Generalforsamling i VA d. 23. maj 2017 Bilag til punkt 12 Forslag til byggepolitik for nybyggeri i VA. Forslag til byggepolitik for nybyggeri i VA

Transkript

1 Generelt: Grundlæggende skal vores nybyggeri altid bygges med størst mulige fokus på miljø og bæredygtighed, og hvor husenes levetidsforbrug af ressourcer, energi og vand minimeres. Vi vil bygge i en høj arkitektonisk-, materialemæssig og byggeteknisk kvalitet, der har lang levetid, patinerer smukt, og som har minimale driftsudgifter. Vores bygninger skal i deres arkitektur, deres fællesfaciliteter og bebyggelsesplan medvirke til at understøtte fællesskabet og det gode naboskab. Ligeledes skal vores bygninger kunne understøtte en positiv udvikling af boligområdernes kvaliteter, deres omdømme og beboernes oplevelse af at bo et godt og trygt sted, som kan danne ramme om et godt boligliv. Når der skal gennemføres fysiske helhedsplaner i en afdeling, vil vi drøfte, om der er basis og et fremtidigt behov for en eventuel fortætning af bebyggelsen. Det kunne eksempelvis være som nybyggede tagboliger på en eksisterende boligblok, eller nybyggeri på et ledigt areal på grunden. I planlægningsfasen i den konkrete sag vil vi også drøfte mulighederne for forskellige boligkoncepter f.eks. AlmenBolig+, samt mulighederne for effektiv drift via driftssamarbejder el. lign. En forudsætning ved planlægning og gennemførelse af et alment nybyggeri er altid, at den stedlige kommune giver tilsagn om støtte med kommunal grundkapital. Derudover skal kommunens politik på området følges, og det skal være et realistisk projekt i forhold til f.eks. grundkøbet, anlægsøkonomien, lokalplanforhold m.v. Kommunen kan også stille en række yderligere krav som eksempelvis; At byggeriet skal bidrage til udviklingen af byen/lokalområdet, f.eks. ved placering i et byudviklingsområde At der er et varieret og blandet boligudbud tilpasset området At der er blandede ejerformer og funktioner At der etableres små billige boliger målrettet boligsocial anvisning At der indgår mindre boliger, som kan betales af studerende samt lav- og mellemindkomstgrupper At der etableres boliger for borgere med særlige behov, eksempelvis ældre, handicappede eller unge med sociale udfordringer. Geografiske interesseområder VA ønsker at bygge i de kommuner, hvor de i forvejen er repræsenteret, i andre kommuner på Vestegnen samt i andre kommuner i hovedstadsområdet og på Sjælland. Dog under hensyntagen til, at det skal give mening i forhold til en effektiv drift af de nye boligafdelinger. 1

