Miljø Danmark 02.05 MAGASIN OM NATUR OG MILJØ 30: Vild med edderkopper 6: Københavns miljø var en katastrofe 11: Ingen kender verdens sande tilstand 20: Vindmøller redder Nakskov
Miljø Danmark MiljøDanmark Nummer 2 april 2005 Udgiver: Miljøministeriet Højbro Plads 4 1200 København K mim@mim.dk Tlf. 33 92 76 00 Udkommer 6 gange om året Abonnement 68 kr. om året Oplag: 18.000 Hjemmeside: www.mim.dk/ udgivelser/miljødanmark Redaktion: miljoedanmark@mim.dk Forsidefoto: Niels Åge Skovbo ISSN 0903 5907 Yderligere oplysninger om MiljøDanmark på side 46 og på bagsiden MiljøDanmarks redaktør takker af MiljøDanmarks redaktør siden 1997, Søren Jensen, fratræder pr. 31. marts sin stilling. Han har fået nyt job som leder af et nyt videnscenter om arbejdsmiljø på Arbejdsmiljøinstituttet under Beskæftigelsesministeriet. 4: På rejse i H.C. Andersens miljø Københavns miljø var en katastrofe på H.C. Andersens tid. I anledning af digterens 200-års fødselsdag den 2. april er Miljø- Danmark gået på opdagelse i de historiske annaler. Missionen er at finde eventyret om H.C. Andersens miljø i hans levetid fra 1805-75. 10: Optimist versus pessimist Der er ligheder mellem konklusionerne fra Bjørn Lomborgs Copenhagen Consensus konference og miljøguruen Lester Browns nye bog Plan B For en klode i drift. Selvom Bjørn og Lester også er fundamentalt uenige. Plan B konkluderer bl.a., at vi for 10 procent af verdens militærbudget kan iværksætte en massiv global social indsats. TRAFIK AF KLAVS ANDERSEN Undgå stress og jag i trafikken Ved at bruge Vejdirektoratets webportal trafikken.dk kan du snige dig uden om de værste forhindringer i trafikken. Det sidste nye er et zoombart trafikkort. Du kender sikkert situationen: Du er alt for sent på den om morgenen. Efter at have afleveret poderne i børnehaven kan du lige netop nå ind på jobbet, hvis bare ikke vejen er blokeret af lange, osende og stressende bilkøer. Det kan være svært at finde den mindst trafikerede og lettest fremkommelige rute frem til bestemmelsesstedet, men der er hjælp at hente på Vejdirektoratets internetportal, trafikken.dk. Målet med portalen er at få trafikken i hele Danmark til at glide lettere og dermed spare både tid, penge og forurening. Ligesom tre millioner andre danskere valgte at gøre det sidste år, kan du ved at gå ind på portalen let og hurtigt danne dig et overblik over den aktuelle trafiksituation. Vi har på trafikken.dk samlet alle informationer om, hvad der sker på vejnettet. Velorienterede bilister er sikrere bilister, siger Jesper Henrik Lyre fra Vejdirektoratet. Han er redaktør af indholdet på trafikken.dk. Det sidste nye skud på stammen er et zoombart trafikkort. Her kan du få detaljeret information for alle regioner i Danmark om vejarbejder og andre forhindringer på vejene ved at dykke ned i kortet og se på netop det område, du er interesseret i. Du har også mulighed for at se friske billeder fra 30 fast placerede webkameraer, der overvåger de traditionelle flaskehalse på de 2 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
Indhold 16: Hvis tsunamien kommer til Danmark En ny rapport, der undersøger risikoen for, at en tsunami rammer danske, færøske eller grønlandske farvande, er på trapperne. Den vurderer, at det ikke er helt usandsynligt, at en voldsom stormflod, set over en 1.000-årig periode, kunne ramme vores del af verden. 20: Vindmøller redder Nakskov 1.000 nye arbejdspladser er kommet til Nakskov og omegn siden verdens største vindmølleproducent Vestas i 1999 valgte at placere en helt ny vingefabrik i byens ellers tomme havneområde. Det har vendt stemningen og huspriserne i byen, alt imens virksomheden skuer mod stadigt større markeder i Kina og Indien. 