SCREENING FOR PTSD AF NINA REINHOLT OG ASK ELKLIT Efterladte til KRÆFTPATIENTER Efterladte til kræftpatienter er væsentligt mere belastede, end den hidtidige forskning har afsløret. Det dokumenter en undersøgelse, som Kræftrådgivningen i Fyns Amt gennemfører i samarbejde med Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN Hvert år mister mere end 15.000 familier en nærtstående pårørende på grund af kræft (Sundhedsstyrelsen, 2005). Ofte sker dødsfaldet efter et længerevarende og belastende sygdomsforløb. Kræftens Bekæmpelse har erfaring for, at der ikke er tilstrækkelig opmærksomhed om pårørende og efterladte til kræftpatienter i sundhedsvæsenet, senest dokumenteret i undersøgelsen Kræftpatientens verden, (Grønvold et al., 2006). Derfor har Kræftrådgivningen i Fyns Amt siden december 2004 sat fokus på efterladte til kræftpatienter. Ud fra et ønske om at kvalitetssikre arbejdet med efterladte indledte rådgivningen et samarbejde med Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, om at gennemføre en pilotundersøgelse. Undersøgelsen har til formål at afdække, i hvilken grad efterladte efter kræftpatienter oplever at være belastede af tabet, målt som forekomst af symptomer på Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD), samt hvilke faktorer der bidrager til udvikling af disse symptomer. Målet er at opnå større vi- 3
den om efterladtes behov og at udvikle relevante tilbud til efterladte. Der er ikke tidligere foretaget undersøgelser af forekomsten af symptomer på PTSD blandt efterladte til kræftpatienter, og undersøgelsen er derfor den første af sin art herhjemme og internationalt. En overset gruppe Kræftens bekæmpelse har 13 rådgivningscentre i Danmark. Centrene yder primært rådgivning til kræftpatienter, pårørende, efterladte og professionelle. Hvert år modtager rådgivningerne ca. 26.000 henvendelser fra mennesker, der på den ene eller anden måde er berørt at kræft. Heraf er 1.600 henvendelser fra efterladte, der har mistet en nærtstående på grund af kræft (Kræftens Bekæmpelse, 2006). I Kræftrådgivningen i Fyns Amt er det primære tilbud til efterladte deltagelse i støttegrupper. Der er i Kræftens Bekæmpelse erfaring for, at pårørende til kræftpatienter er lige så psykisk belastede af sygdomsforløbet som kræftpatienten selv. De pårørende påtager sig ofte en stor opgave 4
og forsøger at være den støttende, positive hjælper for den kræftsyge. Mange pårørende påtager sig endvidere at passe den døende kræftpatient hjemme med hjælp til pleje fra hjemmepleje og palliative team. I rådgivningssamtalerne fortæller de pårørende, at de føler sig stressede i sygdomsforløbet. De oplever en fremtrædende følelse af magtesløshed over for situationen og føler sig alene om det store ansvar, som de påtager sig. Ofte spørger familie, venner og sundhedspersonale ikke til de pårørende. Både den pårørende og øvrige omgivelser fokuserer på den kræftsyge og dennes behandling. De pårørende glemmer derfor ofte at tage vare på egne behov og undlader at opsøge psykologisk hjælp til at klare situationen. Forskningsmæssigt har der i de senere år været øget interesse for de pårørende. Denne forskning understøtter erfaringerne med, at pårørende til kræftpatienter er lige så psykisk belastede af sygdomsforløbet som kræftpatienterne (Love, Couper et al., 2004; Couper, Bloch et al., 2006) og i visse tilfælde endda mere belastede (Tuinman, Fleer et al., 2004; Love, Couper et al., 2004). Den oplevede belastning øges, i takt med at den kræftsyge mister sine funktioner og autonomi (Dumont, Turgeon et al., 2004). Undersøgelser har desuden vist, at efterladte til kræftpatienter kan have komplicerede sorgreaktioner (Koop & Strang, 1997). Der er imidlertid ingen undersøgelser af, hvorvidt efterladte udvikler PTSD på grund af sygdomsforløbet og tabet af den kræftsyge. Efterladte i risiko PTSD er en lidelse karakteriseret ved en række symptomer, der udvikles, som