav til almene boliger. Lars Vind Scheerer Seniorprojektleder, arkitekt MAA BO-VEST

Vision & Mission. Vision & Mission

Målsætningsprogram for Herlev Boligselskab

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

MÅLSÆTNINGSPROGRAM

MÅLSÆTNINGSPROGRAM

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

DE ALMENE BOLIGER OG FN S VERDENSMÅL

Evaluering af bæredygtige danske byggerier til best practise

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING

MÅLSÆTNINGSPROGRAM Mission - vision - værdier for Boligforeningen VIBO

STRATEGI. MÅL og frem mod BO-VEST

Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening

DNV Gødstrup. Bilag Miljøplan

Cirkulære tanker i Vejle Kommune på affaldsområdet

I BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER

MÅLSÆTNINGSPROGRAM

STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

Generalforsamling i VA d. 23. maj 2017 Bilag til punkt 12 Forslag til byggepolitik for nybyggeri i VA. Forslag til byggepolitik for nybyggeri i VA

Målsætningsprogram Arresø Boligselskab

Mennesker før mursten. Domea.dks byggepolitik

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

BL S NYE MÅLSÆTNINGS PROGRAM OG FN'S VERDENSMÅL OG WHATS IN IT FOR ME?

STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP

PensionDanmark Ejendomme

Fyrværkeriparken. Fremtidens bæredygtige boliger i Seest

miljømæssig bæredygtighed

Forslag afdelingens hjemmeside Forslag om ansøgning til energisparepuljen Forslag om renovering af betondæk i varmecentralen Forslag om nyt

BILAG 4 - OPLÆG TIL EJERSTRATEGI

Resumé Bæredygtighed og smarte løsninger i Aalborg Øst

Ejendomsfakta Ringsted Kommune ejer 105 ejendomme med tilsammen ca m², det udgør den samlede ejendomsportefølje.

Egedal Kommunes Ejendomsstrategi Vision

Notat. Vedr. SMARTE løsninger

STYRINGSDIALOG AAB, HØJE-TAASTRUP

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bæredygtighedsstrategi

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: boliger, etagebyggeri

Fra sund fornuft til god forretning. Realdania ErhvervsForum

fsb s grønne strategi

Denne serviceramme er et dialogværktøj til at skabe overblik over den grundlæggende service, som ejendomskontoret yder i afdelingen.

Fremtidens mål for SAB

Notat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

Almen drift og samfundsansvar: når løsningerne overskrider den almene matrikel. v/ Ulrik Brock Hoffmeyer, adm. direktør, BO-VEST

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

Corporate Social Responsibility

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

Lokal case v. FAB. BL og Almennet ERFA møde 19. marts 2019, Middelfart

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

BÆREDYGTIGT BYGGERI Erfaringer og udfordringer set fra entreprenørperspektiv

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Ejendomspolitik. Aktive rammer for vækst og udvikling 2017

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Denne serviceramme er et dialogværktøj til at skabe overblik over den grundlæggende service, som ejendomskontoret yder i afdelingen.

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Strategi AAB Silkeborg

STYRINGSDIALOG HEDEBOALMENE BOLIGSELSKAB

BÆREDYGTIG ARKITEKTUR 28 medarbejder Afdelinger i Hjørring, Aalborg, København, Oslo, Warszawa

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

STYRINGSDIALOG DANSKE FUNKTIONÆRERS BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP

VEDTAGET. 28. november Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune

ECO-Life Projektet Vision Gammelsø

HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

BYGGEBRANCHEN KAN BLIVE BÆREDYGTIGERE

Projektbeskrivelse RessourceCenter Vejle

BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN

DGNB. Agenda 1/27/2017. Bæredygtigheds-certificering. 6. December Bæredygtighed i byggeriet. Green Building Council Denmark (DK-GBC)

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Solhuset - bæredygtighed i solog børnehøjde

Ringsted Kommune ejer 120 ejendomme med tilsammen ca m².

Strategiplan

Udvikling i Furesø Kommune. ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.

- UDVIKLING AF EN NY DRIFTMODEL FOR GRØNDALSVÆNGE

Bæredygtige byer -Hvordan?

Denne serviceramme er et dialogværktøj til at skabe overblik over den grundlæggende service, som ejendomskontoret yder i afdelingen.

