Jesu tjeneste begynder

2 TIL SABBATTEN 9. APRIL 2016 Jesu tjeneste begynder Ugens vers Introduktion Han sagde til dem: Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere (Matt 4,19). Et af de største spørgsmål, som menneskeheden har kæmpet med, er at finde meningen og hensigten med livet. Vi fødes trods alt ikke med en brugsanvisning stukket under armen mht., hvordan vi skal leve. Jeg vidste ikke, hvad meningen med livet var, sagde en 17-årig dreng fra en rig familie, som var blevet narkoman. Det gør jeg stadigvæk ikke; men jeg troede, at alle andre vidste det, at der var en eller anden stor hemmelighed, som alle andre end mig kendte til. Jeg troede, at alle andre forstod, hvorfor vi er her, og at de alle i hemmelighed var lykkelige et eller andet sted, jeg ikke kendte til. Paul Feyerabend, en tysk forfatter og videnskabsfilosof, bekendte i sin selvbiografi: Den ene dag afløser den anden, og det er ikke tydeligt, hvorfor man skulle leve. Derfor har vi Bibelen, evangeliet og fortællingen om Jesus og hvad han har gjort for os. I Jesus i hans forud eksistens, fødsel, liv, død, tjeneste i himlen og genkomst kan vi finde svar på tilværelsens vigtigste spørgsmål. I denne uge vil vi se på begyndelsen af Jesu liv og arbejde her på jorden, et liv og arbejde, der som det eneste kan give fuld mening til vores eget liv og arbejde. Ugens tekster Matt 3,1-12 2 Pet 1,19 Fil 2,5-8 Matt 4,1-12 Es 9,1-2 Matt 4,17-22 16

SØNDAG 3. APRIL 2016 Johannes Døber og den nærværende sandhed Matthæus 3 begynder med Johannes Døber, hvis første ord i teksten er et bydende Omvend jer! (Matt 3,2). Dette er på en måde en opsummering af, hvad Gud har sagt til menneskene lige siden syndefaldet: Omvend jer, tag imod min tilgivelse, vend jer bort fra synden, så vil I finde frelse og hvile for jeres sjæle. Selv om dette er et universelt budskab, gør Johannes det til en meget nærværende sandhed (2 Pet 1,12), et budskab for disse mennesker på dette bestemte tidspunkt. Matt 3,2-3 Matt 3,6 Hvori bestod det nærværende sandhedsbudskab, som Johannes forkyndte sammen med kaldet til omvendelse, dåb og syndsbekendelse? Johannes gør også noget, som vi genfinder i hele Det Nye Testamente. Han citerer Det Gamle Testamente. De gammeltestamentlige profetier bliver levende i Det Nye. Hvad enten det er Jesus eller Paulus, Peter eller Johannes, citerer de alle igen og igen fra Det Gamle Testamente for at bekræfte, forklare eller til og med bevise meningen med det, der foregik i Det Nye Testamente. Det er derfor ikke så underligt, at Peter selv i forbindelse med de mirakler, han personligt havde oplevet, lagde vægt på profeternes tale (2 Pet 1,19), når han talte om Jesu gerning. Matt 3,7-12 Hvilket budskab har Johannes til lederne? Hvilket håb tilbydes de, til trods for de barske ord? Læg mærke til, hvor centralt Jesus står i alt det, Johannes forkyndte. Selv da handlede det hele om Jesus, hvem han var, og hvad han skulle gøre. Selv om evangeliet blev præsenteret, gjorde Johannes det også klart, at der kommer en afsluttende regnskabets time, en endelig adskillelse mellem hveden og avnerne, og at den person, der skal foretage denne adskillelse, er den Messias, som profetierne har talt om. Igen ser vi meget tydeligt sammenhæng mellem evangeliet og dommen. Her hos Johannes ser vi også et eksempel på, hvordan Jesu første og andet komme ofte i Bibelen betragtes som én begivenhed. I den umiddelbare sammenhæng med Jesu første komme taler han også om Jesu andet komme. 17

MANDAG 4. APRIL 2016 Kontrasterne i ørkenen Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen (Matt 4,1). Prøv at forestille dig denne scene fra Satans synsvinkel. Den guddommelige, ophøjede person, som han vidste var Guds Søn, havde fornedret sig selv havde iført sig menneskeskikkelse for at frelse menneskene. Dette var den samme Jesus, som han havde ført krig mod i himlen, og som kastede ham og hans engle ud (se Åb 12,7-9). Men nu var denne Jesus hvad? Et udmagret menneske, alene i en barsk ødemark uden nogen tilsyneladende hjælp? Uden tvivl ville Jesus nu være et let bytte for Satans bedrag. Da Satan og Guds Søn første gang mødtes i en konflikt, var Kristus anfører for de himmelske hærskarer, og Satan, lederen af oprøret i Himmelen, blev nedstyrtet. Nu er deres roller tilsyneladende byttet om, og Satan udnytter den fordel, han mener at have. (Ellen White, Jesu liv, s. 75). Hvilken kontrast: selv om Lucifer en gang havde stræbt efter at gøre sig lige med den Højeste (Es 14,14), havde Jesus lagt al himlens herlighed til side. I denne ene scene kan vi se den enorme forskel mellem selviskhed og uselviskhed; den enorme forskel mellem, hvad hellighed er, og hvad synd fører til. Es 14,12-14 Fil 2,5-8 Sammenlign de to tekster. Hvad fortæller dette os om forskellen mellem Jesu og Satans karakter? Forestil dig, hvordan englene, som havde kendt Jesus i hans himmelske herlighed, må have opfattet det, der skete, idet disse to fjender stod ansigt til ansigt i en konfliktsituation, som ingen af dem tidligere havde oplevet. Selv om vi har den store fordel at kende udfaldet af denne strid, havde englene ja, faktisk hele himlen det ikke. De må dybt grebet og fascinerede have betragtet denne begivenhed. 18 Til at tænke over Satan ophøjede sig selv. Jesus ydmygede sig selv, ja blev lydig indtil døden. Hvad kan vi lære fra denne ufattelige kontrast, og hvordan kan vi anvende denne vigtige sandhed i vores eget liv? Hvordan bør det indvirke på vores valg, især dem, der har betydning for vores ego?

TIRSDAG 5. APRIL 2016 Fristelsen Matt 4,1-12 Hvad skete der i disse fristelser? Hvorfor var Jesus nødt til at gennemgå dem? Hvad har denne beretning med frelsen at gøre? Hvordan kunne Jesus udholde sådanne kraftige fristelser i så vanskelige omstændigheder, og hvad lærer det os om at udholde fristelser? Matt 4,1 begynder med en tilsyneladende mærkelig tanke: det var Ånden, der førte Jesus ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Det er meningen, at vi skal bede om ikke at blive ledt ind i fristelse af Djævelen. Og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde (Matt 6,13). Hvorfor ville Helligånden lede Jesus på denne måde? Vi finder en nøgle i det foregående kapitel, hvor Jesus kom til Johannes for at blive døbt. Da han fornemmede Johannes tøven, sagde Jesus: Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed (Matt 3,15). For at opfylde al retfærdighed, dvs. for at gøre det, der var nødvendigt for at være et fuldkomment eksempel og repræsentant for menneskeheden, måtte Jesus blive døbt, selv om han var uden synd. I fristelserne i ørkenen måtte Jesus udsættes for det samme, som Adam var blevet. Han havde brug for sejr over fristelser, som vi alle, lige fra Adam og fremefter, ikke havde besejret. Og ved at gøre det, skulle Kristus råde bod på Adams nederlag (Ellen White, Jesu liv, s. 73); men han gjorde det under forhold, der var langt vanskeligere end Adams. Gennem denne sejr viser Jesus, at vi aldrig har nogen undskyldning for synd, at den aldrig kan retfærdiggøres, og at vi, når vi fristes, ikke behøver at falde, men at vi ved tro og underkastelse kan vinde sejr. Vi er blevet fortalt: I skal altså underordne jer under Gud; og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer. Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer (Jak 4,7-8). Til at tænke over Denne beretning viser, at der ikke er nogen undskyldning for synd. Vi behøver tilgivelse og kraft fra Kristus, dvs. hans retfærdighed. Tænk, hvis vi var nødt til at stå med vores egen retfærdighed, uden Kristi retfærdighed til at skjule vores synd og retfærdiggøre os. Ville vi have noget håb? 19

ONSDAG 6. APRIL 2016 Zebulons og Naftalis land Matt 4,12 fortæller os om Johannes Døbers fængsling og dermed afslutningen på hans arbejde. På dette tidspunkt begynder Jesu officielle arbejde. Teksten siger ikke, hvorfor Jesus drog til Galilæa, da han hørte om Johannes, kun at han gjorde det. (Se også Mark 1,14-16 og Luk 4,14.) Måske ønskede Jesus at holde en lav profil, mens Johannes stadigvæk prædikede, så der ikke skulle opstå rivalisering. Det græske udsagnsord i Matt 4,12, som ofte oversættes med drog bort, kan give indtrykket af at trække sig tilbage i betydningen af at undgå fare. Forsigtig som altid forsøgte Jesus måske at undgå vanskeligheder. Matt 4,13-16 Es 9,1-2 Læs hvordan Jesus bosatte sig i Zebulons og Naftalis land. Hvad fortæller disse tekster om Jesu arbejde? Zebulon og Naftali var to af Jakobs sønner (se 1 Mos 35,23-26), og deres efterkommere blev to af de stammer, der endte med at bosætte sig i det smukke nordlige område. Desværre var disse to stammer blandt de ti, der opgav troen på Gud og i stedet blev optaget af denne verden. Mange af Det Gamle Testamentes profeter langede ud efter disse nordlige stammers syndighed, verdslighed og ondskab. Stammerne blev til sidst indtaget af assyrerne, som spredte dem i hele den dakendte verden. Til gengæld havde hedninger bosat sig i Israel, og Galilæa fik en blandet befolkning, et forvirret og mørkt område. Galilæas mest berømte profet var Jonas, hvilket måske fortæller os om niveauet i deres overgivelse til Gud. Men uanset, hvilke problemerne Galilæa havde, findes denne smukke profeti hos Esajas, om at selv i det mørke Zebulons og Naftalis land, skulle det folk, der sad i mørket, [se] et stort lys (Matt 4,16). Jesus kom med andre ord til dette område, hvor behovet var så stort, hvor menneskene blev betragtet som uforskammede, tilbagestående og ubehøvlede, for at bo og leve og arbejde iblandt dem. Hvor højt ophøjet Jesus end måtte have været, ser vi, at han ydmygede sig for at tjene andre. Vi møder også her et eksempel på, hvor centralt Det Gamle testamente var i Jesu arbejde. Til at tænke over Hvordan kan vi undgå den fristelse at bedømme andre som uværdige til at blive hjulpet eller vidnet for? Hvorfor er denne holdning så forkert? 20

TORSDAG 7. APRIL 2016 Fiskerens kald Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær! (Matt 4,17). Ligesom Johannes begyndte Jesus sit arbejde med et kald til omvendelse. Ligesom Johannes kendte han til menneskenes faldne tilstand og alles behov for omvendelse og et kendskab til Gud. Det er derfor ikke overraskende, at hans første offentlige forkyndelse, som den gengives her i Matthæusevangeliet, var et kald til omvendelse. Matt 4,17-22 Er der områder af vores liv, som Jesu kald ikke dækker? I det glemte område af Galilæa drev fire unge mænd et lille fiskerforetagende. De var to sæt brødre. Tydeligvis slog deres hjerter for Gud; for nogle af dem havde for en tid fulgt Johannes Døber. Men til deres overraskelse havde Johannes henvist deres opmærksomhed til en anden ung mand fra deres egen egn. Disse mænd havde henvendt sig til Jesus fra Nazaret og bedt om lov til at tilbringe nogen tid sammen med ham (se Joh 1). Dette var almindeligt i deres kultur. Mænd henvendte sig til en rabbiner og bad om lov til at følge ham. Men det var altid rabbineren, der tog den endelige beslutning om, hvem der skulle være hans disciple. Og det var et meget spændende øjeblik, når en rabbiner bad dig om at blive hans discipel. Mange er vokset op med den opfattelse, at disciplene mødte Jesus første gang, da han kaldte dem ved søbredden. Men vi ved fra kapitel 1 til 5 i Johannesevangeliet, at disse mænd allerede havde tilbragt et år sammen med Jesus åbenbart på deltid. Jesus udvalgte ulærde fiskere, fordi de ikke var blevet oplært i deres tids traditioner og fejlagtige skikke. De var mænd med medfødt dygtighed, og de var beskedne og lærevillige. De var mænd, som han kunne oplære til sin tjeneste. Mange mænd i jævne kår passer tålmodigt deres daglige arbejde uden at ane, at de er i besiddelse af evner, som, hvis de kom til udfoldelse, ville hæve dem op i plan med verdens mest anerkendte mænd. Der kræves berøring af den rigtige hånd til at vække disse slumrende evner. Det var sådanne mennesker, Jesus valgte til medarbejdere, og den fordel, han gav dem frem for andre, var den direkte kontakt med sig selv. (Ellen White, Jesu liv, s. 169). 21

FREDAG 8. APRIL 2016 Til videre studium En evangelist, som kom til byen, annoncerede sine møder på følgende måde: Kom og se en prædikant, der river en side ud af Bibelen! Det resulterede i en stor tilstrømning. Han stillede sig op foran sine lyttere, åbnede Bibelen, og til deres store forbavselse rev han en side ud af Bibelen. Denne side, sagde han, skulle aldrig have været der. Det er den side, der adskiller Det Gamle og Det Nye Testamente. Enten man bryder sig om prædikantens dramatiske fremgangsmetode eller ej, havde han fat i en sandhed. Disse to bøger er i virkeligheden én. Over alt i Det Nye Testamente bliver der citeret fra Det Gamle Testamente. Begivenheder i Det Nye Testamente bliver gang på gang forklaret og begrundet enten af Jesus selv eller af de nytestamentlige forfattere ved at henvise til Det Gamle Testamente. Hvor tit kom Jesus ikke med en udtalelse, der i en eller anden form sagde, at Skriften må gå i opfyldelse? Enten det var Jesus selv, som gentagne gange pegede tilbage til de gammeltestamentlige skrifter (se Joh 5,39; Luk 24,27; Matt 22,29; Joh 13,18), Paulus, som hele tiden citerede fra Det Gamle Testamente (Rom 4,3; 11,8; Gal 4,27), eller Johannes Åbenbaring, som anslås at indeholde 550 hentydninger til Det Gamle Testamente, kæder Det Nye Testamente hele tiden sig selv sammen med Det Gamle. Det Gamle og Det Nye Testamente er Guds skrevne åbenbaring til menneskeheden om frelsesplanen. Spørgsmål til drøftelse 1. Vi kan se de forskellige måder, hvorved Satan fristede Jesus, og hvordan han aldrig faldt for fristelsen eller det bedrag, der lå bag dem. Læg også mærke til Guds Ords centrale rolle. Selv om Jesus var Herren selv, nu i syndigt køds lighed (Rom 8,3), brugte han Skriften som et forsvarsmiddel mod Djævelens fristelser. Hvis Jesus selv var nødt til at gøre det, hvad bør det fortælle os om, hvor vigtig Bibelen må være og hvilken central rolle, den bør have i vores liv, især når vi kæmper med fristelser? Selv om vi i princippet ved, at vi skal bruge Bibelen i vores kamp mod fristelser, hvordan gør vi det rent praktisk? Giv eksempler på nogle af de måder, vi kan bruge Bibelen på til at modstå de angreb, vi alle møder? 2. Hvorfor er ydmyghed en så vigtig dyd for en kristen? Hvordan kan vi lære at blive og forblive ydmyge? Hvilken rolle har korset på dette meget vigtige område af vores liv? 22

DIALOG TIL SABBATTEN 9. APRIL 2016 Aktiviteter og dialog Guds ord og klassens aktiviteter Sammenlign gengivelserne af fristelsen i ørkenen i Matthæus med Lukas 4,1-3 og Markus 1,12-13. - Hvorfor tror du, at rækkefølgen er forskellig? Er der andre detaljer, som fortælles af den ene, men ikke den anden? Det er interessant at sammenligne de forskellige evangeliers valg af, hvilke af Jesu offentlige prædikener, de gengiver som den første. Hos Matthæus finder du den i 4,17, hos Lukas i 4,18-21. - Hvorfor tror du, set i lyset af disse evangelier i deres helhed, at Lukas og Matthæus vælger at referere netop disse af Jesu ord før andre taler? - Hvad fortæller disse forskelle dig om den måde, Helligånden inspirerede forfatterne på? Uddybende spørgsmål Hvordan tror du, at evangelisterne har vidst, hvad der egentlig skete ved fristelserne i ørkenen? De var jo ikke til stede, og der var ikke andre øjenvidner (som Lukas udtrykkeligt påpeger i sit evangelium, se Luk 1,1-4)? Vi tænker ofte på fristelser på en meget konkret måde, som bestemte ting, vi ønsker, men som ikke er godt for os. Men betydningsfulde fristelser kan jo også simpelthen være tendensen til at udvise stolthed, have et utilgivende sindelag eller generel selvoptagethed. - Hvad kan vi gøre for at modvirke sådanne fristelser? Hvordan kan vi udvikle et åndeligt liv, som får indflydelse på, hvordan de bekæmpes? Del dine tanker med klassen. Mange moderne læsere, ikke mindst i vores kulturkreds, ser en kæmpeforskel mellem Det Gamle og Det Nye Testamente. Hvad der forbavser mennesker med dette synspunkt er, at Jesus og disciplene tilsyneladende ikke så de samme problemer i Det Gamle Testamente. De anvendte teksterne som autoritet. - Hvad tror du er nogle af årsagerne til, at så mange sætter spørgsmålstegn specielt ved Det Gamle Testamente? - Hvad tror du, vi kan lære af Jesus og apostlene, når vi læser Det Gamle Testamente? Hvad kan vi gøre for bedre at forstå teksterne og tro dem, som de gjorde? 23

DIALOG TIL SABBATTEN 9. APRIL 2016 Personligt kristenliv Forstå det bedre Hvilke fristelser står du over for i dit liv? Hvad kan du gøre for bedre at undgå dem? Møder andre mennesker de samme fristelser som du gør? Hvad kan du gøre for bedre at forstå andre menneskers åndelige kampe? Matthæus anvender adskillige litterære træk, der var særligt almindelige i samtidens litteratur, og ville blive genkendt af hans første læsere. Eksempelvis markerer han afsnittet fra 3,1-4,17 som en enhed ved brugen af en såkaldt inclusio, hvor han begynder og afslutter med samme tema eller ordbrug: både Johannes (3,1) og Jesus (4,17) opfordrer til omvendelse, fordi riget er nær. Nogle forskere påpeger, at hele afsnittet er struktureret som en omvendt parallel, en såkaldt chiasme opkaldt efter det græske bogstav chi. Læser man både forfra og bagfra, møder man efter opfordringen til omvendelse begge steder bekræftelse fra Skriften (af henholdsvis Johannes og Jesu virke). De fem større taler i bogen er alle forberedt ved fortællinger. Kapitel 3 og 4 går fx forud for bjergprædiken. Og alle de fem store taler afsluttes med den samme vending: Og da Jesus var færdig med at tale alt dette... (som i Matt 7,28 og 26,1). Disse træk ved evangeliet hjælper os til at se, at Matthæus fortalte evangeliet på en veldisponeret og gennemtænkt måde, der ville have vundet respekt hos og være blevet forstået af hans oprindelige publikum. NOTER 24

NOTER TIL SABBATTEN 9. APRIL 2016 25