Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk



Relaterede dokumenter
Evaluering af sandfodring på Nordfyn

Offentlig høring om Kystbeskyttelse

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND

RÅGELEJE GENERALFORSAMLING

Det Nordfynske Kystsikrings-, Dige- og Pumpelag.

NORDKYSTENS FREMTID. Præsentation af Forundersøgelser og Myndighedsprojekt Borgermøder

TIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE

TEKNIK & MILJØ 2016, Temamøde: Kystbeskyttelse. Ole Ørnbøl, Formand Teknik- og Miljøudvalget. Hjørring Kommune

Fællesaftalestrækningen Lønstrup

Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn

Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand

KYSTTEKNISK SKITSEPROJEKT

PILOTPROJEKT FOR SANDFODRING I GRIBSKOV KOMMUNE

KYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING

Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse

HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE

NORDKYSTENS FREMTID. Regionally Coordinated Large-Scale Beach Nourishment at the North Coast of Sealand

HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne

Kystbeskyttelse af Anholts vigtige Nordstrand og øens hovedvej

Eksempler på bidragsfordeling

Kystanalysen Teknisk gennemgang

Der meddeles samtidig påbud om, at stenkastningen, som allerede er etableret, fjernes senest fredag den

Redegørelse/indstilling

Strækningen Lodbjerg - Nymindegab. Bilag til Fællesaftale om kystbeskyttelsen. September 2013 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står:

Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Ilse Gräber

APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT

Sandfodring på Nordkysten

Miljøvenlig kystbeskyttelse Strandforbedring Nordsjælland

Der meddeles samtidig påbud om, at kystbeskyttelsen, som allerede er etableret i form af udlagte sten, fjernes senest fredag den 16. oktober 2015.

Fredensborg Kommune BIDRAGSFORDELING TIL KYSTBESKYTTELSE

2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelse eller ændringer af det godkendte anlæg.

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1

Kystdirektoratet kan meddele påbud om at fjerne kystbeskyttelsesanlæg, jf. 19 a, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven.

Bilag 1 140m kystbeskyttelse ud for Morgenvej, Nørlev Strand

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund

Begreber. Erosion sker, når bølger transporter materiale fra havbunden og stranden og aflejrer det længere nede ad kysten.

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.

GroundPlug Biologisk Kystsikring

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej

D. Projektets indvirkning på miljøet. Postnr. By Kommune 4000 Roskilde Kommune Roskilde Kommune. Himmelev By, Himmelev

Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling. Notat

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

Det Nordfynske kystsikrings-, dige- og pumpelag CVR: Referat 2014/2015

Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Lone Dupont

Ærø Kommune Att: Havnefoged Torben Lunnemann Frederiksen Havnepladsen Marstal

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Marianne Jakobsen

Der meddeles samtidig påbud om, at sten samt slæbested som allerede er udlagt, fjerens senest torsdag den 22. september 2016.

Kikhavn Dige- og Kystsikringslag

Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand

Evalueringsrapport Nørlev Strand

Jørgen Lembke Gl. Strandvej Humlebæk. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer

REERSØ PUMPELAG DIGE OG KYSTBESKYTTELSE

SIC Skagen Innovations Center

Det Nordfynske kystsikrings-, dige- og pumpelag CVR: Referat 2013/2014

KYSTBESKYTTELSE OG REETABLERING AF VEJE

Kystbeskyttelse i Hjørring kommune

1 Indledning Handlingsplanens opbygning og revision Økonomiske og tekniske oplysninger Resumé

Vibeke og Boye Kjær-Jensen og Birte og Fini Peulicke Villingebæk Strandvej Dronningmølle

Evalueringsrapport Gl. Skagen August 2014

Principper for bidragsfordelings-modeller for kystbeskyttelse ifm kap. 1a proces

Det Nordfynske kystsikrings-, dige- og pumpelag CVR: Referat 2017/2018

Kystdirektoratet Højbovej Lemvig

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen

KIKHAVN DIGE - TILSTANDSVURDERING

Gitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail:

Kystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten

DebatoplægKystbeskyttelse. ved Skagen. Kom med ideer og forslag til miljøkonsekvensrapporten. Januar Debatoplæg Kystbeskyttelse Skagen 2

Designet Natur fortællingen om et nyt kystlandskab på Lolland og andre kunstige kystmiljøer

Kystsikring fra Flyndersø til Korshage

Kirsten og Erik Rosendahl Langelinie Allé 3,5., København Ø. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Marianne Jakobsen

FAXE LADEPLADS, KYSTBESKYTTELSE

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP

KYSTBESKYTTELSE VED NØRLEV STRAND

Anlægsprogram. Højvandssikring Binderup- Grønninghoved 5. FEBRUAR 2019

Dagsorden. Sted: Hørsholm Rådhus Dato: Deltagere: Fraværende: Informationsmøde om Hørsholm Kommunes kystbeskyttelsesstrategi

Notat fra møde 9. januar 2014

Notat vedr. digeplacering og opdatering af bidragsfordeling Sunddraget sommerhusområde. November 2018

Bent Reimers Gartnerstræde Dragør. Kystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Marianne Jakobsen

Bilag 1. Kystbeskyttelse dimensionering

Digelaget Vejlby Fed. Vejlby Fed. Kystteknisk vurdering. Juni 2008

Kystbeskyttelse Lild Strand. Forslag til bidragsfordeling THISTED KOMMUNE

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Sandfodring i Gribskov - Baggrund og status

Er ansøger ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres? Ja Nej. Oplysninger om ejer fremgår af samtykkeerklæring vedlagt ansøgningen

SIC Skagen Innovationscenter

Teknisk notat. Råbylille Strand. Vedligeholdelsesplan Råbylille Dige-, Kystsikrings- og Afvandingslag 30. januar 2015 / 21.

KLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS SANDEROSION SYD FOR FAXE Å INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

Bekendtgørelse om krav til ansøgning om tilladelse til udførelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger 1)

Kystbeskyttelse i Juelsminde. Kommentering af højvandsklap i Juelsminde. i sydlige del af Juelsminde HEDENSTED KOMMUNE

Transkript:

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Evaluering af sandfodring på Nordfyn Status efter 20 år (1995-2014) Evalueringsrapport udarbejdet af COWI for KDI 2011 (COADAPT) Agenda: Kystteknisk undersøgelse 1998 Strandfodring på Nordfyn Kystteknisk gennemgang Anlægsomkostninger Kystteknisk evaluering og sammenfatning 1

Kystteknisk undersøgelse 1998 Det Nordfynske Kystsikrings-, Dige og Pumpelag 2500 sommerhuse på lavtliggende strandenge beskyttet af diger Baggrunden for COWIs kysttekniske undersøgelse i 1998 var: Kysttilbagerykning langs dele af projektstrækningen Mange af de faste kystsikringsanlæg var beskadiget Bekymring for bølgeoverskyl af diger og oversvømmelse bagved og digebrud Før fodring i 1999 Før fodring i 1999 2

Kystteknisk undersøgelse 1998 Sedimentbudget Kystparallel netto-sedimenttransport fra nordvest mod sydøst Skovmose 8.000 m 3 /år Kristiansminde 20.000 m 3 /år Erikshåb 26.000 m 3 /år Underskud ca. 18.000 m 3 /år sand som medfører kysterosion Behov for at erstatte underskud af sand 3

Kystteknisk undersøgelse 1998 Helhedsplan for kystbeskyttelsen udviklet ud fra følgende krav: Nedsætte risiko for økonomisk tab Bedre rekreative muligheder Æstetik Langsigtet strategi Strategi for kystgenopretning Øge beskyttelsen mod erosion og oversvømmelse med strandfodring Genetablere sandstranden og øge rekreative og æstetiske værdi af kysten Strandfodring på udvalgte strækninger mod nordvest Skabe balance i sedimentbudgettet og tilføre 18.000m 3 /år i gennemsnit Vedligeholdelsesfodring hvert 4 år Eksisterende hård kystbeskyttelse bevares Nye bølgebrydere på udsatte strækninger Forstærkning af diger og skråningsbeskyttelser 4

