Møllenyt nr. 3. Indholdet i dette nummer: Efterårshilsen... 2 Taltrygforløb... 4 Nye medarbejdere på T2:... 6

Møllenyt nr. 3 Indholdet i dette nummer: Efterårshilsen... 2 Taltrygforløb... 4 Nye medarbejdere på T2:... 6 Næste nummer af MØLLENYT udkommer til foråret Det bliver et temanummer om arbejdet med inklusion. Hverdagen på trin 2... 9 Samarbejde med ungdomsuddannelser... 16 Synopse i sprogfagene... 21 1

Efterårshilsen Møllevangskolen organisatorisk opdelt på 2 trin: T1 med 0. 5. årgang og T2 for 6. 9. årgang. Det betyder at kun ganske få lærere har timer på begge trin. Det betyder også, at klasserne almindeligvis får nye lærere i 6. årgang, som følger dem til og med 9. klasse. T2 s mål er at skabe en lærerig hverdag for vores store børn med stadig større fokus på tiden efter folkeskolen. Ungdomsuddannelserne tilbyder sig som samarbejdspartnere og det siger vi tak til, fordi samarbejdet giver os en unik mulighed for at vise de unge, hvad fagene kan bruges til. Der er stadig fokus på at understøtte trivselen i klasserne/årgangen/trinnet. Vi glæder os over et stadig tættere samarbejde med klubberne i Møllevang. Vi er fælles om at ville understøtte de unge bedst muligt i at have et godt ungdomsliv og har allerede et tæt samarbejde især ift unge der har det svært. Det nye er at lærere og pædagogerne fra klubben i foråret vil være sammen i dele af skoletiden. På samme måde vil vi udvide samarbejdet mellem lærere og SFOpædagoger på T1 her i foråret. Vi ønsker at få flere fælles erfaringer med det tætte samarbejde, som vi kan bygge videre på, når folkeskolereformen skal føres ud i livet til august 2014. Vi har nedsat 6 arbejdsgrupper med repræsentanter fra dagtilbuddene i Møllevangskolens skoledistrikt (Møllevang, Charlottehøj, FADL og Dronning Alexandrines) og fra skolens indskoling (børnehaveklasseledere, SFO-pædagoger, indskolingslærere og vores læse-, sprog-, specialpædagogisk- og AKT vejleder). Grupperne skal give deres bud på, hvordan vi tilsammen skaber den optimale skolestart for vores lokale skolestartere. Det hører I mere om i næste nummer af Møllenyt. Sidste nyt: En rigtig god historie som I også vil høre mere om senere, er det tætte samarbejde mellem 3.b og Lokalcenter Fuglebakken, som er særligt intensivt her i julemåneden med fælles juleklippeeftermiddag og udveksling af små julegaver. Børnene kommer på lokalcentret for at synge julesange og de ældre er inviteret med i kirke den sidste skoledag inden juleferien. SFO besøger som sædvanligt lokalcentret med lucia-optog. Fra 1. januar 2014 er Kompetencecenter for sprog og kommunikation en realitet. Spættevej 4, vores tidligere SFOafdeling får navneforandring til Sproghuset og skal være kraftcenter for kommunens tilbud til småbørn med sproglige vanskeligheder. Møllevangskolens specialklasser indgår i kompetencecentret, men forbliver på skolen. Vi ser det som en naturlig overbygning på den 2

store viden og erfaring skolens medarbejdere har med arbejdet med børn med høretab, som ofte medfører forsinket sprogudvikling Majbritt Jensen, skoleleder 3

Taltrygforløb Taltrygforløbet er på 10 kursusgange med 2 lektioner ad gangen. Lektionerne ligger fredage fra 12.15-13.45. Der er 9 elever på holdet fra klassetrinnene 4., 5. og 6. Tilbuddet er givet til elever, der kæmper med dele af matematikken og som vurderes til at ville kunne få noget ud af forløbet. Der er tre faste lærere fra Møllevangskolen på holdet. Det er Jens Busch, Eva Dencker og Peter Olesen. Klassetrinnenes øvrige matematiklærere vil deltage på skift, så alle matematiklærerne får glæde af forløbet. Det er således både et godt tilbud til de pågældende børn og til matematiklærergruppen. Kurset er tilrettelagt af Pernille Pind. Pernille har sammen med sin mand, firmaet Pind og Bjerre, hvor de skriver og udgiver bøger - primært bøger om matematikundervisning Pernille afholder kurser om matematikundervisning i hele landet, laver udredninger af matematikvanskeligheder hos både børn, unge og voksne og rådgiver skoler, kommuner, staten mm. Som hun er virkelige en kapacitet. Se mere på hjemmesiden www.pindogbjerre.dk. Det er Pernille der fuldt og helt tilrettelægger og leder dette Taltrygforløb. De tre-fire lærere underviser i løbet af de to lektioner efter hendes anvisninger. De to lektioner tilrettelægges hver gang efter samme skabelon: Først noget hverdagsmatematik, hvor pointen er at eleverne meget konkret skal forholde sig til størrelser fra virkeligheden udenfor skolen. Derefter følger en aktivitet med fokus på tal og regning. Målet er her, at eleverne bliver bedre til at regne, fordi de får bedre strategier og bedre talfornemmelse. Målet er ikke, at de på kort sigt bliver hurtigere til at regne mange regnestykker. Efter talarbejdet følger en lille leg for at elevernes hoveder kan få en pause. Det er altid lege, som sætter matematiske aftryk i kroppens hukommelse. Efter legen er der fokus på sproget i matematikken. Målet er, at eleverne bliver bedre til at løse tekstopgaver. For at nå dertil skal man arbejde med matematiske ord og problemløsningstrategier undervejs. Lektionerne sluttes hver gang af med en meget lille test, hvor eleverne bliver bedt om at huske de væsentligste pointer fra dagens undervisning. Undervisningen er naturligvis differentieret, så hver enkelt barn har muligheder for af få passende udfordringer og for at udtrykke sig selvstændigt. Kursus gang 7 forløb således: (Billederne er fra denne dag) Gættet på vægte og kontrolleret ved at veje på en køkkenvægt. Der blev gættet på vægten af et æble og en pose sukker, der ikke var helt fyldt. 4

Areal Vi arbejdede videre med areal og fandt arealer af trekanter. Vi har dels arbejdet med at samle stumper af kvadrattern til hele kvadrater, og dels arbejdet med at betragte trekanter som halve rektangler. Usynligt ler Vi formede forskellige firkanter med vores hænder, og lod andre gætte på, hvad vi formede. På den måde arbejde vi dels med en kropslig fornemmelse af former og dels med at huske de forskellige firkanters navne. Tekstopgaver om gange For efterhånden lang tid siden lavede børnene deres egne tekstopgaver om gange. I dag har de løst hinandens opgaver Det er en fantastisk oplevelse at få mulighed for at komme tæt på, hvordan alle arbejder og lærer. Jens Busch og Peter Olesen 5

Nye medarbejdere på T2: Mit navn er Annelene Aaboe Laier og jeg er ny lærer på Møllevangskolen. Jeg underviser 7.b i dansk og tysk og 8.a i dansk og engelsk og er desuden klasselærer for begge klasser. Læreruddannelsen blev jeg færdig med i juni 2012 og derefter havde jeg et års barsel med min søn. Tidligere har jeg arbejdet som blandt andet lærervikar på forskellige skoler og som sproglærer i Ungdomsskolen. Jeg bor i Brabrand med min familie. Jeg hedder Lene Jørgensen og er 26 år. Jeg bor i den sydlige del af Aarhus sammen med min kæreste, Christian. I sommeren 2012 afsluttede jeg læreruddannelsen her i Aarhus. Siden har jeg haft min daglige gang på Møllevangskolen, og det har jeg virkelig været glad for. Sidste skoleår var jeg overvejende på trin 1, men i år har jeg været så heldig også at få en del timer på trin 2. Jeg er ressourcelærer på 8. årgang i dansk og har matematik og geografi i 7.a. Foreløbigt har jeg fået lov at være på skolen frem til sommer. Jeg trives rigtig godt på Møllevangskolen, og jeg er rigtig glad for mit arbejde, kollegaer og elever og de udfordringer, hverdagen bringer. 6

Jeg hedder Rikke S. Nielsen og er nyuddannet fra Læreruddannelsen i Aarhus fra 2013. På læreruddannelsen har jeg haft matematik, fysik/kemi og geografi som linjefag. Jeg er 25 år og oprindeligt fra Herning, men flyttede til Aarhus i forbindelse med studiet. Jeg er efter sommerferien blevet ansat på Møllevangskolen, hvor jeg er klasselærer for 7.b og har ellers alle mine timer på trin 2. Hans Henrik Nielsen, 58 år. Jeg har været lærer siden 1981 og har undervist på 4 forskellige skoler. I de senere år har jeg primært undervist 7. 9. klasse i engelsk, historie og samfundsfag samt været teknisk og pædagogisk ITvejleder. På Møllevangskolen underviser jeg nu i 6. 9. klasse i engelsk, historie og kristendomskundskab samt sprogbad. I min fritid er jeg fagbladsredaktør og historisk medarbejder ved Falck-Museet på Egeskov. 7

Jes Højriis pædagog i 9.F I 9.F oplever jeg en god ånd og vilje til at lære. Modsat andre specialklasser jeg har oplevet, så fylder konflikter ikke ret meget, og undervisningen kommer ikke i anden række. Jeg synes, at jeg har fået en rigtig god start i 9.F, og jeg føler, at jeg er blevet taget utrolig godt imod både af eleverne og kollegaerne. Det er nogle rigtig dejlige elever at være sammen med, og jeg fornemmer, at eleverne vil have noget ud af undervisningen og har drømme om deres fremtid. Vi håber at klassen får lov til få et 10. skoleår sammen. Det vil give dem så meget med i rygsækken, inden de skal ud i den store verden, som de fortjener. Det skulle blive afgjort til december. Jeg føler, jeg har været enormt heldig at få lov til arbejde i 9.F, og jeg glæder mig hver dag til at møde op på arbejdet. 8

Hverdagen på trin 2 6. årgang Det sociale fællesskab på 6. årgang og det gode læringsmiljø På 6. årgang er vi meget bevidste om, at gode og positive relationer mellem lærer og elev og eleverne indbyrdes er den allervigtigste faktor for, at vi som lærere opnår gode resultater. Hvis forholdet lærer og elev imellem er godt, lærer eleverne mere, og de er mere motiverede for skolearbejdet. Udgangspunktet for os er en anerkendende tilgang til vores elever. Anerkendelse er med til at opbygge selvfølelse, og ros opbygger selvtillid og tro på, at man kan klare opgaverne. Det er motiverende og hjælper med til at holde fokus på det positive. Det skaber trivsel og glæde. Vi tager hensyn til elevernes forudsætninger og er opmærksomme på deres muligheder. Det handler også meget om respekt for og accept af hinanden. Der skal skabes et rum, hvor der er plads til at lave fejl, for det er mange gange fejlene, som vi lærer af. Vores grundlæggende syn på børnene er, at alle har et potentiale. En anden ting, som vi lægger vægt på er klasseledelse. De fleste børn vil gerne have struktur og rutiner i undervisningen. Vi sørger for at skabe nogle rammer for vores elever, så de ved, hvad de skal arbejde med, hvorfor de skal det, og hvornår de skal det. Hvad eleverne skal arbejde med, får de at vide fx i form af ugeplaner, og hvad de skal arbejde med i den enkelte lektion skrives i starten af timen på tavlen, så alle ved, hvad der skal ske. Vi forsøger i videst muligt omfang at inddrage eleverne og give dem mulighed for valg i løbet af undervisningen. Det er vigtigt, at vi som lærere klart og tydeligt definerer, hvad der skal foregå, så eleverne kan danne sig et overblik over, hvad de skal lave, og hvad målet med undervisningen er. Ved timens slutning samles der op på hvor langt eleverne er nået, og der gives tilbagemelding på det, der har fungeret godt. Nogle gange vil vi som lærere fortælle, hvad der skal ske næste gang. Fra tid til anden vil der blive brugt tid på at repetere lektionens læringsmål og en evaluering af timen. Vi støtter elevernes læreproces ved at tilrettelægge undervisningen på en sådan måde, at der er forbindelse til det, eleverne tidligere har lært. Opdeling og gruppering af eleverne er også noget vi har med i vores overvejelser. Eksempel på en dag i 6. klasse på Møllevangskolen: Kl. 8.05 Læreren møder i klassen - der småsnakkes med eleverne efterhånden som de møder ind 9