2 Bæredygtighed Hvor miljømæssig-, økonomisk- og social bæredygtighed forenes. Boligernes- /afdelingens bæredygtighed skal udgøre en helhed, hvor alle tre hovedbegreber sammentænkes. Der kan dog med fordel lægges vægt på den enkeltdel (det sociale, miljømæssige eller økonomiske tiltag), der gavner projektet mest, og der bør derfor også foretages individuelle prioriteringer for hvert projekt. Grundtanken bag miljømæssig-, økonomisk- og social bæredygtighed er bl.a. indeholdt i en DGNB certificering. Derfor skal vores boliger leve op til kravene til en sådan certificering, der eventuelt kan vælges gennemført. - Boligernes miljømæssige bæredygtighed er karakteriseret ved at spare på el, vand, varme, olie m.v. I udformningen af boligerne bør derfor indtænkes anvendelse af vedvarende energi som solceller eller vindmøller således, at bygningens forbrug og forbrug til f.eks. elektronik og husholdningsmaskiner dækkes af vedvarende energi. - Boligernes økonomiske bæredygtighed forholder sig til løsninger og idéer, der er med til at skabe fleksible, fremtidssikrede og enkle bæredygtige tiltag. Det handler om, hvordan et bedre miljø spiller ind på de udgifter, der er til opretning eller vedligehold, hvordan socialt velfungerende områder i byen har færre udgifter til reparation, vedligehold osv. Og disse ting skaber på længere sigt en bedre økonomi. - Boligafdelingen er et socialt bæredygtigt område, der udvikler sig positivt med de mennesker, der bor i det, og som rummer en vis diversitet. Området skal opleves trygt og attraktivt nok til, at der er en sund og naturlig udveksling med omgivelserne, og at forskellige mennesker har lyst til både at besøge og at bosætte sig i det. Miljøhensyn Både udformningen af byggeriet og indretningen boligerne har betydning for miljøet når vi bygger og ikke mindst i brugs- og driftsfasen. Vores boliger skal derfor leve op til nogle miljømæssige kvalitetskrav, som tager højde for, at vores bygninger skal: Opføres under størst mulige miljøhensyn, specifikt omkring forbrug af ressourcer, energi og vand i husets levetid. Bygges som lavenergihuse (definition i.h.t. Bygningsreglementet), som er optimeret i forhold til husenes energiforbrug. Minimere mængden af bygningsaffald og indtænke genanvendelse- (ved nedrivning) og genbrug af materialer (ved opførelse). Minimere det samlede ressourceforbrug og miljøpåvirkningerne samt undgå brugen af problematiske- og skadelige stoffer og hvor alle materialer er miljø- og indeklimavurderede. 2

3 Reducere brugsvandsforbruget ved eksempelvis forberedelse for regnvandsopsamlingsanlæg til toiletskyl m.v. samt indtænke LAR løsninger som et aktiv i udearealerne, der samtidig minimerer påvirkningen af kloaksystemet. Hvor de tekniske løsninger/installationer er velfungerende, driftsudgifterne er lave og hvor alle hvidevarer i boligerne overholder kravene til lavenergiprodukter. Hvor afdelingen, bygningerne og boligerne indgår i Smart Cities (eller de forberedes herfor) fordi vi vil medvirke til at udvikle boligområder og byer, der ønsker bæredygtig og attraktiv byvækst, og som reducerer den negative miljøpåvirkning mest muligt i forhold til bl.a. transport, ren luft og vand samt miljørigtig energiforsyning. Bygningerne VA vil bygge bygninger; Der i udvalgte tilfælde kan være forsøgs- og udviklingsbyggeri, evt. med dispensationer fra gældende love og regler, med henblik på bidrage til den generelle udvikling af dansk byggeri og i særdeleshed den almene sektor, herunder eksempelvis driftsmodeller og bæredygtighed. Hvor placering af nye afdelinger sker, hvor det er attraktivt i forhold til boligernes anvendelse f.eks. ældreboliger i bynære områder, familieboliger i nærheden af skole, institutioner, indkøb m.v. Hvor bebyggelsesplanen sikrer, at beboerne i hverdagen møder hinanden, og på den måde får mulighed for kontakt og for at tage hånd om hinanden. Hvor bebyggelsesplanen indeholder gennemtænkte grænseflader mellem ude og inde, privat og fælles, så den sociale aktivitet og kontakt tilgodeses og fremmes. Hvor arkitekturen er tidssvarende, indbydende, langtidsholdbar og funktionel. Bygningerne må gerne bryde med `vanetænkning samt vise nye veje for det almene boligbyggeri. Hvor det arkitektoniske hovedgreb er tilpasset den omgivende bygningsmæssige- og landskabelige kontekst. Hvor der er benyttet gennemprøvede og anerkendte byggemetoder, men med åbenhed overfor, at materialerne kan bruges på nye måder. Hvor der er taget hensyn til klimaforandringer, og hvor bygningerne er miljø- og energioptimerede, samt at energiforbruget er minimeret gennem udformning og orientering. Hvor der er nærhed til rekreative områder (f.eks. vand, skov, parker m.v.), og som har god tilgængelighed i forhold til offentlig transport, og der bidrager positivt til det omkringliggende liv og byudviklingen. 3

