UDKAST november 2012 Børne- og Ungepolitik 2013-2016 Vision: Fredericia former fremtiden - På vej mod de bedste Børn og unge vokser op i en verden, hvor de nære fysiske og sociale rammer om samvær er under hastig forandring. De skal i stigende grad kunne begå sig og tage del i et globaliseret samfund, hvor viden, netværk, digitale kompetencer og kreativitet har en væsentlig betydning. Vi vil forme fremtidens dagtilbud, skoler og klubtilbud så de udfordrer børnene og de unge til at tage aktiv del i samfundet, så vi kan skabe en folkeskole i verdensklasse. Børn og unge skal behandles forskelligt for at give dem lige muligheder. 1
Mål Børn og unge skal udvikle sig til sunde og robuste mennesker, der kan handle og tænke ud fra et demokratisk og ligeværdigt menneskesyn. Forældre/myndighedsindehaverne skal være de hovedansvarlige, og de skal tage ansvar for børnene og de unges opvækst, opdragelse, sundhed og trivsel. Forældrene skal tage del i deres børns hverdag i daginstitution, skole og fritidsliv. Børn og unge og deres familier der kommer i problemer skal støttes og hjælpes med respekt, omsorg og blik for det de selv og deres familier mestrer. Børn og unge skal lære gennem hele deres opvækst og have mulighed for at udnytte og udvikle deres evner bedst muligt uanset deres baggrund og økonomiske forudsætninger. Viden, læring og faglige færdigheder skal være i fokus, så børn og unge får et solidt afsæt til et aktivt selvstændig liv. Værdier På børne- og ungeområdet skal der arbejdes ud fra følgende værdisæt: Børn og unge skal opleve tryghed glæde og lyst til at lære børn og unge der vokser op i trygge og samtidig udfordrende lege og læringsmiljøer, har de bedste forudsætninger, for at udvikle personlige, sociale og faglige kompetencer. Børn og unge skal tages alvorligt og mødes med åbenhed og positive forventninger til deres potentialer og mulige bidrag til fællesskabet. børn og unge der bliver mødt med åbenhed og positive forventninger vil forsøge at bidrage positivt til fællesskabet. Børn og Unge skal under deres opvækst opleve tillid, sammenhæng og have ansvar. der er mange faktorer, der påvirker et menneske. Familien og fritiden hele livssituationen er afgørende for barnets og den unges faglige og personlige udvikling. Børn og unge har krav på respekt, ligeværd, rettigheder, pligter og at blive hørt. børn og unge, der møder respekt fra voksne, vil få det bedste afsæt i tilværelsen for selv at handle med ansvarlighed og tillid. Børn og Unge skal have mulighed for aktivt at deltage i fællesskaber, møde kulturelle forskelligheder, demokrati og ligeværd. fællesskab og forskellighed er forudsætningen for, at børn og unge udvikler sociale kompetencer, der bygger på tolerance og demokratiske spilleregler. 2
Medarbejderansvar Fredericia Kommunes medarbejdere på børne- og ungeområdet er forpligtet til at arbejde ud fra nogle grundlæggende værdier, hvilket i praksis betyder, at de skal: - opbygge gode relationer til barnet eller den unge således, at barnet/den unge føler sig tryg. - sætte klare og tydelige faglige -, sociale - og personlige læringsmål med forældre/myndighedsindehavere og barnet/den unge. - stimulere og inddrage børn og unges interesser i meningsfulde pædagogiske processer - se børn og unges ressourcer og potentialer og bidrage til, at de kan udvikle dem i samspil med omgivelserne - yde en forebyggende ligeværdig og tidlig sammenhængende tværfaglig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte for at imødegå at problemer vokser sig større på sigt. - støtte op om børn og unge med særlige behov, så de som udgangspunkt, får en kvalificeret og tværfaglig støtte i det almene dagtilbud, skole- og klubtilbud, så barnet kan bevare tilknytningen til nærområdet. - inddrage og udnytte den viden forældre/myndighedsindehavere barnet/den unge besidder som ligeværdige samarbejdspartnere. 3
Indsatsområder 2013-2016 Der er fire prioriterede indsatsområder for perioden. 1. INNOVATIVE LÆRINGSMILJØER Succeskriterier: ALLE børn og unge, uanset deres forudsætninger, støttes, udfordres og motiveres i deres læreprocesser. Børn og unge anvender deres mange kompetencer på en udviklende og fornyende måde i dagtilbud, skole og klub. Læringsmiljøerne fremmer barnets motivation for leg og læring, og udvikler barnets talenter og generelle formåen. Strategier: Det skal ske gennem en alsidig og flerstrenget pædagogisk indsats, der imødekommer alle børn og unge i deres forskellighed. Det skal ske gennem læreprocesser, der stimulerer alle sanserne, og som udnytter potentialet i de mange digitale medier. Bl.a. gennem nye muligheder for at forene digitale læremidler med interaktive teknologier, som kan understøtte differentierede læringsmiljøer. Det skal ske gennem udvikling af dagtilbud, skoler og klubbers faglige og pædagogiske profiler, så den fremstår tydelig og kendt af børn, unge, forældre og andre samarbejdspartnere. Det være sig frivillige, virksomheder m.v. Dagtilbud, skoler og klubber skal sikre viden og tilvejebringe råderum for, at udvikling af kvalitative og motivationsfremmende læringsmiljøer kan finde sted. 4