følge af at personen har været udsat for en traumatisk begivenhed. En traumatisk begivenhed, er en begivenhed, der involverer aktuel eller trussel om død eller kvæstelse eller anden trussel imod ens fysiske integritet; eller at være vidne til en begivenhed, der involverer død, kvæstelse eller trussel mod en anden persons fysiske integritet; eller at blive bekendt med uventet eller voldsom død, kvæstelse eller trussel om død eller kvæstelse af et familiemedlem eller andre nærtstående (stressorkriteriet, A1) (American Psychiatric Association, 1994). Under begivenheden oplever personen intens frygt eller hjælpeløshed (stressorkriteriet, A2) og udvikler tre typer af symptomer: 1. Genoplevelse af den traumatiske begivenhed, herunder bl.a. invaderende erindringer og flashbacks (invasionskriteriet). 2. Undgåelse, herunder bl.a. bevidst undgåelse af tanker og aktiviteter, der minder personen om den traumatiske begivenhed og hukommelsestab. (undgåelseskriteriet). 3. Symptomer på øget vagtsomhed, herunder bl.a. øget forskrækkelse og koncentrationsproblemer (vagtsomhedskriteriet). Symptomerne skal vare minimum en måned og betyde, at personen oplever stress og forringede sociale og arbejdsmæssige funktioner (ibid.). Siden 1994 har kræftdiagnosen været accepteret som en traumatisk begivenhed og flere undersøgelser har dokumenteret forekomst af PTSD blandt kræftpatienter (Smith et al., 1998). Objektivt ser det ud til, at også efterladte efter kræftpatienter opfylder stressorkriteriet for PTSD-diagnosen: De er vidne til en nærtståendes tab af fysiske funktioner og efterfølgende død (A1), og de oplever en fremtrædende følelse af hjælpeløshed og angst i sygdomsforløbet (A2). Efterladte til kræftpatienter kan derfor være i særlig risiko for at udvikle PTSD. PTSD er en lidelse, der har store omkostninger for de ramte personer. Ofte forværres symptomerne over tid, og personer med PTSD risikerer at udvikle andre lidelser, såsom angst-, somatiserings- og depressionslidelser. Personer med PTSD risikerer også at opleve problemer i private og jobmæssige relationer, herunder at blive skilt og miste job. (American Psychiatric Association, 1994). For efterladte familier, hvor der er små børn, betyder dette, at den efterladte forælder sandsynligvis ikke vil være i stand til at yde den nødvendige omsorg for sine sørgende børn. Derfor var der behov for at undersøge, om de efterladte, der kommer i Kræftrådgivningen, udvikler symptomer på PTSD på grund af sygdomsforløbet og tabet af den kræftsyge. Er det tilfældet, vil det have betydning for den behandlende indsats over for de efterladte. Udvikler symptomer Pilotundersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse fra december 2004 og afsluttes i december 2006. 198 konsekutive efterladte, der har søgt rådgivning i Kræftrådgivningen i Fyns Amt, er blevet spurgt, om de vil udfylde 5
et spørgeskema mindst én måned efter dødsfaldet (undersøgelsens 1. del) samt deltage i en opfølgning seks måneder efter første henvendelse (undersøgelsens 2. del). Opfølgningen har til formål at afdække, om efterladte efter kræftpatienter fortsat har symptomer på PTSD eller har risiko for at udvikle forsinket PTSD. Resultaterne fra denne del af undersøgelsen er under udarbejdelse og vil blive præsenteret i en senere artikel. I spørgeskemaet anvendes spørgsmål fra fire standardiserede spørgeskemaer, henholdsvis Harvard Trauma Questionnaire (HTQ) (Mollica et al., 1992); Crisis Support Scale (CSS) (Joseph, Andrews, Williams & Yule, 1992; Elklit, et al., 2001); Trauma Symptom Checklist (TSC) (Briere & Runtz, 1989; Krog & Duel, 2003) og Revised Adults Attachment Scale (RAAS) (Collins & Read, 1990) til at afdække henholdsvis forekomsten af symptomer på PTSD; oplevelsen af social støtte; forekomsten af negativ affektivitet og somatisering; og typen af tilknytningsstil. Desuden indeholder spørgeskemaet otte demografiske spørgsmål vedrørende alder, køn, civilstand, relation til afdø- 6
