Forslag. Kom m uneplantillæg om klim atilpasning er i forslag fra den 7. oktober 2014 til den 2. decem ber 2014.

Hom e Hovedstruktur Klim a ( forslag) Klim a Svendborg Byråd vedt og i 2013 en revideret Klim a og Energipolit ik, hvis overordnede m ålsætninger lægger sig op ad de statslige m ålsætninger. Det betyder, at kom m unen vil arbejde aktivt for at om stille energiforbruget til vedvarende energikilder sam t nedbringe energiforbruget i kom m unen, i virksom heder sam t hos borgerne. Det er centralt, at der sam tidig skabes så m ange grønne jobs som m uligt. Svendborg Kom m une skal desuden forberede sig bedst m uligt på klim aændringerne, som vi ved vil m edføre flere oversvømm elser både som følge af skybrud og som følge af høj vande. For at kunne følge udviklingen bliver der hvert år udarbejdet et CO2 regnskab for kom m unen, som viser, hvor langt vi er m ed om stillingen til vedvarende energikilder. Desuden vises CO2 udledningen fra forskellige sekt orer. Svendborg Kom m une giver økonom isk støtte til Go2Green. Go2Green er et klim ainitiativ, der arbejder for at skabe grønne jobs i Svendborg Kom m une og en årlig m ålbar redukt ion af CO2 belast ningen. Siden juni 2012 har Svendborg Kom m une arbejdet m ed et innovativt energispareprojekt for kom m unens egne bygninger. Projektet løber over seks år og om fatter Udarbejdelse af et optim eringskatalog m ed input fra en tænketank. Energim ærkning af hele bygningsm assen. I nvestering i energioptim ering af bygningsm assen. Kom m unen støtter også gerne private initiativer, som kan være m ed til at energioptim ere boliger og virksom heder i kom m unen. Blandt andet giver kom m unen økonom isk støtte til initiativet Energilandsby 5762. Økonom isk støtte til andre aktører kan også komm e på tale, så længe det sker efter en resultatorienteret m odel. I forhold til kom m unalt byggeri har kom m unen vedtaget en strategi om, at alt nybyggeri skal opføres som lavenergibyggeri. Læs m ere under energirigt igt byggeri. Svendborg Kom m unes Klim a og Energipolit ik 2013 har følgende overordnede m ålsæt ninger: Svendborg Kom m une skal vise det gode eksem pel ved at sætte konkrete klim a og energim ål for egne aktiviteter m ed henblik på at forebygge og tilpasse sig klim aændringerne. Det er Svendborg Kom m unes m ål, at 30 % af energiforbruget til kom m unens egne aktiviteter er dækket af vedvarende energikilder i 2020. Svendborg Kom m unes egne aktiviteter skal være 100 % forsynet m ed vedvarende energi i 2040. Svendborg Kom m une vil understøtte borger og virksom hedsinitiativer, der kan m edvirke t il at nedbringe borgere og virksom heders klim apåvirkning. Det er Svendborg Kom m unes mål, at 20 % af borgere og virksom heders elforbrug er dækket af vindkraft i 2020, og at al energiforbrug er dækket af vedvarende energikilder i 2050, i overensstem m else de statslige m ålsætninger. Klim apolit ikken skal løbende t ilpasses ny viden og erfaringer, hvorved beslutningsgrundlaget for klim atilpasning i de kom m ende år forventes at blive st edse bedre. St at us Forslag. Kom m uneplantillæg om klim atilpasning er i forslag fra den 7. oktober 2014 til den 2. decem ber 2014. Ændr ing Klim atilpasning er et nyt em ne i kom m uneplanen. 1 / 30

Hom e Hovedstruktur Klim a ( forslag) Vand og klim at ilpasning Van d og k lim at ilp asn in g Klim aet forandrer sig, og det betyder, at vi m å tilpasse vores byer og landom råder, så vi kan im ødegå de udfordringer, der følger m ed. Der er brug for lokale løsninger på et globalt problem, hvor vi her i Danm ark oplever, at vand bliver en særlig udfordring. Udfordringerne er til at tage og føle på. Vores byer er ikke indrettet til at kunne håndtere de øgede regnm ængder vi har i vente og slet ikke de ekstrem e skybrud, som vi kom m er til opleve oftere end hidtil. Det sam m e gælder i det åbne land, hvor vandløb og søer går over deres bredder m ed fare for at skade afgrøder og anlæg. Langs kysterne vil den gradvist stigende vandstand give store udfordringer på længere sigt, og m ed de m ere ekstrem e vejrforhold, m å vi allerede nu påregne flere oversvøm melser af udsatte kyststrækninger. Vandet er kraftfuldt og kan m edføre store ødelæggelser af både m enneskelige, økonom iske, natur og m iljøm æssige og sam fundsm æssige værdier. Derfor er det nødvendigt at tage udfordringen op m ed at "tæm m e" vandet, så vandet gør så lidt skade som m uligt og m åske endda gør gavn. Med dette afsnit i kom m uneplanen er der taget hul på en vigtig prioritering af, hvordan Svendborg Kom m une vil tackle de øgede vandm ængder i Svendborg Kom m une, hvad enten det drejer sig om regnvand eller havvand og om det er i byen eller på landet. St at us Forslag. Kom m uneplantillæg om klim atilpasning er i forslag fra den 7. oktober 2014 til den 2. decem ber 2014. Ændr ing Klim atilpasning er et nyt em ne i kom m uneplanen. 2 / 30

Hom e Hovedstruktur Klim a ( forslag) Vand og klim at ilpasning Mål Mål Det er byrådets m ål, at Svendborg Kom m une: Forebygger oversvømm elser fra ekstrem regn, vandløb og havet i byer og landsbyer. Forebygger frem tidige oversvøm melser ved at undgå byudvikling i de om råder, hvor der er størst risiko. Forebygger oversvøm m else af funktioner, der er kritiske for samfundets drift såsom døgninst it ut ioner, sygehuse, plej ecent re m ed t ilhørende boliger, beredskab, cent ral offentlig adm inistration m v. Forebygger oversvøm m else af vigt ige infrast rukt uranlæg såsom overordnede vej e, jernbaner og store transform erstationer og spildevandsanlæg i sam arbejde m ed forsyningsselskaberne. Ser vandet som en ressource og ikke alene som et problem. I nformerer om effekterne af oversvømm elser og sam arbejder med borgere og erhvervsliv om at im ødegå negat ive konsekvenser af klim aforandringerne og udvikle innovat ive løsninger der giver m erværdi. Målene skal opfyldes dels m ed de handlinger, der er beskrevet i kom m uneplanen, og dels gennem adm inistration af kom m uneplanens retningslinjer om klim atilpasning. I lokalplanlægningen og ved gennem førelsen af proj ekt erne i spildevandsplanen kan kom m unen ligeledes bidrage til at opfylde m ålene. St at us Forslag. Kom m uneplantillæg om klim atilpasning er i forslag fra den 7. oktober 2014 til den 2. decem ber 2014. Ændr ing Klim atilpasning er et nyt em ne i kom m uneplanen. 3 / 30