28: Mandtal over flere danske dyr og planter En ny opdateret Rødliste er netop blevet offentliggjort med den nyeste status for dyr og planter i Danmark. Edderkopper, græshopper og vandtæger er som noget nyt kommet med og mange flere grupper vil følge i de kommende år. 36: Klima, kul og amerikanske skurke USA's præsident George W. Bush har givet sin personlige opbakning til opførelsen af verdens reneste kulfyrede kraftværk, hvor drivhusgassen CO2 lagres i undergrunden, og hvor der fremstilles brint til fremtidens energiforsyning. Nu følger Europa efter, og i Danmark har Elsam bragt kraftværket i Esbjerg på banen. tungt befærdede veje i Danmark. Det zoombare kort giver oplysninger om eventuelle vejarbejder eller potentielle faresituationer. Det kan for eksempel være tabte genstande eller oliespild, som gør det risikabelt at køre på en bestemt strækning. Vejdirektoratet overvejer også, hvordan det vil være muligt at indrette trafikken.dk, så systemet kan anvendes mobilt via lommecomputere eller mobiltelefoner. Vejdirektoratet lægger trafikinformationer fra blandt andre politiet, Falck og amterne samt 5.000 såkaldte vejreportere ind i systemet, mens Kort & Matrikelstyrelsen leverer de digitale zoombare kort. FOTO: SCANPIX Sådan bruger du det zoombare kort For at anvende det zoombare digitale kort er det nødvendigt, at din computer er udstyret med en SVG-viewer og en XML-parser. Det er gratis software, du kan hente på trafikken.dk ved at klikke på hjælp til at se kortet. MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005 3
H.C.ANDERSEN AF TINE LUND På rejse i H.C. Andersens miljø I anledning af digterens 200-års fødselsdag den 2. april er MiljøDanmark gået på opdagelse i de historiske annaler. Missionen er at finde eventyret om H.C. Andersens miljø. I et lille land højt mod nord boede der engang en ung mand, der hed Hans Christian Andersen. Den unge, lidt kejtede mand ville gerne blive til noget i livet, og derfor drog han til landets største by. For her var der masser af muligheder. Muligheder, der blev grebet. Både af den unge mand og af folkene omkring ham. Byen voksede og voksede, nye opfindelser så dagens lys, og den unge Andersen begejstredes. Men midt i begejstringen undredes den unge mand. For hvad skulle der da blive af naturen, når nu fremskridtet kom? I H.C. Andersens univers spiller naturen en stor rolle, og han skildrer den ofte i sine romaner, rejseskildringer, eventyr og historier. I flere af historierne ser man, at et overgreb mod naturen straffes, fortæller Johan de Mylius, der er leder af H.C. Andersen Centret på Syddansk Universitet. Det gælder blandt andet i historien Vinden fortæller om Valdemar Då og hans døtre, hvor Valdemar i grådighed efter penge lader en hel skov hugge op. Konsekvensen bliver, at vinden hævner sig på Valdemar Då ved ikke at skåne ham ved vintertide, da han ikke har brænde til at varme huset op. Også døtrene får en ordentlig medfart, og den ene blæser vinden faktisk overbord fra et skib, så hun drukner. H.C. Andersen levede i en tid, hvor der skete mange teknologiske fremskridt. De første jernbaner kom til, landbruget blev intensiveret, og også industrialiseringen begyndte så småt at gå i gang. H.C. Andersen var en stor tilhænger af fremskridtet og begejstredes af sin første tur med jernbanen. Alligevel var han bevidst om, at fremskridtet kunne få konsekvenser. Andersen tror på og håber på fremskridtet og er meget optaget af de tekniske og naturvidenskabelige landvindinger, af hele det materielle fremskridt. Men efterhånden som udviklingen viser sig konkret, begynder han også at nære betænkeligheder ved de omkostninger, den fører med sig, også omkostninger for netop naturen, fortæller Johan de Mylius. I Jylland mellem tvende have skriver H.C. Andersen: Mellem rige bøndergårde, snart dampdragen flyve vil. Dampdragen er en omskrivning af jernbanen, som for Andersen repræsenterer den hastigt fremadskridende udvikling. H.C. Andersen ser naturen som en kilde til værdi på alle områder. Naturen skaber liv og skaber samtidig mulighed for udvikling. Noget decideret svar på, hvordan man får skabt en balance mellem udvikling og natur, giver han ikke. Men det er en problematik, som optager ham, slutter Johan de Mylius. H.C. Andersens forhold til naturen og fremskridtet kommer til udtryk i bl.a. følgende historier: Klokken 1850 Vinden fortæller om Valdemar Då og hans døtre 1859 Hønse-Grethes familie 1870 Dryaden 1868 Nattergalen 1844 Jylland mellem tvende have 1859 4 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
