Claus Rehfeld Moshøj, 4. september 2014 EN METROPOL I PROVINSEN LETBANEN I AARHUSOMRÅDET
AARHUS LETBANE DANMARKS FØRSTE LETBANE
VELKOMMEN PÅ FORSIDEN ØKONOMISK STORMVEJR APRIL 2014 3
MEN DER ER INDGÅET POLITISK FORLIG OM FINANSIERINGEN KONTRAKT UNDERSKREVET 30. JULI 2014 OG AKTSTYKKE GODKENDT 28. AUGUST 2014 Magnus Heunicke @Heunicke 1. aug. Skriver under på #aarhus letbane. Tænker på utallige cykelture op ad Randersvej da jeg gik på Journalisthøjskolen..
AARHUS LETBANE ETAPE 1 ORGANISATION OG FINANSIERING Region Midtjylland Aarhus Kommune Staten Region Midtjylland Aarhus Kommune Forlængelse til Grenaa Havn Forlængelse til Lisbjerg Cykelsti over Egådalen Andre investeringer Optioner Anlægsinvestering Aarhus Letbane I/S Driftsinvestering Aarhus Letbane Drift I/S Bidrag til elektrificering Total budget for Aarhus Letbane I/S 5
AARHUS LETBANES UDBUDSSTRATEGI EN RÆKKE ANLÆGSARBEJDER OG EN TRANSPORTPAKKE Transportpakke 1 Pakke: Letbanetog 12 Trams og 12 Tram-trains Spor Kørestrøm Depot og værksted Kontrolcenter Perroner Telekommunikation / Radio Passagerinformation Vedligehold 6 + 3 år Anlæg 19 Pakker: Broer Jordarbejder Sporarbejder Immunisering Fjernbane signal Ledningsarbejder Signal * Signal * 6
TYSK ITALIENSK LETBANELEVERANDØR STADLER / ANSALDO STS LEVERER AARHUS LETBANE TRAM Leverer letbanetog af typerne: Variobahn kører bl.a. i Bergen og Croydon Tango kører bl.a. i Lyon Letbanetogene produceres i på fabrikker i Berlin Bybanen i Bergen blev kåret som verdens bedste letbane i 2011 TRAM TRAIN Leverer nøglefærdigt letbanesystem bl.a spor, kørestrøm, perroner, depot, værksted og kontrolcenter Har bygget Metroen i København Metroen blev kåret som verdens bedste metro flere gange i perioden 2008-2012 7
DANMARKS FØRSTE LETBANE ETAPE 1 Integration af Odderbanen og Grenaabanen (98 km) 12 km ny letbaneinfrastruktur 51 standsningssteder heraf 18 nye Letbanevilkår på hele strækningen Fuld elektrificering Drift i 2017 Ca. 39.000 påstigere dagligt 8
ETAPE 1 DE BYNÆRE HAVNEAREALER - RANDERSVEJ Busbaner på Randersvej en forløber for Letbanen Vigtig vidensakse med uddannelsesinstitutioner, hospital og virksomheder Mange byudviklings- og byomdannelsesprojekter i gang på strækningen 8 gange i timen mellem DNU og Aarhus H 9
ETAPE 1 NYE BYER I NORD To nye byer bygges tæt omkring letbanens korridor Sammenlignes med Ørestaden: 35.000 indbyggere 25.000 arbejdspladser Parkér&Rejs-anlæg ved Lisbjerg og Djurslandsmotorvejen Letbane og Grenaabane samles i Lystrup 10
FREKVENS OG DRIFT FLERE AFGANG OG KORTERE REJSETID Aarhus H - Grenaa (68 min) Tranbjerg - Universitetshospitalet (30 min) Hornslet - Universitetshospitalet (27 min) Aarhus H Universitetshospitalet ( 17 min) Lisbjerg - Universitetshospitalet (5 min) 11
TIDSPLAN 2012 Forberedelse af udbud Lov om Aarhus Letbane I/S Anlægsselskab stiftes 2013 Bro- og anlægsarbejde Udbud af tog, spor og kørestrøm 2014 Bro- og anlægsarbejde Kontrakt om transportsystem 2015 Anlæg af spor og kørestrøm mv. Anlæg af kontrol- og vedligeholdelsescenter Produktion af køretøjer 2016 Test og prøvedrift 2017 Letbanen er i drift Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad
REGIONS- OG BYUDVIKLING AARHUS LETBANE STYRKER HELE ØSTJYLLAND
GLOBALE TRENDS URBANISERING OG BÆREDYGTIGHED I BRED FORSTAND Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der, hvor der er størst og bredest uddannelsesmuligheder og i høj grad også der, hvor universiteterne ligger, fordi de har brug for højt kvalificeret arbejdskraft. Det bliver en selvforstærkende effekt, for efter endt uddannelse bliver de studerende boende i de større byer, for det er der, arbejdspladserne er. TOM NIELSEN, LEKTOR OG PHD. VED AARHUS ARKITEKTSKOLE BÆREDYGTIG (BY)UDVIKLING SOM SAMSPILLET IMELLEM:» det miljømæssige» det sociale/» samfundsmæssige» det økonomiske Unge får et byliv som en del af deres dannelsesforløb. De store uddannelsesinstitutioner er placeret i de større byer, og dermed bliver de unge meget optaget af alt det sjove, som byerne tilbyder: Kulturliv, shopping, udfordringer, byliv. Derfor er de ikke interesserede i at forlade byerne, når de danner familier JESPER BO JENSEN, FREMTIDSFORSKER 14
