FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015

Relaterede dokumenter
FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 G1

Folkeskolens afgangsprøve Maj Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1

Hvad er drivhusgasser

Klimaændringer i Arktis

USA Kina Side 2 af 12

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Folkeskolens afgangsprøve Maj Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2


Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve December Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

1. Er jorden blevet varmere?

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Folkeskolens afgangsprøve December Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter

Undervisningsbeskrivelse

Klima og klimaforandringer

Natur og Teknik QUIZ.

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Arktiske Forhold Udfordringer

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Ren information om. Global opvarmning

Folkeskolens afgangsprøve Maj Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Folkeskolens afgangsprøve December Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G4

1. Er Jorden blevet varmere?

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Energioptimering af boliger

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Grundskolen PR15. Undervis med rummet JORDEN UNDER LÅGET. Forstå drivhuseffekten. lærerguide & elevers arbejdsblade

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

KOSTbar KLODE. Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

Ren information om. Global opvarmning

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Folkeskolens afgangsprøve December Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Geografi - facitliste

CO 2 re-spekt, re-duce, re-use, re-think

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster]

KLIMAAFTALE? Premierminister Mark Rutte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

Global opvarmning og klimaændringer - 1 -

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Eksempel på naturfagsprøve Januar Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo

Folkeskolens afgangsprøve Maj Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse


Vejledning til EarthClimatePerformance Indhold

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

Mundtlig eksamen i Geografi C

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline

menneskeskabte klimaændringer.

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

Elforbrug og energirigtige skoler

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Undervisningsbeskrivelse

Hvor i alverden er geografien? Workshop på Big Bang den 3. april 2019

Nordisk Klimadag Lærerguide

Gentofte og fjernvarmen

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Transkript:

FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2

Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i disse år. Vi taler blandt andet om, hvad konsekvenserne af klimaændringerne vil blive, hvem det vil gå mest ud over, og hvad forandringerne kan skyldes. Det er det, du skal arbejde med her. Elever undersøger havets erosion af kysten på de lave koraløer Kiribati. Kaare Øster 2/22 G2

Opgave 1 Drivhusgasser Hvad er en drivhusgas? Sæt et X En gas i atmosfæren, som bidrager til at sænke temperaturen på Jorden. En gas i atmosfæren, der fjerner den kortbølgede stråling fra Solen. En gas i atmosfæren, der tilbageholder langbølget stråling fra Jorden. En gas, der udelukkende består af grundstoffet hydrogen. 3/22 G2

Opgave 2 Udledning af CO 2 Canada Mexico DR Congo Indonesien Illustration: Erling Lynder HDI Forventet levealder (år) Internetbrugere per 100 indbyggere Gennemsnitlig skolegang (år) CO 2 -udledning i tons per indbygger Land 1 6 81,48 86,77 12,26 14,63 Land 2 186 58,79 1,68 3,07 0,05 Land 3 108 70,83 15,36 7,51 1,8 Land 4 71 77,5 38,42 8,47 3,8 Hvilket land på verdenskortet passer med oplysningerne om de fire lande i tabellen? Sæt landene i den rigtige rækkefølge efter det land, der udleder mindst CO 2 per indbygger. Begynd med det land, der udleder mindst CO 2 per indbygger. Skriv i hver rubrik et lands navn DR Congo Indonesien Mexico Canada 4/22 G2

Opgave 3 Vejr og klima Vi kan skelne mellem vejr og klima. Hvordan definerer vi begrebet klima? Sæt et X En oversigt over, hvor varm fremtiden bliver. Et gennemsnit for årlig nedbør over 15 år. Vejret, som det viser sig at være i dag. Et bud på, hvordan vejret bliver i næste uge. Et gennemsnit for vejrmålinger, der er foretaget over 30 år. 5/22 G2

Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Opgave 4 - Klimaet før og nu De to billeder er fotograferet det samme sted. Grønland, sommeren 1932. Geodatastyrelsen Grønland, sommeren 2013. Hans Henrik Tholstrup, Statens Naturhistoriske Museum Hvad kan de to billeder fortælle om ændringer i klimaet? Sæt et X De er vores eneste chance for at finde årsagen til klimaændringer. Det første foto viser, at Grønland var isfrit i 1932. De viser, at sommeren sandsynligvis var koldere i 1932 end i 2013. De viser, at de globale klimaændringer sluttede i 2013. 6/22 G2

Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Opgave 5 Verdenshavet stiger Et varmere klima får havenes vandstand til at stige. Svalbard, Norge Kaare Øster Hvad er de to vigtigste årsager til, at vandstanden stiger? Sæt 2 X Klodens store iskapper på bl.a. Antarktis og i Grønland smelter. Et varmere klima får landmasserne til at synke. Flere og flere af havenes isbjerge smelter. Antallet af vandmolekyler på Kloden bliver større. Når oceanerne bliver varmere, fylder havvandet mere. 7/22 G2