Kl. 8.15 Plan for lektionens forløb skrives på tavlen og forklares Undervisningen går i gang. Der forekommer forskellige skift i løbet af en dag/lektion. Herunder eksempler på forskellige skift i løbet af en dag/lektion Skift fra og til individuelt arbejde, gruppearbejde og fælles undervisning i klassen Skift fra et fagligt emne til et helt nyt emne Skift fra en opgavetype til en anden Skift fra klasseværelse til faglokale Skift fra eksempelvis grammatik til novelle For at styrke det sociale fællesskab i de to klasser sørger vi for at tilmelde dem forskellige sociale arrangementer, så som fx volleystævne og basketstævne. Således oplever de hinanden i andre sammenhænge end i de faglige, og de får mulighed for at mødes på tværs af årgangen. Rikke Jeznach og Irma Kramer Månedens kunstner På 6. årgang arbejder vi blandt andet med månedens kunster. Hver måned bliver eleverne præsenteret for en ny kunstner. Kunstneren bliver valgt med forskellige faglige briller. Vi ser på kunstneren fra et billedkunstmæssigt perspektiv. Det vil sige, at eleverne bliver præsenteret for forskellige udtryksformer såsom oliemaleri, akvarel, skulpturer, kultegninger, installationskunst osv. En anden og vigtig del omhandler det mere danskfaglige herunder billedanalyse. Eleverne læser om kunstneren og analyserer vedkommendes værker. Vi ser på opbygning, farver, samtid og fortolkning. Fortolkningen fylder en stor del og det er også ud fra netop denne, at vi arbejder videre med værkerne. Vi skriver noveller og lyrik på baggrund af deres oplevelser med kunstnerens værk. Ved nogle af forløbene får eleverne selv fingre i malingen og producerer værker, hvor de efterligner kunstnerens teknik ved at lave deres eget værk ud fra en fortolkning af deres yndlingsværk. Hvorfor netop dette forløb?: Eleverne bliver præsenteret for mange forskellige tekster i løbet af deres skoletid. De skal lære om genre, forskellen på skøn- og faglitteratur. De skal lære at indholdslæse, analysere og perspektivere. Dette er en stor og vigtig del af danskfaget. Virkeligheden er dog også, at de hver dag bliver konfronteret med rigtig mange billeder via diverse medier, og vores påstand er, at de før de læser en given tekst forholder sig til de billeder som evt. knytter sig til teksten. Vi synes derfor det er vigtigt at give dem nogle redskaber i forhold til at kunne forstå og gennemskue virkningen af disse billeder. Derudover åbner arbejdet med billederne op for en anden måde at arbejde med genre på, og for nogle elever er det en lettelse at arbejde med det visuelle frem for altid at sidde med næsen i bogen. 10

Det praktisk-musiske perspektiv: Det er ikke nogen hemmelighed, at jo ældre eleverne bliver, jo mindre praktisk-musisk indgår i deres skoledag. For en del elever er det at kunne udtrykke sig gennem det kreative perspektiv en lettelse. Vi ser elever, som måske ikke altid er stærke i forhold til læsning, blomstre op og vise en faglighed vi ellers ikke ser. Irma Kramer og Rikke Jeznach Arbejdet med Læs og lær på 8. årgang Lærerne på 8. årg. er med i et 3-årigt kursusforløb, som strækker sig over 7. til 9. årgang. Navnet er Læs og lær, hvor hovedfokus er på opkvalificering af elevernes udbytte af faglig læsning. Det er oplagt, at det er i starten af 7. klasse, at kurset tager sin begyndelse, da eleverne på denne årgang får en del nye fag, hvor der udelukkende benyttes fagbøger i samspil med praktiske forsøg: fysik/kemi, biologi og geografi. Der findes flere forskellige strategier, som med fordel kan anvendes i forbindelse med faglig læsning. Vi vil her beskrive nogle af dem, som vi anvender i undervisningen i forbindelse med faglig læsning. Det er vigtigt at aktivere elevernes forforståelse i forhold til nye emner. Ligeledes må der også arbejdes med forståelse under og efter læsning. Dette kan blandt andet gøres gennem den såkaldte V-Ø-L-strategi, hvor V står for det jeg allerede ved, Ø står for det jeg ønsker at vide og L står for det jeg har lært. Denne strategi skal give eleverne indblik i vigtigheden af at læse aktivt og konstruktivt. V-Ø-L-strategien kan både anvendes individuelt, hvor eleverne laver deres egne skemaer eller til drøftelser på klassen. En anden læseforståelsesstrategi i forhold til faglig læsning er at arbejde med resumé, altså ikke et fyldigt referat, men et resumé. Det at kunne skrive et resumé er en særlig relevant strategi, idet det fordrer, at man kan finde ind til tekstens kerne og omformulere teksten. Dette kan kun lade sig gøre, hvis man har forstået teksten. Et resumé vil gøre det lettere for eleverne at huske og forstå det de har læst. Der er allerede her i starten på 8. årgang en større fælles forståelse blandt alle lærere om vigtigheden af de ovenstående begreber og problematikker. Annelene Laier og Uffe Rasmussen Dannelse og medborgerskab i udskolingen. Emnet lyder umiddelbart kedeligt og måske lidt langhåret. Men i bund og grund er det, det vi sigter efter, når vi underviser skolens ældste elever i historie, samfundsfag og kristendom. 11

