TURBULENT HALVÅR. JULI 2002 Nyhedsbrev fra Fællesadministrationen 3B



Relaterede dokumenter
NYT ÅR. JANUAR 2003 Nyhedsbrev fra Fællesadministrationen 3B

Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af renoveringen af Skovparken. Det vil jeg også i år.

SOLGT? JANUAR 2002 Nyhedsbrev fra Fællesadministrationen 3B

Boligforeningen 3B - afdelinger Marts v.3 Kraks Forlag AS (R/080125/1)

1. Valg af dirigent. Dorthe Larsen foreslog på organisationsbestyrelsens vegne Ole Hegerlund og Allan Nielsen som dirigenter.

Referat organisationsbestyrelsesmøde

Hovedbestyrelsesmøde 5. juni 2018

Hovedbestyrelsesmøde 4. september 2018

Til beboerne i Toftlund Andelsboligforening Referat fra generalforsamling

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011

Ordinært organisationsbestyrelsesmøde, mandag den 14. februar 2011, kl

Bestyrelsesmøde onsdag den 24. juni 2015 kl Elmelyparken 1D, Solrød.

Bestyrelsens beretning på. repræsentantskabsmødet den 06. juni 2019

Hovedbestyrelsens årlige beretning til repræsentantskabet torsdag den 26. november 2015

REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning

Referat at ordinært organisationsbestyrelsesmøde, mandag den 12. december 2016, kl. 16,30.

REFERAT AF STYRINGSDIALOGMØDE MED BOLIGFORENINGEN VIBO OG KØBENHAVNS KOMMUNE DEN 20. FEBRUAR 2014

Kolstrup Boligforening Referat af ordinær generalforsamling Torsdag den 08. maj 2014

Referat. Emne : Bestyrelsesmøde Deltagere : Bestyrelsen Tid : Torsdag den 7. september 2017 kl Sted : SPICE kulturcafé Udsendt : 31.

Boligorganisationen Munkegård Administrator: Almenbo a.m.b.a.

UDVIKLING I FULD GANG

Referat af bestyrelsesmøde

Retningslinje nr. 12 til afdelingsbestyrelserne

Ordinært organisationsbestyrelsesmøde, mandag den 11. maj 2015, kl

Ordinært organisationsbestyrelsesmøde, mandag den 19. august 2013, kl. 16,30.

Ordinært organisationsbestyrelsesmøde, mandag den 09. februar 2015, kl

Tirsdag den 12. maj 2015 kl

Boligorganisationen Lundebjerggård Administrator: Almenbo a.m.b.a.

Ordinært organisationsbestyrelsesmøde, mandag den 16. juni 2014, kl. 16,30.

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 16. MARTS 1999 KL I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat af repræsentantskabsmøde i AAB, Kolding afholdt den 24. maj 2018

Boligselskabet Kirstinevang Administrator: Almenbo a.m.b.a.

Ordinært organisationsbestyrelsesmøde, mandag den 10. november 2014, kl. 16,30.

Referat fra Grindsted Gokart Klubs generalforsamling 2004

Referat af bestyrelsesmøde

Bestyrelsens beretning på. repræsentantskabsmødet den 10. juni 2015

Organisationsbestyrelsesmøde

Referat af afdelingsmøde den 27. september 2012

ROSKILDE HAVESELSKAB KOLONIHAVEFORBUNDETS ROSKILDE KREDS Referat består af 5 sider

Georg Jensen blev valgt som dirigent og Lars Nørgaard blev valgt som referent.

ORGANISATIONSBESTYRELSEN DAGSORDEN

Referat fra ordinært repræsentantskabsmøde. Tirsdag den 12. maj 2015, kl Sted: Hotel Tønder Hus Jomfrustien 1, 6270 Tønder.

Ramsø Ældreboligselskab (Toftehøjen) Referat fra organisationsbestyrelsesmøde der afholdtes Mandag, den 2. juni 2014 kl. 14.

Glostrup, den SA Referat Dato: kl

Ordinært organisationsbestyrelsesmøde, mandag den 15. august 2016, kl. 16,30.

Referat af bestyrelsesmøde af 9. august 2017 blev godkendt og underskrevet.

ORGANISATIONSBESTYRELSEN REFERAT

Referat af bestyrelsesmøde

Boligselskab et Nykøbing Mors Referat af ordinært repræsentantskabsmøde, torsdag den 22. marts 2012, i gildesalen, Fuglsøparken 20, 7900 Nykøbing Mors

Afdeling Hou. Referat fra afdelingsmødet den 26. august 2014, kl. 17,00. I mødet deltog: 15 incl. afdelingsbestyrelsen.

God selskabsskik følg eller forklar

Domea Aabybro Referat af ordinært repræsentantskabsmøde, mandag den 22. april 2013 kl , på Hotel Søparken, Søparken 1, 9440 Aabybro.

