Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne vil vide mere og er vant til at læse bøger, der kræver noget af sin læser. Derfor vover jeg også af og til at komme med længere citater fra Kierkegaard. Udgangspunktet for bogen er Kierkegaards begreb om kærlighed, men som det vil fremgå af bogen, kommer jeg ind på mange andre begreber hos Kierkegaard. Behandlingen af begrebet kærlighed er ment som en nøgle til andre kernebegreber og som en hjælp til en udfoldelse af og en oversigt over Kierkegaards tænkning. Jeg fastholder gennem hele bogen Kierkegaards begreb om kærlighed, men jeg begrænser mig ikke til dette begreb, for det er ikke muligt at klemme hele Kierkegaards tænkning ind i ét begreb, men det er muligt at anvende det som en indgang til et større rum. Jeg vil gerne takke Helle Sejergaard for et utal af konstruktive forslag og kommentarer. Hanna Levy for igangsættende kritik. Og Nicolai Winther-Nielsen for inspiration til bogens titel og dermed til emnet. De mulige fejl, mangler og uklarheder der stadig er i bogen, er selvfølgelig alene mit ansvar. Jakob Valdemar Olsen
1. Kærlighed er vejen ind Hvad var det, der drev Søren Kierkegaard? Denne store, verdensberømte danske tænker, hvis skrifter der til stadighed henvises til, og som mennesker over hele jorden bliver inspireret af? Er der noget, man kan kalde benzinen bag det hele, og som fremstår som kernen i hans tænkning? Det er det spørgsmål, der er udgangspunktet for denne bog. Det begreb, jeg vil pege på som en vej ind i Kierkegaards tanker og skrifter, er begrebet kærlighed. Man kan sige, at det, der driver ham, er hans forståelse af kærlighed. Kierkegaard har skrevet en bog, hvor han særligt koncentrerer sig om kærlighed eller, som han siger, kærlighedens gerninger. Kierkegaard gav bogen titlen Kjerlighedens Gjerninger. Nærværende bog er ikke en kommentar til eller gennemgang af den bog. Kjerlighedens Gjerninger vil dog blive brugt og citeret, men jeg vil ikke på nogen måde begrænse mig til den. I stedet vil jeg brede perspektivet ud og bruge Kierkegaards begreb om kærlighed som en nøgle til hele hans tænkning. Tanken er altså at bruge Kierkegaards forståelse af kærlighed,
Kierkegaard, kærlighed og kristendom som en indføring i hans forfatterskab. Det betyder langtfra, at jeg vil berøre alt, hvad han har skrevet, men jeg vil i stedet bevæge mig ind dér, hvor hans hjerte slår, ind i det, som holder hele hans tænkning og interesse sammen. Mit fokus er det, der driver Kierkegaard, sådan som det kommer til udtryk i hans skriftlige produktion. 1 Man kan hos forskellige personer støde på kortfattede beskrivelser af, hvad der er dybest i den menneskelige natur. Marx har et bud, Nietzsche et andet, Freud et tredje, osv. Et af forslagene er, at det vi først og fremmest ønsker, er at blive elsket. Det er vores største håb her i livet, det, der ligger dybest, og som kan sætte os i bevægelse og styre vores liv. Men det lykkes ikke altid for os at blive elsket og så søger vi beundring i stedet. Beundring bliver så en erstatning for kærligheden, for det at blive elsket. Det er så at sige en erstatnings-kærlighed. Egentlig vil vi helst elskes, men da vi er usikre på andres kærlighed, søger vi i stedet deres anerkendelse, og måske kan vi endda nogle gange narre os selv og tro, at vi er elsket, fordi vi er beundret. Vi er bundet til andres anerkendelse og håber, at andre vil beundre os for det, vi gør. Men det projekt går også til tider i stykker. Det er ikke alle, der opnår beundring eller den beundring, de stræber efter. Hvis anerkendelsen mislykkes, vil mennesket i stedet frygtes. For at prøve at skabe rum og plads til sig selv i smerten over ikke at være elsket eller Der findes megen sekundærlitteratur om Kierkegaard, men det, jeg direkte vil forholde mig til her, er i reglen Kierkegaard selv. Jeg har hentet stor inspiration fra dele af den sekundære litteratur, men jeg vil ikke direkte anvende den her. De få skrifter ud over Kierkegaard, som jeg direkte henviser til, er anført i litteraturlisten bagerst i bogen. 10
Kærlighed er vejen ind beundret søger man i stedet frygten at andre frygter en. Hvis det heller ikke lykkes, vil man i stedet hades. Ens ønske bliver at bekæmpe verden, den verden som hverken elsker, beundrer eller frygter en. Denne inddeling af menneskelige reaktioner og behov er meget simpel og kan selvfølgelig diskuteres og udvides, men forståelsen af, at det grundlæggende ønske i mennesket er at blive elsket, selv at elske og at blive elsket igen, er en tanke, vi også finder hos Søren Kierkegaard. I Kjerlighedens Gjerninger siger Kierkegaard, at det eneste, der egentlig er værd at leve for, er kærlighed. Han begynder bogen med at forholde sig til noget af det, vi ikke kan se. Vi kan ikke se kærligheden, og vi kan ikke se livet. Vi kan se frugterne af kærligheden og af livet, men livet selv, livets kilde, kan vi ikke se. Livet er noget, vi har fået givet. Når vi forholder os til livet, forholder vi os til noget, som unddrager sig vores fulde kontrol. På samme måde med kærligheden. Vi er, siger Kierkegaard, afhængige af, at kærligheden gives os. Hvad vil det sige at være menneske, og hvad vil det sige at være kristen? Det er to spørgsmål, som særligt optager Kierkegaard, og som han angriber på mange forskellige måder bl.a. via begrebet kærlighed. Spørgsmålet om kærlighed bliver for ham både et spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske, hvad det grundlæg- Denne beskrivelse er inspireret af en roman af svenskeren Hjalmar Söderberg, Doktor Glas (København: Gyldendal, 1964), s.64:»man begærer at blive elsket, i mangel deraf beundret, i mangel deraf afskyet og foragtet. Man ønsker at vække en eller anden slags følelse i menneskene. Sjælen gyser tilbage for det tomme rum og ønsker kontakt for enhver pris.«se bønnen i begyndelsen af Kjerlighedens Gjerninger (12,10). 11