DE FØRSTE TRIN I AARHUS OMDANNELSE EJENDOMSPRISERNE LANGS ÅEN ER STEGET +30% I FORHOLD TIL ØVRIGE AARHUS 15
DE ANDET TRIN I AARHUS OMDANNELSE OMDANNELSE AF HAVNEN, UDVIKLING AF AARHUS Ø OG LETBANEN 16 SIDE
DE TREDJE TRIN I AARHUS OMDANNELSE UDVIKLINGEN AF AARHUS ØRESTAD ELLER SKYEBYEN Byudvikling i Aarhus nord som udgøres af byerne Skejby, Lisbjerg og Nye. Universitetshospitalet i Skejby bliver Aarhus største arbejdsplads og Danmarks største hospital. Området betjenes af Letbanen og området kan på mange måder sammenlignes med Ørestaden, som serviceres af Metroen. Sammenligning mellem Ørestad og Skyebyen Ørestad Skyebyen Arbejdspladser 80.000 20.000 Beboere 20.000 60.000 Studerende 20.000 20.000 Det samlede areal 3,1 km2 6 km2 Ørestad (kilde: byoghavn.dk) Nye: 220 hektar 2,2 km2, indbyggere: 10-15.000 (kilde nye.dk) Lisbjerg: 550 hektar 5, 5 km2, indbyggere 25.000 (kilde businessaarhus.dk) I Ørestaden bygges der i højden I Skyebyen bygges der lavt med større afstande 17
ØSTJYLLAND I ET BY-STRATEGISK PERSPEKTIV AARHUS ER NOK DANMARKS ENESTE ANDEN NIVEAU BY By klassifikation: Første niveau byer Anden niveau byer Aarhus til: København 300 km 1,3 mio. Hamborg 340 km 1,8 mio. Berlin 620 km 3,5 mio. Amsterdam 790 km 7,5 mio. Göteborg 280 km 0,5 mio 18
BNP PER INDBYGGER AARHUS HALTER 20 30% EFTER KØBENHAVN Second Tier Cities in Europe (2013) Professor Michael Parkinson CBE Heseltine Institute 19
FØR KRISEN I 2000 2007 AARHUS VÆKSTEDE CA. 25% MERE END KØBENHAVN Second Tier Cities in Europe (2013) Professor Michael Parkinson CBE Heseltine Institute 20
HOVEDSTADOMRÅDET (1,3 MIO) MOTORVEJE, LOKAL OG REGIONAL TOGBETJENING København til: Hillerød Køge Roskilde Helsingør Frederikssund Malmö 40 km 45 km 35 km 45 km 45 km 45 km Fingerplanen 1947 21
AARHUSOMRÅDET (0,9 MIO) MOTORVEJE, LOKAL OG REGIONAL TOGBETJENING Aarhus til: Grenaa Randers Viborg Silkeborg Horsens Skanderborg 65 km 40 km 65 km 45 km 50 km 30 km 22
VI SKAL GENTAGE HISTORIEN OPBYGNING AF ET KOLLEKTIVT TRANSPORT SYSTEM I ØSTJYLLAND 23
SEKS PERSONLIGE BETRAGTNINGER REGIONAL PRIORITERING I DANMARK ER UKLAR 1. Det er ikke København mod resten af ladet 2. Aarhus har real vækst i den private sektor 1. Danmark har brug for en stærk hovedstad 3. Prioriter investeringer på vækstcentrene 2. Aarhus performer bedre end øvrige 4. områder Aarhus har udenfor performet København bedre under boom & 3. Væksten krise end andre i Aarhus områder høj, udenfor privat København og 5. industriel Aarhus vækst: 12% højere BNP fra 08 12 4. 6. Aarhus Trafikkener i Aarhus trafikalt erved vedat at sande sandetil i biler 5. 7. Aarhus området mangler producerer et kollektivt 15% trafik alternativ danmarks eksport højest på industri 6. Danmark mangler en regional prioritering 8. Der mangler et solidt kollektivt transporttilbud 9. Danmark mangler en regional prioritering 24
EN VISION ØSTJYLLANDS S-TOGS NET Randers Viborg VIBORG? Aarhus Lufthavn Silkeborg Shunt forbindelse Ringforbindelse Skanderborg 25
? TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN SPØRGSMÅL & SVAR
SAMSPIL 2025 LETBANESAMARBEJDETS VISION Samspil 2025 understøtter statens planer for baneudbygning i Østjylland Visionen styrker mobiliteten og reducerer den samlede rejsetid for et stort antal rejser: internt i Aarhusområdet i det østjyske bybånd mellem landsdele 27