Boligforeningen i København Administrator: Almenbo a.m.b.a.

3B s repræsentantskabsmøde 2011

Boligforeningen HVIDOVREBO

Til beboerne i Skærbæk Boligforening. Referat fra generalforsamling

Efter en velafholdt generalforsamling og med forårets komme er det tid til nyt fra bestyrelsen.

Referat af afdelingsmøde i Afdeling Vestergården 1 Vestergården 1

Referat af bestyrelsesmøde

Bestyrelsens beretning på. repræsentantskabsmødet den 02. juni 2016

Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Hansen (KTH), driftschef Lisbeth Pind (LP) og Karina Karlsen.

REFERAT af ordinært bestyrelsesmøde nr , torsdag, den 28. april 2016 i Boligforeningen VIBO, Sankt Peders Stræde 49 A, 5.

Repræsentantskabsmøde den 11. april 2013, kl. 12 KAB, Studiestræde 38, mødelokale 3, 3. sal

Bestyrelsesmøde. Referat Sted Start. 23. oktober 2014 Mariebo-Møllen Kl. 16:30

Referat fra ordinært repræsentantskabsmøde. Tirsdag den 10. maj 2016, kl Sted: Hotel Tønder Hus Jomfrustien 1, 6270 Tønder.

Referat fra afdelingsbestyrelsesmøde

Ordinært organisationsbestyrelsesmøde, mandag den 15. august 2011, kl

Skive Boligselskab Referat af organisationsbestyrelsesmøde, onsdag den 28. marts 2012 kl , i gildesalen Lokesvej 68, 7800 Skive

Dagsorden organisationsbestyrelsesmøde

Beretning for 2010/2011

Bestyrelsesprotokol nr OTG

Aulum Fritidscenter Årsberetning

Dirigenten udpegede et stemmeudvalg bestående af: Flemming Rasmussen(afd.16), Britt Nielsen(afd.8) og Erling Weber Jensen Adm.

Boligselskabet Domea København - Afdeling Gadekærvej

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012.

Mødereferat. Styringsdialog 2012, Lejerbo Aarhus. Planlægning og Byggeri. Mødedato: 25. oktober 2012 Mødetid: Kl. 10 Mødested: Kalkværksvej 10

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj

Ordinært organisationsbestyrelsesmøde, mandag den 10. oktober 2016, kl. 16,30.

År 2012, mandag den 29. oktober kl afholdtes ordinær generalforsamling i A/B Dybendal i Adventskirkens lokaler, Sallingvej 90, 2720 Vanløse.

Referat af Bestyrelsesmøde i Arbejdernes Andels-Boligforening. mandag d. 04. februar 2013 på kontoret, Skansen 8 kl. 17:30.

Referat Organisationsbestyrelsesmøde mandag d. 4. marts 2019 i mødelokalet på ejendomskontoret kl. 16:30

Referat af HAB`s ordinære generalforsamling, der blev holdt torsdag, den 21. februar 2013, kl , i Kulturhuset på Harmonien

Referat af bestyrelsesmøde

Referat af general forsamling afholdt 21. Maj 2013 kl Afdeling III

Referat af den ordinære generalforsamling den 12. marts 2009.

Referat af bestyrelsesmøde

BESLUTNINGREFERAT. fra ordinært repræsentantskabsmøde den 3. juni 2010

Onsdag den 19. december 2012, kl i Medborgerhuset, Korskærparken

Referat af bestyrelsesmøde 22. marts 2012

Ordinært organisationsbestyrelsesmøde, mandag den 10. august 2015, kl. 16,30.

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan

3. marts Afdelingsmøde afd. 9, Nørreløkke, Stagehøjvej og Hjulmagervej, Bov

Forretningsorden for bestyrelsens hverv i BAB afdeling 3

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE I HØJBO DEN Søren bød indledningsvis velkommen og speciel velkommen til nyt hovedbestyrelsesmedlem

Ordinært organisationsbestyrelsesmøde, mandag den 13. februar 2012, kl. 16,30.

Hovedbestyrelsesmøde 9. januar 2018

Din bolig - dit hjem

Repræsentantskabsmøde den 22. november 2016, kl i fælleshuset Teglværket, Egebjergvang 85, 2750 Ballerup

Afdeling 12 - Katrineholmsalle

Referat af bestyrelsesmøde den 25. april 2019

Transkript:

JULI 2002 Nyhedsbrev fra Fællesadministrationen 3B Udgives af Fællesadministrationen 3B a.m.b.a. Kronprinsessegade 14 1306 København K Telefon 70 20 76 00 Telefax 33 18 62 64 Telefax udlejning 33 18 62 14 E-mail 3b@3b.dk Internet www.3b.dk Redaktion Niels Peter Pedersen, ansv. Benny Flindt Anette Hertz (DJ) Oplag 600 - Vesterkopi Sendes til Alle afdelingsbestyrelsesmedlemmer i FB, KSB og H44, alle ansatte samt samarbejdspartnere Næste nummer Næste nyhedsbrev fra 3B udkommer ca. 8. september 2002. NB: Alle læsere er velkomne til at komme med indlæg, der blot skal være redaktionen i hænde ca. 1. september 2002. TURBULENT HALVÅR Første halvår 2002 har i høj grad været præget af den nye regering, men også af mange aktiviteter i 3B. Det var en noget brat indgang, vi fik til år 2002. Lige efter nytår meldte Finansminister Thor Pedersen, at de almene boliger skulle sælges. Det fik Erhvervs- og Økonomiminister Bendt Bendtsen til at fare i blækhuset og gøre opmærksom på, at det var hans område. Desværre er dagsordenen fortsat sælge, og et udvalg af embedsmænd er i gang med at finde ud af, hvordan det kan ske i praksis. Udvalget arbejder for lukkede døre, og BL har fået tilsagn om at blive hørt, når udvalget er klar med en udmelding. Ingen ved endnu, hvornår - og i hvilken form det vil ske. Lad os håbe, at udvalgets arbejde vil komme til en reel høring - og lad os håbe, at det bliver indledningen til en konstruktiv dialog om at udvikle boligområderne på en god måde. Salg af almene boliger var sammen med fornyelse af BL hovedemnerne på BL s kongres i maj. Og kongressen gav fuld opbakning til bestyrelsens oplæg og beretningens krav om fornyelse og udvikling. Ændringerne vil blive diskuteret på møder i efteråret - og her forventer jeg, afdelingsbestyrelserne vil deltage aktivt og gøre deres indflydelse gældende. Formand for BL, Henning Kirk Christensen, talte på kongressen i sin beretning varmt for, at man burde eksperimentere med en råderet, hvor kun de kommunale bygningsmæssige krav satte grænsen. Det er 3B enig i, og netop nu er et udvalg i gang med at se på, hvordan vi føre det ud i livet. 3B har i det hele taget fortsat sit høje aktivitetsniveau fra 2001 i første halvår 2002. Der er som sædvanlig mange nybyggerier og renoveringer i gang. I H44's byggesag på Højsletten er fire team blevet prækvalificeret, der har været rejsegilde på FB's byggeri Guldbergsgade, første spadestik på FB's tre seniorbofællesskaber i Ballerup, midtvejsgilde på Højstensgard samt både rejsegilde på - og indvielse af - Ellehjørnet, som er KSB's 10 nye skæve boliger. FB har holdt delegetmøde og foreningsmøde, KSB og 3B har holdt repræsentantskabsmøder og funktionærfest. To meget markante jubilæer er det også blevet til: Hanne Bolvig kunne den 28. februar holde 25 års jubilæum som formand for FB, og KSB fejrede 75 års jubilæum den 5. april med blandt andet symbolsk første spadestik på det nye byggeri på Bogholder Alle i Vanløse. Det kan være svært at nå det hele og samtidig yde vores bestyrelser, afdelingsbestyrelser og beboere god service. I 3B er fornyelse derfor også på dagsordenen, og vi har nedsat en styregruppe, som skal komme med oplæg til en ny og tidssvarende struktur i kombination med forvaltningsrevisionen. Med disse ord vil jeg ønske alle en rigtig god, solrig og fredelig sommer. Niels Peter Pedersen