Naturlig ventilation kan bidrage med over 76 DGNB point

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

Arkitektvirksomheders rolle i forhold til globale trends

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

Transkript:

AKB, Københavns bæredygtighedsprofil Vi ønsker ikke alene at have bæredygtige boliger, vi ønsker at understøtte vores beboers mulighed for et bæredygtigt liv. Vedvarende energi Synligt ressourceforbrug Smart living 0-energihuse DGNB standard Fællesskab

Vision Den almene boligsektor har mulighed for at gøre en stor forskel. Vi vil derfor gå foran og være den førende almene boligorganisation indenfor bæredygtighed. Mission Vi ønsker ikke alene at have bæredygtige boliger, vi ønsker at understøtte vores beboeres mulighed for et bæredygtigt liv. Det vil vi gøre med en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed. Alle vores boliger skal være i økonomisk balance, være socialt engagerende og miljørigtige. Derfor vil vi sikre: at vi sætter mindst mulige negative miljøaftryk et totaløkonomisk fokus på byggeri, drift og vedligeholdelse smart living, hvor vi med nye teknologiske muligheder har bæredygtighed i fokus gode og sunde boliger at vores afdelinger skaber værdi for beboere, ansatte og for omgivelserne Bæredygtighed, og de mål der er sat herfor, danner fremadrettet en overordnet ramme for alt AKB, Københavns arbejde og for målsætningsprogrammet frem til 2020. 2

Bæredygtighed for os Socialt AKB, København vil skabe gode rammer for livet i og mellem boligerne både i nye og ældre afdelinger. Hjemmet er mere end en bolig, hjemmet strækker sig ud i afdelingen, derfor er trivsel og det sociale fællesskab i afdelingerne højt prioriteret. Miljø Miljøet er et fælles ansvar, og vi skal alle værne om det. Det er derfor vigtigt at vælge miljørigtige løsninger. Som boligselskab har vi mulighed for at gøre en mærkbar forskel både med store og mange små tiltag. Økonomi AKB, København lægger stor vægt på at sikre gode og sunde boliger til rimelige priser. Alle løsninger skal være økonomisk forsvarlige for at være bæredygtige. Det er derfor vigtigt med totaløkonomiske beregninger for drift og vedligehold af så vel eksisterende som nye løsninger. Bæredygtighedsprofilen skal være med til at understøtte udbredelse og implementering af bæreygtighed i alle vores afdelinger. Det skal ske med respekt for beboerdemokratiet og de enkelte afdelingers selvbestemmelse. 3

Standarder 4

Mindst mulige negative aftryk Bygninger bruger cirka 40 procent af landets samlede energiforbrug. Det er derfor vigtigt at have fokus på både store og små energireducerende tiltag. Der er mange steder at sætte ind, noget er let, andet svært og nogle tiltag kræver en adfærdsændring. DGNB og Nordic Built AKB, København ønsker at leve op til Nordic Builts principper og DGNB-standarder, når vi bygger nyt og renoverer. Grønt i byggeriet Vi satser i fremtiden på mere vegetation i byggeriet samt øget biodiversitet - det er sundt for både miljø og mennesker. Senest i 2020 skal der igangsættes et pilotprojekt med grønne facader. Klimasikring Klimaet har ændret sig, og vi bliver nødt til at sikre, at vores boliger kan klare de nye udfordringer. Derfor er klimasikring nu og fremover en naturlig del af AKB, Københavns byggeri. Klimasikringstiltag som LAR (Lokal Anvendelse af Regnvand), beplantning, faskiner m.m. skal derfor indtænkes i både nybyggeri og ved renoveringer. Klimasikringstiltag skal så vidt muligt være multifunktionelle, f.eks. et LAR-projekt i form af en boldbane, cykelparkering eller legepladser. Det kan også være beplantning, der benyttes til læhegn i forbindelse med grillområder, urbane haver m.m. Vedvarende energikilder Med små tiltag kan vi nå langt, derfor skal alt lys på fællesarealer skiftes til energivenlig belysning, f.eks. LED lys. Inden udgangen af 2018 skal alle AKB, Københavns afdelinger tilsluttes vedvarende energi på fællesarealer. Nye beboere der tilmeldes strøm, vil som standard blive tilmeldt vedvarende energi. Det står herefter beboeren frit for at skifte. For at sikre en optimal energiudnyttelse, skal muligheden for vedvarende energikilder undersøges i byggesager (f.eks. solceller, vindturbiner, jordvarme osv.). Dette vægtes højt i udbud af bygge- og renoveringssager. 5