Hom e Hovedstruktur Klim a ( forslag) Vand og klim at ilpasning Baggrund Baggr u n d Fo k u s p å k lim at ilp asn in g Staten har sat klim atilpasning på dagsordenen og arbejder derfor på aftaler og lovændringer, som skal forpligt e kom m uner og forsyningsselskaber. Blandt andet er det ved Økonom iaftalen for 2013 aftalt m ellem KL og regeringen, at alle kom m uner inden udgangen af 2013 har udarbejdet en klim atilpasningsplan, der indarbejdes i kom m uneplanen. Dette skal lede til nye investeringer i klim atilpasning. Dette afsnit i kom m uneplanen udgør Svendborg Kom m unes klim atilpasningsplan. Ko n sek v en ser af k lim af or an d r in g er Alle anerkendte internationale prognoser peger på, at klim aet ændrer sig. Danm ark får m ere vand, vind og varm e. De vigtigste forventede ændringer er: Varmere somre. De bliver varmere, og der kan komm e flere og længere hedebølger. Mildere vintre. De bliver m ildere og fugtigere. Det betyder blandt andet, at planternes vækst sæson forlænges. Havet stiger. Der forventes en generel stigning i m iddelvandstanden i havene om kring Danm ark. Mere regn. Vi får m ere regn om vinteren og mindre om som m eren. Om somm eren vil regnen være anderledes fordelt, så vi både får tørkeperioder og kraftigere regnskyl. Mere vind. Vi kan forvente flere kraftige storm e og derm ed voldsomm ere st orm floder. Større skydække. Vi får generelt et svagt stigende skydække, m est udpræget om vint eren. Klim aforandringerne er en følge af st adigt st igende udledninger af klim agasser fra kraft værker, fabrikker, landbrug, skovrydning, t ransport og vareforbrug. Blandt klimagasserne er CO 2 den vigtigste. De flere klim agasser i atm osfæren fanger i stigende grad den varm e, som stråler ud fra Jorden, så den, i stedet for at forsvinde ud i verdensrum m et, sendes retur til Jorden og bidrager til, at Jordens gennem snitstem peratur stiger. Der arbejdes både internationalt, nationalt og lokalt på m ange fronter Svendborg Kom m une for at reducere udslippet af CO 2. herunder også i St at us Forslag. Kom m uneplantillæg om klim atilpasning er i forslag fra den 7. oktober 2014 til den 2. decem ber 2014. Ændr ing Klim atilpasning er et nyt em ne i kom m uneplanen. I m idlertid ventes det ikke at kunne afbøde de klim aforandringer, vi kom m er til at opleve de kom m ende 50 år, da de er resultatet af de udledninger, som allerede er sket siden industrialiseringen. Hvad der sker herefter er m ere usikkert, da det er betinget af, hvor dygtigt verdenssam fundet globalt set er til at få nedbragt udslippet af de skadelige drivhusgasser. Klim ascen ar ie A1 B Det forventes at årsnedbøren stiger 10 % frem til år 2050 årsm iddelnedbøren i 2100 er vokset med ca. 20 % at antallet af døgn m ed m ere end 10 m m regn og stærk intensitet stiger m ed 7 døgn frem m od år 2050 at årsm iddeltem peraturen frem m od år 2050 i gennem snit vil stige m ed 1,2 C at tem peraturen frem m od år 2100 stiger m ed op til 3,2 C. en stigning i havspejlet på 0,3 m (0,2m ) i 2050 excl. landhævning Kilde: DMI Klim ascen ar ie Svendborg Kom m une tager afsæt i FN's klim apanels scenarie A1B. Heri er det forudsat, at udledningen af drivhusgasser t opper om kring 2050, hvoreft er den falder. Scenariet indebærer en tro på, at nye teknologier og mindre brug af fossile energikilder kan være 4 / 30

m ed til at sænke udledningen og m indske klim aforandringen. Klim ascenarie A1B er det scenarie, som Miljøm inisteriet anbefaler, at der tages udgangspunkt i ved m odelberegning af frem t idige oversvøm m elser. Nyest e forskning viser desværre et m ere pessim ist isk billede, hvor udledningen ikke reduceres som forudsat. Derfor skal der tages forbehold for klim ascenariet. Med andre ord vil de beskrevne forandringer for Danm ark kunne blive m ere ekstreme end forudset. LAR LAR står for Lokal Afledning af Regnvand, og det omfatter alle typer af lokale indretninger der forhindrer regnvand i at belaste forsyningens anlæg. LAR om fatter for eksem pel grønne tage, faskiner, regnbede, fleksible søer m.m. Hv o r d an h ar Sv en d b or g Kom m u n e h id t il ar b ej d et m ed k lim au d f or d r in g er n e? I juni 2012 satte voldsom m e skybrud hele kvarterer i Svendborg By under vand. Efterfølgende har Svendborg Kom m une sam m en m ed Vand og Affald nedsat en skybrudsgruppe. Gruppen har lavet en priorit eret list e over proj ekt er, der kan forebygge negat ive konsekvenser af frem t idige skybrud. Skybrudsgruppen vurderer også, hvordan bedre koordinering og kom m unikat ion kan indgå i skybrudsberedskabet. Tankefuldprojektet er et nyt boligom råde i Svendborg, hvor bæredygtighed er tænkt m ed fra starten. Her indgår klim atilpasning som et integreret elem ent i selve den m åde, byen udform es på. I deen er, at al regnvand i stedet for at ende i kloakken får mulighed for at sive ned i jorden eller ledes til grøfter og bassiner og bidrager til at skabe rekreative værdier i området. "Udviklingsplan for Svendborg Havn" fra februar 2014 rum m er en skitse for en løsningsm odel for stigende havvand og storm flod. I planen er der peget på, at m an kan etablere en højvandsm ur gennem hele havneom rådet. I det opfølgende arbejde vurderes der for tiden, om m an alternativt kan etablere et frem skudt dige, der indkapsler hele havneom rådet under ét. De endelige valg skal træffes forud for lokalplanlægning og igangsæt t else af st ørre byudviklingsproj ekt er på havnen. Kom m uneplanens afsnit om klim atilpasning om handler ikke oversvøm m elser fra vandløb efter langvarig regn. Når der foreligger ny viden om om fanget af oversvøm melser fra vandløb, skal det vurderes, om det giver anledning til nye ændringer til kom m uneplanen. I forbindelse m ed lokalplaner er det nu m uligt at stille specifikke klim akrav, og klim ahensyn skal indgå på lige fod m ed andre hensyn i den fysiske planlægning. Svendborg Kom m une har bl.a. im plem enteret disse tanker i planlægningen om kring Tankefuld. Hvem h ar an sv ar et n år det r egn er? Svendborg Kom m une: Har ansvaret for de offentlige arealer, kom m unale veje og bygninger. Svendborg Beredskab har ansvaret for at yde akut hjælp, når der er fare for m enneskeliv og sam fundsvigtige anlæg eller m iljøet. Vand og Affald: Har ansvaret for afledning af den del af regnvan det, som ledes til deres kloakker. Grundej erne: Grundej ere og virksom hedsej ere har selv ansvaret for egne bygninger samt for den del af kloaksystem et, der ligger på egne m atrikler. Øvrige aktører: Privat e vandværker, fj ernvarm e selskaber, Sydfyns El, Naturgas Mer e og v old som m er e r eg n h v or d an ser d et u d? Svendborg Kom m unes kortlægning af hvilke om råder der bliver udsat for oversvøm m else, er foretaget på baggrund af såkaldte regnhændelser, kaldet 5, 10, 20, 50 og 100 års hændelser. Hvor en 5 års hændelse er den regn, der kun forekom m er hvert 5. år og så fremdeles til 100 års hændelsen, der er den mest ekstreme form for regn, der statistisk set kun vil forekom m e én gang hvert århundrede. Med data for det lokale kloaksystem og tal for graden af asfalt, flisedækkede områder og 5 / 30