FOTO: SCANPIX MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005 5
H.C.ANDERSEN AF TINE LUND 1805-75: København var en miljøkatastrofe Stanken er frygtelig I 1850'erne kommer byens første kloakker. Indtil da løber spildevand fra husholdninger og husdyr i rendestene i det overbefolkede København. I byens kanaler, som i dag besejles af turbåde med fotograferende turister, driver skrald, kadavere og af og til en fuld, druknet sømand. Der er mennesker overalt Der er forbud mod at bygge uden for Københavns volde helt frem til 1851. I stedet vokser byen indad. Hver en baggård bliver bebygget, og der er folk både på lofter og i kældre. Nogle steder bliver der holdt køer og svin på førstesalene i baghusene. I 1830 lever der 700 grise inden for byporten. Ålesuppe i stedet for vand Vand bliver hentet fra brønde på byens torve. Vand, der i nogle brønde er så tyktflydende og ildelugtende, at det bliver kaldt ålesuppe. Københavnerne foretrækker da også at slukke tørsten med øl eller te. Kemikalierne tages i brug Kobbersulfat og bordeauxvæske, en blanding af kalk og kobbersulfat bliver brugt i landbruget for at undgå svamp i sædekornene og skimmel på kartoflerne. Brugen er ikke reguleret. KORT & MATRIKELSTYRELSEN Kort over København fra 1826, hvor byens vækst må foregå indadtil, da der frem til 1851 er forbud mod at bygge uden for voldene. 6 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
FOTO: KØBENHAVNS BYMUSEUM Landemærket med Rundetårn i baggrunden er fotograferet af Vilhelm Tillge i ca. 1863 og findes i bogen "Kongens København" af Hans Edvard Nørregård- Nielsen. Koleraepidemien hærger Mange miljøproblemer i København er knyttet til indbyggernes sundhed. I 1853 går det galt, da København rammes af en koleraepidemi. 5000 af byens ca. 140.000 indbyggere dør. Epidemien skyldes, at drikkevand og spildevand ikke er adskilt godt nok, og at affald flyder i gaderne. Koldt som bare pokker Det er koldt om vinteren i Danmark. Så koldt at de danske bælter og sunde ikke sjældent fryser til om vinteren, så de såkaldte isbåde må tages i brug. Bådene er forsynet med meder og bliver trukket over isen. Er der områder med åbent vand, bliver bådene sat i vandet, og man fortsætter ved at ro eller sætte sejl. Perioden med de kolde vintre, som begynder i 1400-tallet, betegnes som "Den lille istid" og klinger ud i 1800-tallets sidste del. Det bliver da bare hældt ud Regulering af virksomhedernes måde at producere på er der ikke meget af. Jernstøberierne, der laver maskiner til landbruget, forurener med tungmetaller. På garverierne bliver der brugt masser af garvesyre og kemikalier, som sammen med affald fra slagterier og mejerier ender i søer og åer. Lad der blive lys Der bliver tændt for gassen i København i 1857. Det betyder, at der for alvor kommer liv i byen også om aftenen. Luften er forurenet Luftforureningen i København i 1800-tallet skønnes at være langt værre end i dag. Det skyldtes naturligvis ikke trafikken, men den udbredte brug af brænde og tørv til opvarmning, små lave skorstene og ingen røggasrensning. Kampen over naturen vindes Landskabet får karakter af det landbrugsland, som vi kender i dag. Hvor man tidligere kun havde agerjord, hvor jorden blev drænet naturligt, anlægger man nu kanaler til dræning, så der kan være marker overalt. I 1861 er Danmark et af de lande i verden, der har det mest produktive landbrug. Lad os tage på skovtur Skovturen, som vi kender den i dag, bliver opfundet i 1800-tallet. Omkring 1800 begynder man at afgrænse skoven med stendiger, så skoven bliver et samlet område. Tidligere har skov, eng og mark filtret sig tilfældigt ind i hinanden. Med indhegningen får skoven en fast placering og bliver dermed noget, man kan besøge. Kilder: Bo Fritzbøger, miljøhistoriker fra Institut for Historie, Københavns Universitet. Bente Venge Pedersen, historiker. Laver udstilling om H.C. Andersen på Københavns Bymuseum. Johan de Mylius, leder af H.C. Andersens Centret ved Syddansk Universitet. Jette Baagøe, museumsdirektør, Jagt- og skovbrugsmuseet. Ole Bennike, seniorforsker, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Jes Fenger, Danmarks Miljøundersøgelser. MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005 7
