UNDERVISNINGSVEJLEDNING TIL DANSK I 1.-2. KLASSE - Vestergade 12 2. 1456 KBH K T: +45 2248 8877 ast@copenhagenphil.dk
Kære dansklærer i 1. -2. klasse Velkommen Velkommen til dette inspirationsmateriale om Scheherazade. Til maj skal din klasse til koncert med, hvor I skal høre Nikolaj Rimksij-Korsakovs berømte Scheherazade baseret på 1001 nats eventyr. Dette materiale er tiltænkt et forløb i billedkunst, men vi håber også der er andre af klassens lærere, der har lyst til at være med. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os. Se kontaktoplysninger bagerst i materialet. Carl Quist Møller vil være konferencier, og han vil også tegne under koncerten. Hans tegninger bliver vist på storskærm bag orkestret. Orkestrets instrumenter bliver præsenteret, og vi skal alle sammen synge en fællessang. Koncerten finder sted i Konservatoriets Koncertsal lige overfor Forum Inden koncerten Tiden inden koncerten skal bruges til at forberede eleverne på den koncertoplevelse de skal have i maj måned. Når eleverne ved noget om den musik de skal høre og selv har haft fingre i Scheherazade hjemme på skolen, får eleverne en langt bedre oplevelse til koncerten, end hvis de møder uforberedte. Nikolaj Rimskij-Korsakov (1840-1908) Komponisten bag Scheherazade hedder Nikolaj Rimskij-Korsakov. Han var en af de mest indflydelsesrige og berømte russiske komponister. Han var fascineret af folkemusik og fyldte sin egen musik med farverige rytmer og friske, muntre melodier. Han underviste i komposition og har bl.a. haft Igor Stravinsky som elev. I Scheherazade har Rimskij-Korsakov ladet sig inspirere af 1001 Nats Eventyr. Man kan ikke sige at de satser, værket består af, svarer præcis til nogle udvalgte eventyr. Der er mere tale om fri fortolkning over hele den kulturfortælling som 1001 nats eventyr er. Før koncerten sker der tre ting: Scheherazades fire satser som I skal høre til koncerten Klassen får besøg af en lille gruppe musikere fra orkestret Lærerkurser for alle lærere tilknyttet projektet Undervisningsforløb på skolen 1. 2. 3. 4. Koncerten Ved koncerten vil der være både noget for øjne og ører. Havet og Sinbad Søfarerens skib Historien om Prins Kalender Den unge prins og den unge prinsesse Festival i Bagdad, Skibet knuses mod klippe. 1
Hvordan 1001 nats eventyr blev til For mange hundrede år siden levede der i Østerland en sultan ved navn Shariar. Han havde en smuk dronning, som han elskede højt. Men hun var ond mod ham og derfor jog han hende bort fra slottet. Nu hadede han alle kvinder og svor på en grusom hævn. Hver aften fik han en ung smuk pige op på sit slot. Og når de havde tilbragt natten sammen lod han hende dræbe. Alle var bange for sultanen og de unge piger forlod byen. Der var dog en som frivilligt meldte sig til at gå op til sultanen. Hun ville gøre ham mild og venlig igen. Hendes navn var Scheherazade. Da det blev aften tog sultanen imod Scheherazade og førte hende ind i sit gemak. Hun spillede og sang for ham, og senere bad hun om lov til at fortælle ham et dejligt eventyr. Og da hun havde fået lov, begyndte hun at fortælle. Snart var natten gået. Og da solen brød frem, var hun nået til det mest spændende sted i sit eventyr. Derfor fik hun lov til at leve en dag til, så hun næste nat kunne fortælle eventyret færdigt. Den anden nat fortalte hun eventyret til ende. Men det havde været så smukt, at hun fik lov til at fortælle ét til. Hun var klog nok til at sørge for, at hun heller ikke var færdig med det, da solen stod op, og bødlen stod foran døren. Sultanen var så spændt på at høre slutningen af det andet eventyr, at han gav hende lov til at leve en dag mere. Også den tredje nat fik hun lov til at leve og fortælle videre. Nat efter nat lokkede hun sultan Shariar til at høre på sine eventyr. Og når solen stod op sørgede hun altid for at være på det mest spændende sted. På den måde gik der tusind og én nætter. Men i løbet af den tid var sultan Shariar kommet til at elske Scheherazade og var blevet gift med hende. Hun havde født ham mange sønner og døtre. Sultanen blev mild og god som før og var elsket af hele sit folk. (Kilde: Hanne Leth, 1001 nats eventyr) EVENTYR Eventyr er en slags kulturelt DNA i enhver kultur. Eventyr krydser grænserne. Også eventyrene fra 1001 nat eksisterede som mundtlige overleveringer i persiske, arabiske og indiske områder. Man mener at det ofte var de handlende, der fortalte historierne til hinanden når de mødtes. For ca. 300 år siden dukkede den første oversættelse op i Vesten. Historier som Sinbad Søfareren, Aladdin og Ali Baba og de fyrretyve røvere har fortryllet generationer af børn rundt om i verden med sin fremstilling af et eksotisk og magisk Mellemøsten. 2
