Skyggebørn søskende til alvorligt syge børn
|
|
- Helena Nøhr
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skyggebørn søskende til alvorligt syge børn At være søskende til børn med alvorlig sygdom er en livsforandring, der kan medføre intense og komplekse følelser. Søskende oplever ofte at stå i skyggen af det syge barn, og føler ikke, at der bliver taget hånd om deres behov. Hvad kan fagprofessionelle gøre for at støtte søskende til syge børn? Af journalist Trine Abildgaard Andersen, redaktør Ida Storm 11 oktober 2017 Derfor skal vi fokusere på søskende til syge børn Mange søskende til børn med livstruende sygdomme oplever psykosociale problemer, både under det syge barns sygdomsforløb og efter et dødsfald. Søskende kan opleve forældrene som følelsesmæssigt utilgængelige. Når far og mor fokuserer på det syge barn, kan den raske søster eller bror føle sig tilsidesat og glemt. Ofte vil familie og venner spørge ind til det syge barns tilstand, mens de færreste husker at spørge til hvordan det raske barn har det. Efter tabet af en syg bror eller søster vil efterladte søskende have øget risiko for at få psykosociale problemer, og en relativt stor del af denne gruppe oplever posttraumatiske stress-symptomer og andre vanskelige følelsesmæssige reaktioner. "Efterladte søskende, der ikke oplevede støtte fra plejepersonalet, døjede oftere med angst efter tabet end søskende, der modtog denne hjælp" Manglende støtte i sygdomsforløb komplicerer sorgprocessen Den svenske forsker Malin Lövgren og kolleger udgav i 2016 en forskningsartikel (1) baseret på en landsdækkende undersøgelse. Artiklen bringer pårørende søskendes forslag til forbedringer af plejepersonalets arbejde på svenske børnekræftcentre. Informanterne var søskende til kræftramte børn, og deltog i en spørgeskemaundersøgelse i perioden to til ni år efter tabet af syge søskende.
2 Undersøgelsen er retrospektiv og de efterladte søskende var i gennemsnit 18 år, da de deltog i undersøgelsen. Tidligere studier har vist, at 54% af efterladte søskende ikke føler, at de har gennemarbejdet sorgen inden for en periode på 2 til 9 år efter tabet (2). Dette forbinder søskende blandt andet med manglende støtte fra plejepersonalet op til broderens eller søsterens bortgang - især i den sidste måned før det syge barns død. Unsplash Pårørende søskende rådgiver plejepersonalet Lövgrens undersøgelse af disse skyggebørns behov tog udgangspunkt i spørgsmålet: "Hvilken rådgivning vil du give plejepersonale, der arbejder med børn med kræft og deres søskende? " Det behov, som flest respondenter i undersøgelsen betonede, var behovet for at plejepersonalet bemærker og støtter søskende til kræftsyge børn. Markant færre mandlige end kvindelige søskende bidrog med deres råd, og det kan ifølge forskerne afspejle det traditionelle kønsbillede i samfundet: de fleste drenge er socialiserede til at "tage det som en mand" i en tidlig alder og har ikke mod på at vise deres sårbarhed (3). Råd 1: Se mig og tal med mig Ifølge de adspurgte søskende var det vigtigt at få mulighed for at give udtryk for egne følelser. De fleste søskende beskrev et stort behov for at have nogen at tale med. Ud over at efterlyse kontakt med plejepersonalet, efterlyste flere informanter en støttegruppe, en støtteperson eller sociale aktiviteter, hvor de kunne møde andre søskende i samme situation. Nogle nævnte også, at det kunne være rart med støtte i dagligdagen, f.eks. til lektiehjælp, skoleaktiviteter og til at opretholde hobbyer. Flere søskende anbefalede, at medicinske oplysninger fra sundhedspersonalet gives til søskende
3 både med og uden forældrenes tilstedeværelse. Tidligere forskning viser, at det ofte er forældrene, der viderebringer information om sygdommen til det syge barns søskende(1). Som følge heraf oplevede søskende, at de ikke blev vurderet som "vigtige" nok til at modtage information direkte fra plejepersonalet, hvilket bekræftede dem i følelsen af at blive lukket ude. Råd 2: De små ting er vigtige Nogle søskende pegede på, at de "små ting" ting, som plejepersonalet gjorde, havde stor betydning. Eksempelvis når personalet tilbød børnene et spil, et klistermærke, en kop te eller et kram. Respondenterne foreslog, at personalet kunne lave noget med søskende for at distrahere dem, f.eks. se en film eller spille et spil. De adspurgte søskende foretrak at være beskæftiget med sådanne aktiviteter under samtaler om svære emner - fremfor at sidde i en traditionel samtalesituation. Flere søskende understregede hvor vigtigt det er, at sundhedspersonalet tilbyder hjælp, selvom de pårørende søskende ikke umiddelbart ser ud til at have brug for det. Andre søskende understregede, at de havde været for unge til selv at tage stilling til hvilken hjælp de ønskede i situationen. Råd 3: Vigtigt at balancere mellem håb og realisme Fælles for de involverede søskende, var at de fremhævede vigtigheden af, at plejepersonale kunne mestre balancen mellem på den ene side at fokusere på de lyse øjeblikke, og give udtryk for håb, også i svære perioder - og på den anden side at være realistiske og ærlige. Der findes ikke meget forskning om håbets betydning for søskende til alvorligt syge børn. Løvgren og kolleger refererer til tidligere forskning, der viser, at forældre og søskende til børn med kræft brugte håbet og et positivt fokus til at håndtere deres følelser af frygt og magtesløshed - samtidig med at familierne var klar over, at barnets tilstand var alvorlig. "Søskende til børn med kræft beskriver usikkerhed som en af de mest vanskelige følelser i hele kræftforløbet" Råd 4: Behov for viden De søskende, der deltog i Lövgrens undersøgelse, gav udtryk for, at de ønskede mere medicinsk information - blandt andet om sygdommens progression, behandling og forventede prognose. Tidligere forskning viser, at omkring 42% af søskende ønsker flere oplysninger om sygdommen i den sidste måned af deres brors eller søsters liv. Ifølge Løvgren og kolleger understøttes dette af resultater fra andre undersøgelser, der konkluderer, at søskende til børn med kræft beskriver usikkerhed som en af de mest vanskelige følelser i hele kræftforløbet. Søskende beskrev også, at en større indsigt i deres bror eller søsters sygdom og fremtidsudsigter befriede dem fra den byrden det var selv at søge efter svar på disse spørgsmål. Råd 5: Behov for at tage del i plejen Andre søskende igen foreslog, at forældre bør modtage information fra plejepersonalet om hvordan man snakker med, hjælper og involverer søskende i at drage omsorg for deres bror eller søster. Nogle søskende i undersøgelsen ønskede nemlig at tage større del i plejen af det syge barn, for eksempel ved at hjælpe den syge søster eller bror med hans eller hendes medicin eller daglige pleje.
4 Unsplash Søskende til børn med sjældne diagnoser er mere ensomme Følelsesreaktionerne og de psykosociale udfordringer er de samme hos søskende til kræftramte børn som hos søskende til børn med sjældne diagnoser. Dog kan søskende føle sig mere alene, når sygdommen er sjælden, fordi det indebærer færre muligheder for at møde andre børn i samme situation. Usikkerhed og angst forbundet med sygdommens udvikling og det syge barns overlevelseschancer forstærkes også, når informationskilderne tilsvarende er få og mangelfulde. Søskende til børn med sjældne diagnoser kan også ofte opleve følelser af skam over at være anderledes og skille sig ud. For nogle børn forstærkes denne følelse, hvis den syge bror eller søster har en særligt opsigtsvækkende adfærd, har behov for særlige hensyn eller på anden måde skiller sig ud og tiltrækker sig opmærksomhed. Modstridende følelser er svære at håndtere Samtidigt føler søskende ofte en stor kærlighed, ømhed og omsorg over for deres syge søster eller bror. Disse modstridende følelser udløser en høj grad af følelsesmæssig kompleksitet, der kan være svær at håndtere - og netop følelseskompleksiteten og ansgsten kan børnene have stor gavn af at dele med andre børn i lignende situationer. Retningslinjerne er der allerede implementeringen mangler Lövgren påpeger, at psykosocial støtte og information til søskende allerede mange steder indgår i eksisterende retningslinjer, som vejleder plejepersonale i deres arbejde. Dette understreger ifølge Lövgren et behov for en bedre implementering af retningslinjerne i klinisk praksis. Muligheder for støtte uden for hospitalet Da nogle søskende i undersøgelsen ønskede støtte uden for hospitalsregi, eksempelvis støtte til at opretholde hobbyer, peger Lövgren på, at det kan være nødvendigt at overveje, om støtten til søskende også kan komme fra udvidet familie og fra skolen. Det vil kræve, at disse børns netværk
5 gøres opmærksomme på den raske søskendes situation og behov. "Støttepersonerne tilstræber at skabe et opmuntrende miljø, der kan flytte børnenes fokus fra sygdomssituationen" Støttepersoner hjælper pårørende søskende I Sverige har de 6 børne-kræftcentre siden 2011 haft tilknyttet støttepersoner for søskende. Denne støtteordning er finansieret af Barncancerfonden ( og udgør således en ekstra ressource i støtteindsatsen til skyggebørn. Disse støttepersoner kan tilknyttes søskende til børn med kræft, handicap og andre livstruende diagnoser. Støttepersonen klædes på til at varetage opgaven ved blandt andet at modtage relevant viden om børnenes alder og kognitive udviklingsniveau. En støtteperson for søskende til et alvorligt sygt barn laver forskellige alderssvarende aktiviteter sammen med søskende, lytter til disse børns oplevelser at leve i en sygdomsramt familie og sørger for, at børnene kan møde andre børn, der også har syge søstre eller brødre. Støttepersonerne tilstræber at skabe et opmuntrende miljø, der kan flytte børnenes fokus fra sygdomssituationen for en stund og lette de svære tanker. Ingen danske indsatser til skyggebørn Det Internationale Samfund for Pædiatrisk Onkologi, anbefaler, at den psykosociale forskning om børn og kræft skal skærpe fokus på udvikling af interventioner (1). Her kunne indsatser til skyggebørn have relevans. I Danmark har vi endnu ikke - som i Sverige - en støtteordning til børn med kræftsyge brødre eller søstre. I kombination med den mangelfulde implementering af retningslinjer i hospitalsregi betyder dette, at mange søskende fortsat overses under broderens eller søsterens sygdomsforløb, hvilket øger risikoen for, at de på længere sigt udvikler angst- og stresssymptomer. Klik her for at læse om andre forskningsstudier af børn som pårørende: Hvordan påvirker det børn, når forældre bliver alvorligt syge? Hvordan påvirker forældres alvorlige sygdom børns skolegang? Hvad kan vi gøre for at spotte pårørende børns mistrivsel i tide? Hvad kan fagpersoner gøre for at støtte børn som pårørende? Primær Kilde: 1. Malin Lövgren m.fl.: Bereaved Siblings Advice to Health Care Professionals Working With Children With Cancer and Their Families (2016) (Journal of Pediatric Oncology Nursing, 2016, Vol. 33(4) ) Sekundære kilder:
6 2. Sveen, J., Eilegård, A., Steineck, G., & Kreicbergs, U. (2014). They still grieve a nationwide follow up of young adults 2 9 years after losing a sibling to cancer. Psycho Oncology, 23(6), Evans, J., Frank, B., Oliffec, J., & Gregory, D. (2011). Health, illness, men and masculinities (HIMM): A theoretical framework for understanding men and their health. Journal of Men s Health, 8, Yderligere information Faktaboks: Kilde: Undersøgelsen er en del af en større svensk landsdækkende undersøgelse med fokus på søskendes erfaringer med at miste en bror eller søster til kræft. Alle de kræftramte børn i undersøgelsen blev diagnosticeret før de fyldte 17 år og døde før de fyldte 25 år i perioden søskende deltog i undersøgelsen. Deltagerne blev stillet det åbne spørgsmål: "Hvilken rådgivning vil du give sundhedspersonalet, der arbejder med børn med kræft og deres søskende?". De deltagende søskende var mellem 12 og 25 år og i gennemsnit 18 år, da deres bror eller søster døde. De var mellem 19 og 33 år gamle, da svarene blev indsamlet - i gennemsnit 24 år. De havde i gennemsnit mistet deres bror eller søster 6,3 år før interviewtidspunktet. I alt 254 råd blev identificeret. 182 af de indsamlede råd kom fra kvinder, mens 72 råd kom fra mænd.
Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed
Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status
Læs mereForskerinterview: Vi spotter pårørende børns mistrivsel for sent
Forskerinterview: Vi spotter pårørende børns mistrivsel for sent Center for Børneliv har interviewet praktiserende læge Anette Hauskov Graungaard om hendes igangværende forskning med fokus på børn som
Læs mereBØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014
2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereMOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie
MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til
Læs mereHvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017
Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Lidt statistik (2012) 61.521 børn og unge har mistet én forælder. 1692 børn og unge har mistet begge forældre. 44.000 børn
Læs mereSALON3: BØRN, UNGE OG SORG
SALON3: BØRN, UNGE OG SORG Lene Larsen, psykolog og forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter. 18 september Sorgkonference 2018 VELKOMMEN! Rammen for salonen 25 minutter oplæg om kompliceret sorgforløb
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre
Læs mereForskerdag 10 november 2010
Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt
Læs mereAt være pårørende til en kræftpatient
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund
Læs merev/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI
v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar
Læs mereBehandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018
Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 4. september 2018 SVÆRE TANKER OG FØLELSER HOS HJERTEBØRN OG DERES SØSKENDE Det er vigtigt at man har nogen at
Læs mereMOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie
MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til
Læs mereBørn som pårørende Kræftens Bekæmpelse OmSorg
Børn som pårørende Kræftens Bekæmpelse: Hjemmesiden: Fagfolk =>køb i netbutikken =>information =>omsorg Her ligger masser af små bøger og pjecer OmSorg: Arbejder for at støtte voksne til at kunne hjælpe
Læs mereRelationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan
Læs mereBørn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser
Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender hjem, Gallericc.dk Projektets forskerkonsortium består af:
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs merePsykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,
Læs mereMænd som syge, mænd som patienter
Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder
Læs mereInteraktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens
Læs mereSTANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.
UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Hvordan er det at leve et almindeligt ungdomsliv med skoleopgaver, venner, fritidsjob og gymnasiefester, når
Læs mereOmsorgsplan for Jerne Børnehave
Omsorgsplan for Jerne Børnehave Mange forskellige ting kan fylde et barn med følelsen af at have mistet. Man kan sige, at sorgen har mange ansigter og ikke kun handler om at miste en af dem, der står os
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereHvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom
Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom BAGGRUND Flere og flere får kroniske og livstruende sygdomme Syge lever længere
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mereForældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg
Forældresamarbejde Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg 23.1 2018 Et værdifuldt samarbejde Har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling Vigtigt for forældrene at
Læs merePalliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser
Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Forskerdag i palliation, 31. oktober 2016 Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereKursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter
Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN
Læs mereKLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB
KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål
Læs merePalliation til børn og unge og deres familier
Palliation til børn og unge og deres familier - Nationale og internationale erfaringer vedr. indsatser og organisering samt dødsårsager og dødssteder Mette Raunkiær, seniorforsker, REHPA, Videncenter for
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereMØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM
JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,
Læs mereBaggrund. BUP-DK årsmøde 2. februar 2017 Byrådsmedlem Jens Szabo, Skanderborg Kommune
Baggrund Frivillig foreningsleder hele livet Byrådsmedlem i 15 år MIA i 10 år (ca. 1.200 1.500, heraf ca. 100 børn) ingen tilskud, men husleje Cafetilbud hver onsdag 2-4 timer Udflugter Hjælp og snakke
Læs merePrædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00
1 Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 747 Lysets engel 448 Fyldt af glæde 441 Alle mine kilder 157 Betesdasøjlernes buegange Bernhard Christensen Nadververs 143 v. 7 på Op alle folk på
Læs mereGiv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse
Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk Sorgkonference 2018 Sorgen ærer tabet og viser
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereEvaluering af Lukashuset efter det første år
Evaluering af Lukashuset efter det første år Temadag den 25. oktober 2017 Mette Raunkiær, seniorforsker, REPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Klinisk Institut, SDU E-mail: mette.raunkiaer@rsyd.dk
Læs mereStyrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik
Pårørende inddragelse ja, selvfølgelig Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik 2015-1017 Helle Pappot, overlæge og Lena Ankersen, klinisk sygeplejespecialist Onkologisk
Læs mereAktivitetens titel Pusterummet - et projekt for pårørende
Aktivitetens titel Pusterummet - et projekt for pårørende Når et menneske får kræft rammes ikke kun familien men alle i den kræftramtes omgangskreds. Sygdommen påvirker ofte andres liv både praktisk, socialt
Læs mereKRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET
KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-
Læs mereForord. Vi håber, at materialet er fyldestgørende og at både forældre og personale i en given situation vil kunne gøre brug heraf.