Vejen hen mod det mål, der hedder dannelse og medborgerskab er dog også både bred, bakket og kringlet, præget af den virkelighed vi befinder os i. Eleverne er nysgerrige. De tørster efter viden og debatterer på livet løs. Når man spørger dem om, hvad de skal bruge faget samfundsfag til svarer en dreng fra 9.b: Det er vigtigt at vide hvordan samfundet hænger sammen, og det er vigtigt at have noget viden at basere sine holdninger på. En elev fra 9.a siger om historie Det kan umiddelbart være svært at se, hvad vi skal bruge historie til, men jeg må alligevel indrømme, at det er interessant at vide noget om den Franske Revolution og nazismens opståen. Hitler kom jo til på demokratisk vis!!! For at forstå sig selv i den nutid vi lever i, er det vigtigt at kende baggrunden for begivenhederne, og de ideer der er med til at forme vores værdier i dag. Når vi underviser i disse fag, arbejder vi på mange forskellige måder. Vi har selvfølgelig historiebøger, samfundsfags-bøger og bøger om religion. Men vi ser også film, læser avisartikler og andre nærværende kilder. Det der begejstrer eleverne mest er, når vi har besøg ude fra virkeligheden, og inviterer til workshops og foredrag. For nylig havde vi en workshop med temaet radikalisering, ekstremisme og diskrimination Det var en tværfaglig workshop, hvor eleverne netop fik indblik i de tre fags kerneområder. De fik både viden og blev provokeret til selv at tage stilling om både egne fordomme, egne roller og om hvilke handlemuligheder man har i et demokratisk samfund. 12

Fra politikerne og mediernes side er der i disse år stort fokus på redskabsfagene og i mindre grad på de fag, som skal skabe reflekterede borgere i et demokratisk samfund, der i stigende grad bliver kompliceret og vanskeligere at agere i. Dette giver disse 3 fag en høj grad af relevans. Uffe Rasmussen og Ann-Helene Lauring Maack Projektopgaven I projektopgaven får eleverne et paraplyemne, et overordnet emne, hvorunder de skal finde deres eget mindre projekt. Det er en proces, der strækker sig over en periode på ca. to måneder. Når emnet er præsenteret, går idéfasen i gang. Her er nøgleordene kreativitet, inspiration, idéudvikling, at bryde vanetænkning, at strække tankerne. Så gælder det om afgrænsning, at finde sin egen vinkel, der hvor ilden flammer højest. Den kreative proces munder ud i en problemformulering, som er det arbejdsredskab, der bruges i selve projektugen. Vi forsøger gradvist at opbygge elevernes kompetencer gennem 7. 8. og 9. klasse. På 7. årgang skal der indgå et interview, og eleverne skal altså ud at have kontakt med personer eller institutioner uden for skolen. Her kommer operation PLI ind i billedet, hvor eleverne får gode råd til hvordan de skal forberede sig, før de henvender sig. På 8. årgang lægger vi fokus på præsentationen. Hvordan formidles projektet? hvordan fanger man tilhørerne? hvilke virkemidler er gode at bruge? Retorik? På 9. årgang laver man sin Svendeprøve Paraplyemner til projektopgaven kunne være: Rigtigt eller forkert Livsforløb Muren Bevægelse Kulturhovedstad 2017 Udfordringen nu og i fremtiden Elsa Mikkelsen Naturfag på Møllevangskolen I de sidste år har man fra politisk hold og alle sider af folketingssalen talt om en fælles naturfaglig afgangsprøve, og i de sidste tre år har man på flere skoler kørt forsøgsordninger med fælles afgangsprøve. Efter at vi på Møllevangskolen har læst om erfaringerne fra disse forsøg. Vil vi i år forsøge at arbejde på en ny måde i vores naturfagsundervisning i de ældste klasser. 13