KEMISKE STOFFER AF SARAH FRIIS ELKJÆR Naturligt hår... Hårfarver indeholder stoffer, der kan give allergi. Reaktionen kan være særdeles voldsom og kræve hospitalsindlæggelse. Forår er farver, og det skal håret også mærke. Men for nogle danskere giver hårfarver ikke kun en ny moderigtig frisure. De giver også hævede øjne og ansigt, kløe og afskallet hud. Farvestofferne i hårfarve kan nemlig give allergi. Industrien har ansvaret for, at produkterne er sikre, men risikoen for allergi findes, så det bedste råd er at lade være, hvis man vil være sikker på at undgå allergi, siger Lea Frimann Hansen, funktionsleder i Miljøstyrelsens Kemikalieenhed. Med den viden, der er om hårfarver i dag, kan hverken permanent- eller skyllefarve, farver til øjenvipper og bryn eller såkaldte miljøvenlige hårfarver sige sig fri for allergirisikoen. Derfor har en arbejdsgruppe med producenter, detailhandlen, forbrugerorganisationer og Miljøstyrelsen set på muligheden for bedre mærkning af hårfarver. Kosmetikvirksomheden L Oreal har besluttet at tydeliggøre advarsler om allergirisikoen til forbrugerne med en advarselstrekant på emballagen og i deres brugsanvisning, mens de øvrige producenter afventer en fælles beslutning i EU. Miljøstyrelsen har sammen med arbejdsgruppen lavet pjecen Du kan få allergi af hårfarve med gode råd om hårfarver. Den hænger i dag klos op ad produkterne i butikkerne. Det er vigtigt, at information om risikoen for allergi er i butikken, så forbrugerne får en mulighed for at vælge fra eller til, siger Lea Frimann Hansen, der understreger, at information til borgerne ikke kan stå alene. Reglerne skal også gøres bedre. I dag er det EU, som har ansvaret for den lovgivning, der gælder for hårfarver. Danmark mener ikke, at reglerne er gode nok, og vi har længe arbejdet for, at de bliver ændret, siger Lea Frimann Hansen. Hun uddyber: Som et resultat af blandt andet det danske pres har man nu vedtaget en strategi for arbejdet med hårfarver. Det er første skridt mod en europæisk positivliste med godkendte farvestoffer til hårfarver. Det kommer til at betyde en større sikkerhed for forbrugerne, og forhåbentlig hjælper det også virksomhederne til at løfte deres ansvar. Nye forskningsresultater på vej Hvis forbrugerne vælger at farve håret, er det vigtigt, at de gemmer emballagen. Allergi udvikler sig nemlig over tid, så selvom forbrugeren har farvet hår i mange år, kan en tur til frisøren eller en omgang med farven fra supermarkedet pludselig få ansigtet til at hæve op af en allergisk reaktion. 8 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
Gode råd om hårfarvning hvis dine børn bruger hårfarve, skal du være særlig opmærksom. vil du være sikker på ikke at få allergi, skal du lade være med at farve dit hår. Farv aldrig håret, hvis: du har udslæt i ansigtet eller hovedbunden du tidligere har fået lavet en hennatatovering du tidligere har fået kløe, hævelser i ansigtet eller udslæt efter hårfarvning. Hvis du beslutter dig for at farve dit hår, bør du: altid læse advarselsteksten og følge brugsanvisningen vælge striber i håret frem for helfarvning, da huden bliver mindre udsat så vidt muligt undgå, at farvestoffer kommer i kontakt med ører og ansigt gemme emballagen et par dage. Det gør det lettere at klage, hvis du får en allergisk reaktion. FOTO: SCANPIX Mange producenter anbefaler, at du laver en test af hårfarven på huden. Selvom du laver testen, kan du godt få allergi, når du farver hår. Testen er ikke en garanti. Nye forskningsresultater er på vej på