anden belægning i om rådet kan m an derefter regne sig frem til, hvor store m ængder vand der ved en given ekstrem regnhændelse ikke vil kunne blive ledt væk. Man får dermed et m ål for, hvor m eget vand, der bliver tilbage på overfladen, og kan derudfra tegne kort over, hvor disse vandm ængder helt konkret vil sam le sig. Læs m ere om kortlægningen her. Vær d ik or t lægnin g Når m an ønsker at vurdere, hvor en oversvøm m else vil have størst konsekvenser, kan m an lave et såkaldt 'værdikort', der frem hæver de øk on om isk e og/ eller sam fu n dsk r it isk e konsekvenser af en oversvømm else. Svendborg Kom m une har besluttet, at følgende sam f u n dsk r it isk e funktioner i nævnte rækkefølge skal have den højeste beskyttelse: Sygehus Plej ecent re Døgninstitutioner m ed m ere end 10 beboere Elforsyning Hovedbygning og t ransform erst at ioner Vand & Affald vandværk, renseanlæg, pum pest at ioner Fj ernvarm e inst allationer på offent lige arealer Rådhus og andre steder m ed kom m unale arkiver og I T funktioner Skoler ( herunder heldagsskoler, friskoler og eft erskoler) Daginst it ut ioner Falckstation & Beredskabet (er ikke berørt af vand) Politistation (er ikke berørt af vand) Vigtige transportveje/ knudepunkter (vejklasse 1 4 er undersøgt Vandstandsstigninger på m ere end 30 centim eter er et problem ). Fortidsm inder: Kom m unen er i følge m useum sloven forpligtet til at beskytte fort idsm inder Disse såkaldt e skadesværdier frem går af skem aet nedenfor. For at kunne illustrere, at der kan være et sundhedsproblem ved oversvøm m else af kældre i fælleskloakerede om råder, er huse m ed kældre givet en høj ere skadesværdi. Anvendelse skadesværdi pr. m 2 i kr. Bebyggelse I ndust ri og handel landbrugsbygninger 1.000 Boliger 600 Frit idsboliger 400 Offent lig service 3.000 Fredede bygninger 10.000 Bebyggelse m ed kælder i fælleskloakerede om råder ( risiko for kont akt m ed spildevand) Konkret betyder det eksem pelvis, at en bolig uden kælder på 100 m 2 vil have en potentiel total skadesværdi på 60.000 kr. ved en oversvøm m else. Hvis bygningen kun risikerer at blive oversvøm m et hvert 100. år, bliver den årlige skadesrisiko altså kun en hundrededel af den totale skadesværdi, det vil sige 600 kr. Det svarer til, at der hvert år skal sættes 600 kr. til side til udbedring efter potentielle vandskader. For en bygning m ed kælder på 100 m 2 vil den potentielle totale skadesværdi være på 70.000 kr., og den årlige skadesrisiko vil være 700 kr. For en erhvervsbygning på 1000 m 2 er den potentielle totale skadesværdi på 1.000.000 kr. Hvis bygningen risikerer at blive oversvøm m et hvert 10. år, er den årlige skadesrisiko således 100.000 kr. Usik k er h eder Det antages, at hele bygningen skades, hvis blot en del af fundam entet berøres af vand. For alm indelige boliger er det ofte også tilfældet, m en for m eget store bygninger er det således et udtryk for "worst case". I udregningen er benyt t et bygningernes anvendelseskode ifølge BBR regist ret 700 alt så om 6 / 30

der er t ale om boliger, erhvervs eller landbrugsbygninger m.v. På m atrikler m ed m ere end en bygning, kan det give en fejl. F.eks. kan alle bygninger på en landbrugsejendom kom m e til at tælle m ed som alm indelige boliger. For at gøre udregningerne m ere præcise planlægges en indsats for at kvalitetssikre oplysningerne fra BBR regist reringen. Den øk on om isk e konsekvens kan beregnes ud fra gennem snitlige tal for skadeserst at ning( Kilde: Region Midt og Vest j ylland Skabelon for klim at ilpasning udarbejdet sam m en m ed COWI 2013) ved oversvøm m else af forskellige typer af bygninger. Risik ov ær di Risikoværdi for et kloakoplang udregnes som sum m en af alle bygningernes skadesrisiko delt m ed klakoplandets areal i m ² Risik ok or t f or r eg n Ved at udarbejde såkaldte risikokort får m an et værktøj til at prioritere klim atilpasningsindsatsen. Et risikokort sam m enfatter risikoen for oversvøm m elser m ed de sam fundskritiske funktioner og de potentielle udgifter til at udbedre skader på bygninger. For at sikre anonym itet i brug af data offentliggøres risikokortet ikke ned på bygningsniveau. I st edet sam les skadesværdierne for passende om råder på baggrund af de eksist erende kloakoplande og event uelle logiske opdelinger/ sam m enlægninger. De sam fundskritiske funktioner og eventuelle fortidsm inder vises på kortet m ed en rød prik. På kortet frem går det tydeligt, at der er store forskelle fra område til område m ed hensyn til de potentielle økonom iske risici ved oversvøm m else: Værdien for de lyseste grønne om råder er under 2 kr./ m 2, m ens den for de m ørkerøde er 25 kr./ m 2. Læs m ere om risikokort lægning. 7 / 30

På kortet nedenfor vises de 10 dyreste kloakoplande, m ed udgangspunkt i skadesrisikoen. Prioriteringen kan vise sig at blive ændret, når der er lavet m odelberegninger for hele den kloakerede del af kom m unen. De 10 dyreste kloakoplande St ig en d e h av v an d st an d og h y p p ig er e st or m f loder h v or d an ser d et u d? Kor t lægn in g af ov er sv øm m else v ed h av v an dsst ig n in g I forhold til kom m unens størrelse har Svendborg Kom m une en ganske lang 8 / 30