2. MÅLRETTEDE LØSNINGER TIL ALLE BØRN/UNGE Succeskriterier Hvert år udskiller dagtilbudene og folkeskolerne færre børn til særlige specialpædagogiske tilbud. Alle forældre til børn med særlige behov oplever, at deres barn, er en del af et lærende udviklende, udfordrende og forpligtende fællesskab. Strategier Dagtilbud og skoler skal tilvejebringe læringsbefordrende fælleskaber, der bygger videre på børnene og de unges faglige og personlige forudsætninger. Det betyder bl.a., at der skal være fokus på nye typer af læringsmiljøer i folkeskolen, som indkoopererer en specialpædagogisk indsats. En indsats der bygger på forskningsbaseret viden om børn og nye metoder. Udgangspunktet for om et barn skal gå i folkeskole eller gå i et specialiseret skoletilbud, skal bygge på en vurdering af, hvor barnet som helhed betragtet profiterer af at være. Alle (forældre, lærere, pædagogisk personale) står sammen om at forebygge at børn bliver udskilt. Forældre, pædagogisk personale og lærere skal være gode til dialogen omkring den tværgående tidlige indsats Ingen medarbejder eller lærer må opleve at stå alene med et barn i problemer. Uanset hvad barnets behov er, skal der findes løsninger, der tager udgangspunkt i barnets, den unges og familiens ressourcer. Løsninger skal så vidt muligt koordineres i et tværfagligt samarbejde. Der skal arbejdes målrettet med kompetenceudvikling, ny viden, udvikling af et specialpædagogisk støttekorps og forældresamarbejdet. At sikre god overgang til voksenlivet Der bør arbejdes med inddragelse af frivillig arbejdskraft og sikring af gode overgange til daginstitution, klubber, ungdomsuddannelser samt fritidslivet. For børn og unge, der har brug for et mere specialiseret tilbud fra kommunen jævnfør Serviceloven gælder følgende: Succeskriterier: Barnets perspektiv skal frem og tæller mest. Strategier: Det er hensynet til barnets trivsel og videre udvikling, som er afgørende, når et barn/ung (forældre) tilbydes støtte og/eller foranstaltning. 5
Forældre tager ansvar Der sker en tidlig forebyggende indsats. Gode lokale løsninger. Nødvendige indgreb foretages så tidligt som muligt. Forældrene er de hovedansvarlige for at sikre barnets opvækst, trivsel og udvikling. Hvis forældrene ikke magter at varetage omsorgen for barnet, skal de i første omgang hjælpes hertil. Alternativt skal der ydes en hjælp, der kompenserer for forældrenes manglende evne f.eks. i form af praktisk bistand i hjemmet eller pædagogisk støtte. Støtte og foranstaltninger skal ydes så tidligt som muligt, så familien kan holdes sammen og fortsætte sit samliv, og hjælpen kan være mindst muligt indgribende. Såfremt en anbringelse er nødvendig, skal den iværksættes tidligt, gerne inden barnets skolestart, da det muliggør en større kontinuitet i barnets liv og udvikling. Støtte skal ydes så tæt på lokalmiljøet som muligt. Den bør inddrage netværket omkring barnet samt offentlige tilbud som f.eks. børnehuse, familiebehandling og pædagogisk støtte i hjemmet. Anbringelse af barnet uden for hjemmet skal bruges, når barnets trivsel og udvikling er truet, og det ikke er muligt at støtte barnet tilstrækkeligt i hjemmet. Børn skal ikke vokse op i hjem, der er præget af massivt misbrug og omfattende omsorgssvigt eller, fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb. Der skal være kontinuitet. Enhver indsats skal være gennemtænkt og nøje planlagt. Børn må ikke flakke mellem forskellige tilbud og rammer for deres hverdag. Er et barn anbragt, må det ikke hjemgives, med mindre en faglig vurdering viser, at forholdene i hjemmet er forsvarlige - også på lang sigt. Børn og unge med brug for specielpædagogisk støtte hjælpes lokalt. Børn og unges behov for special-pædagogisk støtte skal identificeres så tidligt som muligt. Disse behov skal altid først søges indfriet i nærmiljøet ved at støtte/yde pædagogiskpsykologisk rådgivning, der hvor barnet i forvejen færdes. Først når den nære støtte er afprøvet, kan særskilt specialtilbud overvejes. Specialtilbud ydes så vidt muligt lokalt, så barnet bevarer tilknytning til eksisterende netværk. 6
Børn og unge med handicap skal hjælpes til en tilværelse så tæt på det normale læringsmiljø som muligt. En tidlig tværgående insats ift. kriminalitetstruede unge Familier, der får et barn med handicap, skal på et tidligt tidspunkt modtage en vejledning, der giver overblik over de udfordringer og støttemuligheder, som de kan vente i løbet af barnets opvækst og udvikling. Gennem vejledning og støtte skal barnet og dets familie hjælpes til en tilværelse der passer til barnets fysiske og psykiske kompetencer og muligheder. Her gælder de samme principper, som blev nævnt i forbindelse med støtte til familier i øvrigt. Enhver ung, som er kriminalitetstruet, skal målrettet og intensivt hjælpes til en kriminalitetsfri tilværelse. Så snart en af parterne i SSP-samarbejdet konstaterer, at en ung er kriminalitetstruet, skal der udformes en skriftlig handlingsaftale, som koordinerer de offentlige instansers indsats, og som indgår i en aftale med forældrene om, hvordan den unge bedst muligt hjælpes til en kriminalitetsfri tilværelse og til at tage ansvar for sit eget liv. 3. SUNDHED OG FYSISK UDFOLDELSE Succeskriterier: Børn og unge er fysisk sunde og i god trivsel. De opnår bevidsthed om og handlekompetence i forhold til at tage vare på deres sundhed. Strategier: Sunde og glade børn lærer bedst, derfor skal der i alle overgange være fokus på at arbejde sammen i lokalområderne for at understøtte børn og unges trivsel og udvikling, herunder fremme af en sund livsstil både fysisk og psykisk bl.a. med fokus på sunde kostvaner, rygning, rusmidler, alkohol, seksuel adfærd herunder graviditet og sygdomme. Alle pædagogiske tilbud skal løbende have fokus på at udvikle indsatser, der optimerer alle børn og unges trivsel. Børn og unge lærer gennem kroppen Fysisk udfoldelse i form af leg og idræt skal være et integreret element i alle pædagogiske tilbud. Den organiserede idræt og den uorganiserede idræt skal være centrale samarbejdspartnere. Gennem partnerskaber og samarbejde skal attraktive idrætsaktiviteter og uderum formes og udvikles, så de motiverer børn og unge til at bruge kroppen. 7
4. BØRN OG UNGE MED ANSVAR OG MEDINDFLYDELSE I EN GLOBALISERET VERDEN Succeskriterier: Børn og unge lærer de demokratiske metoder og spilleregler at kende. De lærer at respektere holdninger, kulturer og miljøer der er forskellige fra deres egne. Strategier: Det skal være et fælles ansvar at skabe rammer for, at alle børn og unge oplever at få ansvar og at have medbestemmelse. Dagtilbud, skoler og klubber skal skabe rammer for at børn og unge kan arbejde med at udvikle demokratiets værktøjer. Byrådet skaber rammer for at udvikle og spille aktivt sammen med kommunens ungebyråd. Børn og unge får en både lokal og global dimension i deres opvækst. Kommunen skal aktivt medvirke til at etablere internationale miljøer i form af udveksling, netværk og skolepartnerskaber m.v. Resultatmål 2016: I 2015 skal antallet af unge der gennemføre en ungdomsuddannelse være steget til 95%. (Måles vha. statistik udarbejdet af UU-Lillebælt) Delmål: Dagtilbud: Dagtilbud: Skole: Skole: De 3-årige børn har et alderssvarende sprog (Vurdering på baggrund af kommunale sprogscreeninger) Børn oplever tryghed, tilpas udfordring og læringsbefordrende fællesskaber i dagtilbud, så 98% af en årgang starter i skolen sammen med børn på samme alder (Måles ved hjælp af de tilgængelige evalueringsredskaber på området) Ved skolestart er der, for hvert år (2013-2016), flere motorisk velfungerende elever (Vurdering på baggrund af sundhedsplejens indskolingsundersøgelse) Færdighederne blandt eleverne på 4. årgang i læsning, matematik og naturfag på de fire distriktsskoler ligger over landsgennemsnittet (Målt vha. nationale test) 8
Skole: Skole: Skole: At børn og unge ikke flytter skole på grund af dårlig trivsel, som skyldes mobning (Vurdering på baggrund af indberetninger fra forældre) Under 2% af Fredericias børn og unge i skolealderen har brug for et segregeret specialskoletilbud (Vurdering på baggrund af Skoleafdellingens statistikker) De unge der forlader folkeskolen vurderes uddannelsesparate (Vurdering på baggrund af UU-Lillebælts samtaler med de unge og tilbagemeldinger fra ungdomsuddannelserne) Klub: Der er færre kriminalitetstruede børn og unge for hvert år (2013-2016) (vurderes på baggrund af SSP samarbejde og politiets statistikker) Klub: Antallet af børn og unge med psykiske problemer er faldende (vurderes på baggrund af sundheds- og trivelsesundersøgelser som laves ca. hver andet år. Her skal flere børn og unge give udtryk for, at de har et godt liv) 9