de, uddannelse mv. samt syv spørgsmål vedrørende omstændighederne ved sygdomsforløbet. Herudover spørges der til omfanget af hjælp til pasning, den opleve belastning med pasning, medicinforbrug og brugen af psykologhjælp. Endelig spørges der til den oplevede belastning og det eventuelle udbytte af at udfylde spørgeskemaet. Ud af 198 adspurgte har 169 efterladte deltaget i undersøgelsens første del. Heraf er 123 kvinder og 46 mænd i alderen 14-76 år. 37 % har mistet deres ægtefælle, 36 % har mistet deres barn, 17 % har mistet deres forældre og 11 % har mistet en anden nærtstående pårørende. 62 % af de efterladte har passet deres kræftsyge pårørende. Undersøgelsens 1. del viser, at 99 % af deltagerne opfylder PTSD-diagnosens invasionskriterium, 81 % opfylder vagtsomhedskriteriet, og 51 % opfylder undgåelseskriteriet. Halvdelen (50 %) af de efterladte opfylder alle PTSD-diagnosens tre kernekriterier. Desuden har 32 % af de efterladte, hvad der kan betegnes som subklinisk PTSD, det vil sige at de mangler ét symptom for at få den fulde diagnose. Vi ved, at undgåelsessymptomet kan være et sekundært symptom til de to andre kernesymptomer, invasion og vagtsomhed. Undgåelsessymptomer udvikles sandsynligvis som følge af de andre symptomer som en måde at håndtere disse symptomer på (Andrykowski & Cordova, 1998). Derfor risikerer de efterladte, der har subklinisk PTSD, med tiden at udvikle PTSD. Akut behov for støtte Det er overraskende, at halvdelen af de efterladte opfylder kriterierne for en PTSD-diagnose, og at yderligere en tredjedel er i forhøjet risiko for at udvikle PTSD. Det betyder, at efterladte til kræftpatienter er væsentligt mere belastede, og at antallet af belastede efterladte er langt højere, end vi hidtil har antaget, og end det, forskningen tidligere har dokumenteret. De fleste efterladte henvender sig i Kræftrådgivningen på eget initiativ. Derfor må man forvente, at Kræftrådgivningen ikke ser de hårdest ramte efterladte (Weisæth, 1986). Antallet af efterladte, der er meget belastede, kan derfor være endnu større, end undersøgelsen har mulighed for at dokumentere. Undersøgelsens resultater peger derfor på et akut behov for støtte til efterladte, der har mistet på grund af kræft. På nuværende tidspunkt er der ganske få offentlige støttetilbud. De aktuelle tilbud består i henvisning til privatpraktiserende psykolog og eventuelt en opfølgende samtale på sygehuset eller i de palliative team. Derudover er der nogle steder tilbud om deltagelse i støttegrupper for efterladte på sygehuset, i palliative team og i nogle enkelte kommuner. Tilbuddene om støttegrupper er i højere grad baseret på enkeltpersoners initiativer end på et systematisk tilbud til efterladte. Derfor er det vigtigt, at der i kommunerne sættes ind på at sikre de nødvendige støttemuligheder for efterladte til kræftpatienter. Altså at der etableres tilbud både kommunalt og hos privatpraktiserende psykologer, der i langt højere grad end de eksisterende sikrer, at de efterladte, der opfylder kriterierne for en PTSD-diagnose, får en særlig støtte. Desuden er det vigtigt, at undersøgelsens resultater kan være med til at sætte fokus på pårørende og efterladte hos sundheds- og plejepersonale på sygehuse, hospices, hjemmepleje, palliative team mv. Det er personalet på disse steder, der har kontakten med de pårørende og efterladte. Det vil derfor også være dette personale, der vil kunne iagttage og vurdere de efterladtes 7