kyststrækning på i alt om kring 180 kilom eter. Kysten består af ubebyggede og åbne kystlandskaber, en række som m erhusområder, ferie og fritidsanlæg samt bym æssig bebyggelse. Om kring 32 kilom eter af kyststrækningen er i dag byzone. Da en betydelig del af disse kystom råderne er lavtliggende, er de særligt udsatte for oversvøm m else. Hav et k an st ige m ed 2 0 1 4 0 cen t im et er I følge de nyeste oplysninger fra FN's Klim apanel kan der forventes en perm anent havvandsstigning på 80 centim eter (± 60 centim eter) ved udgangen af dette århundrede. Med andre ord vil havet i bedste fald stige m ed 20 centim eter, i værste fald m ed 1 m eter og 40 centim eter. I Svendborg Kom m unes Klim atilpasningsplan er der regnet m ed en stigning på 1 m eter. Hv em h ar an svar et n år h avet st ig er? Svendborg Kom m une: Kom m unen har som m yndighed ingen pligt til at udføre fysisk kyst sikring kun som lodsej er. Grundejerne: Den enkelte lodsejer er ansvarlig på egen grund, dvs. at man selv skal sikre sit hus m od oversvøm melse og sørge for at kloakrør er tætte.mht. kollektive tiltag gælder: Den, der har nytte af et kystsikringsanlæg, skal bidrage til betalingen for det. Flere grundejere kan gå sam men om at lave kystbeskyttelse. Hvis en række grundejere ønsker at lave kystbeskyttelse på en strækning, m en nogle få ikke vil være m ed, skal sagen rejses i kom m unen, som derefter vurderer den. I de tilfælde, hvor kom m unen er m ed i sagen, skal der nedsættes et digelav eller kystbeskyttelseslav til håndtering af driften. Kom m unen fører tilsyn. Al kystbeskyttelse skal godkendes af Kystdirektoratet. Der for st iger h avet Når havet stiger som følge af global opvarm ning, skyldes det to forhold: 1. I et varm ere klim a øges afsm eltningen af gletsjere og Grønlands indlandsis. Det sætter fart på gletsjerne, så flere isbjerge kælves i havet. Sam men m ed de øgede m ængder sm eltevand, som føres m ed floder ud i havet, får det havet til at stige. 2. Vand har den fysiske egenskab, at det udvider sig ved opvarm ning. En given m ængde vand vil derfor kom m e til at fylde m ere i takt m ed, at Jordens gennem snitstem peratur stiger. Varm eudvidelsen for en lille m ængde vand er ganske lille, m en da 70 % af jordkloden er dækket af hav, bliver vandst andsst igningen bet ydelig. Ud over at havet stiger, når klim aet bliver varm ere, så vil klim aforandringerne også give hyppigere ekst rem e vej rhændelser. Herunder kraftigere orkaner og derm ed øget risiko for storm floder. St or m f lod er i Sv en d b or g Kom m u n e Kystdirektoratet har en m ålestation i Rantzausm inde. Med tal herfra er det beregnet, hvor højt vandet vil stå i en ekstrem situation, som vil optræde henholdsvis som 20, 50 og 100 års hændelser: 100 års hændelse = 1,92 m eter. 50 års hændelse = 1,83 m eter. 20 års hændelse = 1,70 m eter. For at sætte dette i perspektiv kan det nævnes, at vandstanden i Svendborg Havn ved en storm flod i 2006 blev m ålt til 202 centim eter, hvilket er højere end den nuværende 100 års hændelse. Over sv øm m elsesk or t Svendborg Kom mune har udarbejdet et kort, der viser, hvor store arealer, der vil blive oversvøm m et ved en 100 års hændelse i 2011 sam m enlignet m ed, hvordan en 100 års hændelse vil tage sig ud i år 2100, hvor den daglige vandstand som nævnt forventes at være 100 centim eter højere. Kortet viser, at der arealm æssigt kun vil være tale om relativt beskedne oversvøm m elser, ved ekstrem t højvande langs den fynske kyst i Svendborg Kom m une 9 / 30

Det frem går også, at forskellen m ellem en oversvøm m else m ed en forhøjet vandstand på 2 meter (2011) og en forhøjet vandstand m ed 3 m eter (2100) ikke er stor. Årsagen er, at kysten i om rådet generelt er relativt høj. Der er dog undt agelser fra denne regel. Eksem pelvis ved Svendborg Havn, Elsehoved, Skårupøre Sund, Syltemade Ådal og øst for Fjellebroen. Her er kysten lavere, så vandet vil kunne brede sig længere ind i landet. 10 / 30

Vær d ik or t lægnin g Kortlægningen af værdier følger sam m e m etode som den, der anvendes i forbindelse m ed oversvømm else forårsaget af regn, læs m ere her. Kor t læg n in g af r isik o v ed h av v an d sst ign in g Risikokortet sam m enfatter den potentielle skadesværdi for bygningsm assen m ed sandsynligheden for en 20, 50 og 100 årsoversvøm m else ved stigende havvand i 2100. Kortet beskriver også den årlige skadesrisiko, som i princippet er det beløb, der skal lægges til side hvert år for at betale skaderne ved de prognosticerede storm floder. For kyststrækningen i Svendborg Kom m une er den sam lede årlige skadesrisiko beregnet for 2100, m en i nutidsværdi, knap 11,2 m illioner kr. Heraf udgør knap halvdelen 5,6 m illioner kr. alene den årlige skadesrisiko i Svendborg Havn. Et om råde, som blot repræsenterer 1,7 % af kom m unens sam lede kyststrækning. Dette forhold peger på, at netop denne del af kysten bør prioriteres ved en indsats m od oversvømm elser. På risikokortet er vist i absolutte tal, hvor skaderne på bygningsm assen er størst. Læs m ere om oversvøm melse og værdikortlægning her. Mest for p en g en e Endvidere kan spørgsm ålet om "Hvor m an får m est for pengene" blive aktuelt. Derfor er der ud over oplistningen af om råder m ed størst skadesrisiko også kortlagt, hvor lang en kystlinje og derm ed hvor om fattende en kystbeskyttelse, der skal til for at sikre disse værdier. Heraf kan m an få et billede af, hvor kystbeskyttelse giver m est for pengene. Denne kortlægning er naturligvis m eget foreløbig, idet der ikke er foretaget konkrete vurderinger af om kost ningerne ved de enkelt e kyst beskyt t elsesanlæg. Mest f or p en g en e: 11 / 30

Et dige på 500 m eter, der beskytter et areal m ed skadesrisiko på 2 m illioner kroner, er en bedre investering, end et dige på 1 kilom eter, der beskytter et areal m ed en sam let skadesrisiko på 10.000 kroner. Risikokortet viser således de om råder, hvor skadesrisikoen er størst. Hvert om råde er vist m ed et cirkel, hvis størrelse svarer til risikoen for om rådet. Boksen for Svendborg Havn svarer til en skadesrisiko på om kring 5,5 m illioner kroner. Hvert kvadrat er derudover udst yret m ed en farve, der angiver skadesrisikoen pr. kilom eter kyst, som i givet fald skal sikres ud for det pågældende om råde: < 300.000 kr./ km : Gul. 300.000 500.000 kr./ km : Grøn. 500.000 1.000.000 kr./ km : Blå. > 1.000.000 kr./ km : Rød. 12 / 30