4 Boligerne Hvor VA's eksisterende boligmasse suppleres, og som samlet set skaber et varieret udbud, der modsvarer behovet for forskellige boligtyper og huslejeniveauer. Eksempelvis tilgængelighedsboliger, familieboliger og små boliger til singler eller småfamilier med delebørn. Hvor boligerne er indflytningsklare og funktionelle og har fleksible planløsninger, som imødekommer beboernes forskellige indretningsbehov gennem livet. Hvor boligerne varierer i størrelse og type indenfor samme boligafdeling. Hvor alle boliger, så vidt det er muligt, har private uderum som eksempelvis altaner eller småhaver. Muligheden for senere at tilføje f.eks. altaner eller udestuer skal tænkes ind i projektet fra start. Hvor der er de rumligheder og basale installationer, der er nødvendige for at leve og bo godt, og hvor badeværelser, køkkener og opholdsrum er rummelige og funktionelle. Hvor der er et godt og sundt indeklima for beboerne, og hvor de byggetekniske løsninger ikke giver mulighed for vækst af skimmelsvamp, indtrængen af radon o.lign. Fællesfaciliteter VA vil etablere fællesfaciliteter- og udearealer: Hvor der indbydes til leg, læring og rekreation for beboerne, og som skaber oplevelser og sammenhæng mellem bygningerne og de grønne nærområder, og hvor kvaliteten er vægtet på lige fod med bygningerne. Hvor udearealerne er overskuelige, trygge, velbelyste og kriminalitetsforebyggende, og som skaber mulighed for udvikling af det gode naboskab. Hvor der opstilles kunst eller skulpturer, der bidrager til gode oplevelser/aktiv brug, og hvor udearealerne er landskabeligt bearbejdet i udformningen, og hvor træer og beplantning sikrer forskellighed i den levende natur (fugle, insekter m.v.). Hvor der er små pladser, borde/bænke, læ- og solkroge o. lign., der giver beboerne mulighed for det spontane og uformelle møde i hverdagen. Hvor beboerne får mulighed for eksempelvis at dyrke egne grøntsager, fælleshaver, fitness- og legeredskaber m.v., hvor det sociale sammenhold kan styrkes. Hvor der er mulighed for etablering af fælleshuse, der både kan bruges til fælles aktiviteter og rumme værkstedsrum, foreningsrum og lignende, og som muliggør fællesaktiviteter inde og ude. Hvor der indtænkes udvidet affaldssortering, `byttebiks, bogbytteri m.v., der gavner miljøet og bæredygtighedsstrategien, men også styrker f.eks. de sociale relationer mellem beboerne. 4

5 Effektiv drift Driften af almene boliger er under politisk bevågenhed, da bl.a. omkostningerne til ejendomsdriften har en direkte påvirkning på huslejeniveauet. En effektiv og rationel drift kommer derfor beboerne til gode, fordi huslejen kan holdes på et lavere niveau. Hvor der sker en nytænkning af driften for at opnå en mere effektiv og omkostningsfokuseret organisering og daglig drift. Hvor det undersøges og afklares, om der kan gennemføres strategisk og målrettet samarbejde, f.eks. via et driftscenter, om fælles drift eller samdrift på tværs af afdelinger og/eller organisationer afhængig af størrelse og geografi. Hvor der er service og nærvær over for beboerne, hvor ledelsen og organiseringen på ejendomskontoret er kompetent og synlig, hvor vi skaber en attraktiv arbejdsplads, og hvor de lavere driftsomkostninger giver afdelingen en forbedret økonomi. Hvor ressourcemæssig og økonomisk bæredygtig drift og vedligehold er tænkt ind i projektet fra start. Hvor alle materialer er drift- og vedligeholdelsesvenlige, og hvor økonomien i materialevalg er vurderet i et langt tidsperspektiv - over tid kan det være dyrt at købe for billigt. 5