DER ER ET menneske INDENI. Atter ruller PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "DER ER ET menneske INDENI. Atter ruller PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT"

Margrethe Frederiksen
8 år siden
Visninger:

1 PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT DER ER ET Fedme er ikke kun et spørgsmål om vægt, om omlægning af kostvaner, selvdisciplin og daglig motion. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet tager fat på de psykologiske faktorer. Atter ruller en udsendelse om fedme over tv-skærmen i den bedste sendetid, seks onsdage. Denne gang er det den tykke familie og fedmen i parforholdet, der er i centrum. Sidst var det fokus på den individuelle persons fedme, der fyldte skærmen, torsdag efter torsdag. Her fulgte vi Allan, Marianne, Merethe, Susanne og Line på højskole, på Himmelbjerget, i fitnesscentret, på La Santa Sport osv. Kun Line klarede sig, hvilket allerede var tydeligt i den første udsendelse. Siden er Line blevet diætist. Én er død af sin overvægt. Én fik psykologhjælp efter udsendelsernes afslutning. De andre har fået tilbagefald, når man tænker i kilo. Nu er det altså familiens tur. Hvad det ender med, ved jeg ikke. Men det, jeg kan se, er, at tv har valgt at præ- MODELFOTO: BAM 3

Denne gang er det den tykke familie og fedmen i parforholdet, der er i centrum. Sidst var det fokus på den individuelle persons fedme, der fyldte skærmen, torsdag efter torsdag.

2 sentere forskellige problematikker i programmerne og især fokuserer på forskellige behandlingsmetoder inden for kost, motion og operation. Det er tankevækkende, at udsendelsen ikke beskæftiger sig med den psykologiske side af fedme noget, jeg har interesseret mig for de sidste 20 år. Senest har det givet sig udslag i undersøgelsen Overvægt, psykiske traumer og psykosociale forhold, som jeg har foretaget sammen med professor Ask Elklit, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet i De første data foreligger nu, og selve rapporten vil blive offentliggjort i løbet af efteråret Når jeg vælger at forholde mig til de foreløbige resultater, er det, fordi medierne dagligt beskæftiger sig med fedtbekæmpelse udelukkende ud fra et kost- og motionsmæssigt syn. De andre indfaldsveje må frem i lyset nu. Dårlige vaner Skal jeg kort opsummere de nuværende traditionelle initiativer på baggrund af den fedmeepidemi, som er over os vesterlændinge, kan det se sådan ud: Daglig 60 minutters motion til børn. 30 minutter til voksne. De 7 kostråd og nu et 8. kostråd. Det anbefales at spise 6 styks grøntsager eller frugt daglig. Børn og idræt. Idræt på recept. Snackmolekylet er opdaget. Kaffe slanker. Stor søgning til slankeoperationer. Fedtsugning. Vejrudsigten er rykket ud til skolerne for at se dem motionere. For slet ikke at tale om livsstilsklubber, vægtvogtere, fitnesscentre, højskoleophold osv. osv. De fede er dovne og kommer fra de sociale laveste klasser. Kort sagt: De tykke skal tage sig sammen, spise mindre og dyrke mere motion. Undersøgelsen Overvægt, psykiske traumer og psykosociale forhold ser fedme som psykisk betinget. Undersøgelsen har et andet og mere nuanceret fokus på fedmen, og når vi har foretaget denne undersøgelse er det selvfølgelig, fordi vi har erfaring for, at der ofte ligger psykisk betingede traumer bag overvægten, fordi mange af de overvægtige ikke taber sig trods ihærdige forsøg, og fordi vi mener, at Sundhedsstyrelsen og Ernæringsrådet fokuserer ensidigt på kost og motion og dermed glemmer de tidlige tilknytningsteorier, misbrugsstatistikker og psykologiske traumer. I Sundhedsstyrelsens og Ernæringsrådets rapporter fylder psykologien ikke meget. Når den nævnes, handler det om motivation og om de psykiske følger af overvægt, medens årsagerne til, at man fylder sig med mad, fedt, slik og kager, ensidigt beskrives som dårlige vaner. 4