Forløb nr. 1: Forforståelse Hvor ligger Mellemøsten? Hvordan er de mennesker der bor der? Hvad er 1001 Nats Eventyr for noget? Forløb nr. 1. Forforståelse Arbejdsmetoder Materialer og links Hvor ligger Mellemøsten? Vis et kort over Mellemøsten og tal om de lande området består af. Fortæl at dele af området i gamle dage hed Persien. I teksten de skal høre om lidt bliver området kaldt for Østerland. Find gerne Bagdad i Irak på kortet. Find et kort over Mellemøsten på Google Maps (Det gamle Persien dækkede over Iran, Irak, Armenien, Afghanistan, Syrien, Pakistan, alle arabisktalende lande, dele af Tyrkiet og dele af Indien.) Hvordan er de mennesker der bor der? Vis billeder af mennesker, mad, bygninger mm. fra Mellemøsten. Tal om Islam som religion og forklar de tildækkede kvinder på billederne. I teksten de skal høre om lidt bliver ordet Allah brugt. Lav en billedsøgning på Google med søgeordene: Middle East Culture Hvad er 1001 Nats Eventyr for noget? Læs rammefortællingen højt og lav derefter stikord på tavlen om det læste. Slut af med at fortælle at alle eventyrerne fra 1001 nat er startet som mundtlige fortællinger som man fortalte videre til hinanden. Bog: Hanne Leth: 1001 nats eventyr, Blå Dingo, Bind 1, 2 eller 3. Bagerst i hver bog er der et identisk afsnit om tilblivelsen af 1001 nats eventyr fortællingen om Sheherazade og kong. (3 sider) Øvelse Send fire elever udenfor døren. Fortæl et kort eventyr du selv finder på for resten af klassen. Vælg en elev ud der har lyst til at genfortælle eventyret til den første af de elever, der har ventet uden for døren. Elever nr. 1 fortæller eventyret videre til nr. 2 osv. 3
Forløb nr. 2: Scheherazade De tre mest kendte eventyr fra 1001 nats eventyr Forløb nr. 2 Scheherazade Arbejdsmetoder Materialer og links Sinbad Søfareren Se filmen, lyt til musikken (som I også skal høre ved koncerten) og lad derefter eleverne tegne deres version af Sinbad. Send tegningerne ind til Musik På Tværs så kommer de til at ligge på hjemmesiden Se den ordløse film om Sinbad Søfareren. Den varer ca. 5 min http://www.youtube.com/watch?v=_ vsbsmiwgiu Hanne Leth: 1001 nats eventyr, Blå Dingo. Eventyret om Sinbad Søfareren kan findes i Bind 3. Aladdin og den vidunderlige lampe Lyt til sangen på Youtube. Lad eleverne gætte på hvad de tror eventyret handler om. Læs derefter eventyret højt for eleverne. Imens tegner eleverne Aladdin, lampen og det flyvende tæppe. Send tegningerne ind til Musik På Tværs så kommer de til at ligge på hjemmesiden Her kan I se og høre sangen Et helt nyt liv fra Aladdin. (3 min) http://www.youtube.com/ watch?v=jijpqdfyuy0 Eventyret om Aladdin er i bogen 1001 nats eventyr, af Hanne Leth, Blå Dingo, bind 2. Ali Baba og de 40 røvere Lyt til oplæsningen på Youtube eller læs selv eventyret højt. Her kan I høre en oplæsning af Ali Baba og de 40 røvere. (33 min.) http://www.youtube.com/ watch?v=b8vxiph-7tm Eventyret om Ali Baba er i bogen 1001 nats eventyr, af Hanne Leth, Blå Dingo, bind 1. Eleverne skal undervejs tegne Ali Baba, hulens indgang og skatten. Send tegningerne ind til Musik På Tværs så kommer de til at ligge på hjemmesiden 4