Forord. Dette materiale er udarbejdet af Børnehuset Bakkebo s personale og er en blanding af en kriseplan på det mere tekniske niveau og en omsorgsplan, på det sociale og følelsesmæssige plan. Materialet
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereEvalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år
: 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg
Læs mereIngrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk
Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med
Læs mereSorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje
Sorghandleplan Haderslev kommunale dagpleje Indhold: Forord Hvordan skal vi forholde os, hvis: 1. et dagplejebarn dør 2. et dagplejebarns forældre/søskende dør 3. en medarbejder dør 4. en medarbejders
Læs mereNÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd
NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt
Læs mereDisse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!
Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereOMSORGSPLAN. Procedure
OMSORGSPLAN et barn dør i institutionen et barn dør hjemme en søskende dør en forældre dør en bedsteforældre dør et andet familiemedlem dør en medarbejder dør en medarbejders barn dør en medarbejders mand/kone
Læs mereBørn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser
Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Palliativ indsats til børn og unge i Danmark, 25 okt. 2016 Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender
Læs mereTrækronerne omsorgsplan september Når nogen mister
Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme
Læs mereSorg- krisehandleplan. - når vi mister
Sorg- krisehandleplan - når vi mister Kongevejens Skole 2007 Indholdsfortegnelse s. 3 Indledning s. 5 Ved en elevs livstruende sygdom og eventuelle død s. 6 Ved livstruende sygdom og eventuelle død hos
Læs mereBehandling af børn, unge og deres familier
Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,
Læs mereBørneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3
Læs mereGODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE
GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE Som ung med skizofreni har du måske oplevet at føle dig magtesløs, frustreret eller fortabt at livet føles kaotisk. Men der er ting, man kan gøre for at få det bedre.
Læs mereSorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen
Sorgberedskab Handleplan ved dødsfald blandt eleverne 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen, gør rektor/stedfortræder følgende: Udnævner klasselæreren
Læs mereFælles sorg og kriseplan for Børnehusene Solgården og Elletoften.
Fælles sorg og kriseplan for Børnehusene Solgården og Elletoften. 1 Indhold Indledning: 3 Hvad gør vi hvis et barn, der går i børnehaven dør? 4 Hvad gør vi ved alvorlig ulykke/død i børnehaven? 5 Hvad
Læs merePårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.
Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom
Læs merePalliativ indsats til børn og unge i Danmark
Palliativ indsats til børn og unge i Danmark Der findes specialiserede tværfaglige teams i alle regioner i Danmark samt FamilieFokus og Lukashuset Hvor kommer palliation fra Latin palium Lindring Kappe,
Læs mereSP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/
SP1 18 2015 Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/11 2018 DFH Integration Aftenens program > Traumer, PTSD og tilværelsen
Læs merePsychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn
Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn, Department of pediatrics Phd Klinisk psykolog Definitioner Kronisk sygdom er en lægeligt konstateret lidelse med en varighed på 6 måneder
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereMød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge
Mød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge Nina Konstantin Nissen Forsker, sociolog, ph.d., DEFACTUM, Region Midtjylland www.defactum.dk 1 Baggrund Flere lever med hjertesygdom (tidligere opsporing,
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereEffekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012
Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten
Læs mereForedrag for sygeplejersker
Foredrag for sygeplejersker Hvordan oplever kronisk syge hospitalsbesøg og/eller afhængighed af personlig hjælp igen og igen? Hvordan skaber vi bedre dialog med patienterne? Få et indblik i livet hos én
Læs mereEksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende
Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende Elisabeth Rokkjær Hammer. Hospitalspræst i Palliativt team Fyn og Pædiatrisk Palliativt team,
Læs mereForfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater Kommentarer
Bilag 9. Evidenstabeller over inkluderede studier med forebyggelse af sorgreaktioner hos voksne og ældre pårørende til en nærtstående person hvor kurativ behandling ikke er mulig Kissane et al. 2006 RCT
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereDET RASKE. At have SØSKENDE (1) AF CHARLOTTE JENSEN
SØSKENDE (1) AF CHARLOTTE JENSEN DET RASKE ARN Hvordan er det at vokse op som det raske barn i en familie med børnekræft? Hidtil har dette spørgsmål ikke påkaldt sig nævneværdig interesse i Danmark. Smerterne
Læs merePårørendeundersøgelse. November 2018
Pårørendeundersøgelse November 2018 Undersøgelse blandt pårørende Gennemført af Userneeds 505 respondenter Repræsentativ ift. køn og alder Spørgsmålet Føler du, at rollen som nær pårørende til en person
Læs mere18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede
Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit
Læs mereAssensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning.
Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning. 2009 1 Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Ved en elevs dødsfald side 4 Når en elev mister en af sine nærmeste side 5 Ved en elevs alvorlige sygdom
Læs mereDet personlige netværksmøde for patienter med hjernetumorer og deres familier. En alvorlig form for kræft Forandringer i hjernens funktion
Det personlige netværksmøde for patienter med hjernetumorer og deres familier Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Hjernen I Fokus 2019 Dobbelt ramt En alvorlig
Læs mereSorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel
Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center
Læs mereDage med sorg et psykologisk perspektiv
Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?
Læs merePh.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008
Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har
Læs mereET GODT LIV. selv med prostatakræft. Kom med i PROPA.
ET GODT LIV selv med Kom med i www.propa.dk Der er rigtig mange spørgsmål at forholde sig til, og for de fleste mennesker er en kræftdiagnose også helt naturligt forbundet med frygt og usikkerhed. Både
Læs mereSådan hjælper du unge i sorg Af psykolog Jesper Roesgaard Mogensen og psykolog Gyrith Karskov Berthelsen
Sådan hjælper du unge i sorg Af psykolog Jesper Roesgaard Mogensen og psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Når unge mister, er det forventeligt, at de i tiden efter tabet oplever symptomer som fx søvnbesvær,
Læs mereWorkshop 33. Søskende
Workshop 33 Søskende Agenda: 09:20 09:30 Velkommen og præsentation 09:30 10:15 Oplæg om Søskende v/karin Kuld 10:15-10:30 Pause 10:30 11:15 Oplæg om at være søskende v/stine Bergnæs 11:15 11:30 Pause og
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk syg? Psykisk
Læs mereOplæg for KKR Hovedstaden. behandlings, videns, forsknings og kompetencecenter
Oplæg for KKR Hovedstaden behandlings, videns, forsknings og kompetencecenter Hvem er vi? 2000 Unge & Sorg Rådgivningsafdeling i Kbh. 2004 Unge & Sorg Afdeling i Aarhus 2007 Unge & Sorg Afdeling i Odense
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under
Læs mereFamilier med SMA 1. Temadag om palliativ indsats til børn og unge 25. Oktober 2017
Familier med SMA 1 Temadag om palliativ indsats til børn og unge 25. Oktober 2017 Fysioterapeut PhD, Ulla Werlauff, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Indhold RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Rehabilitering
Læs mereSorg - hvad gør vi? Katrinedals skoles sorgberedskab
Sorg - hvad gør vi? Katrinedals skoles sorgberedskab På Katrinedal vil vi gerne tage ordentligt vare på de børn, der bliver ramt af sorg. Derfor er dette sorgberedskab udarbejdet. Planen ligger på Skoleporten
Læs mereÅrsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive
Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mere