Hom e Hovedstruktur Klim a ( forslag) Vand og klim at ilpasning St rat egi og indsat s St r at egi og in dsat s Før st e sk r id t m od st r at eg isk k lim at ilp asn in g Staten har sat klim atilpasning højt på dagsordenen og har derfor indgået aftaler og beslut t et lovændringer, som skal forpligt e kom m uner og forsyningsselskaber. Blandt andet er det aftalt m ellem KL(Kom m unernes Landsforening) og regeringen, at alle kom m uner skal udarbejde en klim atilpasningsplan, der indarbejdes i kom m uneplanen. Dette skal lede til nye investeringer i klim atilpasning. Klim atilpasningsplanen har strategisk en væsentlig sam m enhæng m ed andre planer, hvor vand indgår. Det gælder ikke m indst spildevands, kom m une og lokalplanlægningen sam t de helt nye vandhandleplaner og beredskabsplanen. Dette kom m uneplantillæg har først og frem m est til form ål at beskrive hvilke lokale udfordringer Svendborg Kom m une st år overfor. Kort lægningen skal anvendes i efterfølgende analyser, som kan danne baggrund for valg af de løsninger der skal til for at klim atilpasse byerne og det åbne land. Dette gælder både på den korte og den lange bane. Kom m uneplanens afsnit om klim atilpasning er startskuddet til en proces, hvor det bliver synliggjort, at klim atilpasning er et fælles ansvar, hvor såvel kom m une, forsyning, beredskab, erhvervsliv, borgere som grundej ere alle er vigt ige akt ører. St at us Forslag. Kom m uneplantillæg om klim atilpasning er i forslag fra den 7. oktober 2014 til den 2. decem ber 2014. Ændr ing Klim atilpasning er et nyt em ne i kom m uneplanen. Svendborg Kom mune har ikke råd til at realisere alle løsninger på én gang. Derfor er det ikke m uligt helt at undgå oversvøm m elser, m en m ed en strategisk prioritering kan der blive sat ind m ed løsninger, hvor det skønnes m est nødvendigt. Denne prioritering er ikke nem, m en den er nødvendig og er m ed til at afstem m e forventninger til klim at ilpasningen. Ud f or d r in g er og løsn in ger For sk elle m ellem b y og lan d Oversvøm melserne ramm er både byerne og det åbne land, men der er forskel på de værdier der er truet, alt afhængig af hvor vi befinder os geografisk. Dette gælder såvel de m enneskelige, økonom iske, m iljø og naturm æssige som de sam fundsm æssige værdier. Værdim æssigt vil byerne være de mest følsom m e for oversvøm m elser. Dels på grund af de økonom iske bygnings og anlægsværdier, dels på grund af de høj e m enneskelige omkostninger, der er ved oversvøm m else af f.eks. et boligom råde, hospital eller et plejehjem. I det åbne land er de truede værdier ofte landbrugsjorder og natur ikke m indst langs kysten, åer og vandløb. Der er stor forskel på, hvordan vandkredsløbet håndteres i byerne og i det åbne land. Byerne er som udgangspunkt kloakerede, og det m este regnvand afledes til underjordiske rør. De m ange befæstede arealer betyder, at nedsivning kun kan ske i begrænset om fang, og byens aktiviteter er indrettet på, at vandet skal væk hurtigst m uligt, så det ikke er til gene. Både i hverdagen og i en situation m ed skybrud. I det åbne land er de øgede regnm ængder særligt til gene, hvis jorden er vandm ættet efter gentagne regnskyl eller efter tøbrud. Den naturlige nedsivning bliver sat ud af kraft, og vandet ledes på overfladen til lavninger i terrænet og til vandløb, søer og fjorden. Her er det som oftest til gene for landm ændene, som får sat afgrøder under vand, og m arkerne kan periodevis være sat ud af drift. Ser v icen iv eau er og for v en t n in g er I byerne, som er kloakerede, er det besluttede serviceniveau m ed til at fastlægge tålegrænsen for hvor ofte Svendborg Kom m une vil acceptere oversvømm elser, som følge af et overbelast et kloaknet. I Svendborg Kom m unes spildevandsplan er der fast lagt følgende servicem ål: I fælleskloakerede om råder m å der højst ske oversvøm m else hvert 10.år I separatkloakerede om råder må der højst ske oversvømm else hvert 5. år 13 / 30

Servicem ålene gælder frem adret t et for nye bebyggelser sam t ved kloakrenoveringer. De beskrevne servicem ål giver et billede af, hvilke forventninger borgerne kan have til komm une og forsyning, når det gælder oversvøm m elser i kloakerede om råder. Sam tidig indeholder servicem ålene også det vigtige budskab, at oversvøm m elser vil forekom me. Denne afstem ning af forventninger gør, at alle borgere, grund og anlægsejere bør tage stilling til, om de selv ønsker at gennem føre yderligere klim atilpasning, hvis det politisk vedt agne serviceniveau ikke synes t ilst rækkeligt. Der bør gennemføres en analyse af, hvad der skal til for at få hele kloaknettet til at leve op til servicem ålene. Dertil kan det overvejes om der ønskes et serviceniveau for vandløb i byen. Serviceniveau kan suppleres m ed beredskabsplaner. Van d et i b y en k lim at ilpasset b y Lok al Af ledn in g / h ån dt er in g af Reg n v an d I byerne handler klim atilpasning i høj grad om at undgå, at kloakkerne bliver overbelastede. Dette kan enten ske ved, at vi separatkloakerer for at skille regnvand og spildevand og udvider kloakkerne, så de kan tåle den øgede belastning eller alternativt at vi på forskellig vis arbejder for at aflaste kloakken for nedbør. LAR er et begreb, der om fatter forskellige løsninger til at m indske udledning af regnvand til kloakken. Det kan være som direkte nedsivning til grundvandet eller som nedsivning kom bineret m ed t ilbageholdelse af regnvand i faskiner, bassiner og regnbede. Grønne tage og facader kan også være m ed til at forsinke og fordampe regnvandet. I den tætte by kan LAR være en særlig udfordring m ed de m ange befæstede arealer, som vandet ikke um iddelbart kan trænge igennem. Dog er der kom m et m ange nye perm eable/ gennem trængelige belægninger på m arkedet, som gør, at m ulighederne hele tiden udvides selv i byom råder m ed m egen befæstning. I de m ange boligkvarterer m ed haveanlæg og i byens grønne anlæg, er der gode m uligheder for at etablere LAR anlæg. Svendborg Kom m une bakker op om LAR, m en helst hvor det har en positiv effekt ved at tilføre et område værdi og ikke forurener. Første etape af Tankefuld projektet er udført som det første større LAR projekt i Svendborg Komm une. Her er der bl.a. krav om grønne t age, hvor vandet kan t ilbageholdes, og at overfladevand skal ledes via åbne grøft er t il bassiner for nedsivning/ fordam pning. Den viden og erfaring der bliver opbygget m ed Tankefuld projektet kan benyttes i kom m ende byudviklingsprojekter og i om dannelse af den eksisterende by. Svendborg Kom m une og Vand & Affald har igangsat et LAR pilotprojekt i Kogtved. Boligejerne i forsøgsom rådet kan frit vælge om de vil være m ed i forsøget. Deltagerne bliver koblet af regnvandskloakken og skal så selv t age hånd om regnvandet. Forsøget skal køre i 2014 2015. Form ålet er at afklare hvilke fordele og/ eller ulem per der er ved LAR. Deltagerne får refunderet en del af deres tilslutningsafgift. Kor t lægn in g af m u lig h ed er for n edsiv n in g Jordbundsforholdene har bet ydning for st ørrelsen af nedsivningsanlægget/ faskinen. I lerjord skal en faskine f.eks. være større end i sandjord. På kom m unens hjemm eside er der vist et kort over jordbundsforholdene. Der skal være mere end 25 m eter fra faskinen til den nærm este drikkevandsbrønd Gr u n d og an lægsej er n es an svar Det er først og frem m est grund og anlægsejernes eget ansvar at sikre, at regnvand, der falder på egen ejendom, ledes forsvarligt væk og uden gene for naboer. Dette gælder sam t lige ej ere f.eks. boligej ere, erhverv og boligselskaber. Typisk sker det ved at lede regnvandet væk gennem kloakkerne. Sam t idig appellerer kom m unen dog til, at alle grund og anlægsejere påtager sig et udvidet ansvar, dels ved klim asikring af egne bygninger for at undgå skader, dels ved at bidrage til en kollektiv indsats for at aflaste kloaknettet. Maksim ale befæstelsesgrader i udvalgte om råder kan være m ed til at sikre en større grad af lokal nedsivning/ håndt ering af regnvand og indgår derfor også i spildevandsplanen. Svendborg Kom m une vil arbejde for, at der kan benyttes LAR løsninger til afledning af LAR 14 / 30