Forløb nr. 3: Eventyrgenren Hvad er et eventyr? Hvad betyder komposition? Hvordan kan man fortælle et eventyr? Forløb nr. 3: Eventyrgenren Ved at Materialer og links Hvad er et eventyr? Eleverne skal få et overblik over de simpleste træk i eventyrgenren: Skriv på tavlen hvilke personer der kunne tænkes at være den gode, den onde og hjælperen. Giv gerne personerne et strejf af Mellemøsten: Prins, prinsesse, sultan, drage, flyvende tæppe, handelsrejsende, kaptajn, skrædder, købmand, magisk lampe, røver, et barn. Skriv også hvordan tallet tre kunne flettes ind i historien. - Der var engang - En god, en ond og en hjælper - Tallet tre - Og de levede lykkeligt til deres dages ende Hvad betyder komposition? Fortæl om ordet komposition opbygning af kunstneriske værker indenfor musik, litteratur, film og billedkunst. Tegn en spændingskurve på tavlen der viser et eventyrs indledning, midte og slutning. Tal om hvad der typisk sker i de tre dele af et eventyr. Hvordan kan man fortælle et eventyr? Læreren fortæller et eventyr ud fra ovenstående opskrift og derefter må de børn der har lyst prøve fortælle et eventyr for resten af klassen. Der kan være én der fortæller indledningen, to der fortæller midten og én der fortæller slutningen. Tegn eller google desuden også Skrivemodellen Fisken hvor hovedet er indledningen, kroppen er midten og halen er slutningen. Sæt tre stole op med skilte hvor der står indledning, midte og slutning. Man skal stå bag den stol der passer til der, hvor man er i eventyret. 5
Før koncerten Efter koncerten - Evaluering Disse fire satser bliver spillet ved koncerten: - Hvad var det sjoveste ved koncerten? Hvorfor? - Hvilken sats kunne du bedst li? Hvorfor? - Hvad er dit yndlingsinstrument i orkestret? Hvorfor? Fortæl eleverne, at de skal til koncert i maj og høre klassisk musik skrevet frit over 1001 Nats Eventyr. Til koncerten vil der udover symfoniorkestret, være en mand der hedder Carl Quist Møller. Han vil tegne til musikken. Koncerten er derfor både for øjnene og ørerne. Koncerten starter med at hele salen synger en fællessang. 1. 2. 3. 4. Havet og Sinbad Søfarerens skib Historien om Prins Kalender Den unge prins og den unge prinsesse Festival i Bagdad, Skibet knuses mod klippe. Lad eleverne lege journalister. De skal interviewe hinanden to og to om koncertoplevelsen og evt. optage interviewene på iphone eller ipad. Ellers vises interviewene blot for klassen. Husk at du som lærer meget gerne må skrive tilbage til os om dine oplevelser med materialet og koncerten. Øvelse Lyt til de første 30 sekunder af hver sats og lad eleverne gætte hvilken sats de lytter til. gentag øvelsen over nogle dage, så alle børn til sidst kan genkende de fire satser. 6
Kontaktoplysninger Agnete Skibsted Tönshoff: ast@copenhagenphil.dk Anders Hemmingsen: andershemmingsen@gmail.com Katrine Gjesing: katrine@gjesing.com Litteraturliste: Faglitteratur Irwin, Robert: 1001 nat en indføring, 2005 Okkels, Else Marie: Symfoniorkestret og den eventyrlige musik, 2010 Siem, Marianne: Hatteteater med børn, 2008 (Om hvordan man kan få børn til at fortælle historier og lave drama) Skønlitteratur Esterl, Arnica og Dugina: Eventyr fra 1001 nat, 2006 Gellert, Dina: Sinbad Søfareren, 1996 Leth, Hanne, 1001 nats eventyr, 1-3, 1999/2004 Liljensøe, Jørgen: Sinbad Søfareren, 1882 Maltha, Peter: Ali Baba og de fyrre, farlige røvere, billedbog, 1995 Film Aladdin, 2005 Sinbad legenden fra de 7 have, 2005 Links http://www.davidmus.dk/mest-for-boern/tegneopgave Her kan man se islamiske mønstre og printe tegneopgaver med fortrykte mønstre ud. http://creativekidseducationfoundation.org/kids/sche/teacherresource.htm En engelsk gennemgang af Scheherazade for både lærere og elever bl.a. med et link til en interaktiv side. http://www.musicweb-international.com/programme_notes/rimsky_scheheraz.htm En kort musikalsk analyse http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyid=10139009 Musikalsk analyse og engelsk radioprogram om Scheherazade http://nyphil.org/education/for-schools/~/media/pdfs/education/1213/schools/sdc-guide-2013.pdf New York Philharmonics undervisningsmateriale til Scheherazade rettet mod større elever http://www.coreknowledge.org/mimik/mimik_uploads/lesson_plans/1288/3_scherherazade-uwp.pdf Engelsk undervisningsmateriale med ark til print http://www.nyphilkids.org/composition Komponer din egen musik http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?idnr=99873491&cfuid=5 Eventyrtæppe til inspiration for eventyrfortælling Grafisk design: Line Mellgren Thorsen 7