området. De viser, at over en procent af alle danskere, der farver hår, får en allergisk reaktion, siger Heidi Søsted fra Videncenter for Allergi og fortsætter: Allergien kan vare resten af livet, og den allergiske reaktion er hos nogle forbrugere så voldsom, at de bliver indlagt på hospitalet i en til fem dage. I nogle tilfælde har tidligere raske personer haft gener i huden i år efter en allergisk reaktion fra hårfarve. De mest voldsomme reaktioner kommer af mørke hårfarver, men også affarvning kan give allergi. Affarvning indeholder brintoverilte og hårfarve, som giver håret en nuance. Huden er derfor udsat for hårfarve, når håret bliver lysnet, siger Heidi Søsted. Forbrugere, der har haft en hennatatovering, er en særlig udsat gruppe, hvis de senere farver håret med en almindelig hårfarve. Mørk henna indeholder ofte et mørkt hårfarvestof, der trænger ind i huden og kan gøre personen allergisk, siger Heidi Søsted. Tatoveringerne varer typisk tre uger og er populære på festivalpladser og feriesteder. Bliver forbrugeren allergisk, kan det ikke altid ses med det samme, men en hårfarvning senere i livet kan fremkalde allergi, og så må personen undgå al hårfarve resten af livet. Se pjecen Du kan få allergi af hårfarve på www.miljonyt.dk, nyhedsbrev nr. 16 eller Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk, hvor du også kan læse flere fakta om hårfarver. Søg læge, hvis du får kløe, svie, udslæt eller lignende. Kontakt producenten og/eller Miljøstyrelsen, hvis du får allergi eller andre reaktioner. FOTO: PHOTOS MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005 9
VERDENS TILSTAND AF SØREN JENSEN Optimist FOTO: BJARKE ØRSTED/SCANPIX Lester Brown i København 10 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
versus pessimist Hvis du ikke kan gøre noget ved fattigdom og de sociale og sundhedsmæssige problemer i udviklingslandene så kan du heller ikke løse den økologiske udfordring. Hvis du slås for at overleve, så tænker du ikke på miljøet, sagde Lester Brown, leder af Earth Policy Institute i Washington ved lanceringen af sin nye bog Plan B For en klode i drift. Med Bjørn Lomborgs verdensberømte bog Verdens sande tilstand fik miljødebatten i 1998 et ordentlig skud adrenalin. På Hotel Kong Arthur en kold januardag træder en ældre herre i mørkt jakkesæt ind i receptionen. Han hedder Lester Brown, og det var mod bl.a. ham, at Bjørn Lomborgs anklage om de evige dommedagsprofetier blev rettet. Lester Brown har i mange år været leder af World Watch Institute, en uafhængig analyse og forskningsinstitution i Washington, som hvert år bl.a. udgiver bøgerne State of the World. Han har nu rundet de 70 år og er blevet leder af Earth Policy Institute i Washington. Et institut, der laver udviklingsplaner og omlægningsprogrammer til globalt bæredygtige økonomier. Hans åbentstående blå skjorte og et par markante sportssko knyttet til jakkesættet vidner om Lester Brown som en del af den globale miljøbevægelse. Grænser for vækst og viden Vores klode er i krise, og hvis ikke vi ændrer kurs, så bliver der tale om en økologisk katastrofe. Og det mere end verdens ledere ser i øjnene i dag. Alene i 2004 var verdens økonomiske vækst større, end den var i alle hundrede år i det 19. århundrede tilsammen, pointerer Lester Brown. Han ser tre afgørende udfordringer, hvor der skal sættes ind: Klimaændringer, stabilisering af klodens befolkningstal og sikring af vandforsyning til det stigende antal mennesker, fx i Kina og Indien. Set fra den over 100 år gamle økologiske videnskab er der god opbakning bag faren. Ikke mange steder i naturen ser man fx, at dyrearter kan fortsætte nærmest eksplosive vækstrater i det uendelige. Som i et simpelt eksperiment med bakteriers vækst i en petriskål, er det åbenbart, at naturen sætter sine grænser for vækst. Og hvis man ellers tror på, at vi mennesker nedstammer fra aberne, så er og bliver vi mennesker jo altså også bare dyr med en usædvanlig veludviklet intelligens. Men der er også grænser for