Senest har det givet sig udslag i undersøgelsen Overvægt, psykiske traumer og psykosociale forhold, som jeg har foretaget sammen med professor Ask Elklit, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet i

3 Som i så mange andre sammenhænge er det det umiddelbare, der bliver grebet fat i behandlingen af de fede i stedet for at se på, hvad der ligger under. Og det er her, psykologerne som faggruppe kan yde en behandlingsindsats. Psykologerne bør komme på banen i fremtidens fedmeproblematik, -behandling og -debat. Om undersøgelsen 286 personer har svaret på et udsendt spørgeskema og test. Spørgeskemaet var inddelt i to dele, hvor indledningen bestod af fire demografiske spørgsmål vedrørende alder, civilstand, uddannelse og børn. Derefter fulgte en serie spørgsmål om omstændigheder ved overgreb, om alvorlige livsbegivenheder inden for det sidste år og tidligere traumatiske hændelser, som standardiserede spørgeskemaer til belysning af psykologiske og sociale forhold: traumer, social støtte, mestringsstrategier, tilknytningsstil og antagelser om verden. Af de 286 personer er 27 (9,4 %) mænd og 259 (90,6 %) kvinder med en aldersfordeling på år. Gennemsnitsalderen er 44,3 år. Det interessante og selvfølgelig meget tragiske er besvarelserne om traumatiske livsbegivenheder. Over 40 % har været udsat for en eller flere traumatiserende oplevelser, såsom voldtægt, seksuelt misbrug, fysisk mishandling, overfald/vold, omsorgsvigt som barn og det at miste en nærtstående. Resultatet lægger sig op ad en amerikansk undersøgelse, der DER ER ET 5

Om undersøgelsen 286 personer har svaret på et udsendt spørgeskema og test.

4 viser, at 22,3 % af kvinderne og 8,5 % af mændene har været udsat for seksuelt overgreb i barndommen. Ifølge vores undersøgelse har flere været udsat for mere end én af disse traumatiske hændelser. 47,9 % af alle svarpersonerne har aktuelt et eller flere af invasionssymptomerne, hvilket er et af kriterierne i PTSD-diagnosen. 57,4 % angiver generelt selv at have kontrol med de begivenheder, vedkommende udsættes for, medens den øvrige del (42,6 %) af og til ikke føler at have kontrol med begivenheder i livet. Ca. 80 % angiver, at de har følt sig hjælpeløse i den eller de pågældende situationer, og angiver, at hændelsen har udløst behov for mad, slik og kage, samt at det var derefter, overvægten begyndte. Motion og slankekure De fleste af deltagerne har været på slankekur (97 %). 27 % fortæller, at de altid er på slankekur, og 70 % siger, at de er det af og til. Resten (3 %) har aldrig været på slankekur. På undersøgelsestidspunktet er 57 % af deltagerne på slankekur, 43 % er det ikke. Alle ved, at slankekure ikke virker. Årsagen er denne: Når man motionerer, erstattes noget af fedtet med muskler. Muskler vejer mere end fedt, hvorfor man faktisk tager på i begyndelsen, når man går i gang med at motionere. Der er selvfølgelig tale om langtidssigtede mål, og motionen skal være varig. Derfor oprettes fedmehold på højskoler og livsstilscentre, der konkurrerer om, hvem der er bedst i kampen om at tabe sig: Fedtforbrændingen er det store dyr i åbenbaringen. Men erfaringen viser, at de tabte kilo og nogle gange mere til tages på igen, når de overvægtige vender tilbage til deres vante omgivelser. Når man gentagne gange er på slankekur, bliver man tykkere og tykkere. På slankekurene taber man væske, derefter muskulatur og sidst fedt. Når man tager på igen, er fedtdepoterne de første, der bliver fyldt op. Psykologiforskrækkelse Når tv-serien rulle over skærmen er det tydeligt, at de personer, der er med i serien også har psykologiske problemer. Men ingen tør eller vil sige det eller forholde sig til den del af personernes liv. Nej, der tales om og gives gode råd om mad og motion. Der er tilbud om operation til at fjerne 30 kg af de 200 kg personen vejer. Optimismen er stor, men der fortælles ikke om de bivirkninger, der er ved en sådan operation, og ej heller om den kostomlægning personen skal følge efter operationen for at holde et varigt vægttab. Uden at gå i detaljer, er det helt åbenbart, at mange overvægtige har behov for psykologisk bistand til individuel -, par- og familiebehandling, og ikke blot kost- og motionsråd. Fremtiden på området Undersøgelsen peger på en række arbejdsopgaver for psykologer. Der er behov for: 1. Traumebehandling af de overvægtige. 2. Et screeningsredskab til visitering af dem, der har brug for: a. Traumebehandling, individuel, par- eller familiebehandling. b. Kognitiv terapi. c. Adfærdsændrende behandling. d. Kost- og motionsvejledning. e. An- 6