Opgave 6 Den naturlige drivhuseffekt Atmosfære 4 3 2 1 Solens stråling og Jorden. Illustration: Erling Lynder Hvad sker der ved hvert af de tal, der er placeret på figuren? Sæt et X i hver linje. 1 2 3 4 Ved Jordens overflade reflekteres en del af Solens stråling. Ved Jordens overflade absorberes Solens stråling. Atmosfærens drivhusgasser absorberer udstråling fra Jorden. Solens stråling passerer gennem atmosfærens lag af drivhusgasser. 8/22 G2

Opgave 7 Klimaændringer Det er svært at forudsige ændringer i klimaet. Der er mange forhold, der påvirker hinanden. Understreg det rigtige svar i hver parentes. Den naturskabte drivhuseffekt påvirkes bl.a. af (bilisme, vulkanudbrud, aircondition, orkaner). Vi kan blandt andet undersøge, hvor god Jordens overflade er til at reflektere Solens stråler. Det kaldes for en overflades (afstrømnings-, ruheds-, coriolis-, albedo-) værdi. Når vi undersøger fortidens klimaforhold, kan vi blandt andet bruge direkte målinger fra (Jordens kerne, regnmålere, trafiktællinger, iskerner). 9/22 G2

Opgave 8 - CO 2 -pyramiden og klima-mad Vi kan regne på, hvor meget drivhusgas, der frigives ved at producere mad. Drivhusgasser frigives, lige fra maden produceres, til vi spiser de færdige retter. De forskellige drivhusgasser omregnes til CO 2 -udslip. Tallene viser, hvor meget 1 kg af fødevaren udleder af CO 2 i kg. Kilde: Danmarks Tekniske Universitet Hvad er vigtigst at gøre, hvis vi vil formindske vores udledning af drivhusgasser? Sæt 2 X Vælge at spise retter med kød og kun få grøntsager. Vælge at købe fødevarer, der altid først har været i dybfryseren. Vælge, at der ikke går for meget mad til spilde. Vælge fødevarer, der dyrkes i opvarmede drivhuse. Vælge at spise fødevarer, der er produceret lokalt. 10/22 G2

Opgave 9 Folk flygter Flere og flere folk bliver hjemløse eller tvinges til at flygte på grund af ændringer i vejr og klima. Hvilke begivenheder kan udløses, når klimaet ændrer sig? Sæt 4 X Sultkatastrofe Meteornedslag Ørkenspredning Tropisk cyklon Oversvømmelse Jordskælv Vulkanisme 11/22 G2

Opgave 10 Permafrost og kulstof i Arktis I Arktis er der jordlag med plante- og dyrerester, der har været nedfrosne gennem tusinder af år. Hvad kan en optøning af permafrosten være årsag til? Sæt 2 X Gasser fra de optøede jordlag øger risikoen for voldsomme jordskælv. Veje og bygninger i optøede områder kan styrte sammen. De optøede jordlag optager store mængder CO 2 fra atmosfæren. Den naturlige drivhuseffekt bliver mindre. Døde plante- og dyrerester i jordlagene udleder CO 2 og CH 4 (metan) til atmosfæren. Det sammenpressede kulstof kan udvindes som diamanter. 12/22 G2

Opgave 11 Drivhusgasser i atmosfæren På figuren ses en voldsom stigning af tre drivhusgasser i atmosfæren de seneste 200 år. Kilde: DMU, 2009. Hvad kan denne stigning skyldes? Sæt 4 X Et stigende forbrug af kul og olie. Det samlede skovareal på Kloden er øget. På globalt plan er vi begyndt at spise mindre kød. Verdens industriproduktion er steget. Risdyrkning og kvægavl er på globalt plan blevet større. Verdens befolkningstal er blevet større. Vi har et stigende forbrug af vedvarende energi. 13/22 G2

Opgave 12 Vi forebygger klimaændringer Ændringer i klimaet påvirker både Holland og Vietnam. Vietnam Holland Illustration: Erling Lynder Hvilket af disse udsagn er rigtigt? Sæt et X I Vietnam er det lettere at forebygge ændringer i klimaet, da landet ligger i vestenvindsbæltet. Både Vietnam og Holland har områder, der ligger tæt ved havets overflade. I Vietnam har man bedre mulighed for at forebygge klimaændringer, fordi befolkningen er bedre uddannet. Vietnam og Holland har lige muligheder for at forebygge klimaændringer, fordi begge lande er rige. 14/22 G2

Opgave 13 Kiribati køber nyt land i nabostaten Ø-staten Kiribati består af lave koraløer. De højeste punkter ligger kun fire meter over havets overflade. I 2014 købte Kiribatis regering et stykke land i bjergene i nabostaten Fiji. Kortet viser Kiribati, Fiji og de tektoniske plader i Stillehavet. Illustration: Erling Lynder Hvad kan de vigtigste grunde være til, at Kiribati har valgt at købe nyt land? Understreg det rigtige svar i hver parentes Regeringen vil sikre sig, at landet kan få nok (indbyggere, fiskepladser, højtliggende dyrkningsjord, fossil energi). Nogle af indbyggerne skal kunne flyttes til et nyt sted, der (undgår havvand i drikkevandet, har et mere behageligt klima, ligger i den polare klimazone, ligger nær en megaby). Kiribati trues af (faldende temperatur, jordskælv, vulkanudbrud, global havstigning). 15/22 G2

