Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner



Relaterede dokumenter
Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

Hygiene vedr. Smitsomme sygdomme. Forebyggelse af spredning af MRSA.

En eller flere af følgende elementer kendetegner smitsom viral mave/tarminfektion:

Noro virus. Vær opmærksom på steder, hvor der kan ske smitteoverførsel i fællesarealer. Det anbefales at:

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

Borgeren kan visiteres til ydelsen Særlige hygiejniske forholdsregler.

Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Clostridium difficile

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus)

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Clostridium difficile

At spredning af Clostridium difficile forebygges

Bilag 1 Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Infektionshygiejnen Region Nordjylland 1. Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.

Bilag til tværregional vejledning: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale ID

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Temaeftermiddag 5. september

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Generelle infektionshygiejniske Forholdsregler - gælder altid! Ved MRSA, Norovirus og Clostridium se supplerende retningslinjer

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Håndhygiejne og handsker

Formål. Mål INSTRUKS. Ansvar

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen

Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 7. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen

Hygiejniske retningslinier

Antibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

Hygiejniske og Infektions hygiejniske principper

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune

Afholdt d. 30. marts 2017

3.4 Anskaffelse, opbevaring og bortskaffelse af utensilier

Isolationsregimer og resistente bakterier

Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning

Uniforms- og håndhygiejne

Hygiejnevejledning. til Klinik for Fodterapi

Information om MRSA af svinetype

CPO - temadag. 15. November 2018

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment

Infektionshygiejne og UVI

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Vurdering af hygiejniske forhold

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Hygiejne i daginstitutionerne

Supplerende forholdsregler ved diarré

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER

Indretning og procedure for rengøring og desinfektion.

Håndteringsvejledning. Inhalationsbeholder. Injektionssprøjte, injektionspen. Håndteringsvejledning. Husholdningsaffald Risikoaffald

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Personaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet

Landslægeembedet. Vejledning om håndhygiejne og arbejdsdragt i sundheds- og plejesektoren. Den 10. november.2016

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Hygiejneaudit på Sydvestjysk Sygehus

Standard 4.1 Hygiejne. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland

Indikator 4.1 Hygiejne

Retningslinjer for korrekt klinisk adfærd på IOOS

Hygiejnebesøg i Myretuen

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

INTRODUKTION TIL KLINIKHYGIEJNE

Afbrydelse af smitteveje

Hygiejne og Akkreditering i Almen Praksis

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Standard 4.1 Hygiejne. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland

Almen praksis vurderingsvejledning 1.version af DDKM - hygiejne

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Hygiejne - håndhygiejne.

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

SADF s. Infektionshygiejniske retningslinjer og Indsendelse af sporeprøver

Hygiejnebesøg i Fredsholm

Transkript:

Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2013. Emne Patientplacering mv. Håndhygiejne* *Se: Værd at vide om håndhygiejne http://www.ssi.dk/ haandhygiejne Ingen krav/. Håndhygiejne er den vigtigste forholdsregel til forebyggelse af kontaktsmitte. Hånddesinfektion skal være første valg. Ved synlig eller våd forurening af hænderne foretages håndvask efterfulgt af hånddesinfektion. Håndhygiejne udføres: før og efter kontakt med beboeren eller dennes omgivelser. før rene opgaver. efter urene opgaver. efter brug/skift af handsker (og andre værnemidler). Ved synlig eller våd forurening Beboeren tildeles eneværelse, dog kan samlevende dele bolig. Alle pleje- og behandlingsopgaver skal foregå på beboerens værelse eller badeværelse. Beboeren kan frit deltage i sociale aktiviteter uden for værelset. Beboeren og de pårørende/ besøgende skal mundtligt og skriftligt informeres om vigtigheden af håndhygiejne/hånddesinfektion samt instrueres/assisteres i udførelsen heraf. Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave, Sundhedsstyrelsen