Affaldssortering Jo mere vi genanvender, jo mindre CO2 udleder vi og jo mindre negative aftryk sætter vi. Derfor prioriteres affaldshåndtering og -sortering højt i AKB, København. Det skal være nemt at sortere og komme af med affald, både for beboere og driftspersonale. Ved brug af affaldsskakte er det nemt at komme af med affaldet, men svært at sortere. Vi opfordrer derfor til, at afdelingsbestyrelserne i eksisterende byggerier nedlægger affaldsskakte til fordel for andre miljøvenlige affaldssystemer. Generelt ønsker AKB, København at fremme brugen af nye og mere miljøvenlige affaldssystemer, som ikke kun har en forbedret miljømæssig effekt, men som også medvirker til et forbedret arbejdsmiljø og en minimeret driftsudgift. Vi anbefaler nedgravede affaldssystemer og vil for fremtiden ikke længere se skakte som en løsning. I nybyggeri skal affaldssortering tænkes ind i boligens indretning og arkitektur, hvilket skal lette sorteringen, allerede inde i boligen. I forhold til grønt affald fra udearealer vægter vi muligheden for kompostering og fælles maskiner til brug i forbindelse med kompostering højt. Vi opfordrer til og understøtter lokale tiltag med storskraldsordninger og lokale genbrugspladser / byttecentraler. AKB, København støtter op om alle kommunale og regionale initiativer for nedsættelse og sortering af affald. 6

Totaløkonomi Vi ønsker et langsigtet fokus på værdien af vores boliger: Ud over anlægsudgiften til nybyg og renovering ser vi bygningen i et totaløkonomisk perspektiv, der inkluderer trivsel, udgifter til forsyning, drift, vedligehold og renhold. Vi har fokus på arealeffektive og fleksible løsninger, samt multifunktionalitet og afledte effekter, som ændret beboeradfærd. Derfor skal der i forbindelse med renoveringer og nybyggeri laves en totaløkonomisk beregning for drift og vedligehold af såvel bygninger som udearealer. Både materialevalg og totaløkonomiske beregninger skal indgå som en del af udbudsmaterialet. Fraviges DGNB standarden, skal en samlet liste over certificerede materialer, andel og mængde indgå i udbuddet. Anderkendte certificeringer vil blive prioriteret. Ved nybyg skal muligheden for fleksible boliger indtænkes (fleksible skillevæge, lejlighedssammenlægninger, inddragelse af fællesområder m.m.). Dette er så vidt muligt også gældende ved renoveringer. 7

Smart living Smarte teknologier giver mange nye muligheder for at understøtte og øge velfærd og bæredygtighed, nu og i fremtiden. Vi ser derfor store muligheder i at integrere nye teknologiske løsninger i vores boliger. Vi ønsker, at der både ved nybyg og renovering skal anvendes eller tilføjes digitale løsninger hos beboer og drift. Beboerne skal så vidt muligt have adgang til data over eget ressourceforbrug. Hvor det er muligt, skal digitale løsninger medvirke til en lettere styring af energiforbrug og indeklima i hjemmet, f.eks. ved brug af intelligente termostater. Herudover skal boligerne designes, så de understøtter energivenlig adfærd og smart living. Driftspersonalet skal have adgang til realtidsdata over afdelingens ressourceforbrug, så ændringer hurtigt opdages. AKB, København ønsker et driftspersonale, der følger med i udviklingen, derfor skal relevante medarbejdere deltage på KAB s kursus om energi- og ressourceeffektivitet (eller anden relevant uddannelse) samt efteruddannes i optimering af varmecentraler så varmtvandstilbageløbet minimeres. De skal ligeledes klædes på til at kunne vejlede beboerne i reducering af ressourceforbrug. 8

Sunde boliger Bæredygtigt byggeri giver bedre indeklima med godt lys, udsyn, god akustik, behagelig temperatur og frisk luft. Vi prioriterer indeklima højt, da det øger bygningens sundhed og beboernes velbefindende. AKB, København har valgt at oplyse nye beboere om et godt indeklima ved indflytningen, og der uddeles et indeklimakort, som måler temperatur og luftfugtighed i boligen. I forbindelse med renovering og nybyggeri, skal der lægges en plan for udluftningsmuligheder og ventilation af såvel opholdsrum som badeværelser uanset placeringen af rummet i boligen. Beboeradfærd og adfærdsdesign skal tænkes med i planen. Indeklimaet påvirkes i høj grad af de materialer, der bruges og af de kemiske stoffer, der udledes. Derfor opfordrer vi både beboere og driftspersonale til at bruge miljømærket og MI-fri maling, svanemærkede og miljøcertificerede materialer. Ved nybyggeri skal der som minimum bruges miljømærket maling. 9