Kierkegaard, kærlighed og kristendom gende menneskelige er, og om menneskets forhold til Gud. De to spørgsmål hænger for Kierkegaard uløseligt sammen, hvilket betyder, at lige så snart man forsøger at svare på det ene spørgsmål, kommer man i berøring med det andet. Disse almenmenneskelige overvejelser om kærlighed, som man kan støde på hos mennesker forskellige steder og hos Kierkegaard, vidner om en erfaring, som kan ramme både bredt og dybt. Kærlighed er tydeligvis også et begreb, som let bliver devalueret og forfladiget, men det gør ikke ordet ubrugeligt. Der er mange begreber hos Kierkegaard, som er specifikt kierkegaardske. Ordet kærlighed kan dog ikke kaldes specifikt kierkegaardsk, for det er så alment, at ingen kan tage patent på det, og dog er det et centralt ord hos Kierkegaard. Fordi begrebet kærlighed hos Kierkegaard berører noget centralt menneskeligt, får man gennem det begreb forbindelse til alt, hvad der er menneskeligt relevant. Kierkegaard og pseudonymitet Halvdelen af de bøger, Kierkegaard udgav, er ikke skrevet i hans navn, men er skrevet under pseudonym. Vi møder et væld af pseudonymer med mere eller mindre mærkelige navne. På den måde optræder nogle af Kierkegaards bøger som skønlitterære værker, hvor det ikke umid- 4 Jeg tænker på ord som for eksempel gentagelsen, øjeblikket, paradoks begreber, som særligt er forbundet med Kierkegaard. I bogen Kierkegaard pseudonymitet (København: C.A. Reitzel, 1993), red. Birgit Bertung, Paul Müller og Fritz Norlan, s.145-149, er der en oversigt over pseudonymerne. De nævner 19 pseudonymer: A/det unge Menneske, William Afham, Anti-Climacus, A-O, Assessoren/Assessor Wilhelm/En Ægtemand/B, Hilarius Bogbinder, Johannes Climacus, Constantin Constantius, Victor Eremita/A.F., Johannes Forføreren, H.H., Vigilius Haufniensis, Inter et Inter, 12
Kærlighed er vejen ind delbart er muligt at sige, hvad Kirkegaard mener i den pågældende bog. F.eks. giver bogen Enten-Eller udtryk for to forskellige tilgange til tilværelsen, hvor to afgørende forskellige personligheder repræsenterer to alternative måder at leve på. Det betyder, at man ikke uden videre kan citere fra bogen og tage Kierkegaard til indtægt for synspunktet. Dog medfører det ikke, at man ikke kan finde tankegange, som løber igennem det hele. Der er nemlig kernebegreber i Kierkegaards forfatterskab, som ligesom holder det hele sammen. Ord som kan lede en ind til det centrale i hans tænkning. Vel er der selvmodsigelser, udvikling og forandring. Men der er samtidig konsistens i tænkningen. At det forholder sig sådan, må demonstreres gennem en læsning af teksterne. I min måde at forholde mig til pseudonymiteten på vil jeg derfor bestræbe mig på at henvise til de enkelte pseudonymer eller deres skrifter, når jeg citerer dem, idet jeg dermed vil være opmærksom på Kierkegaards anbefaling sidst i Afsluttende Uvidenskabelig Efterskrift (ofte betegnet Efterskriften), men samtidig vil jeg have øje for den gennemgående linje, der er i forfatterskabet, og som også kommer til udtryk, når vi læser de forskellige pseudonyme skrifter. Det betyder, at jeg vil henvise til Kierkegaards forfatterskab som et samlet hele og dermed også til pseudonymerne som en del af det hele og som udtryk for, hvad man kan kalde Kierkegaards projekt. Modehandleren, N.N., Quidam, Johannes de Silentio, Simon Stilyta, Frater Taciturnus. 6 10,287:»Mit Ønske, min Bøn er det derfor, at man, hvis det skulde falde Nogen ind at ville citere en enkelt Yttring af Bøgerne, vil gjøre mig den Tjeneste, at citere den respektive Pseudonyme Forfatters Navn, ikke mit, dvs.: dele saaledes imellem os, at Yttringen qvindeligt tilhører den Pseudonyme, Ansvaret borgerligt mig.«13
Kierkegaard, kærlighed og kristendom Dermed anvender jeg hans forfatterskab på samme måde, som han selv bruger sine skrifter i bøgerne Om min Forfatter-Virksomhed og Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. Jeg vil ikke benægte, at Kierkegaard giver udtryk for forskellige holdninger i de bøger, der kommer fra hans hånd. Men jeg mener, at der er sammenhæng nok i hans tænkning til, at man kan læse hans forfatterskab med blik for gennemgående linjer. Selvom der sker ændringer og forskydninger i tænkningen, så er der også sammenhæng og kontinuitet. Det er denne sammenhæng i tænkningen, der har min interesse, samtidig med at jeg vil være opmærksom på de forskellige skrifters egenart.