Opgave 14 Atmosfæren og CO 2 I Jordens atmosfære er der forskellige gasser. CO 2 er en af disse gasser. Hvor stor en %-del udgør CO 2 cirka af atmosfæren? Sæt et X 79 % 30 % 21 % 4 % 0,04 % 16/22 G2

Opgave 15 Flygtningestrømme Klimaændringer kan få folk til at flygte fra et område af verden til et andet. Understreg det rigtige svar i hver parentes. Når folk flygter fra et område, kaldes det for en (coriolis-, chill-, albedo-, push-) effekt. Ændringer i klimaet kan bedst hæmmes ved at sænke udledning af drivhusgasser (i de polare egne, der hvor katastroferne rammer, globalt, i Australien). De fleste, der flygter på grund af vejr- og klimaændringer, kommer fra det (nordeuropæiske, antarktiske, afrikanske, sydamerikanske) kontinent. 17/22 G2

Opgave 16 Andre sejlruter De fleste skibe mellem Europa og for eksempel Korea i Asien sejler via Suezkanalen. Men siden 2010 er nogle få skibe i stedet begyndt at sejle gennem Ishavet i sommerhalvåret. To forskellige sejlruter mellem Europa og Asien. Illustration: Erling Lynder Hvad kan grunden være til, at flere fragtskibe og olietankere i stedet er begyndt at sejle via Ishavet? Sæt 3 X Skibene undgår de tropiske cykloner langs Nordamerikas kyst. Rederierne sparer både penge og brændstof. Skibene har lov til at lukke spildevand og spildolie ud i havet på denne rute. En isbryder sejler foran hvert eneste skib. De globale klimaændringer gør, at skibene kan sejle gennem Ishavet. Skibene skal losse og laste i hver eneste by, der ligger langs Ishavets kyst. Turen via Suezkanalen tager længere tid. 18/22 G2

Opgave 17 Dødelighed og globale klimaændringer CO 2 -udledning. Sådan ser verden ud, hvis kortet tegnes ud fra, hvilke lande der udleder mest CO 2. Dødelighed. Sådan ser verden ud, hvis kortet tegnes ud fra dødsfald på grund af klimaændringer. Det kan være af sygdomme, tørke, oversvømmelser og andre klimakatastrofer. Kilde: Udenrigsministeriet og Protecting Health from Climate Change, WHO. Sammenlign de to kort. Sæt 3 X USA og Europa har et stort udslip af CO 2 og har samtidig få dødsfald på grund af globale klimaændringer. Lande med de største klimaændringer i fremtiden er også de lande, der lettest kan forebygge ændringer i klimaet. Det er landene i den fattige del af verden, der udleder mest CO 2. Asien udleder mere CO 2 end både Sydamerika og Afrika. På grund af klimaforandringer dør der mange flere mennesker i Europa end i Afrika. Lande, der har de fleste dødsfald på grund af globale klimaændringer, udleder også mest CO 2. I verdensdelen Asien er Kina den største udleder af CO 2. 19/22 G2

Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Opgave 18 Landskabsformer i Danmark Kortet viser danske landskabsformer. GO Forlag Hvordan er landskaberne på kortet dannet? Sæt et X L andskaberne er hovedsageligt dannet ved, at vi har bygget jernbaner og boliger. L andskaberne er hovedsageligt dannet i forbindelse med dyrkning af afgrøder. andskaberne er hovedsageligt dannet af smeltevand og gletsjere under de to seneste L istider. L andskaberne er hovedsageligt dannet ved, at vi har haft mange kolde vintre de seneste 100 år. 20/22 G2

Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Opgave 19 Hvad kan du være med til at gøre? Turister på cykeltur på øen Bali, Indonesien. Kaare Øster Hvad kan du, dine kammerater og familie allerede i dag gøre for at nedsætte jeres udslip af drivhusgasser? Sæt 4 X Købe flere varer, der er produceret i Asien, frem for lokalt fremstillede varer. Gå, cykle eller tage kollektiv transport. Vælge en flyrejse frem for en vandreferie i Danmark. Slukke for tv og musikanlæg frem for at lade dem stå på standby. Genbruge og reparere cykler, møbler og tøj. Blive enige med EU om kun at bruge vedvarende energikilder. Hænge vasketøjet til tørre i stedet for at bruge tørretumbler. 21/22 G2

Opgave 20 Udsagn om klimaændringer Hvilke af disse udsagn er udtryk for en rigtig faglig viden, en forkert faglig viden eller en holdning? Sæt et kryds i hver linje. Rigtig faglig viden Forkert faglig viden En holdning Alle mennesker skal gøre noget ved ændringer i klimaet. Det er kun inden for de seneste 150 år, at der har været klimaændringer i Jordens historie. Vi får flere og flere data om variationer i klimaet. Vi ved præcist, hvad ændringer i klimaet gør ved vores hverdag om 75 år. Klimaforandringer skyldes udelukkende menneskelig aktivitet. Det er godt, at klimaet i Danmark snart ser ud til at blive varmere. 22/22 G2