Statens Serum Institut



Relaterede dokumenter
Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

Statens Serum Institut

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

Statens Serum Institut. Tlf:

Information om MRSA af svinetype

HUSDYR MRSA. Tinna Ravnholt Urth. Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut. Hygiejnesygeplejerske, MPH

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

Epidemiologi, forskning og udfordringer

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

MRSA er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det?

MRSA STATUS + BEGRÆNSNING I STALDEN

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets. Fødevareudvalg. Åbent samråd med sundhedsministeren og

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Resistente bakterier

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012

Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA

Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne.

MRSA udvikling I Danmark. Robert Skov Stafylokoklaboratoriet Statens Serum Institut

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samrådsspørgsmål AZ og AÆ om MRSA den 12. januar 2017 kl , lokale 1-133]

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

Infektionshygiejne og brug af antibiotika

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

MRSA risikovurdering Udfærdiget af MRSA-ekspertgruppen

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

MRSA risikovurdering Udfærdiget af MRSA-ekspertgruppen

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Udsættelse for MRSA ved arbejdsopgaver i svinebrug

UNDERVISNING ELEVER HYGIEJNE UTH - KVAS KVALITETSKONSULENT HANNE-METTE STRØM HYGIEJNESYGEPLEJERSKE MARLENE LUNDEMAND 15.

afholdt d. 7. februar 2013

Tilsyn i staldene. - forholdsregler ift. smitterisiko. Svinefagdyrlæge Jane Rasmussen SEGES, Sundhedskontrollen

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner. Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik

CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital

MRSA. Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved MRSA og VRE. Hygiejnesygeplejerske Tine Bentzen, Infektionshygiejnisk enhed.

TALEPUNKT. Spørgsmål I. Spørgsmål J. Spørgsmål E

1. Indledning. 2. Kort status for MRSA problematikken

STØVMASKER REDUCERER ANTALLET AF HUSDYR-MRSA POSITIVE PERSONER EFTER ET STALDBESØG

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

FAQ frequently asked questions

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk?

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

Afholdt d. 4. juni 2019

MRSA EN STATUS. Poul Bækbo, HusdyrInnovation Dyrlæge, chefkonsulent, PhD, Specialist i svinesundhedsmanagement

afholdt d. 7. februar 2013

Årsrapport 2018 Regional Koordinerende Enhed for MRSA

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato:

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner

Årsrapport 2017 Regional Koordinerende Enhed for MRSA

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål. Generelt om husdyr-mrsa. oktober 2016 af Flemming Møller Mortensen (S).

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER

Om formidling af vejledning, adfærd og viden om MRSA

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard

MRSA-enheden i Region Midtjylland

Bærerskab, patienten som smittekilde!

CPO - temadag. 15. November 2018

Omkostninger ved husdyr-mrsa for sundhedsvæsenet i Danmark

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT

Infektionshygiejne og UVI

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE

Transkript:

Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut

STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker = hudstafylokokker = Koagulase negative = KNS Hos alle dyr og mennesker på hud og slimhinder - Gule stafylokokker = S. aureus Del af normalfloraen hos ca 50% af alle mennesker og hos mange dyr Hos mennesker bæres S. aureus på huden samt specielt i næsen - 20 % bærer altid - 30 % bærer en gang i mellem I gennemsnit bærer 30% af alle mennesker S. aureus S. aureus er meget modstandsdygtige overfor vind og vejr og kan overleve i måneder på overflader

MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien - Navnet MRSA kommer af Methicillin, der var det først penicillin specielt rettet mod stafylokokker, Resitente S. aureus MRSA er ofte samtidigt resistente overfor andre antibiotika typer men MRSA, der ikke kan behandles findes ikke I Danmark anslås det at 0.1-0.2% bærer MRSA i næsen

MRSA - HISTORIE MRSA blev fundet 1. gang i 1961 - Fra 1960 og til 2000 fandtes MRSA næsten kun hos mennesker indlagt på sygehuse = Hospitals MRSA - I 1990erne blev genet importeret i S. aureus, der kan overleve udenfor sygehuse = samfunds MRSA - I 2003 blev husdyr MRSA = MRSA 398 = svinemrsa fundet 1. gang

INFEKTIONER MED S. AUREUS / MRSA Selvom de fleste, der bærer S. aureus / MRSA ikke er syge, så kan S. aureus give en lang række infektioner - Den hyppigste årsag til sår infektioner efter operationer Hos personer med normalt immunforsvar giver de oftest - betændelse i sår - bylder Hos personer med svækket immunforsvar / opererede kan S. aureus give alvorlige infektioner - Fx dybe sårinfektioner, blodforgiftning, hjerteklapbetændelse Blodforgiftning S. aureus ca 1800 om året Blodforgiftning MRSA ca 15-30 om året (138 fra 2007-13) Blodforgiftning svinemrsa 0-5 om året (7 fra 2007-13)

MRSA PÅ HOSPITALER ER ET PROBLEM! MRSA infektioner kræver special antibiotika Personer med svækket immunforsvar kan få alvorlige infektioner MRSA spredes på hospitaler, hvis man ikke tager forholdsregler! MRSA på hospitaler er et alvorligt problem derfor har Sundhedsstyrelsen lavet retningslinjer Vejledningens formål er at forhindre alvorlig sygdom af MRSA. Dette ses specielt på hospitaler og vejledningen er derfor koncentreret om dette - Opdage patienter med MRSA - Forebygge at MRSA spedes på hospitaler Enestue, personalet bruger handsker og overtrækskitler - Fjernelse af bærertilstand Mupirocin salve i næsen Chlorhexidin vask