Værnemidler, generelt Handsker Arbejdsdragt, plastforklæde og engangsovertrækskittel af hænderne foretages håndvask efterfulgt af hånddesinfektion. Hånddesinfektion foretages altid, når boligen forlades, og værnemidler er aftaget. Værnemidler omfatter udstyr, der bæres af sundhedspersonale, og som har til formål at: beskytte personalet imod smitte med mikroorganismer. forhindre personalet i at videregive smitte. Handsker anvendes ved alle opgaver, hvor der er risiko for forurening af hænderne med blod, pus, sekret fx: fra sår, dræn, næse, mund, svælg, nedre luftveje, mavetarmsystem, genitalier, sæd og ekskret (fæces, urin). OBS! Handsker er til engangsbrug og må derfor ikke vaskes eller desinficeres. Forurenede handsker kan være årsag til smittespredning. Handsker skal derfor skiftes mellem forskellige procedurer samt ved forurening. Arbejdsdragt skal anvendes. http://www.sst.dk/publ/publ201 1/BOS/Arbejdsdragt/VejlArbejd sdragt.pdf Plastforklæde/ engangsovertrækskittel anvendes ved risiko for forurening med blod eller andet biologisk materiale; plast- Værnemidler i henhold til smittevej (se efterfølgende afsnit) anvendes i forbindelse med pleje- og behandlingsopgaver. Handsker anvendes ved alle pleje-og behandlingsprocedurer i beboerens bolig, samt ved direkte kontakt med medicinsk udstyr og snavsetøj. Pårørende/besøgende anvender handsker, såfremt de er inddraget i plejen. Væskeafvisende engangsovertrækskittel, der dækker arbejdsdragten, anvendes ved alle plejeog behandlingsprocedurer i beboerens bolig, samt ved medicinsk udstyr og snavsetøj, eller ved kontakt med inventar, Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave, Sundhedsstyrelsen Side 2

Kirurgisk maske, beskyttelsesbriller og visir Beboerens udskillelser forklædet beskytter bedst ved risiko for gennemvædning. Benyttes ved risiko for stænk eller sprøjt med blod eller andet biologisk materiale. Visir kan være at foretrække i visse situationer. Undgå berøring (brug handsker). Urin, fæces samt andet biologisk materiale (blod, pus, sekret) skylles direkte ud i toilet eller bækkenkoger. hvor der er risiko for at få forurenet arbejdsdragten med MRSA (fx sengeredning). Ærmer skal slutte tæt ved håndleddene. Pårørende/besøgende anvender væskeafvisende engangsovertrækskittel, såfremt de er inddraget i plejen jf. ovenstående skøn. Kirurgisk maske anvendes ved kontakt med beboer med luftvejsinfektion med MRSA. Kirurgisk maske overvejes anvendt for at mindske indånding af ophvirvlet støv fx ved sengeredning eller ved skift af forbinding. Pårørende/besøgende anbefales at anvende kirurgisk maske i ovennævnte situationer, såfremt de er inddraget i plejen jf. ovenstående skøn. MRSA-inficerede/- koloniserede sår skal være dækket af en ren tætsluttende forbinding. Forbindingen skiftes ved mindste tegn på gennemsivning. Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave, Sundhedsstyrelsen Side 3

Laboratorieprøver Udstyr/utensilier * *Læs i øvrigt: Råd og Anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren, Central Enhed for Infektionshygiejne, SSI Affald* *Læs i øvrigt: Vejledning fra Miljøstyrelsen: Håndtering af klinisk risikoaffald samt lokale kommunale affalds- Emballeres forsvarligt. Alle prøver skal betragtes som potentielt smittefarlige. Forsendelse af prøver skal ske i henhold til postvæsenets regler. Udstyr/utensilier og hjælpemidler: medtages kun på beboerensbolig, hvis de kan rengøres og desinficeres; alternativt anvendes engangsudstyr. skal så vidt muligt være beboer bundet. desinficeres efter at være rengjort. opbevares kun i ringe mængde i beboerens bolig. Vaskes straks i opvaskemaskine/dekontaminator, sædvanligvis uden forudgående afskylning eller desinfektion. Anvend så vidt muligt varmedesinfektion i opvaskemaskine. Hvis varmedesinfektion ikke er mulig, anvendes et egnet kemisk desinfektionsmiddel. Affald bortskaffes som dagrenovation, med mindre det falder ind under kategorien klinisk risikoaffald, der omfatter: stikkende og skærende affald engangsmateriale indeholdende blod eller andet biologisk materiale, som vil dryppe ved Følg i øvrigt lokale instrukser prøver. Ingen yderligere tiltag. Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave, Sundhedsstyrelsen Side 4

regulativer Tøj og linned *Rengøring, fjernelse af spild sammenpresning. Snavsetøj håndteres så lidt som muligt. Tøj, der er stærkt blodigt eller forurenet med fx afføring eller urin, lægges i en plastpose, inden det sendes til vaskeriet. Af hensyn til vaskeripersonalets sikkerhed under den videre håndtering af vasketøjet er det afgørende, at det er frit for skarpe og spidse genstande. Spild af blod eller andet biologisk materiale skal straks tørres op, så al synlig forurening fjer- Beboerens undertøj og håndklæder skiftes dagligt. Sengelinned skiftes to gange ugentligt. I forbindelse med behandling for MRSA bærertilstand udføres dette dag 2 og ved behandlingens afslutning dag 5. Efter endt behandling vaskes dyne og pude ved minimum 80 C. Undgå at ryste tøj og sengelinned, så støv ophvirvles - overvej om der bør bæres maske under håndteringen. Tøj og linned, som er fælles for beboere på institutionen, vaskes ved minimum 80 o C. Eget tøj og linned vaskes så vidt muligt ved 80 C; tøj som ikke tåler vask ved 80 o C, vaskes ved anbefalet temperatur adskilt fra institutionens øvrige vasketøj. Så vidt muligt bør tøj, der tåler vask ved mindst 60 o C, foretrækkes. Rengøringspersonalet skal anvende samme værnemidler som plejepersonalet. Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave, Sundhedsstyrelsen Side 5

*Læs i øvrigt: Råd og Anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren, Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut nes; brug handsker. Efter optørring af større mængder blod eller andre vævsvæsker skal stedet aftørres med egnet desinfektionsmiddel. Overflader som vægge og gulve indgår sjældent i transmission af infektionssygdomme, og sædvanligvis vil der ikke være behov for desinfektion af disse overflader, idet almindelig rengøring er tilstrækkelig. Daglig rengøring: rengøringsudstyret skal være bundet til boligen, og brugte klude kasseres eller sendes til vask (vaskes ved minimum 80 o C) efter brug. kontaktpunkter fx: håndtag, sengehest, vandhaner, toiletsæde, toiletskylsknap, klokkesnor og kontakter til lys og på udstyr, rengøres og desinficeres efterfølgende med egnet desinfektionsmiddel. øvrige vandrette flader i boligen (senge, sengebord, stole/borde, udstyr) samt bad/toilet rengøres med almindelige rengøringsmidler. tæpper og møbler af stof støvsuges med støvsuger med HEPA-filter; støvsugerpose samt filter skiftes efter leverandørens anvisning. gulvet vaskes og pletdesinficeres med egnet desinfektionsmiddel, såfremt der har været spild, og ellers efter behov. udvalgte kontaktpunkter på fællesarealer aftørres med egnet desinfektionsmiddel flere gange Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave, Sundhedsstyrelsen Side 6

dagligt. Slutrengøring (flytning): boligen, møbler, udstyr samt bad/toilet rengøres med almindelige rengøringsmidler. efterfølgende foretages desinfektion af seng, sengebord, stole/borde, udstyr, vandrette flader og ovennævnte kontaktpunkter. tæpper og møbler af stof støvsuges med støvsuger med HEPA-filter; støvsugerpose og filter skiftes efter rengøringen. gulvet vaskes. dyne og hovedpude vaskes og/eller varmedesinficeres ved minimum 80 C. madrasovertræk rengøres og desinficeres, alternativt sendes madrassen til lavtryksautoklavering eller kasseres. øvrige tekstiler sendes til vask. genstande uden værdi, fx ugeblade, aviser etc. bør destrueres. Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave, Sundhedsstyrelsen Side 7

Undersøgelse og behandling uden for plejebolig* *Se: Ambulancehygiejne, www.ssi.dk/smitte beredskab/ Infektionshygiejne Ingen krav/. Hvis beboeren skal til behandling eller undersøgelse på hospital, på en klinik eller hos læge, skal følgende så vidt muligt efterleves: modtagende behandler informeres forinden. beboeren skal være iført rent tøj. eventuelle sår skal være dækket af en ren tætsluttende forbinding, der ikke må vise tegn på gennemsivning. beboeren skal desinficere hænderne med hånddesinfektionsmiddel, inden boligen forlades. ved luftvejsinfektion skal beboeren om muligt bære en kirurgisk maske. ambulancepersonale samt andet personale bærer værnemidler i forbindelse med direkte kontakt (fx løft fra seng til båre), men ikke under selve transporten; der skal foretages hånddesinfektion efter kontakt og efter transporten. Hvis beboeren transporteres i egen kørestol, skal denne rengøres/ desinficeres inden kørsel. Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave, Sundhedsstyrelsen Side 8