Vi har delt året på i to dele. I første del arbejder vi med fagene på traditionel vis. Det er meningen, at eleverne lærer de faglige discipliner at kende i de forskellige fag - biologi, geografi og fysik/kemi. De skal have en faglig ballast som de kan arbejde videre på i det tværfaglige. Det nye kommer i andet halvår. Vi vil lave et fælles naturfagligt bånd, hvor eleverne får en naturfaglig dag. Denne dag arbejder vi tværfagligt ud fra forskellige emner. Det betyder, at vi på de enkelte årgange har lavet fælles årsplaner i de enkelte fag, ligesom vi har koordineret årsplanerne mellem fagene. Dette er i sig selv ikke noget nyt, men i år har samarbejdet været mere formaliseret og mere koncentreret. Den fælles planlægning samt samlingen af fagene giver os flere fordele. Det er lettere at få en rød tråd i undervisningen, ligesom der er større mulighed for at lave undervisning ud af huset. Når vi samler timerne på få dage bliver vi også mere smidige i vores valg af emner. Der vil over de to klasser samlet altid være mindst to af de tre naturfag dækket af de lærere som skal undervise. Vi er mindre sårbare ved evt. sygdom. Det bliver muligt at inddele eleverne på tværs af klasserne og vi håber - og tror - at eleverne vil opleve at naturfagene giver mere mening. Emnerne vi vil dække, har vi fået fra et arbejde som Danmarks Radio og Naturfagscentret har lavet i samarbejde. DR har som en del af deres skoletjeneste lavet en række programmer i Store Nørd - regi, som de har lagt ud sammen med forsøgsbeskrivelser, podcasts, vejledninger etc. (de kan findes på hjemmesiden http://www.dr.dk/undervisning/noerdakademiet/forside.htm) Der er ikke materiale nok til et helt semester, men vi får et udgangspunkt og erfaringer som vi kan bruge i vores egen planlægning af emner. Det betyder, at eleverne vil få lektier for fra DR s hjemmeside, hvor de f.eks. skal spille deres spil, se deres udsendelser eller høre en podcast. Noget af det som vi vil tilføje er: Notatteknikker, rapportskrivning, brug af simulationer samt arbejde i metode. Vi arbejder i øjeblikket også med at få et samarbejde i gang med Aarhus Tech om besøg, gæste undervisere, hjælp fra deres elever og meget andet. Flemming Næser Høy Idræt i overbygningen. På skolen er vi 3 lærere som varetager al idrætsundervisning i overbygningen. Vi står enkeltvis som ansvarlige for hver vores klasser, men kører året igennem et tæt samarbejde af såvel planlægning som udførelse af undervisningen. 14

Vi mener selvfølgelig, at det er vigtigt, at eleverne får rørt sig i hver time, at de får sved på panden og tilegner sig færdigheder. Men var det vores eneste mål, kunne vi blot kaste en fodbold ind i salen og råbe: spil. Vi finder det ligeså vigtigt, at eleverne bliver præsenteret for idrættens alsidighed og selv prøver kræfter med mange forskellige former for idræt. Det betyder, at eleverne bliver undervist i idræt. De bliver præsenteret for teknikker indenfor alt fra fodbold, til cricket og springgymnastik. Målet er ikke, at vi skal have en overbygning, hvor alle kan stå på hænder og lave en flik flak, men alle skal have en fornemmelse af, hvad den specifikke sportsgren indeholder og indebærer. Vi ser faget idræt på lige fod med skolens andre fag. Et fag, hvor man tilegner sig færdigheder, bliver nysgerrig på at lære mere, og hvor man har mulighed for at være sammen med sin klasse på en anden måde, og derved måske kommer til at lære hinanden lidt bedre at kende. Eksempler på aktiviteter i løbet af året: Løbetræning, kids volley, badminton, løbehjul, skateboard og rulleskøjter, udvikling af egne spil, cricket, fodbold, springgymnastik, yoga, hockey etc. Lasse Juhl Nielsen og Rikke Jeznach Idræt er som alle andre fag i folkeskolen et fag, hvor vi også arbejder på at danne eleverne - at forstå kunne forstå og respektere andres passion er vigtigt. At kunne samarbejde og konkurrere er vigtigt at have med sig. Idrætstimerne kan indimellem være intense, hvor konkurrenceånden fylder hele salen alle vil vinde. I andre timer er salen fyldt med grin og det legende element er i højsædet. Det er vigtigt at kunne lege sammen, også selv om man går i 9. klasse, og det er også vigtigt at kunne konkurrere og efter endt kamp kunne give hinanden hånden. Det er som sagt ikke vores opgave, at udklække en årgang med super dygtige fodboldspillere. Det tager områdets foreninger sig af på glimrende vis. Vores opgave er, at få eleverne til at svede, at fange elever som ikke er fysisk aktive udenfor skoletiden og gøre dem nysgerrige på idræt og vise eleverne idrættens alsidighed. 15

Den sidste opgave var et spil, hvor eleverne blev stillet overfor udfordrende og små virkelighedsnære opgaver. I spillet skulle der tages stilling til og træffes økonomiske beslutninger. Samarbejde med ungdomsuddannelser Unge og privatøkonomi kursus for 9. klasserne. Århus Købmandsskole havde tirsdag og onsdag i uge 41 fornøjelsen af at undervise 9. kl. eleverne i Unge og privatøkonomi. Kurset havde til formål at give indsigt i økonomi. Der blev blandt andet snakket om vigtigheden i at kunne lægge budget for egen økonomi, om renter, opsparing, lån og risikoen ved at optage de hurtige lån, som bl.a. FØTEX, BILKA, LEASY og mange flere tilbyder. Eleverne fik taget en profiltest under forløbet. Testen viser, hvilken type man er i forhold til privatøkonomi. Er du den impulsive type, der køber, hvad du har lyst til, den rationelle, der lige overvejer en ekstra gang, inden der indkøbes f.eks. et stort 50 TV eller måske en helt anden type. Århus Købmandsskole informerede også om de mange forskellige muligheder som en uddannelse kan stykkes sammen af. Igennem hele forkøbet viste vores elever stor interesse for kurset og var meget spørgelystne. Et par gode og spændende dage for 9. klasse eleverne. Esben Gerdes Sørensen Valgfag i kommunikation og IT på 8. årgang I mange af skolens fag, men også i elevernes videre uddannelse er det særdeles vigtigt at være god til at fortælle noget via film eller præsentationer. Det er også vigtigt, at kunne analysere og vurdere forskellige medier, mediegenrer og multimedieudtryk. På valgfaget kommunikation og it på 8. årgang er det tanken, at eleverne skal eksperimentere med mange forskellige former it og medier for derved at styrke deres mediefaglige kompetencer. 16

På valgfagsholdet har vi bl.a. beskæftiget os med, hvordan man designer og opbygger en præsentation (fx i Powerpoint eller Keynote), når man skal præsentere sin viden i fx projektopgaver. Vi arbejdede med nogle få tommelfingerregler som fx: kun et budskab pr. slide, højst 6 linjer med tekst pr. slide, simple slides med få illustrationer mv. Flere på holdet opdagede, at det ikke var så enkelt som det umiddelbart kan synes at lave en klar præsentation. internetsider, og vi fik et indblik i hvordan mediegrafikerne arbejdede med ideudvikling ift. grafisk design. Besøget gav et godt indtryk af, hvad uddannelserne kan tilbyde. Holdet har for nylig beskæftiget sig med at lave Vines. En Vine er en video på 6 sekunder, hvor man skal tænke godt over, hvilken historie man gerne vil fortælle på den korte tid. Det udfordrer i høj grad kreativiteten. Eleverne fik forskellige ideer at gå ud fra og det endte med, at de fik lavet både underholdende og overraskende Vines. Som det næste skal vi i gang med at producere og lære at redigere korte film. Vi skal besøge film- og medierelevante steder som fx DR, Filmbyen, Station-Next (filmuddannelse) og lære noget om filmproduktionens arbejdsfaser. Derudover får vi besøg af en reklamefotograf, som skal lære os noget om portrætfotografering og billedbehandling. Af Gitte Dirkov Molbæk Engelsksamarbejde med Langkjær Gymnasium og Tilst Skole Mandag den 11. november var holdet på besøg på Center for kultur og visuel kommunikation på Århus Tech. Her så vi, hvordan webintegratorer arbejdede med programmering og fremstilling af I dette skoleår har vi oprettet valgfaget English Fluency for elever på 9. årgang. Det overordnede mål for aktiviteterne på holdet er, at eleverne opnår en større selvtillid ift. at formulere sig ubesværet og spontant på engelsk. Udvidelse af ordforråd og træning af 17

kommunikationsstrategier er derfor centrale elementer i undervisningen. Dele af valgholdsundervisningen foregår på Langkjær Gymnasium idet engelsk-valgholdene på Møllevang og Tilst skole har indledt et samarbejde med lærere og elever, der er tilknyttet gymnasiets IBlinje. Det er en international uddannelse, hvor undervisningen foregår på engelsk i alle fag. Se mere om IB på Langkjærs website: http://www.langkaer.dk/ib/. Det nævnte Community skal også bruges som diskussionsforum og lærerne kan lægge øvelser, opgaver videoer, fotos sjove indslag ud som eventuelt kan danne grundlag for diskussion eller kommentering. Eleverne udfordres på den måde løbende også til at være aktive med det skriftlige engelsk. På Møllevangsholdet har vi i efteråret arbejdet med at producere små præsentationsvideoer, som efterfølgende blev diskuteret og vurderet på holdet med hensyn til sproglige vendinger, udtale, præcision mv. For mange elever kan det ofte være svært at samle modet til at tale engelsk foran hele klassen, så på holdet har vi talt om, hvad der kan gøre at man bliver usikker, når man skal tale foran et publikum. Fx diskuterede vi: How do you feel when you have to speak in public? How do your feelings change according to the audience you have? How/When/in which situations do you feel most embarrassed when speaking in public? Eleverne fik hver især til opgave at forberede og holde en tale for resten af holdet, og det blev til nogle meget forskellige, men interessante taler til familiefesten eller til en onkel. For at lærere og elever på de tre involverede skoler skal kunne kommunikere med hinanden på engelsk har vi oprettet et Community på Google+. Tanken med dette forum er, at eleverne bl.a. skal præsentere sig selv for hinanden via en lille video. Lørdag d. 9/11 foregik undervisningen på Langkjær Gymnasium fra kl. 10-13. Tiffany, en nyuddannet sprogstuderende fra Ohio USA stod sammen med 3 IB-elever fra henholdsvis fra Tyskland, Litauen og USA for undervisningen af Møllevang/Tilst-gruppen. Eleverne blev sat i gang med en samtaleøvelse kaldet Human Bingo, hvor opgaven var at 18

stille en række spørgsmål til alle i lokalet for at finde frem til nogle oplysninger om hver enkelt deltager. Fra starten var der smil på læben, god aktivitet, engageret og meget koncentreret arbejdsstemning i elevgruppen. Tiffany og de 3 IBelever var dygtige til på afslappet vis at få eleverne til at føle sig velkommen og til at udfordre dem på sproget. Som afslutning på dagen fortalte Rikke Hupfeld, der er koordinator af IB- linjen på Langkjær om uddannelsen på engelsk. Alt i alt en meget inspirerende dag, som er et godt afsæt for de kommende aktiviteter. Indtil videre er der aftalt 4 undervisningslørdage på Langkjær Gymnasium. Det ser vi frem til. Af Gitte Dirkov Molbæk Nørdvalgfaget 8. årgang har i år mulighed for at nørde som valgfag. Hver mandag samles en gruppe elever fra 8. årgang i biologilokalet for at nørde en smule. Valgfaget er som udgangspunkt naturfagligt, men vi arbejder ikke med de emner, vi ellers har i vores naturfag. Vi arbejder med emner, opgaver eller projekter, som tvinger eleverne til at overveje, hvordan man arbejder i naturfag. Tiffany gav et lille oplæg om staten Ohio, hvor hun kommer fra. Vi hørte om hendes familie, skoletid, venner osv. Herefter arbejdede eleverne videre med forskellige kommunikationsøvelser, hvor de skulle præsentere informationer om hinanden. Vores første emne var dominobrikker, penduler og rullebræt. Spørgsmålene var ganske simple: Hvad har betydning for hvor hurtigt en række dominobrikker vælter. Hvad har betydning for et penduls svingningstid og for hvor hurtigt ruller en vogn ned af en skrå flade. Til at løse problemet brugte vi: dominobrikker, videokameraer, matematikprogrammer og mobiltelefoner. Vi nåede aldrig et 19

egentlig resultat, men eleverne lærte noget om variabelkontrol, gentagelser, usikkerhed, fejlsøgning, brug af it som et værktøj, videoredigering og meget andet. Vi er nu gået i gang med at bygge og programmere Legorobotter, og når vi har været igennem de grundlæggende aspekter omkring programmer, logning og kommunikation, så får holdet en udfordring hvor de sammen skal få en gruppe af robotter til at løse en fælles opgave. Dette skal de beskrive i en lille rapport. Arbejdet med LEGO mindstorm er rigtig godt, når man skal lære at beskrive processer og rette i forsøg. Efter jul skal vi bygge en model af skolen i MineCraft - jeg har skaffet bygningstegninger af skolen som vi skal arbejde ud fra. I slutningen af skoleåret skal vi i samarbejde med Langkær Gymnasium arbejde med innovation - sikkert i forbindelse med emnet vand og vandrensning. Flemming Næser Høy 20