regnvand fra befæstede arealer, som et mere aktivt værktøj for at m indske udledningen til kloakken og til belastede vandløb gennem byerne. Dette gælder både på kom m unens arealer, og for de private grundejere og virksomheder. Sik r in g m od sk y b r u d Byerne er særligt følsom m e for skybrud, og der er brug for både at tænke i her og nu beredskab og på de m ere langsigtede løsninger. En skybrudsplan, som del af beredskabsplanen, er derfor et særskilt fokusom råde, m ens planlægning og den løbende fornyelse af vores byer skal indt ænke, hvordan vi håndt erer skybrud. Dette kan f.eks. ske ved kontrolleret brug af veje som strøm ningsveje, så vandet ikke skader bygninger, og ved brug af parkeringsarealer og andre flader t il lej lighedsvis opst uvning af regnvand. Sm å snilde løsninger med forhøjede kanter på kælderskakter og lyskasser kan også være m ed til at klim asikre bygninger ved et skybrud. Over svøm m elser fr a h av et Kortlægningen viser m ed stor tydelighed at væsentlige dele af de kystnære byom råder er i risikozonen, når det gælder st orm flodslignende hændelser. Det gælder først og frem m est Svendborg Havn, som udgør langt den største værdi, som trues ved storm flod. Det gælder im idlertid også boligkvarterer som eksem pelvis dele af Strandvejskvarteret og dele af Vindeby og Rantzausm inde. Oversvøm m elser vil optræde hyppigere og kraftigere. Og på lang sigt, vil arealer kunne kom m e til at stå perm anent under vand. Ved alle bygge og anlægsaktiviteter i de kystnære byom råder er det derfor vigtigt at indtænke storm flodssikring f.eks. ved højere sokkelkote og ved materialevalg, der tåler vand. I arbejdet m ed Udviklingsplanen for Svendborg havn har sikringen m od storm flod været et centralt elem ent. I den efterfølgende lokalplanlægning og projektudvikling skal der tages stilling til konkrete løsningsm odeller. Kom m u n al k lim at ilp asn in g Som m yndighed har kom m unen et særligt ansvar for at sætte klim atilpasning på dagsordenen både i forhold til egne ejendom m e, planlægning og m yndighedsbehandling. Med en ændring af planloven i juni 2012 har kom m unen nu m ulighed for at m edtage klim at ilpasning som et krav i lokalplaner, der vil blive bindende for grundej eren. Kom m unen vil derfor gøre en særlig indsats for at den frem tidige kom m une og lokalplanlægning tager højde for klim atilpasning. Det sam m e vil gælde byudviklings og byom dannelsesproj ekt er, hvor Tankefuld og Svendborg Havn er de væsentligst e. Ved renovering og nyanlæg af skoler og institutioner, park og vejanlæg m ed videre vil kom m unen tilsigte at klim atilpasning indarbejdes i projekterne. Van d et p å lan d et k lim at ilpassed e lan d o m r åd er I det åbne land viser kort lægningen ikke overraskende, at oversvøm m elserne prim ært kom mer langs kysterne og langs vandløb, søer og m oser. Kom m unens kystlinje er m eget lang og udenfor byom råderne er væsentlige værdier også truet. Det drejer sig bl.a. om flere m indre som m erhusområder eksem pelvis ved Sm ørm osen, Valborgs Kasse og Åbyskov hvor dele af disse vil blive oversvøm m et ved storm flod og andre også vil være truet på længere sigt på grund af den generelle havvandsstigning. Udsatte landbrugs og naturom råder i forbindelse m ed storm flod er eksem pelvis om rådet om kring Vejlen og Monnet. Alle offent lige vandløb, der vedligeholdes af kom m unen, har et vandløbsregulat iv. Vandløbsregulat ivet regulerer blandt andet plej en af vandløbet, så den både sikrer en god økologisk tilstand i vandløbet og en tilstrækkelig afstrøm ning. Graden af afstrøm ning m edvirker til at opretholde den sunde økologiske tilstand i vandløbet, m en skal sam tidig også sikre at regn og overfladevand bliver ledt væk fra om rådet. På landbrugsjorder sikrer m arkdræn, at regnvand føres væk fra markerne og til nærm este vandløb. På de fleste jorde er dræning en forudsætning for opretholdelse af den nuværende landbrugsprodukt ivit et. Der er ikke noget øvre loft for, hvor m eget vand der må afledes fra landbrugsjorder, og landbruget kan ikke pålægges at t ilbageholde regnvandet på egne j orde. Til gengæld har 15 / 30

kom m unen heller ikke ansvar for at vandløbene kan lede ubegrænsede mængder nedbør væk. Ved voldsom m e regnskyl og særligt ved vedvarende regn over en periode, vil det derfor kunne opleves, at vandløbene ikke har tilstrækkelig kapacitet til at lede vandet hurtigt nok væk. Kom m unen vurderer, at det er urealistisk at ændre alle vandløbsregulativerne, så de er tilpasset ekstrem e hændelser. Derim od er kom m unen indstillet på en aktiv dialog m ed landbruget om at finde lokale løsninger, som kan im ødegå problem er m ed oversvøm m else. En løsning kan være at udføre dobbeltprofiler på vandløb, hvor vandløbet i en ekstrem situation er "designet" til ekstra vandføring. En anden løsning er opstuvning i naturlige lavninger. Løsninger bør koordineres m ed Svendborg Kom m unes vand og naturhandleplaner. Hvor landbrugsjorder er særligt udsatte kan det give m ening at konvertere arealer til vådom råder. Der er dog en naturlig forventning fra lodsejere om en rimelig kom pensation. Vådom råderne kan aflaste vandløb nedstrøms og kan udformes, så de er fleksible overfor varierende vandm ængder. Geogr af isk e f ok u som r åd er For henholdsvis havvand og regnvand er der udpeget 10 om råder, hvor den økonom iske skadesrisiko er størst. Eftersom årsag og løsninger på oversvøm m elserne er vidt forskellige for de to typer vand kan der ikke laves en sam let prioritering. De sam fundskritiske funktioner, der bliver oversvøm m et, ligger fordelt på hele kom m unen, en del også uden for fokusom råderne. For alle disse funktioner skal risikoen vurderes og event uelle løsningsm odeller skal opst illes. Fokusområder havvand Fokusområder regnvand I n d sat ser 16 / 30