Referencer: American Psychiatric Association (1994). Diagnostic and Statistical Manual for Mental Disorders (4. ed.). Washington DC: Author, 435-444. Andrykowski, M.A. & Cordova, M.J. (1998). Factors associated with PTSD symptoms following treatment for breast cancer: Test of the Andersen model. Journal of Traumatic Stress, 11, 189-203. Briere, J. & Runtz, M. (1989). Trauma Symptom Checklist (TSC-33). Journal of Interpersonal Violence, 4, 151-163. Collins, N.L. & Read, S.J. (1990). Adult Attachment, Working Models, and Relationship Quality in Dating Couples. Journal of Personality and Social Psychology, 58, 644-663. Couper, J., Bloch, S., Love, A., Macvean, behov for støtte. Ofte har de imidlertid ikke de nødvendige forudsætninger for at gøre dette. Fremadrettede mål Vi ved endnu ikke, hvilke faktorer der bidrager til, at så mange efterladte udvikler eller er i risiko for at udvikle symptomer på PTSD. I undersøgelsen ligger der mulighed for at undersøge, om og hvordan faktorer som belastning ved pasning af den syge, omstændigheder ved dødsfaldet, tidligere traumer, nylige stressende livsbegivenheder, social støtte, tilknytningsmønstre samt negativ affektivitet og somatisering bidrager til, at nogle udvikler symptomer på PTSD. Analysen af disse sammenhænge er under udarbejdelse og vil blive præsenteret i en senere artikel. Med en viden om, hvad der bidrager til udvikling af symptomer på PTSD hos efterladte til kræftpatienter, vil vi forhåbentlig være i stand til at udpege nogle enkelte risikofaktorer og på den baggrund kunne udvikle et kortere screeningsinstrument til brug for sundhedspersonale, privatpraktiserende læger og psykologer og andre, der kommer i kontakt med de efterladte. Desuden er det målet at anvende samme screeningsinstrument i Kræftrådgivningen til en faglig og forskningsmæssig velbegrundet visitering af efterladte til det rette tilbud. Eventuelt vil det være muligt også at opstille en model for forebyggende eller behandlende arbejde med efterladte. Nina Reinholt, cand.psych., Kræftrådgivningen i Fyns Amt Ask Elklit, cand.psych., professor i psykotraumatologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet 8
M., Duchesne, G.M., Kissane, D. (2006). Psychosocial adjustment of female partners of men with prostate cancer: a review of the literature. In: Psycho-oncology, 6. Dumont, S., Turgeon, J., et al. (2004). Caring for a Loved One with Advanced Cancer: Determinants of Psychological Stress in Caregivers. Psycho-Oncology, 2004, 13, 197. Elklit, A., Pedersen, S.S. & Jind, L. (2001). The Crisis Support Scale: Psychometric qualities and further validation. Personality and Individual Differences, 31, 1291-1302. Joseph, S., Andrews, B., Williams, R. & Yule, W. (1992). Crisis support and psychiatric symptomatology in adult survivors of the Jupiter Cruise Ship Disaster. British Journal of Clinical Psychology, 31, 63-73. Grønvold, M. et al. (2006). Kræftpatientens verden en undersøgelse af, hvad kræftpatienter har brug for. København: Kræftens Bekæmpelse. Koop, P.M. & Strang, V. (1997). Predictors of bereavement outcomes in families with cancer: a literature review. Canadian Journal of Nursing Resources, 1997, 29, 4, 33-50. Krog, T. & Duel, M. (2003). Trauma Symptom Checklist. Psykologisk Studie Skriftserie, 6, 4, 1-162. Kræftens Bekæmpelse (2006). Årsrapport 2006, Patientstøtteafdelingen. København. Love, A.W., Couper, J.W. et al. (2004). Comparing the Psychosocial Adjustment of men with Prostate Cancer and their Partners. Psycho-Oncology, 2004, 13, 61. Mollica, R.F., Caspi-Yavin, Y., Bollimi, P., Truong, T., Tor, S., & Lavelle, J. (1992). Harvard Trauma Questionnaire. Validating a cross-cultural instrument for measuring torture, trauma, and posttraumatic stress disorder in Indo-Chinese refugees. Journal of Nervous and Mental Disease, 180, 111-116. Sundhedsstyrelsen (2005). Sundhedsstyrelsens statistik for 2001. www.sst.dk Smith, M.Y. et al. (1998). Posttraumatic Stress Disorder In Cancer: A Review. In: Psycho-oncology, 1999, 8, 521-537. Tuinman, M.A., Fleer, J. et al. (2004). Quality of life and stress response symptoms in long-term and recent spouses of testicular cancer survivors. European Journal of cancer, 2004, 40, 11, 1696-1706. Weisæth, L. (1986). En industrikatastrofe. Tidsskrift for Norsk Lægeforening, 106, 2220-2224. 9