Merværdi Vores boliger skal give mulighed for mellemmenneskelig interaktion og fysisk aktivitet. Vi har fokus på, at afdelingen skal have mere værdi end boligen i sig selv for både beboere, ansatte og området omkring bygningen. Beboernes behov og forventninger til deres hjem og afdeling er grundlag for alle vores byggerier, udearealer og driften af disse. Det er det, fordi hjemmet ikke kun er bag hoveddøren, hjemmet strækker sig ud i afdelingen. Derfor prioriterer vi det sociale fællesskab i afdelingerne højt og tænker det med, hvor det er muligt - lige fra arkitektur og nye muligheder ved renoveringer til fælles inde- og udearaler og i lokale projekter. Synlige bæredygtige projekter kan være med til at styrke det sociale liv i afdelingen, hvis projektet forankres lokalt og laves med henblik på inddragelse - også af de beboere, der ikke er med i projektgruppen. Ligeledes er der mange bæredygtighedstiltag, der kan tænkes ind i det lokale fællesskab og i beboernes hverdag: Deleøkonomi som byttebørser, dele-værktøj, dele-ladcykler osv., men også brug af fællesarealer til grønne formål som ladestationer til elbiler og elcykler kan være med til at øge det sociale liv og den sociale bevidsthed i afdelingen. 10

Eksisterende bygningsmasse De fleste af vores bygninger er af ældre dato, men det betyder ikke, at vi ikke kan gøre noget for at øge bærdygtigheden, og at vi ikke kan understøtte beboernes mulighed for et bæredygtigt liv. Der skal i den eksisterende bygningsmasse implementeres mest muligt fra bæredygtighedsprofilen, og alle mål fra AKB, Københavns målsætningsprogram skal opfyldes. Bæredygtighed skal derfor tænkes ind i planer for drift og vedligeholdelse af bygningerne. Det skal ske i samarbejde med afdelingsbestyrelsen. Vi opfordrer her til at bruge oversigts- og dialogværktøjet Bæredygtig drift. 11

Nybyg og renovering CO2-regnskabet for en ny bygning har tidligere koncentreret sig om størrelsen på energiforbruget, når bygningen er i brug. Men da der rundt regnet går lige så meget energi til at opføre en bygning, som bygningen bruger i resten af sin levetid, har det fulde CO2-regnskab stor indflydelse på bæredygtigheden. Når vi i AKB, København bygger nyt eller renoverer, vil vi bidrage til en bæredygtig bygningsmasse i Danmark. AKB, København anvender KAB s bæredygtighedshjul, når vi bygger eller renoverer. Bæredygtighedshjulet tager udgangspunkt i Nordic Built Charter som det værdimæssige grundlag. Som det primære i den byggetekniske del, baserer Bæredygtighedshjulet sig på principperne i DGNB-standarder. Dog tilpasset forholdene i den almene sektor og mulighederne for finansiering af alment byggeri. Når AKB, København starter et projekt, skal Bæredygtighedshjulet indgå som en naturlig del af dialogen med følgegruppen og bidrage til at skabe overblik, forventningsafstemme og sikre, at alle relevante emner bliver gennemgået. Det er KAB s opgave at sikre, at alle hensigter, ønsker og krav i denne profil indgår i Bæredygtighedshjulet som minimumskriterier eller som diskussionspunkter. I det omfang det fremtidssikrer vores byggeri, bygger vi efter nyeste bygningsreglement og energiklasse 2020. AKB, København vil bygge et 0-energihus. Byggeprocessen skal sættes i gang inden 2020. Vi tilstræber, at vi inden 2030 laver forsøg med +energihuse. Der skal laves drift- og vedligeholdelsesplan både ved nybyg og renovering. Som udgangspunkt for 25 år. 12

Forankring Når vi siger bæredygtighed, så mener vi det. Det betyder, at fundamentet for succes er et stort lokalt ejerskab, en stor lokal forankring og et stort lokalt ansvar. Involvering af beboere og driftspersonale er derfor essentielt. Ligesom det er vigtigt at bæredygtighedsprofilen danner en ramme for følgegruppens arbejde. AKB, Københavns bæredygtighedsprofil skal ses i samspil med selskabets øvrige profiler, politikker og analyser. AKB, Københavns bæredygtighedsprofil og KAB s bæredygtighedsstrategi samt de værktøjer, der stilles til rådighed, ses i samspil med hinanden. 13

Nordic Built & DGNB Standard AKB, København ønsker at leve op til Nordic Builts principper og DGNB standarder. Mange af principperne og indholdet fra DGNB vil derfor ikke eller kun flygtigt blive berørt i AKB, Københavns bæredygtighedsprofil. 14

Udgivet i 2017 Læs mere på AKB-KBH.dk Følg os på facebook.com/akb.kbh 15