Udarbejde inform ationsm ateriale om klim atilpasning og afholde inform ationsm øder blandt andet om fokusom råder i klim at ilpasningsplanen. Følge op på afsnit om klim at ilpasning i Udviklingsplan for Svendborg Havn. Opdatere oversvøm m elseskortlægningen, når Vand og Affald er færdig m ed m odelberegninger. Opdatere oversvøm m elseskort lægningen eft erhånden, som der kom m er ny viden om klim aændringerne. Kvalitetssikre kortet i forhold til BBR registrering. Følge op på Klim at ilpasningsplanens fokusom råder i form af det ailanalyser og opst illing af løsningsforslag. Undersøge, hvordan der kan stilles krav om klim atilpasningstiltag for eksisterende kloakoplande. F.eks. via begrænsning af befæst ede arealer, eller begrænsning i m ulighederne for afledning af regnvand t il kloak. Det ailundersøgelse af beregnet oversvøm m else ved Svendborg Sygehus og ved anlæg, der t ilhører Svendborg Fj ernvarm e, Vand & Affald og Sydfyns Elforsyning. Undersøgelser gennem føres i fællesskab og dialog m ed de berørte parter. I fællesskab m ed Vand & Affald indlede en dialog m ed ejere/ brugere af plejecentre, døgninstitutioner, skoler og daginstitutioner for at afklare, om der faktisk er problem er ved oversvøm m elser, hvad årsagen eventuelt er og, hvilke løsninger der kan findes. Dialog m ed Odense Bys Museer og Svendborg Museum for at afklare, hvor stort problem et er m ed vand på fortidsm inderne. I fællesskab m ed Vand & Affald skal det afklares, hvorvidt klim at ilpasningsplanen giver anledning t il at ændre spildevandsplanen. Vurdering af alle kloakoplande i forhold t il spildevandsplanens servicem ål. Dialog med Vejdirektoratet om kring beregnet oversvøm m else på rute 9 ved Lunkebugt en. 17 / 30

Hom e Hovedstruktur Klim a ( forslag) Vand og klim at ilpasning Ret ningslinj er Ret n in gslin j er Retningslinjer for klim a er fastsat i m edfør af økonom iaftale m ellem Regeringen og KL i Aftaler om den kom m unale og regionale økonom i for 2013 Plan læg n in g af in d sat ser in d en f o r k lim at ilpasn in g Frem tidige indsatser indenfor klim atilpasning planlægges efter den viste prioritering (fokusom råder). Der kan dog afviges fra prioriteringen, hvis der er vægtige argum ent er herfor såsom synergi m ed st ørre byudviklings eller anlægsproj ekt er. Konkret e klim at ilpasningsindsat ser skal helhedsvurderes, m ed henblik på at sikre sam spil m ellem kloakker, vandløb, søer og hav. Ved lokalplanlægning i om råder m ed risiko for oversvøm m else skal det sikres, at ny bebyggelse ikke oversvøm m es af havet ved en 100 års hændelse i 2100. St at us Forslag. Kom m uneplantillæg om klim atilpasning er i forslag fra den 7. oktober 2014 til den 2. decem ber 2014. Ændr ing Klim atilpasning er et nyt em ne i kom m uneplanen. 18 / 30

Ved lokalplanlægning skal det sikres at servicem ålene for kloaksyst em et overholdes. Klim at ilp asn in g v ed b y om d an n else og n y b y g g er i Ved nybyggeri, renoveringer og anden byom dannelse i om råder m ed risiko for oversvømm else (ved havvand se kort ovenfor, ved regnvand se kort nedenfor) skal bygherren orientere sig om risikoen for oversvøm melse og søge vejledning om m uligheden for at im ødegå dette. 19 / 30

Regnvand fra tage og befæstede arealer skal som udgangspunkt begrænses til naturlig afstrøm ning ved udledning til vandløb eller sund, og vandløbenes kapacitet m å ikke overskrides, jf. Miljømålsloven. Overløb af regnvand og drænvand t il spildevandssyst em et skal begrænses m est m uligt og afledning skal, så vidt m uligt, adskilles fra spildevand, ud fra et bæredygt ighedssynspunkt. Der m å ikke opføres bebyggelse eller foretages ændringer af terræn, der kan hindre vandets strøm ningsveje eller øge risiko for oversvøm m else på om kringliggende arealer ved kraftig nedbør, m ed m indre der kan udføres afværgeforanstaltninger. Befæstelse af ubebyggede arealer skal begrænses m est m uligt, idet der skal ske st ørst m ulig lokal anvendelse og nedsivning af regnvand. Ved befæst else af ubebyggede arealer skal overflader så vidt m uligt være gennem trængelige (perm eable), alternativt skal der indrettes LAR løsninger til håndtering af regnvandet og tage bør om m uligt udform es som grønne tage. Nye stier og veje skal desuden anlægges, så de kan anvendes til kontrolleret afstrøm ning af vand ved kraftig nedbør. Nye byom råder skal indrettes m ed overfladevand som et dynam isk og synligt rekreativt element. Ved ændring af eksist erende om råder skal brug af overfladevand som synligt rekreativt elem ent frem m es m est m uligt, eksem pelvis ved åbning af eksisterende regnvandsledninger eller et ablering af rekreat ive anlæg, der kan bruges som regnvandsbassiner ved kraft ig nedbør. Ved nyt byggeri og ved byfortætning anbefales det, at opsam le og genanvende regnvandet. Regnvand kan f.eks. anvendes til havevanding, toiletskyl og tøjvask. 20 / 30