57,4 % angiver generelt selv at have kontrol med de begivenheder, vedkommende udsættes for, medens den øvrige del (42,6 %) af og til ikke føler at have kontrol med begivenheder i livet. Ca.

5 DER ER ET det. Behandlingsområderne kan efter behov suppleres med vejledning om kost og motion. 3. Et behandlerteam, hvor den overvægtige henvender sig for en indledende samtale. Psykologen undersøger personen med sine psykologiske redskaber. Psykologen skal via sin testning tilrettelægge og henvise til en relevant terapeutisk behandling af den overvægtige. Lægen står for en helbredsundersøgelse. Diætisten står for en kostvejledning. Den motionskyndige anviser relevant motion. For at alt dette kan lade sig realisere, er der et stykke forarbejde at udføre: 1. Det skal undersøges, hvorvidt terapi hjælper på traumer i forhold til overvægtige. Man ved fra anden traumeforskning, at terapi hjælper på andre traumer. 2. Der mangler en undersøgelse af effekten også den langsigtede af alle de projekter, der er iværksat i kommuner, amter, på skoler, institutioner osv. 3. Der skal udvikles spørgeskemaer og test, der kan anvendes af psykologer til en nærmere kortlægning af, hvem der har brug for og kan profitere af psykologbehandling. 4. Psykologer skal videreuddannes til at kunne arbejde specifikt med fedmeproblematikken. 5. Fedme skal anerkendes som en spiseforstyrrelse på lige fod med anoreksi og bulimi. Som nævnt foreligger den endelige rapport endnu ikke. Når det sker i løbet af efteråret, vil de nærmere resultater efter aftale med redaktionen blive offentliggjort i Psykolog Nyt. Annette Ilfeldt, privatpraktiserende psykolog Baggrund Artiklens forfatter har gennem mange år beskæftiget sig professionelt med emnet og har skrevet bøgerne Fedmens Psykologi (2002) og Sammen kan I tabe jer (2005), begge udgivet på Munksgaards Forlag. Nærværende undersøgelse er foretaget i samarbejde med professor, cand.psych. Ask Elklit, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Reference: Childhood Sexual Abuse and Obesity, Thimothy B. Gustafson, M.D. and David B. Sarwer, Ph.D., University of Pennsylvania School of Medicine, Department of Psychiatry, Weight and Eating Disorders Program, Philadelphia, PA Skiftet job? Husk at fortælle det til Dansk Psykolog Forening. Vores service er indrettet efter den viden, vi har om medlemmerne. (Benyt ændringsblanketten bagest i Psykolog Nyt eller på se medlemsafsnittet) 7

Lægen står for en helbredsundersøgelse. Diætisten står for en kostvejledning. Den motionskyndige anviser relevant motion.

Relaterede dokumenter

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave