VIRKSOMHEDSKATALOG 2013

VIRKSOMHEDSKATALOG 2013

Virksomhedskatalog 2013

Indholdsfortegnelse: I samarbejdets ånd........................................................... 5 En bevidst, professionel indsats døgnet rundt.................................... 5 Fleksibilitet og effektivitet hånd i hånd.......................................... 5 Kvalitet og resultater......................................................... 5 Lovgivning.................................................................. 5 Selveje...................................................................... 5 Hus og faciliteter............................................................. 5 Personale................................................................... 6 Målgruppen (kvinder)........................................................ 6 Målgruppen (børn)........................................................... 6 Statistik..................................................................... 6 Visitation og henvendelse..................................................... 6 Information og tæt samarbejde................................................. 7 Sikkerhed og tryghed døgnet rundt............................................. 7 Støtte, omsorg og rådgivning.................................................. 7 Basisydelserne............................................................... 7 Børneperspektivet............................................................ 7 Den overordnede ydelsesstruktur.............................................. 8 Efterværn................................................................... 10 Besøgsvenner fra Dansk Røde Kors............................................. 11 Tillægsydelser............................................................... 11 Tilbagefaldsminimering....................................................... 11 Længerevarende efterværnsforløb for mødre og børn............................. 11 Ambulante samtaleforløb..................................................... 11 Brugerindflydelse............................................................ 12 Belægning................................................................... 12 Takst- og egenbetaling........................................................ 13 Overordnet målsætning....................................................... 13 Effektsamtaler 2012........................................................... 13 Brugerundersøgelse.......................................................... 14 Fokus- og udviklingsområder 2012............................................. 14 Andre fokusområder 2012..................................................... 15 Fokusområder 2013........................................................... 16 Organisation, personaleforhold og arbejdspladsudvikling......................... 16 Værdigrundlag.............................................................. 17 Arbejdspladsvurdering (APV)................................................. 18 Trivselsmåling............................................................... 18 En attraktiv arbejdsplads...................................................... 18 Afrunding................................................................... 19 Bilag: Statistik kvinder 2012................................................... 20 Bilag: Statistik børn 2012...................................................... 21 4

I samarbejdets ånd Med udfærdigelsen af dette katalog håber vi, at vores samarbejdspartnere og andre interesserede vil få et fyldestgørende indtryk af Hellerup krisecenter. På krisecenterets hjemmeside www.hellerupkrisecenter.dk kan man finde supplerende information om krisecenteret. I kataloget kan man finde oplysninger om målgruppe, visitation samt de basisydelser kvinder og børn tilbydes i forbindelse med opholdet. Derudover er der oplysninger om det ordinære efterværn, som tilbydes alle familier, efter ophold på krisecenteret. Tillægsydelserne, som er specifikt udviklede ydelser, kommunerne har mulighed for at tilkøbe, er beskrevet. Det drejer sig om et særligt børneefterværn samt individuelle samtaleforløb for kvinder der lever i, eller har levet i voldelige familieforhold. Endelig indeholder kataloget information om mål og resultater, organisatoriske, personalemæssige forhold samt arbejdspladsudvikling. En bevidst, professionel indsats døgnet rundt Hellerup krisecenter støtter kvinder og børn til et liv uden vold gennem en bevidst professionel indsats døgnet rundt. Udviklingen i målgruppen kalder på nytænkning og revidering af den hidtidige krisecenterindsats. Særligt de voldsramte unge og gruppen af psykisk sårbare voldsramte kvinder med børn, stiller krav til den faglige kvalitet i opgaveløsningen på krisecentrene. Flere kommuner efterspørger i disse år ligeledes en anderledes fleksibilitet og effektivitet i de ydelser krisecentrene udbyder. Fleksibilitet og effektivitet hånd i hånd Tiden kalder på fleksibilitet og effektivitet i opgaveløsningen - til gavn for både de voldsramte kvinder og børn og de enkelte kommuner. Vi har et tæt samarbejde med kommuner omkring udvikling af fleksible løsninger for den enkelte kommunes voldsramte kvinder og børn. Rammen og indholdet for de fleksible løsninger vil typisk være defineret med udgangspunkt i kvindens opholdsplan, kombineret med den kommunale handleplan. Kvalitet og resultater Hellerup krisecenter arbejder med resultatdokumentation blandt andet via: systematisk arbejde med opholdsplaner. elektronisk klientjournalisering bla. med henblik på dokumentation af kvinder og børns udviklingsforløb. forløbsevaluering baseret på krisecenterets best practise. effektsamtaler med kvinder ved fraflytning. brugertilfredshedsundersøgelser gennemført af Gentofte kommune. brugerinterviews i forbindelse med de årlige tilsyn. på side 13 kan man læse uddrag af de effektsamtaler, der fandt sted på krisecenteret i 2012. Lovgivning Hellerup krisecenter er et midlertidigt botilbud i henhold til Servicelovens 109 (SEL). Det fremgår, at kommunalbestyrelsen skal sørge for at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte. Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Lederen træffer afgørelse om optagelse. Selveje Krisecenteret er selvejende med driftsoverenskomst med Gentofte Kommune. Forælderfonden ejer huset. www.foraelderfonden.dk Hus og faciliteter Krisecenteret har til huse i en ældre herskabsvilla i Hellerup. Der er gå-afstand til strand og havn. Tog, bus og butikker er lige om hjørnet. 5

Huset har stor terrasse og er omgivet af en have med legeplads. Øvrige faciliteter: 11 møblerede værelser fordelt på 3 afdelinger køkken og bad på hver afdeling fladskærms tv på alle værelser adgang til trådløs netværksopkobling og printer i hele huset udlån af bærbare PC er til alle kvinder der ønsker det 1 fælles dagligstue med tv 1 opholdsrum med 2 spil - PC er til brug for lidt større børn 1 legerum til mindre børn møntvaskeri Kvinderne sørger selv for egen mad og husholdning samt rengøring af eget værelse. Rengøring af fællesarealer sørger krisecenteret for. Personale Den faste personalegruppe udgøres af 12 personer fordelt på følgende faggrupper: 5 pædagoger 2 socialrådgivere 2 nattevagter 1 fleksjob 1 administrativ medarbejder 1 leder Derudover er der tilknyttet en en fast stab af vikarer. Målgruppen (kvinder) Hellerup krisecenters tilbud retter sig mod kvinder med og uden børn, som ikke kan opholde sig i eget hjem pga. vold eller trusler om vold. I 2012 havde 40 kvinder ophold på krisecenteret. Opholdets varighed var for 66% af kvinderne under 3 måneder. Vi sidestiller psykisk og fysisk vold, så kvindernes berettigelse til at blive indskrevet kan være enten fysisk eller psykisk vold eller begge dele. Kvinderne, som benytter krisecenteret, er i alderen 18-70 år. Den største gruppe af kvinder er mellem 20 og 30 år. Mange af krisecenterets kvinder er af anden etnisk oprindelse end dansk, svarende til 77% i 2012. Nogle kvinder henvender sig med en voldsproblemstilling fra deres biologiske families side, herunder tvangsægteskaber eller trusler om dette. De fleste kvinder henvender sig med problemstillingen vold i parforholdet mellem dem selv, en kæreste, ægtefælle eller en tidligere samlever, som stadig er en trussel for kvinden. Ud over volden har kvinderne en række familieretlige, sociale og psykiske problemer. Langt størstedelen lever af overførselsindkomster og har generelt haft en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Kun et fåtal har uddannelse. Mange har selv oplevet vold i barndomshjemmet og er opvoksede i hjem med misbrug i større eller mindre grad. Målgruppen (børn) Krisecenteret har ingen aldersbegrænsning på børn. Det betyder, at alle hjemmeboende børn i princippet kan flytte med deres mor på krisecenteret. I 2012 havde 44 børn ophold på Hellerup krisecenter. Børnene, som kvinderne medbringer på krisecenteret, er mellem 0 og 18 år. Størstedelen af børnene er førskolebørn. De ældste børn fra 15-18 år er primært piger, idet kvindernes store drenge ofte vælger en anden løsning eller bliver hos faderen, når deres mødre vælger at flytte på krisecenter. Hvis kvinden har mange mindre børn eller teenagere, anbefaler vi, at familien tilbydes 2 værelser under opholdet. Statistik Hvis man er interesseret i flere statistiske oplysninger vedrørende målgruppen kvinder og børn henvises til bilag bagest i kataloget eller krisecenterets hjemmeside: www.hellerupkrisecenter.dk Visitation og henvendelse Krisecenteret modtager voldsramte kvinder med eller uden børn. Personer med misbrug af alkohol eller stoffer eller personer med en alvorlig psykiatrisk lidelse modtages dog ikke. Kvinderne kan henvende sig direkte på krisecenteret - både ved personligt fremmøde eller telefonisk. Ofte vil det være en sagsbehandler eller anden offent- 6

lig myndighedsperson, der retter henvendelse for, på kvindens vegne, at forespørge om ledig plads. Personalet på krisecenteret har visitationsretten og træffer den endelige afgørelse om, hvorvidt en kvinde opfylder kriterierne for at flytte ind. (jf. SEL 109) Afgørelsen træffes på baggrund af en visitationssamtale med kvinden. Vi træffer afgørelse om indskrivning samme dag, visitationssamtalen har fundet sted. Krisecenteret foretager en grundig visitation dels for at sikre, at kvinden opfylder kriterierne for at blive tilbudt en plads og dels for at sikre, at tilbuddet matcher kvindens behov. I modsat fald hjælper vi kvinden med at finde et mere relevant tilbud. Af hensyn til kvindens muligheder for at vælge om krisecenteret er det rigtige tilbud til hende og hendes eventuelle børn, bestræber vi os på, at hun oplever sig velinformeret om krisecenteret og de ydelser, vi tilbyder. Hun skal ligeledes opleve at blive hørt og forstået i forhold til den aktuelle voldsepisode, der har udløst hendes henvendelse til krisecenteret samt i forhold til egen socialhistorie og individualitet. Information og tæt samarbejde Når en voldsramt kvinde får ophold på Hellerup krisecenter, vil kvindens hjemkommune blive kontaktet hurtigst muligt med information om, at kvinden og eventuelle børn er flyttet ind. Hellerup krisecenter lægger vægt på at indgå i et tæt samarbejde med andre interessenter med henblik på at sikre en helhedsorienteret løsning for kvinder og børn. Under kvindens ophold på krisecenteret vil vi derfor løbende og på eget initiativ holde den kommunale sagsbehandler orienteret om kvindens- og eventuelle børns situation samt være tovholder på et konstruktivt samarbejde med og omkring familien. Sikkerhed og tryghed døgnet rundt Vi lægger vægt på, at kvinderne oplever, at de er trygge og føler sig i sikkerhed på krisecenteret. Der er en række forhold, der er af afgørende betydning for kvindernes oplevelse af et trygt og sikkert ophold. Krisecenteret er døgnbemandet, alle dage, hele året. Der er et sikkert adgangssystem, hvor personalet holder kontrol med, hvem der lukkes ind i huset. Der er et tæt samarbejde med det lokale politi. Støtte, omsorg og rådgivning Det centrale i krisecenterets ydelser er at sikre, at den enkelte kvinde socialt og psykisk får styrket sine ressourcer og forbedret sin livssituation. Kvinden skal rustes til at klare tilværelsen for sig selv og eventuelle egne børn bedst muligt, når hun igen flytter fra krisecenteret. Indholdsmæssigt har krisecenteret derfor fokus på social og pædagogisk støtte, rådgivning og omsorgsforanstaltninger. Det er væsentligt, at kvinderne oplever at: få deres akutte behov for støtte og omsorg dækket. blive hørt, forstået og respekteret ud fra egne præmisser. blive mødt med åbenhed og fordomsfrihed. de har indflydelse på de samtaler og andre aktiviteter, huset tilbyder samt oplever dem som meningsfulde. de via opholdet på Hellerup krisecenter gennemgår en positiv personlig udvikling og derved oplever, at de i højere grad magter at skabe sig en tilværelse med udgangspunkt i egne ønsker og behov, under hensyntagen til egen og børns trivsel, både på kort og lang sigt. børnene får hjælp. Jf. Socialministeriets vejledning Vejledning om botilbud m.v. til voksne (vejl. nr. 4 til serviceloven) omhandler voldsramte kvinder på krisecentre. Det fremgår af vejledningen at der under ophold på krisecenteret ydes støtte og omsorg, samt eventuelt sikret ophold, rådgivning og efterværn. Basisydelserne I de følgende afsnit beskrives de grundlæggende basisydelser, som alle kvinder og børn tilbydes under og efter opholdet på Hellerup krisecenter. Derudover følger en beskrivelse af en række særlige ydelser, som kan tilvælges eller, udvikles i et samarbejde mellem Hellerup krisecenter og kvindernes hjemkommuner. Børneperspektivet Volden har store og måske de største konsekvenser for børnene. De har ingen handlemuligheder og kan ikke tage ansvar for eget liv. De er afhængige af deres voksne omsorgspersoner, som ofte svigter når volden 7

er en realitet. Volden trækker opmærksomheden fra børnene og sætter et entydigt fokus på relationen mellem de voksne. Derfor er krisecenterets personale optaget af, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe børnene i de voldsramte familier. Børneperspektivet må og skal, for os at se, være et fremherskende perspektiv for arbejdet med voldsramte kvinder og deres børn. I de tilfælde hvor en kvinde med børn søger ophold på Hellerup krisecenter, vil børnene derfor være i fokus og krisecenterets ydelser er tilrettelagt så både kvinder og børn modtager relevant hjælp, støtte og omsorg. Den overordnede ydelsesstruktur Et ensartet tilbud med individuelt udgangspunkt Alle familier, der bor på krisecenteret, får tilknyttet 1-2 kontaktpædagoger og 1 socialrådgiver. Som tidligere nævnt, har vi fastlagt den pædagogiske indsats ud fra overordnede betragtninger om, at det centrale i arbejdet med voldsramte kvinder og børn er at sikre, at den enkelte kvinde/barn psykisk, fysisk og socialt får styrket sine ressourcer og forbedret sin livssituation. Indfaldsvinklen til arbejdet er den særlige voldsproblematik, som kvinder og børn er bærere af. Ud fra vores kendskab til målgruppen og erfaring i arbejdet har vi udviklet - og arbejder ud fra - en fastlagt overordnet strukturplan. Planen skitserer, hvilke problemer vi støtter kvinder/børn i at løse og på hvilke tidspunkter af opholdet. Den viser, hvordan vi forvalter personaleressourcerne i den forbindelse. Sidst, men ikke mindst, sikrer den, at alle kvinder og børn på Hellerup krisecenter får et ensartet tilbud med et individuelt udgangspunkt. Opholdet den 1. uge: Vi yder massiv støtte til kvinden og børnene i den akutte krise (eventuel kriseintervention) samt hjælp til at skabe orden i det ydre og i det indre kaos. Opholdet den 1. måned: Vi er kvinden behjælpelig indenfor følgende områder: Afklaring af bolig, økonomi, arbejde, uddannelse, skilsmisse, forældremyndighed, bodeling, folkeregistertilmelding, postadresseændring, danskundervisning, opholdstilladelse og lign. Afklaring af voldsanmeldelse, afhentning af personlige fornødenheder. Afklaring af børnenes støtte/omsorgsbehov, institution, skole, taxaordning. Etablering af kontakt til diverse samarbejdspartnere f.eks. socialforvaltning, skole, daginstitution, politi, læge. Udfærdigelse af opholdsplan Mobilisering af kvindens private netværk. Praktisk hjælp og hjælp til overblik. Generel støtte og omsorg til kvinder og børn. Opholdet udover den 1. måned Vi sikrer løbende opfølgning på den 1. måneds afklaringsarbejde. Tæt samarbejde med mødrene samt henvendelse til socialforvaltningerne omkring velfærds- og udviklingstruede børn. Socialpædagogisk støtte ifht. kvindens personlige udvikling og opbygning af selvværd og handlekraft er fokusområder i denne fase af opholdet. Socialpædagogisk støtte til børnene Socialpædagogisk støtte mhp. styrkelse af mor/ barn relationen. Udslusning Etablering af kontakt til familierådgiver. Ansøgning om flyttehjælp, etablering og indskudslån. Hjælp til økonomisk overblik, budget Praktisk hjælp. Støtte til at få sagt ordentligt farvel. Efterværn Alle familier tilbydes et efterværnsforløb af minimum 3 måneders varighed. - for uddybning, se side 10 Børnene og mødrene kan tilbydes udvidede efterværnsforløb - for uddybning, se side 11 1. Socialrådgivning Alle kvinder tilbydes løbende samtaler med husets socialrådgivere. Socialrådgiveren er behjælpelig med afklaring af kvindernes og børnenes sociale forhold bl.a. bolig, økonomi, uddannelse, opholdstilladelser, arbejde, skilsmisse, forældremyndighed og bodeling. Socialrådgiverne varetager den primære kontakt med socialforvaltningerne og tilbyder, i samarbejde med kontaktpædagogerne, kvinderne udfærdigelse af opholdsplan 8

2.Opholdsplaner Kvinder på Hellerup krisecenter tilbydes, med hjælp fra husets socialrådgiver og kontaktpædagog, at udarbejde en plan for opholdet. I opholdsplanen stilles der, i dialog med kvinden, skarpt på hvad kvinden har af ønsker, for hvad der skal ske i løbet af opholdet og hvilken støtte krisecenteret kan tilbyde. Opholdsplanen kan koordineres med og indgå i kommunens handleplan efter servicelovens 141. Vi lægger vægt på, at kvinden er styrende for indholdet i opholdsplanen. Hun skal ydermere have stor indflydelse på processen med at evaluere og udvikle den løbende. 3. Det socialpædagogiske tilbud til kvinderne I den første tid kvinden bor på krisecenteret, er det kontaktpædagogens primære opgave at skabe en god kontakt med kvinden og via ugentlige samtaler, at hjælpe kvinden til, at indkredse de problemstillinger, som har fået hende til at søge tilflugt på krisecenteret. Derudover er det kontaktpædagogens opgave at støtte op omkring de umiddelbare reaktioner, den enkelte kvinde har på sin nye situation. Nogle kvinder er i den første tid meget kriseramte og oplever et kaos af følelser og opgaver, som hun skal løse. Kontaktpædagogen kan i disse situationer være kvinden behjælpelig med at sortere opgaverne, således at hun bliver i stand til at skille væsentlige opgaver fra uvæsentlige. Disse opgaver er primært af praktisk karakter, såsom voldsanmeldelse, afhentning af personlige ejendele i hjemmet, lægebesøg e.l. Husets socialrådgivere arbejder tæt sammen med kvinden og kontaktpædagogerne omkring løsningen af disse problemer. Andre kvinder reagerer mindre krisepræget, men kan være modløse, triste, afmægtige, vrede, ulykkelige eller andet. Her kan kontaktpædagogen fungere som samtalepartner, og give kvinden mulighed for at se nærmere på sine følelser og reaktioner på disse. For mange kvinder er det første gang, de taler om den vold, de har været udsat for. Mange af dem udtrykker, at de ikke normalt har haft mulighed for at tale med en anden voksen om deres tanker og følelser på en måde, hvor de ikke har følt sig fordømt eller skyldig over den situation, de har været i. Når kvinden har fået ro på den akutte situation vil kontaktpædagogen tilbyde kvinden samtaler med henblik på styrkelse af selvværd og handlekraft. 4. Det socialpædagogiske tilbud til børnene På lige fod med kvinderne tilbydes børnene en kontaktpædagog, som taler med barnet om de tanker og følelser, det har i forhold til at være flyttet med deres mor på krisecenter. De fleste børn har tydelige reaktioner på det, de har set og oplevet i hjemmet samt deres aktuelle situation. Børnenes reaktioner er forskellige afhængig af deres alder, voldens omfang og hyppighed. Nogle børn har, udover at se deres mor blive udsat for vold, også selv været udsat for fysisk vold. At være vidne til, eller udsat for vold, skaber grundlag for angst, usikkerhed, lavt selvværd, manglende tillid, aggression, passivitet, håbløshed. Dette hindrer eller forsinker børnene i deres naturlige udvikling både på det følelsesmæssige, mentale og sociale område. Børnenes måder at udtrykke dette på er forskellige, alt efter hvert enkelt barns alder, udviklingstrin, verbale formåen, personlighed, tidligere erfaringer og forældrenes evne til at se, forstå og drage omsorg for barnet. Derudover er der forskellige tilbud til børnene, såsom fælles udflugter, kreative arrangementer, børnefester o.l. 5. Det socialpædagogiske tilbud til mødre og børn Det er krisecenterets holdning og erfaring, at det er vigtigt at støtte mødrene i, at det er dem, der er børnenes primære omsorgsydere og børnenes vigtigste voksne. Familiens kontaktpædagoger er meget opmærksomme på vigtigheden af, at mor og barn får mulighed for at tale med hinanden, mens de bor på krisecenteret. I mange voldsramte familien er der ikke norm for at tale sammen om problemfyldte temaer. Både mødre og børn er tilbøjelige til at skåne hinanden for de tanker og følelser, de har hver især. Idet de synes, det er for svært at tale om. Kontaktpædagoger forsøger via samtaler med familien at bygge bro mellem familiemedlemmerne. De forsøger at formidle børnenes udtryksformer, således at mødrene i bedste fald får en bedre forståelse for deres børn og dermed lettere bliver i stand til at yde den omsorg og beskyttelse, barnet har brug for. Derudover tilbydes mødrene samtaler om deres børn uden at børnene deltager, hvor barnets trivsel og behov drøftes. Til tider er det svære budskaber, som skal overdrages til mødrene, men resultatet er som oftest, at mødrene med tiden bliver styrket i deres rolle og uundværlighed for barnet. 6. Børnegrupper Der er mulighed for, at krisecenterets børn kan deltage i små gruppeforløb ledet af pædagogisk uddannet personale. 9

Når det er muligt etableres en børnegruppe med børn fra 5-9 år og en børnegruppe med børn fra 10-13 år. Børnegruppernes primære formål er, at børnene får mulighed for, på egne præmisser, at dele tanker og oplevelser med ligesindede. Det er vores erfaring, at det mindsker børnenes følelse af ensomhed at tale med og høre om andre, der også har haft vold som et vilkår i dagligdagen. Børnene taler med og udvikler ressourcer hos sig selv og hinanden ved at høre, hvordan andre har følt og handlet i forskellige situationer, der er sammenlignelige med egne oplevelser. Det er åbne børnegrupper, hvor børn, der flytter ind i huset, bliver tilbudt en plads i gruppen efter aftale med deres mor. Børnene inviteres med i børnegruppen, når de har boet på krisecenteret i en uges tid. Hvert møde afsluttes og ses som et selvstændigt forløb, idet det er uvist, om barnet bor på krisecenteret til næste gang, der skal afholdes børnegruppe. Efter fraflytning vil det være brugbart for nogle børn at blive tilbudt at deltage i børnegruppen en gang, hvis ikke barnet har haft mulighed for at sige farvel inden fraflytning. Mindre børn tilbydes mor/barn samvær/samtaler med kontaktpædagoger. Teenagere får tilbud om individuelle samtaler med kontaktpædagog 7. Psykologbehandling til kvinder og børn Alle børn på krisecenter får tilbudt psykologhjælp i hht. Servicelovens 109 stk 5. Tilbuddet skal gives, mens barnet opholder sig på krisecenteret eller umiddelbart efter fraflytning. Hellerup krisecenter har er formaliseret samarbejde med en række psykologer, der kan tilbyde børnene samtaler, efter nærmere aftale med barnets hjemkommune og barnets mor. Samtalerne kan foregå på krisecenteret eller i psykologens klinik. Det aftales med barnets hjemkommune, hvordan dette tilbud effektueres. I slutningen af 2012 blev der, via Satspuljemidlerne, åbnet op for, at kvinder på krisecenter kan modtage psykologhjælp i forbindelse med ophold på krisecenter. Hellerup krisecenter samarbejder med en fast stab af psykologer og kommunerne omkring effektuering tilbuddet. 8. Frivilligstyrede aktiviteter på Hellerup krisecenter Afspændingspædagog Krisecenteret har tilknyttet en frivillig afspændingspædagog, der engang om ugen tilbyder afspænding og massage til husets beboere. Diverse aktiviteter En frivillig tilbyder løbende, diverse aktiviteter for både kvinder og børn. Feks. bål i haven om sommeren, påskelege, bagning til højtider, manicure, klippe/klistre mv. Spilopperne Dansk Røde Kors ungdom tilbyder, som supplement til den daglige pædagogiske indsats, krisecenterets børn samvær, leg og særlige aktiviteter 1 gang om ugen, tilrettelagt ud fra børnenes alder og behov. Besøgsvenner Dansk Røde Kors tilbyder besøgsvenner til familierne - se side 11. 9. Familierådgivning Alle kvinder med børn på krisecenter tilknyttes en kommunal familierådgiver. Rådgivningen skal sikre en styrkelse af indsatsen omkring familierne, når de fraflytter krisecenteret. Krisecenterets socialrådgiver har et tæt samarbejde med de kommunale familierådgivere med henblik på at sikre en helhedsorienteret indsats i familierne. Efterværn Hellerup krisecenter tilbyder efterværn til kvinder og børn, når de fraflytter krisecenteret. Rammen om efterværnet på Hellerup krisecenter er: 3 samtaler i eget hjem, eller på krisecenteret. Telefonisk kontakt efter behov. Forløbet afsluttes med telefonisk overlevering af familiens trivsel til den kommunale socialforvaltning, efter nærmere aftale med kvinden og forvaltningen. Formålet er, at støtte kvinden og børnene i en kort 10

overgangsfase fra krisecenter til ophold i egen bolig. Alt efter kvinder og børns behov, samt under hensyntagen til den ressourcemæssige ramme, kan vi være kvinder og børn behjælpelige med at: afslutte/afrunde opholdet på krisecenteret og støtte dem i forhold til nye aktuelle problemstillinger videregive information til instanser, som fremover skal fungere som familiens professionelle netværk. støtte kvinderne i at bruge hinanden efter fraflytning. Som omtalt på side 5 har Hellerup krisecenter mulighed for at udvikle fleksible løsninger i samarbejde med kommunerne. Herunder at udvide efterværnet efter konkret aftale. I afsnittet om tillægsydelser beskrives endvidere et særligt tilbud om længerevarende efterværnsforløb for mødre og børn. Tilbuddet er udviklet på baggrund af erfaringer fra et efterværnsprojekt på krisecenteret. Besøgsvenner fra Dansk Røde Kors Hellerup krisecenter har et formaliseret samarbejde med Dansk Røde Kors, omkring besøgsvenner til de voldsramte kvinder og børn, når de fraflytter krisecenteret. Alle kvinder der ønsker det, får således tildelt en Røde Kors besøgsven, som kan støtte dem, når de fraflytter krisecenteret. Tillægsydelser Vold er en stadig integreret del af hverdagen for mange børn, der har boet på krisecenter. Vi har i rapporten Man kan ikke blive stærk så hurtigt - erfaringer fra efterværn for børn og deres mødre 10 på krisecenter dokumenteret, at ca. 60 % af de voldsramte kvinder med børn genoptager forholdet til den voldsudøvende partner eller er i forøget risiko for at genoptage forholdet efter endt krisecenterophold. Tilbagefaldsminimering Vi har taget konsekvensen af denne viden og har udviklet 2 ambulante tilbud, hvis sigte er at understøtte kvindernes bestræbelser på at etablere og fastholde et liv uden vold for sig selv og eventuelle børn. Længerevarende efterværnsforløb for mødre og børn Hellerup krisecenter kan, udover det efterværn der indgår som en del af basisydelsen i forbindelse med et ophold på krisecenteret, tilbyde udvidet efterværn i en længerevarende periode til mødre og børn efter endt krisecenterophold. Hovedformålet er at yde en professionel indsats, som understøtter børnenes mulighed for en fremtidig positiv udvikling og trivsel. Derfor har det udvidede efterværn som et væsentligt formål, at støtte mødrene i deres ønske og bestræbelse på at leve et liv uden en voldsudøvende mand, samt at blive styrket i deres ansvar i forhold til beskyttelse af sig selv og deres børn. Et tredje væsentligt formål er at børnene sikres relevant støtte og hjælp fra de voksne fagpersoner, som er i familiens professionelle netværk. Forløbene er individuelt tilrettelagte. Rammen om efterværnsforløbet vil almindeligvis være: 8-10 samtaler med mor primært omhandlende hendes relation til den voldsudøvende mand samt hendes beskyttelsesstrategier ifht. børnene. 6-10 besøg i hjemmet med fokus på både mor og børn. Telefonisk kontakt efter behov. Møder med mor og fagpersoner fra barnets nærmiljø feks. skole, daginstituion, sundhedsplejerske mfl. Afsluttende møde med socialforvaltningen og/ eller en skriftlig overlevering til socialforvaltningen af familiens trivsel. Varighed af hele forløbet vil typisk være 6-12 måneder. Ambulante samtaleforløb Hellerup krisecenter tilbyder ambulante samtaleforløb til kvinder, som lever eller har levet i et voldeligt familieforhold/parforhold og som ønsker professionel hjælp til egen afklaring eller hjælp til at fastholde et ønske om et liv uden vold, eller anden grænseoverskridende adfærd. Tilbuddet retter sig mod både unge og andre kvinder, der ikke aktuelt opholder sig på Hellerup krisecenter. Kvinden vil kunne få støtte til at beskytte sig selv (og eventuelle børn). 11

Samtalerne tager udgangspunkt i kvindens aktuelle problemstillinger med fokus på kvindens eget ønske om forandring, frigørelse og personlig udvikling. Samtalerne varetages af erfarne medarbejdere fra krisecenteret, med indgående kendskab til arbejdet med kriseramte danske og udenlandske kvinder samt teoretisk viden om vold, voldens dynamik samt voldens konsekvenser for kvinder og børn. Brugerindflydelse En forudsætning for at krisecenteret kan yde en bevidst professionel indsats døgnet rundt er, at der i opgavevaretagelsen tages udgangspunkt i den enkelte kvindes bestræbelser på at opnå en tilværelse uden vold for sig og eventuelle børn. I praksis er kvindernes individuelle ønsker, behov og muligheder derfor i fokus på Hellerup krisecenter. Opholdsplan Opholdsplan tilbydes alle kvinder og udarbejdes af kvinden i en tæt dialog med kontaktpædagog og krisecenterets socialrådgiver. Der afholdes opholdsplansmøder, hvor den enkelte kvinde får sat fokus på egne og eventuelle børns ønsker og behov for støtte/opbakning/udvikling under opholdet på krisecenteret og i tiden efter. Opholdsplanen evalueres løbende og efter behov. Netværksmøder/handleplansmøder Krisecenterets personale tager i samarbejde med kvinden initiativ til afholdelse af netværksmøder med deltagelse af kvinden, den kommunale sagsbehandler samt krisecenterets socialrådgiver og kontaktpædagog. Her drøfter kvinden sin og eventuelle børns situation med henblik på at få skabt muligheder, der tilgodeser kvinde og børns behov for at etablere en tilværelse, hvor vold ikke længere er en del af hverdagen. På møderne kan der, hvis det ønskes, ske en sammenkobling af den opholdsplan kvinden har udarbejdet på krisecenteret med den kommunale handleplan, som kvinden har krav på i henhold til Servicelovens 141. Ugentlige samtaler/møder med kontaktpædagog og socialrådgiver Kvinderne tilbydes ugentlige individuelle samtaler/ møder med kontaktpædagog samt løbende samtaler med en af husets socialrådgivere. Disse samtaler/ møder er væsentlige fora for kendskab til den enkelte kvindes (og børns) ønsker og behov og danner derfor baggrund for væsentlig brugerindflydelse i relation til kvindens egen situation. Brugerhåndbog I samarbejde med kvinderne har personalet på Hellerup krisecenter udviklet en brugerhåndbog, hvor kvinderne kan læse nærmere om, hvad brugerindflydelse er, på hvilke områder og i hvilket omfang de kan få indflydelse på krisecenteret og krisecenterets ydelser. Brugerhåndbogen er under revidering og planen er, at den i 2013 erstattes af en velkomstfolder, der udleveres til den enkelte kvinde ved indflytning. Beboermøder Et væsentligt forum for direkte brugerindflydelse er de månedlige beboermøder, hvor der er repræsentanter tilstede fra personalet. Her drøftes og besluttes blandt andet kvindernes ønsker om indkøb af inventar og ønsker om udflugter og andre arrangementer, ligesom spilleregler for samvær og adfærd i huset kan være på dagsordenen Effektsamtaler I forbindelse med opholdet inviteres kvinderne til at deltage i et kvalitativt interview, hvis primære formål er at undersøge effekten af de pædagogiske opsatte hensigter i forhold til den oplevede praksis, herunder også gode idéer til videreudvikling af den pædagogiske praksis. Effektsamtalerne har stor værdi i forhold til brugerindflydelse, idet de udsagn og tilkendegivelser kvinderne kommer med danner basis for løbende justering af og udvikling af krisecenterets rammer samt ydelser. På side 13 kan du læse mere om effektsamtalerne og hvad kvinderne tilkendegav i 2012. Belægning Krisecenteret har i almindelighed fuld belægning og oppebar i 2012 en belægningsprocent på 96,94%. Krisecenteret havde i alt 295 henvendelser med forespørgsel om ledig plads. Heraf blev 233 kvinder afvist primært pga. pladsmangel. Fra 2010 til 2011 var der en stigning i antallet af afvisninger på ca. 30%. Stigningen er fastholdt i 2012, hvor der var samme antal afviste som i 2011. 12

Takst- og egenbetaling Hellerup krisecenter er takstfi nancieret. Døgntaksten er 1928 kr. for et værelse i 2013. Børn er gratis. Staten refunderer 50% af den kommunale udgift til ophold på krisecenter. Egenbetaling Hellerup krisecenter opkræver ikke opholdsbetaling fra kvinden. Kvinderne holder sig selv og eventuelle børn med kost under opholdet. Overordnet målsætning Det overordnede mål for arbejdet på Hellerup krisecenter er, ved en bevidst professionel indsats døgnet rundt, at støtte kvinderne i at vælge et liv uden vold for sig og børnene. Effektsamtaler 2012 Som nævnt tidligere opfordres alle kvinder til at deltage i interview med henblik på at uddrage læring og kvalitetsudvikle ydelserne på Hellerup krisecenter. Her følger et sammendrag af de tilbagemeldinger kvinderne gav i 2012 med vægt på de, for kvinderne, væsentligste fokusområder. Hvordan oplevede kvinderne deres ankomst til krisecenteret? Generelt udtrykker kvinderne, at de er blevet modtaget med hjælpsomhed og venlighed og at personalet har god tid til at tale med dem til den første samtale. Flere kvinder har været bange, usikre og nervøse ved den første kontakt til krisecenteret og tror generelt at krisecentre er til en anden målgruppe, end den de tilhører. Flere kvinder er glade for den venlighed og opmærksomhed de møder fra personalet og det at blive tilbudt mad og drikke bliver nævnt som rart. Hvad har været særligt brugbart for dig under dit ophold? Kvinderne nævner tryghed, samtalerne og den praktiske hjælp som de mest gennemgående elementer i deres ophold. Fra samtalerne nævner kvinderne, at det har været hjælpsomt at tale om volden, at komme til at forstå og dermed forholde sig på en ny måde til det at være udsat for vold. Det hjælpsomme ved at blive støttet i forhold til at træffe egne beslutninger, at få præsenteret andre perspektiver og at lære sine rettigheder at kende nævnes også. Derudover har det generelt været af stor betydning, at krisecenteret fremstår som et hjem og en af kvinderne beskriver det som en mors hus hvilket, i hendes optik, var forbundet med et hus med kærlige mennesker som støtter, hjælper og bakker en op. Hvordan oplevede du samværet på fællesarealerne fællesarealerne generelt? Der er både positive og negative besvarelser på dette spørgsmål, og en af kvinderne fra sidste års sammenfatning af effektsamtalerne sagde det meget rammende: fællesarealerne har det problem, at det er alles og ingens på samme tid, og det skaber en dobbelthed. Flere udtrykker, at det er både rart og besværligt at bo flere sammen og dele fælles arealer. Det er generelt rart for beboerne, at der er andre mennesker omkring dem, men irriterende at der er forskellige rengørings standarder og dermed også nogle gange konflikter omkring oprydning og rengøring. Nogle kvinder har truffet et bevidst valg om ikke at benytte fællesarealerne så meget, for at undgå konflikter. Beboerne udtrykker generelt, at tingene går op og ned og at der er en del uro når folk flytter ind og ud. Flere udtrykker tilfredshed med og glæde over, at personalet serverer morgenmad i weekenden og laver kaffe og the om aftenen. Hvordan oplevede du samtalerne med dine kontaktpersoner? Helt generelt og overordnet er beboerne meget tilfredse med kontakten til deres kontaktpersoner og de kan beskrive dem og deres forskellighed meget præcist. De beskriver pædagogerne som positive, rolige og tillidsskabende, så kvinderne får mod til at være åbne og ærlige og føler en frihed i forhold til at turde tale frit en kvinde beskriver at hun, i samtalerne med kontaktpersonen, følte sig fri til at tale, også om tanker som ikke er pæne. En anden siger, at kontaktpersonerne viste hende, at hun ikke var ingenting og at hun ikke boede på krisecenteret pga. af ingenting. Hvordan har du oplevet kontakten og hjælpen fra husets socialrådgiver? Generelt beskrives socialrådgiveren, som sød, venlig, høflig, tålmodig, tillidsskabende, smilende og interesseret. 13

Næsten alle adspurgte beskriver værdien og vigtigheden i, at socialrådgiveren har fulgt dem til hospital, retsmedicinsk klinik, udlændingestyrelsen, familieafdelingen o.a. Til dette følgeskab beskriver kvinderne, at de ikke ville have fået det gjort uden, og at socialrådgiveren hjælper dem med ord ord som forsvinder og som afløses af et tomrum, når de er i stressede, ubehagelige eller belastende situationer. Hvilken effekt oplever du, opholdet har haft for dine børn? Der er primært positive tilkendegivelser i forhold til de mindre børn. I relation til de lidt større børn problematiseres det, at de har behov for mere privatliv i forhold til f.eks. eget værelse. Ønsker og gode råd til personalet? En del af kvinderne har ingen gode råd og er meget tilfredse med opholdet, som har været mere givende end de havde forventet enkelte kvinder har råd til personalet om at skaffe mulighed for at rygerne om vinteren har et rygerum eller en varmelampe udenfor. Derudover er der efterspørgsel omkring mulighed for børnepasning. Hvad tager du med dig fra opholdet her? Kvinderne beskriver her, at de har lært noget om, at tage ansvar for sit liv, at lære at turde være alene og børneopdragelse og om lovgivningen. Brugerundersøgelse I 2011 foretog Gentofte kommune en brugertilfredshedsundersøgelse på Hellerup krisecenter. Krisecenteret udarbejdede en handleplan for opfølgning på undersøgelsen og gentog brugertilfredshedsundersøgelsen i perioden september til december. På den baggrund, udarbejdede krisecenteret en rapport om brugertilfredsheden som den fremstod på daværende tidspunkt. Et kort uddrag af rapporten følger her: Den største tilfredshed blandt brugerne på Hellerup Krisecenter omhandler hvorvidt personalet møder brugerne med respekt, den støtte brugerne modtager fra personalet og deres kontakt til personalet. 80 % (dvs. 16 ud af 18 brugere) vurderer i høj grad, at personalet møder dem med respekt. 72 % (dvs. 13 ud af 18) er i høj grad tilfredse med den støtte de modtager fra personalet 77 % (dvs. 14 ud af 18) er i høj grad tilfredse med den kontakt de har til personalet. Generelt set er et flertal af brugerne tilfredse med den indflydelse, de har på forholdene på Hellerup Krisecenter: I alt 90 % af brugerne (dvs. 16 ud af 18 brugere), vurderer, at de i høj grad eller i nogen grad er tilfredse med den indflydelse på deres dagligdag. 5 % (dvs. 1 ud af 18 brugere) vurderer, at de enten ikke ved det, eller at det ej er relevant. I alt 90 % af brugerne (dvs. 16 ud af 18 brugere), vurderer, at de i høj grad eller i nogen grad er tilfredse med den indflydelse de har på deres dagligdag. 5 % (dvs. 1 ud af 18 brugere) vurderer, at de enten ikke ved det, eller at det ej er relevant. Den samlede vurdering I alt 78 % af brugerne vurderer Hellerup Krisecenter som et enestående eller godt tilbud, mens 22 % svarer både godt og dårligt. Fokus- og udviklingsområder 2012 Kvalitetssikring Siden 2011 har personalet på Hellerup krisecenter arbejdet med systematisk dokumentation af de tilbudte ydelser. Alle ydelser er minutiøst gennemgået, systematiseret og standardiseret. Det professionelle, faglige niveau krisecenteret står for og ønsker at stå for, er tydeligt defineret. Derudover er der udviklet et forløbsevalueringsskema til brug for løbende evalueringen. Forløbsevalueringen er nu fuldt ud implementeret. Udvikling af nyt IT-software Som led i en langsigtet strategi om at kvalitetssikre krisecenterets ydelser indførtes i 2011 et nyt IT-software, ProcessManager. Systemet understøtter processtyring og administrativ trimning af organisationen, samt fastholder fokus på krisecenterets best practise. ProcessManager er i 2012 fuldt ud implementeret og bruges i dagligdagen Kompetenceudvikling Har været og vil også fremover være et vigtigt omdrej- 14

ningspunkt for krisecenterets personale og ledelse. I takt med den generelle samfundsudvikling med stigende pres på velfærdsydelserne, er der kommet øget fokus på effektivitet og kvalitet i opgaveløsningen. Det fordrer dygtigt og kompetent personale og ledelse. Ekstern individuel kompetenceudvikling: I 2012 har 4 af krisecenterets pædagoger, samt 1 socialrådgiver deltaget i længerevarende uddannelsesforløb på hhv. Dispuk, GIS og Den sociale diplomuddannelse. Intern kompetenceudvikling i 2012: Der har været tilbud om løbende individuel sparring efter behov, samt fælles supervision. Der har været afholdt 2 temadage med ekstern psykolog, Rikke Lyngdam med fokus på De unge voksne og hvordan krisecenterets personale kan arbejde pædagogisk med denne gruppe. Der har været afholdt 2 temadage med ekstern psykolog Anne Saxtorp, omkring arbejdet med identitetsstyrkelse set fra et narrativt perspektiv. Hele personalegruppen har deltaget i et længerevarende udviklingsforløb med ekstern psykolog, Mette Helms, med fokus på samarbejde, fællesskab og individualitet Lederen er uddannet socialrådgiver og har derudover en diplomuddannelse i ledelse samt deltager i kontinuerlige lederuddannelsesforløb i Gentofte kommune, i I 2012 og 13 forestået af konsulentfirmaet Villa Venire. Derudover har lederen gennemført diverse ledelses kurser, blandt andet hos psykolog Vibe Strøier samt diverse lederudviklingsforløb. Andre fokusområder 2012 Pilotprojekt Opdrift Der har været afviklet et forsøgsprojekt med et ambulant, terapeutisk samtaleforløb med en ung, voldsramt kvinde. Formålet var blandt andet, at uddrage læring og metodeudvikle. Særligt i relation til anvendeligheden af den narrative tilgang til kvinder, der måtte ønske at sætte fokus på en forandringsproces i deres liv. Projektet fandt sted i perioden februar til september. Og blev forestået af en af krisecenterets pædagoger med 5 års efteruddannelse indenfor det narrative (Dispuk). Flere frivillige Krisecenteret har, som beskrevet andetsteds i kataloget, haft et mangeårigt samarbejde med Dansk Røde Kors. 2012 blev året, hvor vi åbnede dørene for mere frivillig arbejdskraft. Der er nu tilknyttet 2 frivillige, der tilbyder afspænding/massage samt særlige aktiviteter for kvinder og børn. Psykologkorps Der har været fokus på at oparbejde et formaliseret samarbejde med et særligt korps af psykologer, der varetager psykologbehandling af krisecenterets kvinder og børn. Sikkerhedsprocedurer Krisecenterets sikkerhedsprocedurer fik et grundigt eftersyn og små justeringer blev foretaget. Hjemmeside Ny hjemmeside blev færdigudviklet og lanceret. Lederen er aktivt medlem af en række professionelle ledelsesnetværk. Formålet med kompetenceudvikling på Hellerup krisecenter er: At den enkelte bliver bevidst omkring egne udviklingsbehov, ønsker og potentiale og omsætter det til konkret handling med henblik på at styrke opgaveløsningen i dagligdagen. At opnå en fælles bevidsthed om hinandens kompetencer med henblik på at hjælpe og støtte hinanden. At styrke indsigt, inspiration og idéudveksling på kryds og tværs, bla. ved at lære noget af at se hvordan andre gør, samt få konkret feedback på eget arbejde. Højne det generelle videns- og kompetenceniveau. 15

Fokusområder 2013 Projekt Kærlig Mad I projekt Kærlig mad vil krisecenteret tilbyde basisomsorg for kvinder og børn. Der vil blive serveret økologisk, sund, nærende, og velsmagende mad. Kvinder og børn vil blive inviteret ind i et uforpligtende fællesskab omkring mad, kreeret og serveret af personalet. Kvinder og børn der måtte have lyst til at deltage aktivt i forberedelserne er velkomne, men det er ingen fordring. Fordringen er blot, at de kvinder og børn der ønsker det, stiller sig til rådighed for fællesskab omkring et måltid mad kreeret og serveret med kærlig omtanke. Projektet afprøves i perioden januar til april 2013 og forventes derefter at blive et stationært tilbud året ud. Temaaftener for kvinder Krisecenteret er i gang med at udvikle et forløb med temaaftener for kvinderne, med udgangspunkt i kvindernes behov og ønsker. Projektet afprøves i perioden januar til juni og forventes derefter at blive et stationært tilbud året ud. Styrkelse af den socialfaglige indsats Der er pr. 1. januar ansat en socialrådgiver mere til at indgå i løsningen af de mangeartede socialretlige og socialfaglige problematikker kvinder og børn er bærere af. Igennem de senere år er kompleksiteten og behovet for den sociale og socialretlige rådgivning til kvinder og børn på krisecenteret vokset. Den kommunale virkelighed for sagsbehandlerne er et voksende sagspres, og det er mærkbart at krisecenterets rådgivning og proaktivitet i relation til det kommunale niveau er velkomment. Tilsyn, evaluering og kvalitetsudvikling Indførelse af en ny tilsynsreform i 2013 indebærer, at alle krisecentre skal godkendes på ny. I den forbindelse vil der vil blive øget fokus på redegørelser omkring målgruppe, metoder, resultatmål og opholdsplaner. Der kommer til at indgå systematisk inddragelse af brugertilfredsheds- og trivselsvurderinger. Der sættes fokus på at styrke kommunernes rolle som købere af ydelser i tilbuddene. Der er afsat satspuljemidler til evaluering af krisecentrenes virksomhed og effekten af deres tilbud. Det overordnede formål er at nedbringe omfanget af vold så færre end 28.000 kvinder, 8.000 mænd og 21.000 børn, udsættes for vold årligt i Danmark. Evalueringen skal bibringe viden om krisecentrenes indsatser og effekterne af samme og give kendskab til gode eksempler på indsatser. Endvidere skal evalueringen indgå som en del af grundlaget for en generel vurdering af tilrettelæggelsen og organiseringen af indsatsen på området. Man ønsker kvalitet på området og vil sikre systematik i opgaveløsningen. Hellerup krisecenter hilser udviklingen velkommen og vil deltage aktivt i bestræbelserne på at systematisere og kvalitetssikre ydelserne. Det ligger fint i forlængelse af det, der har været i gang igennem flere år på Hellerup krisecenter. IT-baserede brugertilfredshedsundersøgelser I 2013 indfører Hellerup krisecenter IT- baserede brugerundersøgelser rettet mod de kommunale sagsbehandlere og mod fraflyttede kvinder. I relation til kvindernes brugertilfredshed er undersøgelserne tænkt som et supplement til de effektsamtaler der finder sted under kvindernes ophold på krisecenteret. I relation til de kommunale sagsbehandlere er formålet at optimere samarbejdet med kommunerne. Kompetenceudvikling Arbejdet med kompetenceudvikling fra de foregående år fortsætter, og der vil blive lagt særlig vægt på udvikling af det interne samarbejde. Udgangspunktet vil blive forløbsevalueringsskemaerne, som omtalt på side 14. Innovation, samarbejde på tværs og medborgerskab Overordnede fokusområder er del af Gentofte kommunes strategiplan og Hellerup krisecenter vil naturligt lade sig inspirere og deltage aktivt i udviklingen indenfor de forskellige område. Organisation, personaleforhold og arbejdspladsudvikling I dette afsnit kan man læse om Hellerup krisecenters organisation, personaleforhold og arbejdspladsudvikling. Her følger blandt andet korte uddrag af værdigrundlag, lønpolitik og andre personalepolitikker Faglig udvikling og kvalitetssikring Alle medarbejdere deltager aktivt i en konstant og løbende udvikling med henblik på at sikre kvalitet i opgaveløsningen til gavn for kvinder og børn på Hellerup krisecenter. 16

Der er mange og gode muligheder for at honorere denne fordring om udvikling, som medarbejder på Hellerup krisecenter. Herunder beskrives nogle af de fora og initiativer der understøtter, at krisecenteret kan tilbyde en bevidst og professionel indsats døgnet rundt. Beboerkonferencer Det pædagogiske arbejde er under konstant udvikling. Den ugentlige beboerkonference er et væsentligt forum for denne udvikling. Krisecenteret har et kontaktpersonsystem, således at alle familier får 1-2 kontaktpædagoger, som de har et særligt tæt samarbejde med. Ved at knytte 2 kontaktpædagoger til hver enkelt familie, sikres at både børn og kvinders behov tilgodeses og det tætte samarbejde omkring familierne er med til at højne den faglige kvalitet i opgaveløsningen. Supervision og sparring Der ydes fast supervision af udefrakommende psykolog til pædagoger og socialrådgivere. Projektarbejde Hellerup krisecenter har igennem årene iværksat forskellige udviklingsprojekter omkring arbejdet med kvinder og børn. Projekterne har været støttet af integrationsministeriet, socialministeriet og forskellige private fonde bla. Egmontfonden. Projektarbejde har været en væsentlig faglig anspore til faglig udvikling af og udfordring for personalegruppen. Der har derved været mulighed for løbende at udvikle arbejdet med børnene. Der er konkret etableret et tilbud om udvidet efterværnsforløb for børn og deres mødre og vi har været initiativtagere til et integrationsprojekt for voldsramte etniske minoritetskvinder med børn (Rosenly). Temamøder Personalet deltager i temamøder med henblik på kvalificering af opgaveløsningen. Personaleseminarer 2 gange om året afholdes personaleseminarer hvor fokusområder og relevante temaer drøftes. Efteruddannelse og kurser Alle medarbejdere har mulighed for at deltage på kurser og i relevante efteruddannelser. I 2013 er 2 pædagoger og 1 socialrådgiver i efteruddannelsesforløb på hhv. Dispuk og Den sociale diplomuddannelse. Faglige fora Krisecenterets personale er aktivt deltagende i diverse faglige fora, blandt andet afholdt af Landsorganisationen af kvindekrisecentre (LOKK). Værdigrundlag En bevidst professionel indsats døgnet rundt Konstant og vedvarende fokus på nedenstående overbevisning, mission og værdier fordrer at krisecenterets personale arbejder bevidst og professionelt med opgaverne. Vi tilstræber at arbejde ud fra værdier og bestræber os på at minimere krisecenterets regelsæt og klargøre rammerne. Det betyder, at vi i praksis, i høj grad tager individuelt udgangspunkt i arbejdet med kvinder og børn. Fælles overbevisning Vi tror på, at voldsramte kvinder på Hellerup Krisecenter har intention om at ændre en utilfredsstillende livssituation. Fælles missioner Vores fælles missioner i arbejdet på Hellerup krisecenter er at skabe trygge rammer for kvinder og børn støtte kvinder og børn i at få fokus på eget værd støtte kvinder og børn i at få fokus på egen handlekraft. Værdier Følgende værdier er væsentlige omdrejningspunkter for os i det daglige arbejde: Rummelighed: hvilket bl.a. betyder at vi er åbne, lyttende, indlevende og forstående samt forsøger at arbejde uden tabuer. Respekt: som bl.a. betyder at vi i mødet med kvinden (og børn) accepterer, at hun er den, hun er og træffer de valg, hun gør. Ligeværd i kontakten: som bl.a. betyder at vi tilstræber en ligeværdig kontaktform, hvor vi taler med og ikke til. Vi er nysgerrige og vi lytter. Positivt livssyn: som bl.a. betyder, at vi er mulighedsorienterede, humoristiske, engagerede og fremadrettede. 17

Arbejdspladsvurdering (APV) Der er senest i 2011 udfærdiget en arbejdspladsvurdering på Hellerup krisecenter. Som noget nyt blev der blandt andet målt på oplevelsen af det kreative miljø. Resultatet viste, at personalet oplever at have et stærkt kreativt klima på arbejdspladsen, hvilket betyder: et klima med store udfordringer og en oplevelse af meningsfuldhed og glæde ved jobbet et klima med meget frihed, hvor problemer diskuteres og beslutninger tages et klima hvor ideer og forslag understøttes og modtages med opmærksomhed et klima med højt niveau af tillid og åbenhed, hvor alle tør komme med ideer og forslag et livligt og dynamisk klima hvor der konstant sker nye ting og ændringer i måden man tænker og løser ting på et klima præget af en høj grad af humor. Trivselsmåling Krisecenteret foretog i 2011 en trivselsmåling der grundlæggende understøttede resultatet af APV en. En attraktiv arbejdsplads I bestræbelserne på at være en attraktiv arbejdsplads lægger krisecenteret vægt på at personalepolitikker med videre understøtter dette. Overordnet følger krisecenteret Gentofte Kommunes Politik for den attraktive arbejdsplads. Derudover har krisecenteret udarbejdet egne politikker. Politik for indfl ydelse, kommunikation og samarbejde Medarbejdere og ledelse på Hellerup krisecenter har i fællesskab udarbejdet et sæt spilleregler for indflydelse, kommunikation og samarbejde, som alle der arbejder på krisecenteret accepterer og forpligter sig til at overholde og være loyale overfor i praksis. Det er gjort for at sikre den gode stemning i huset og give det psykiske arbejdsmiljø optimale vilkår. Lønpolitik Vi ønsker, at Hellerup krisecenter er en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og et til stadighed spændende og udfordrende fagligt niveau. Der skal gives mulighed for udvikling af såvel faglige som personlige kompetencer for den enkelte medarbejder. I den udarbejdede lønpolitik er dette forsøgt afspejlet. Sygefraværspolitik Det er vigtigt, at krisecenteret med sygefraværspolitikken opnår en fælles forståelse for og holdning til sygefravær. Sygefraværspolitikken afspejler, at sygdom skal anskues som et fælles problem for alle på arbejdspladsen og ikke kun for den syge medarbejder. Sygefraværspolitikken skal være med til at sikre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, samt forebygge sygemeldinger og afsked. Voldspolitik og kollegial førstehjælp Det kan ikke udelukkes at personalet, indenfor krisecenterets arbejdsfelt, kan blive truet eller udsat for direkte vold. Personalet er ligeledes i risikozonen, hvad angår andre voldsomme oplevelser i forbindelse med jobbet. Der kan være tale om: vold eller trusler om vold fra en kvinde. vold eller trusler om vold fra personer udefra. voldsomme oplevelser, i forbindelse med at en person forsøger at tiltvinge sig adgang til huset, eller har tiltvunget sig adgang til huset, eller børn der kidnappes og lignende. Vi har derfor taget stilling til dette og har vedtaget en definition på vold. Dernæst er der udarbejdet en kriseplan og en ambulanceplan. Desuden anviser vi nogle retningslinier for kollegial førstehjælp. Førstehjælpskurser og brand- og evakueringsøvelser Der afholdes med jævne mellemrum førstehjælpskursus samt brand-og evakueringsøvelser. Funktionsbeskrivelser Det er vigtigt, at der er klarhed over ansvar, kompetence og arbejdsopgaver, der er derfor udarbejdet funktionsbeskrivelser for alle faggrupper og funktioner i huset. Introduktionsprogram for nyansatte Der er udviklet et særligt introduktionsprogram for nyansatte, der sikrer, at de i løbet af en overskuelig tid får grundig introduktion til alle relevante funktioner og arbejdsgange på krisecenteret. 18

Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Der finder medarbejderudviklingssamtaler sted for alle medarbejdere 1 gang om året. Kompetenceplaner Alle medarbejdere tilbydes en skriftlig kompetenceplan en gang om året i forbindelse med MUS. Mødestruktur Det er vigtigt at mødestrukturen, både hvad angår form og indhold, til enhver tid understøtter opgavevaretagelsen. Da opgaverne og de faglige udfordringer konstant er i udvikling, ændrer vi ofte form, indhold og struktur på de interne møder. Hver uge afholdes beboerkonference Det er væsentlige fora for udviklingen af de faglige, pædagogiske tilgange til arbejdet med kvinderne. Der afholdes møder med generelle pædagogiske drøftelser en gang hvert kvartal. Der afholdes personalemøder ad hoc i forlængelse af beboerkonferencerne. MED-møder afholdes en gang hvert kvartal. Afrunding Vi håber, at denne beskrivelse har givet læseren et indtryk af Hellerup krisecenter, både hvad angår struktur, rammer og indhold. Forhåbentligt har den også givet indblik i, hvad det er for indsatsområder, krisecenteret er optaget af i disse år. For yderligere oplysninger eller ved ønsker om uddybning er man velkommen til at kontakte krisecenteret på tlf.: 39 61 21 35 eller gå ind på hjemmesiden på: www.hellerupkrisecenter.dk 19

Bilag: Statistik kvinder 2012 Indflytninger og afvisninger Der har i 2012 boet 40 kvinder på krisecenteret. Krisecenteret har foretaget 233 afvisninger pga. pladsmangel. Alder 0 % af kvinderne var under 20 år 40 % var mellem 20-30 år 28 % var mellem 30-40 år 32 % var over 40 år. Opholdskommune Kvindernes oprindelige opholdskommuner er fordelt således, at 87 % af kvinderne kom fra region Hovedstaden - heraf 40 % fra Københavns kommune og 13 % af kvinderne kom fra øvrige regioner i landet. Efterværn 21 kvinder, svarende til 46%, tog imod tilbud om efterværn. Andet 48 % af kvinderne havde børn med på krisecenteret. 77 % var af anden etnisk oprindelse end dansk. 22 % havde arbejdsindtægt 65 % havde forsørgelsesgrundlag, som dagpenge, kontanthjælp, pension, SU e.l. 7 % var forsørget af ægtefælle 30 % af kvinderne har boet på krisecenter før dette ophold. For yderligere information henvises til Krisecenterets årsstatistik 2012 på hjemmesiden. Opholdets varighed I 2012 opholdt 66% af kvinderne sig på krisecenteret i under 3 måneder. I alt 4 kvinder, svarende til 10%, boede på krisecenteret i 3-6 måneder. I alt 10 kvinder, svarende til 24%, boede på krisecenteret i over 6 måneder. Udskrivning til 44% flyttede til egen bolig uden partner/ voldsudøver. 32% flyttede til familie/venner eller andet krisecenter. 19% flyttede tilbage til partner/voldsudøver. 5 % uoplyst. 20