viden. Som MiljøDanmark citerede professor i økologi, Jacob Weiner, for i juli 2002: Videnskabeligt præcise vurderinger af klodens miljøtilstand bliver måske aldrig mulige. Hvor det er muligt i afgrænsede økosystemer som fx en sø at se, hvordan dyrearter og ressourcer spiller sammen, er det i mere komplicerede økosystemer meget vanskeligere. Og vores jordklode er simpelthen et så stort og kompliceret puslespil med så mange brikker, at ingen videnskabsfolk nogensinde vil kunne overskue dem alle. Så hvem har egentlig ret, sådan sat rigtig på spidsen, t-shirt-lektoren fra Århus Universitet, eller jakkesæt-direktøren fra den globale miljøbevægelses centralnervesystem i Washington? Miljø truer Kina Lester Brown var i København i januar i anledning af oversættelsen af hans nye bog: Plan B For en klode i drift. Den første halvdel af bogen bekræfter det, Bjørn Lomborg i sin bog kalder Klagen den evige opremsen af katastrofale problemer og hvorfor alt peger frem mod dommedag. I anden halvdel af bogen kommer Plan B, hvor Lester Brown peger på fremtidens løsninger. Og her er der passager, hvor Bjørn og Lester faktisk krydser hinanden. > MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005 11
VERDENS TILSTAND AF SØREN JENSEN FOTO: DAVE BUTOW/SILVER Verdens samlede militærbudget var i 2002 652 millarder dollars. Beregninger viser, at der for at nå de fastsatte globale, sociale mål skal investeres 62 milliarder dollars i udviklingslandene. Men først er der midt i klagen flere eksempler på verdens miljøtilstand, som utvivlsomt fortjener mere opmærksomhed. Fx miljøødelæggelserne i Kina. Den 12. april 2002 blev Sydkorea opslugt af en enorm støvstorm fra Kina, hvor skoler måtte lukkes, og mange fik åndedrætsbesvær. Ifølge Lester Brown frygter koreanerne stormene og kalder dem den femte årstid, for de er med varierende kraft jævnligt tilbagevendende. Årsagen er jordødelæggelser og ørkendannelse i det nordlige og vestlige Kina, som gør, at stærke vinde omkring vinterens afslutning kan blæse millioner af tons muldjord væk på en enkelt dag. Muldjord, det kan tage mange år at gendanne, og som gør, at Gobiørkenen nu kun er 200 km fra Beijing. I et land som Kina, hvor forbruget af mobiltelefoner og computere allerede i dag er større end i USA, er Kinas ledere godt klar over, at miljøproblemerne udgør en alvorlig trussel for landets udvikling, pointerer Lester Brown. Men hvorfor er miljøet i Kina så bekymrende for klodens samlede tilstand? Lester Brown er klar i sit mæle. Det handler om vores alles overlevelse, det handler om fødevarer, sikkerhed og krige. En anden måde at sige Tor Nørretranders berømte ord om, at når en sommerfugl basker med vingerne på den anden side af kloden, kan det påvirke vejret i Danmark. FOTO: MARK HENLEY/PANOS Ikke mange er klar over det, men forbruget af computere og mobiltelefoner er allerede i dag større i Kina end i USA. En ny supermagt er på vej. Vi kan løse fattigdom Den bedste måde at formidle hans budskab på er måske at tage fat i de allersidste sider i værket, i slutningen af Plan B sider som måske skulle have været de allerførste i bogen. Hvor 11. september på forunderlig vis bliver symbolet på muligheden for at koble optimisme med pessimisme og Bjørn med Lester. Plan B stiller skematisk op, at USA's samlede militærbudget i 2002 var 343 milliarder dollars, og hele den øvrige verdens militærbudget var på 319 milliarder dollars i alt 652 milliarder dollars. Og dette sammenlignes med Verdensbankens og Verdenssundhedsorganisationen WHO's beregninger, der viser, at der for at nå de fastsatte globale sociale mål skal iværksættes en massiv indsats i udviklingslandene for 62 milliarder dollars til bl.a. bedre sundhedspleje, fød- 12 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
Jo mere vi forfølger visdommen, jo mere bliver det klart, at vi bare er nogle enfoldige mennesker, der er sat på jorden sels- og familieplanlægning, aids og grunduddannelse via skoler. Det betyder altså, at for mindre end 10 procent af verdens militærbudget kan der iværksættes en massiv global social indsats. Det er jo fantastisk. For første gang i verdenshistorien har vi både ressourcerne og teknologien til at begynde at løse fattigdomsproblemer, siger Lester Brown med en overraskende umiskendelig glæde i stemmen, midt i al pessimismen i øvrigt. Og han slår fast, at 11. september ligesom Pearl Harbor under 2. verdenskrig er symboler for med hvilken kraft USA kan omsætte ord til handling, når katastrofen banker på døren: Tænk hvis denne kraft blev sat ind på at løse verdens økologiske udfordringer, drømmer han. Og hvis vi ikke gør det, vil det blive meget kostbart, mener han: Det er ofte fattigdom og miljøødelæggelser, der er årsager til krige og konflikter. I Rwanda hører vi fx om de etniske konflikter mellem to befolkningsstammer, men de modsætninger var jo ældgamle. Nej, i virkeligheden var det voldsomt tiltagende problemer med dyrkbar jord, kornmangel og fattigdom, der lå bag, siger Lester Brown. Selvom han tøver lidt, når snakken går om 11. september og terrorbekæmpelse måske fordi han selv oplevede det på tæt hold i New York så er han heller ikke i tvivl om, at en massiv global indsats for sociale og miljømæssige mål også handler om terrorbekæmpelse: Al tid og energi bruges lige nu på terror og Irak. Det er jo helt ironisk, at netop det kan ende med at blive Osama Bin Ladens sejr på en måde, han slet ikke selv kunne forestille sig. Hvis vi > Sådan skal vi redde verden Lester Brown opererer i sin bog med to scenarier: I) Plan A: Business as usual. Vi fortsætter som hidtil, men det er baseret på et uholdbart forbrug af grundvand og agerjord, øgede CO 2 -udslip, klimaændringer, udbredt sult, miljøflygtninge, stigende uroligheder og politiske konflikter. På et tidspunkt nås en tærskel, hvor forandringer kan ske hurtigt og uforudsigeligt, og hvor spørgsmålet er, om vores politiske institutioner kan håndtere dem når de nu ikke kunne forhindre, at de skete. II) Plan B: For en klode i drift. En massiv mobilisering sammenlignelig med USA's indtræden i 2. verdenskrig skal lukke luften ud af den globale økonomiske boble og kræve et hidtil uset internationalt samarbejde om at stabilisere befolkningstallet, klimaet, grundvandsstanden og muldjorden. Verdens befolkning skal stabiliseres på 7,5 milliarder. Der skal skabes de nødvendige sociale og økonomiske betingelser, og nøglerne til dette er bl.a. uddannelse til alle børn, vaccinationer, kontrol af aids epidemi, basal sundhedstjeneste og familieplanlægning. Energiøkonomien skal omlægges fra kul til brint. Vindenergi og solceller skal fremmes for at reducere udslip af drivhusgasser og skabe en ny klimavenlig brintøkonomi. Grundvandsniveauet skal stabiliseres. Ved brug af forskellige virkemidler som fx prissætning af vand, nye teknologier til kunstvanding, indsamling af regnvand, bedre udnyttelse i industri og husholdninger, mindre brug af vand til afskaffelse af affald fx fra toiletter samt omlægning af landbrugsafgrøder og husdyrproduktion til de mindst vandkrævende. Ødelæggelse af muldjord skal stoppes. Blandt andet Sydkorea og USA har gode eksempler på, hvordan omfattende programmer og teknikker kan stoppe ødelæggelserne. Skattesystemer og støtteordninger omlægges. Indkomstskatter skal sænkes, og skatter på miljøødelæggende aktiviteter øges. Støtteordninger til miljømæssigt negative aktiviteter, fx brug af fossile brændsler som kul, overfiskning og overudnyttelse af grundvand, skal udfases. MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005 13
VERDENS TILSTAND AF SØREN JENSEN FOTO: MARK HENLEY/PANOS FOTO: JEREMY HOVNER/PANOS Klodens befolkningstal skal stabiliseres, der skal sikres vandforsyning til det stigende antal mennesker, energiøkonomien skal omlægges fra kul til brint, og klimaændringerne skal forebygges. Sådan lyder nogle af konklusionerne i Plan B. 14 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