UDVIKLING AF MRSA MRSA Menneske MRSA MRSA 398 SvineMRSA 7

UDVIKLING AF MRSA I DANMARK

NYE MRSA POSITIVE PER ÅR 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 CC398 mmrsa

NYE MRSA POSITIVE PER ÅR 1200 1000 800 600 400 200 0 CC398 u inf CC398 m inf mmrsa u inf mmrsa m inf 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

CC398 UDVIKLING GEOGRAFISK 300 250 200 150 100 50 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

ANDEL AF S. AUREUS SOM ER MRSA 2012 I alle gule og røde lande er Hospitals MRSA det store problem ECDC, EARSnet, 2013

HVORDAN SMITTER S. AUREUS/MRSA MRSA smitter først of fremmest ved kontakt med mennesker og dyr der er positive for MRSA - Selvom man udsættes for MRSA er det dog langt fra hver gang man bliver bærer af MRSA derfor kræver det som hovedregel tæt kontakt at blive smittet fx bor i samme husstand - Meget lille risiko for at blive bærer efter almindelig kortvarig social kontakt Besøg, hilse på hinanden, handle ind, dyrke sport Kan også spredes ved kontakt med overflader, hvor der er MRSA denne smittevej er dog meget mindre end den direkte kontakt Forurenede hænder er den vigtigste smittevej!! - Håndvask er den vigtigste måde at afbryde spredning af MRSA

HUSDYR MRSA / SVINEMRSA

HUSDYR MRSA -CC398 Husdyr MRSA blev erkendt i 2004/5 i Holland og Frankrig I Danmark erkendt i 2006-1. gård fundet positiv i 2007 I dag findes husdyr MRSA I hele verden - Svin er det største reservoir I andre lande også fundet i andre dyr - Sødmælkskalve Holland, Belgien, - Kyllinger, kalkuner - Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien - Heste Holland, Luxemburg, Tyskland, Belgien

RISIKO FAKTORER FOR AT SVIN BLIVER POSITIVE Køb af grise fra positive leverandør - 79% vs 23% hvis leverandør besætning er positiv resp. negativ Antibiotika forbrug - Skaber ikke MRSA stammer i sig selv men selekterer for MRSA Resistensen skyldes et gen, der er fremmed for S. aureus, skal importeres i en S. aureus bakterie for at den bliver til en MRSA - Selektion - Dette sker ret sjældent men alligevel tit nok til at der i dag findes mange forskellige MRSA typer mutation mutation Antibiotika

RISIKO FAKTORER - SVIN Køb af grise fra positive leverandør - 79% vs 23% hvis leverandør besætning er positiv resp. negativ Antibiotika forbrug Økologiske gårde kan også være positive Zink forbrug Overførsel via mennesker positive med MRSA - Fx nye medarbejdere

RISIKO FOR SMITTE TIL MENNESKER Kontakt til levende smittede dyr Mængden af MRSA bakterier i en stald er så høj at der er stor risiko for at blive MRSA positiv bare ved at være i stalden - Men som ved menneske MRSA så er det langt fra altid man udsættes at man bliver bærer Dyrlæge studerende tabte MRSA spontant indenfor 24 timer En del af de der dagligt arbejder med smittede dyr taber bakterien spontant i ferieperioder Smitte mellem mennesker er som for andre MRSA - først og fremmest ved tæt kontakt = dem man bor i hustand med - Lille risiko ved almindelig social kontakt Lille risiko er ikke = ingen risiko

SMITTE VIA KØD? Fundet i kød både i udlandet og Danmark siden 2008-10-20% af prøver fra svinekød fra Danmark - 20% af fjerkrækød fra udlandet Slagteriarbejdere, der arbejder I den hvide ende bærer sjældent MRSA - 0/95 i hollandsk undersøgelse Rigtig mange mennesker over hele verden har håndteret kød med MRSA i køkkenet - Næsten ingen tilfælde I storbyer hverken I Danmark eller i udlandet Risiko for smitte via kød er meget lille, risikoen er i forbindelse med at man håndterer kødet - God køkkenhygiejne herunder håndvask efter man har rørt kød

SMITTE TIL PERSONER UDEN KONTAKT TIL SVIN I 2013 var der 82 ud af de 643 (13%) som ikke havde kontakt til svin I følge vores anmeldelser - De 82 personer bor primært i områder, hvor svine MRSA er fundet hos andre med kontakt svin Udfra vores almindelige viden om MRSA smitte kan siges: - Smitte risiko for mennesker uden kontakt til svin 1. Kontakt til andre mennesker der er positive 2. Kontakt med andre dyr der er positive? 3. Smittespredning via vind eller gyllespredning? - MRSA kan påvises op til 300 m fra gårde i vindretningen

BEHANDLING Infektioner behandles med special antibiotika - Hvilke afgøres ved, at en prøve sendes ind til mikrobiologisk afdelinig som undersøger den Bærertilstand - Behandles med antibiotikasalve (mupirocin) I næsen i 5 dage Krops- og hårvask med desinficerende sæbe (klorhexidin) i 5 dage Rengøring af huset på behandlingsdag 2 og 5 - Ved manglende effect bruges somme tider desuden antibiotika tabletter I tillæg til mupirocin og klorhexidin Gentagen behandling med mupirocin skaber til sidst mupirocin resistens og man behandler derfor normalt ikke personer som arbejder med svin regelmæssigt Sundhedsstyrelsens MRSA vejledning

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN National Rådgivningstjeneste for MRSA i dyr Statens Serum Institut Hotline nr: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk

UDVIKLING I MRSA INFEKTIONER I DANMARK