Kystbeskyttelse på Nordfyn COWIs anbefalede handlingsplan er i princippet blevet implementeret gennem de sidste 15 år (1999-2014) Ad-hoc implementering af overordnet helhedsplan samt tilpasning Vedligeholdelsessandfodringer er blevet tilpasset aktuel behov hvert 4. år Nye bølgebrydere ved og øst for kystfremspring Omfattende genetablering af skråningsbeskyttelser efter storm i 2006, RP=50år 5

Kystbeskyttelse på Nordfyn År Strandfodring (m 3 ) Lokalitet (Høfde nr.) 1999 August 113.000 27-57 2001 April 79.300 40-46, 68-80 og 105-112 2005 Juni 64.700 43-58 og 101-109 2009 September 70.000 43-57, 70-76 og 104-112 2013 70.000 43-57, 70-76 År Nye bølgebrydere Lokalitet (Høfde nr.) April 2004 7 bølgebrydere Høfde 105-108 April 2004 4 bølgebrydere Høfde 54-56 September 2009 4 bølgebrydere Høfde 70-77 6

Tørresø Høfde 46 Strandbredde mellem høfder varierer skråt indfaldne bølger Vandstand varierer på flybilleder Kysterosion stoppet med sandfodring som udføres mod vest Storm eroderer strand som herefter genetableres naturligt og ved fodring 7

Tørresø Høfde 57 Bred sandstrand i bugten Betydelig virkning af sandfodring Få konstruktioner 8

Nordstrand / Tørresø Høfde 72 Små gamle konstruktioner udskiftet med større bølgebrydere Strand opbygget med sandfodring Ny skråningsbeskyttelse langs digefod Sanering af konstruktioner og fodring giver optimal beskyttelse og rekreativ værdi med bred strand 9

Kristiansminde Høfde 80 og 88 Ingen sandfodring på strækningen Sandinput øget efter fodringer vest for Stenet strand dækket af sand som vandrer langs kysten Strand eroderer i forbindelse med storm i 2006 10

Kristiansminde Høfde 105 og 109 Kystparallel transport øges øst for kystfremspring mere skråt bølgeindfald Der fodres for at erstatte underskud i sedimentbudget Fodring alene har ikke været nok til at opretholde stranden ved kystfremspring Nye bølgebrydere er blevet etableret og affases Fodring og bølgebrydere sikrer nu attraktiv og beskyttende strand 11

Jørgensø Høfde 121 og 126 Mellem Jørgensø og Erikshåb er der ikke foretaget strandfodring eller etableret nye bølgebrydere Høfderne langs kysten er generelt effektive og stranden er attraktiv og bred Nye skråningsbeskyttelser på delstrækninger Sandet vil naturligt vandre langs kysten hertil fra vest og derved opretholde stranden Generelt ingen kysterosion ved Høfde 126 Høfde 126 maj 2010 12

Hasmark - Grønnekrogen Høfde 152 Bred strand som følge af effektive høfder Svag historisk kysterosion er stoppet ved Høfde 152 Input af sand fra vest Vegetation flere steder langs bagstranden 13

Gennemsnitlig kystudvikling 14

Anlægsudgifter (12km kyst) Datagrundlag udarbejdet af det Nordfynske Kystsikrings, Dige og Pumpelag Samlede udgifter til udbygning og vedligeholdelse af kystbeskyttelse er opgjort til 44 million kr. (1995-2014). 2,2 million kr/år eller i gennemsnit 180.000 kr/år/km kyst ca. 2500 lodsejere Sommerhusejere og landmænd Ca. 1500 kr/år for hver lodsejer 15

Anlægsudgifter (1995-2014) Anlægsudgifter Sandfodring Bølgebrydere Skråningsbeskyttelse Rådgivning Total Ca. pris kr. ekskl. moms 15.100.000 1.900.000 25.900.000 1.100.000 44.000.000 16

Anlægsudgifter (1995-2014) Stor forskel på udgifter fra år til år Løbende vedligeholdelse med sandfodring 4 års interval Sanering af bølgebrydere og høfder på udvalgte strækninger efter behov Storm i 2006 resulterede i omfattende skader på skråningsbeskyttelse 90% er genopbygget 17

Stormen Bodil 06. december 2013 Generelt klarede kysten ved Nordfyn stormen godt. Sand flyttes ud i profilet under stormen, men beskytter alligevel kysten. Sand kommer ind på strand i perioden efter stormen. Få skader på skråningsbeskyttelser og bølgebrydere / høfder Brugt 400.000 kr. i 2014 på at flytte sten tilbage på plads En 50m sektion skråningsbeskyttelse ved Egebjerg Gård er ødelagt, men her fodres ikke og vanddybden er større. 18

Kystteknisk evaluering og sammenfatning Historisk kystudvikling Før sandfodring Stranden er eroderet mellem 1954 og 1999 Kysterosion har øget vanddybden foran diger og skråningsbeskyttelse Kysterosion har øget påvirkningen af konstruktionerne i forbindelse med storme Erosion af stranden har reduceret rekreative værdi af kysten Stort behov for genetablering af sandstrande Efter første sandfodring Sandfodring har genskabt sandstrande på hele projektstrækningen Erosionen af stranden langs kysten er stoppet Fodringssandet bliver på stranden og på lavt vand og er til gavn i mange år Sandet spredes ud langs kysten og har tendens til at aflejres på beskyttede strækninger 19

Kystteknisk evaluering og sammenfatning Storme Stormen i november 2006 resulterede i omfattende erosion af stranden og skader på skråningsbeskyttelser Sand transporters på tværs af kysten under storm og reducerer bølgehøjden på lavt vand Sand vender tilbage til stranden i de følgende måneder / år Stormen Bodil i december 2013 gav kun begrænsede skader langs kysten. Kysten har nu en effektiv kystbeskyttelse med sandfodring og skråningsbeskyttelse Kystfremspring Der er svagt markerede fremspring på kysten (Tørresø, Kristiansminde, Jørgensø og Hasmark) Ændring af kystens orientering medfører ofte øget materialevandring De gamle høfder kan ikke opretholde attraktiv strandbredde ved flere kystfremspring Nødvendigt at etablere nye bølgebrydere og sandfodre De svagt markerede kystfremspring er en udfordring på Nordfyn 20

Kystteknisk evaluering og sammenfatning Sandfodringer Sandstrand genetableret på hele strækningen Vedligeholdelsesfodringer med 4 års mellemrum med 70.000m 3 Vedligeholdelsesfodring modsvarer underskud i sedimentbudgettet på 18.000m 3 /år Sandfodring øger beskyttelsen af baglandet og den rekreative værdi af kysten Sandet vandrer langs kysten mod sydøst og gavner hele kysten Fodring skal vedligeholdes Konstruktioner Stranden på Nordfyn er beskyttet af et gammelt høfdefelt - mere omfattende kysterosion uden høfder Bølgebrydere virker bedre end høfder ved kystfremspring, hvor bølgeindfaldsvinklen er større Bølgebrydere kombineret med løbende sandfodring kan skabe attraktive og beskyttende strand ved kystfremspring Generelt behov for skråningsbeskyttelse 90% af skråningsbeskyttelserne blev repareret / genopført efter storm i 2006, Retur Periode ca. 50år Behov for sanering af gamle høfder herved kan behov for løbende sandfodring reduceres / æstetik forbedres 21

Kystteknisk evaluering og sammenfatning Anlægsomkostninger Anlægsudgifter på i alt 44 millioner kr. (1995-2014) 2,2 mio. kr/år eller 180.000 kr/år/km Ad hoc udbygning og vedligeholdelse af kystbeskyttelse i henhold til helhedsplan Dobbelt så mange penge til skråningsbeskyttelse i forhold til sandfodring Udgifterne til sandfodring er jævnt fordelt over årene Nye bølgebrydere på tre udsatte strækninger efter behov Omfattende genopbygning af skråningsbeskyttelse efter stormskader i november 2006 Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk 22