Hom e Hovedstruktur Klim a ( forslag) Vand og klim at ilpasning Kort lægning af oversvøm m else ved kraft ig regn Kor t læg n in g af ov er sv øm m else v ed k r af t ig r eg n Vand & Affald har lavet oversvøm m elseskort for Svendborg By, Ollerup, Vest er Skerninge, Ulbølle, Rant zausm inde, Skårup og Åbyskov. Oversvøm melseskortene er baseret på kapacitetsproblem er i kloakkerne ved 5 10 20 50 og 100 års regnhændelser, som de vil se ud i 2050. St at us Forslag. Kom m uneplantillæg om klim atilpasning er i 21 / 30

klim atilpasning er i forslag fra den 7. oktober 2014 til den 2. decem ber 2014. Ændr ing Klim atilpasning er et nyt em ne i kom m uneplanen. Farven blå m arkerer vand, hvor den m ørkeblå farve, som har m indst udbredelse er 5 års hændelsen, m ens den lyseblå farve, m ed størst udbredelse, er 100 års hændelsen. Kortene viser, hvor i kom m unen der vil stå m ere end 10 centim eter vand på terræn efter hver af de fem ekstrem e regnhændelser. I tilfælde, hvor vandet stiger m indre end 10 centim eter, vurderes det at være uden konsekvenser i forhold til skader på bygninger. Der er af den grund trukket 10 centim eters vandstigning fra på kortene, ud fra tanken om at en 'oversvøm m else' m ed en dybde på under 10 centim eter ingen konsekvenser vil have: Hvis et hus berøres af vand 10 centim eter oppe på soklen, vil det ikke forårsage nogen nævneværdig skade, og hvis der ligger 10 centim eter vand på en vej, vil det ikke udgøre uoverst igelige problem er for t rafikken. Ved at trække de 10 centim eter fra fås således et m ere reelt billede af, hvor der vil opstå problem er i forbindelse m ed ekstrem regn. I det videre arbejde m ed klim atilpasning, vil der være områder, som ikke kræver særlig opm ærksom hed, fordi vandet her samler sig på steder, hvor der ikke er bygninger eller andre anlæg, som kan tage skade af vandet. For eksem pel kan m an se på kortet nedenfor, at der vil komm e en større vandsam ling i den sydlige spids af det grønne om råde Margrethelunden. I dette om råde er der ingen bygninger eller andet, der kan tage skade af en m idlertidig oversvøm m else. 22 / 30

Et andet eksem pel kan ses på kortet herunder, hvor Syltem ae Å løber over sine breder i om rådet mellem Vestre Mølle og Svendborgvej 135. Heller ikke her er der bygninger, veje eller anden væsentlig infrastruktur, som vil blive berørt, hvis om rådet oversvøm mes. 23 / 30

Ud over de syv beskrevne områder arbejder Vand og Affald på at lave m odelberegninger for hele den kloakerede del af kom m unen. I ndtil disse kort foreligger, anvender Svendborg Kom m une et lidt m indre nøjagtigt kort i den øvrige del af kom m unen. Kortet er baseret på de sam m e regnhændelser som i m odelberegningerne. I de kloakerede om råder har m an gjort det, at m an har fratrukket den gennem snitlige m ængde vand, som en kloak 'norm alt' tager. I det åbne land, hvor der ikke er kloakeret, vil vandet lægge sig i lavningerne. Her er der ikke korrigeret for den del af regnvandet, som siver ned i jorden, fordi det er helt afhængigt af blandt andet de lokale j ordbundsforhold. Af den grund kan oversvøm melserne i det åbne land derfor på kortet syne 'voldsom m ere', end de reelt er. 24 / 30

Som det ses på kortet herover, vil der tilsyneladende opstå rigtig m ange vandhuller i det åbne land i forbindelse m ed ekstrem t regnvejr. Men det ser værre ud, end det reelt er. Årsagen er, at det på disse kort ikke har været m uligt at fjerne den blå vandm arkering i de om råder, hvor der er vand under 10 centim eter. Som nævnt i gennem gangen af de detaljerede oversvøm m elseskort, som Vand & Affald har udarbejdet for syv om råder i kom m unen, er der her trukket 10 centim eter fra, ud fra tanken om at en 'oversvøm m else' m ed dybden 10 centim eter ingen konsekvenser vil have. I det åbne land er det da heller ikke noget problem at jorden bliver våd m en hvis der sam ler sig vand dybere end 10 centim eter, er det noget, der skal ses nærm ere på, fordi der så kan ske vandskader og/ eller opstå trafikale problem er. 25 / 30

Hom e Hovedstruktur Klim a ( forslag) Vand og klim at ilpasning Risikokort lægning uddybet Risik ok or t lægn in g u ddybet Sam f u n d sk r it isk e Man kan dele de samfundskritiske funktioner, der berøres af vand, op i to grupper: 1. Lokaliteter, som komm unen er direkte ansvarlige for som grundejer. 2. Lokaliteter, hvor kom munen i sam arbejde m ed grundejer kan arbejde for en løsning. Nedenfor er m ed fed skrift m arkeret de om råder, Svendborg Kom m une har eneansvar for: Sygehuset. Plej ecent re: Ott e adresser berøres. Døgninstitutioner m ed m ere end 10 beboere: Tre adresser berøres. Forsyningsvirksom heder: Cirka 30 adresser berøres. Elforsyning hovedbygning og t ransform erst at ioner. Vand & Affald vandværk, renseanlæg og pum pest at ioner. Fj ernvarm e inst allat ioner på offent lige arealer. Rådhus og andre steder m ed kom munale arkiver og I T funktioner: En adresse berøres. Skoler. Herunder heldagsskoler, friskoler og eft erskoler: 22 adresser berøres. Daginst it ut ioner: 19 adresser berøres. Vigtige transportveje/ knudepunkter (vejklasse 1 4 er undersøgt): I ndenfor det undersøgte om råde, Svendborg By, bliver kun et par vejstrækninger oversvøm m et m ed m ere end 30 cm vand. Fortidsm inder: En hel del. Af risikokortet frem går det, at Svendborg Sygehus og en del af forsyningsvirksom hedernes lokalitet er t ilsyneladende er berørt af vand. Det er derfor planlagt at tage kontakt til grundejerne for at verificere Svendborg Kom m unes kort og for at indgå i en dialog om eventuelle løsninger. En hel del af Svendborg Kom m unes egne bygninger er tilsyneladende også udsat for at blive påvirket af vand. Det drejer sig om skoler, daginstitutioner og plejecentre, enkelte døgninst it ut ioner og rådhuset i Ram sherred. For disse bygninger vil der ligeledes blive fulgt op for at verificere risikoen for oversvøm m else og i sam arbejde m ed brugerne finde årsagen t il problem erne. St at us Forslag. Kom m uneplantillæg om klim atilpasning er i forslag fra den 7. oktober 2014 til den 2. decem ber 2014. Ændr ing Klim atilpasning er et nyt em ne i kom m uneplanen. På billedet ses Issø skolen Stenstrup. Der er tilsyneladende en hel del vand i skolegårdene. En kontakt til skolen vil kunne afsløre, om der reelt er t ale om et problem. Eft erfølgende kan der findes svar på, om det skyldes m anglende fald til kloakkerne, utilstrækkelig kloakkapacitet eller noget helt tredje. Løsningen på problemet kan så f.eks.. være omlægning af pladserne, etablering af kontrollerede vandpytter i skolegårdene eller måske i sidste instans udbygning af kloakkerne. Vig t ig e t r an sp o r t v ej e og t r af ik k n u d ep u n k t er Oversvømm elser af veje kan være et stort problem i forbindelse m ed ekstrem e vandm ængder. Svendborg Kom mune har lavet et kort m ed markering af de steder, hvor der vil stå mere end 30 centim eter vand på vejbanen. Desværre er det kun m uligt at vise det for oversvøm m elser forårsaget af regnvand i de om råder, der findes specifikke m odelberegninger for. For øvrige om råder er det kun m uligt at se vandets udbredelse, m en ikke hvor dybt det er. 26 / 30