bruger alle kræfter på den front, ender det måske med, at den vestlige civilisation taber, fordi vi ganske enkelt ikke kan fortsætte uden at tage fat om løsningen på de globale udfordringer. Velkendt miljørapport skifter stil Ligheder med Copenhagen Consensus Lester Brown afviser på ingen måde, at der er ligheder mellem konklusionerne i hans Plan B og konklusionerne fra Copenhagen Consensus-konferencen i København i 2004, hvor Bjørn Lomborgs projekt stod i spidsen for en prioritering af, hvordan verdens samlede problemer skulle løses. Selvfølgelig er der det. Hvis du ikke kan løse de politiske problemer og gøre noget ved fattigdom og de sociale og sundhedsmæssige problemer i udviklingslandene så kan du heller ikke løse den økologiske udfordring. Hvis du slås for at overleve, så tænker du ikke på miljøet. Og aids som Copenhagen Consensus sætter øverst på listen er jo en manifestation af problemerne med fattigdom og uddannelse, særligt i Afrika, påpeger Lester Brown. Men han tilføjer, at Copenhagen Consensus klart underestimerer miljøproblemerne, særligt klimaændringerne og verdens vandforsyning. Og så konstaterer han, at Bjørn Lomborgs budskaber om, at vi ikke skal bekymre os for meget, jo passer lidt for godt med, hvad mange gerne vil høre: Det er ligesom med mine blå skjorter. Jeg hader at høre, at jeg burde købe nogle nye, for nu er jeg så vant til dem her. Hvis jeg skal købe nogle andre, kræver det en ny stillingtagen og en handling, siger Lester Brown om et emne han tydeligvis har overvejet en del. Og der er ingen tvivl om, at de her er fundamentalt uenige, Bjørn & Lester. Men måske noget skyldes tonen optimisten versus pessimisten interessant er det ihvertfald, at der også er steder, hvor de to tankesæt jo møder hinanden. Eller sagt på en anden måde når Lester bliver mere konstruktiv og Bjørn mindre provokativ så er det måske der, løsningerne findes. Den, der slås om at få ret i kampen om verdens tilstand, ender måske med at tabe. For vi får måske aldrig sandheden at vide som sagt i en prædiken i Biblen: Jo mere vi forfølger visdommen, jo mere bliver det klart, at vi bare er nogle enfoldige mennesker, der er sat på jorden. World Watch Institute har i en årrække udgivet årlige miljøtilstandsrapporter for vor klode. Med den nyeste State of the World 2005 har rapportens danske udgave i år skiftet karakter. Fokus er ikke så meget på de typiske miljødata, men mere på krige, konflikter og ressourcepres. Med et forord af Mikhail S. Gorbatjov kendt som Ruslands præsident under det store tøbrud i øst og topmøderne med Ronald Reagan signaleres dette klart. I forordet skriver Gorbatjov bl.a.: Efter min opfattelse står verden i dag over for tre gensidigt forbundne opgaver: Den sikkerhedsmæssige udfordring, fattigdommens og underudviklingens udfordring samt udfordringen i at skabe en bæredygtig udvikling. Vi kunne i dag trænge til global glasnost åbenhed, gennemsigtighed og offentlig dialog fra nationer, regeringer og borgere for at skabe konsensus om de globale udfordringer. Vi er naturens gæster, ikke dens herrer. Og hermed er scenen i bogen sat. Sikkerhedsbegrebet skal nyformuleres, kriges miljøkonsekvenser og miljøflygtninge skal gøres synlige. Der skal samarbejdes mere om vand, så vandkonflikter kan styres. Der skal skabes fødevaresikkerhed, og olieøkonomien skal omlægges. Miljørapporten markerer et skift. Et signal om at miljø ikke skal ses isoleret, men som en del af den samlede pakke, der hedder bæredygtig udvikling. Udfordringen er det samme som selve dilemmaet om begrebet bæredygtig udvikling alt hører jo i princippet under. Spørgsmålet er, hvor meget og hvordan. Et succeskriterie må være, at rapporten af dens læsere på de respektive fagområder vurderes at have høj troværdighed. Som indspark til en mere bred debat om klodens udfordringer, og hvad bæredygtig udvikling er, må det i hvert fald betegnes som kærkomment, at nogle giver deres bud på de bredere sammenhænge. Læs mere om bogen og døm selv på www.worldwatch.org MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005 15