2 JULI 2002 BL NYHEDER Nn 3B s direktør i BL s bestyrelse 3B s direktør Niels Peter Pedersen afløser 3B s tidligere direktør Ejner Baadsgaard i BL s bestyrelse. Valgt ind i 1. kreds' repræsentantskab Formand for KSB, Hanne Larsen, formand for FB, Hanne Bolvig, og forvaltningsdirektør i 3B, Benny Flindt, er alle valgt til repræsentantskabet i 1. kreds. INFORMATION FRA BL BL Informerer Nye "BL-informerer" siden sidst: Nr. 22 Henlæggelse til dispositionsfond Nr. 23 Kurser for organisationsbestyrelsen Nr. 24 Statistik januar 2002 Nr. 25 Grønt Diplom miljøcertificering af boligadministrationer Nr. 26 Etablering af bolignet internet og telefoni i boligafdelingerne Nr. 27 Byggeskadenfondens Årsberetning 2001 Nr. 28 Forbud mod fodbold-vm fra ARD og ZDF Nr. 29 Bestyrelsesvederlag for lejemålsenheder i drift Nr. 30 Forvaltningskonference 2002 Du kan som altid henvende dig til 3B's sekretariat, hvis du ønsker eksemplarer af BL Informerer. Husk at opgive nummer. BL KONGRES 2002 Det var en på samme tid spændende og tam kongres, BL afviklede den 23. og 24. maj 2002 i Odense Kongrescenter. Spændende, fordi Bendt Bendtsen skulle holde tale og alle håbede på at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der har rejst sig i forbindelse med debatten om salg af de almene boliger. Tam, fordi vi kun fik gentaget, hvad der tidligere er blevet sagt: Regeringen vil fornyelse, ikke afvikling. Men den vil fortsat sælge de almene boliger og bruge pengene fra salget til at bygge nyt for. Også selv om det er spørgsmålet, om der overhovedet kommer penge ind ved salg. Spændende, fordi BL s fremtid var på programmet: Skal kongressen afskaffes, skal bestyrelsen være mindre og mere handlekraftig, skal vi holde ekstraordinær kongres om vedtægterne? Tam, fordi bestyrelsens forslag om debat blev vedtaget - uden nogen form for debat. Men, som Gert Nielsen skriver i lederen i Boligen nr. 6-7, der i øvrigt rummer et meget fyldigt referat af kongressen fra side tre til side 19: debatlysten vil utvivlsomt komme igen, når der nu kommer mere konkrete forslag på bordet. Spændende, fordi medejerboligen blev genstand for et par debatindlæg, og der blev lagt op til, at vi fandt et andet navn. Tam, fordi der ikke kom nogen rigtig gode forslag. Lad os håbe, at efterårets debat kun bliver spændende og ikke spor tam.

3 JULI 2002 NYHEDER Byggesager i 3B KSB-sager på vej: Dannebrogsgade nr. 12, hvor KSB og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Københavns Kommune har indgået en aftale om ca. 20 boenheder, som skal bruges til bofællesskaber, fx til grønlandske kvinder. H44-sager på vej: Fire team er nu prækvalificeret til at deltage i konkurrencen om 70 boliger i Herlev. Vinder forventes valgt i starten af september. FB-byggesager i gang: Byggepladserne er startet på de tre seniorbofællesskaber i Ballerup: Kløvermarken med 14 medejerboliger og 5 almene Solsikken med 20 almene boliger Valmuen med 20 almene boliger Guldbergsgade med 12 almene boliger og 28 andelsboliger har holdt rejsegilde, og indflytning forventes ca. 1. september 2002. KSB-byggesager i gang: Bogholder Allé med 6 almene og 18 almene medejerboliger har fået byggetilladelse, og funderingsarbejdet er i fuld gang. Omprioriteringssager: Hovedlisten Remisevænget Øst (FB) Remisevænget Nord (FB) Hørgården 1 (KSB) Hørgården 2 (KSB) Slotsherrenshus (KSB) Grønrisvej (KSB) Ventelisten Hammelstruphus (FB) Lønstrupgård (KSB) Bryggergården (KSB) REPRÆSENTANTSKABSMØDE I år havde 3B s repræsentantskab sat hinanden stævne på Arbejdermuseet, hvor man startede med en rundvisning med guide. Årets repræsentantskabsmøde blev som sædvanlig afviklet i en både rolig og afslappet atmosfære. Formand for H44, Tommy Kaysen, blev valgt som dirigent, og han kunne konstatere, at mødet var lovligt indkaldt og dagsordenen i orden. Herefter aflagde formand for 3B Hanne Bolvig sin beretning. Det vil sige, hun henviste først og fremmest til administrationens fyldige skriftlige beretning, som er vedlagt denne udgave af Kanal 3B. Derudover talte hun om den kongres, der netop er overstået. Hun sagde blandt andet: - Det ligger fast, at den næste tid skal bruges til at ændre og forny ikke blot BL, men hele sektoren. Diskussionen om valgmetoder og sammensætning af bestyrelse bliver spændende, og det er spørgsmålet, om enigheden fra kongressen holder. De traditionelle grænser mellem fx Jylland og Sjælland og mellem små og store organisationer bliver formodentlig udvisket, mens man nok vil se nye grupperinger fx mellem ansatte og valgte. Der er således ingen tvivl om, at der kommer en forandring, og at den vil berøre alle. Derudover berørte Hanne Bolvig kort følgende emner: Den nye struktur for 3B, som skal være klar inden årets udgang. I den forbindelse er personalet så småt i gang med et udvalgsarbejde. Et helt andet udvalg, der består af Hanne Larsen, Tommy Kaysen, Hanne Bolvig, Arne Donsbak, Helle Reinholdt, Hanne Thomsen og Anette Hertz, er i gang med at se på reglerne for råderet. Formålet er at give beboerne så stor råderet som muligt inden for lovens rammer, og det forventes, at udvalget har et oplæg klar til efteråret. Der er sat turbo på forvaltningsrevisionen, og endelig har virksomhedsnævnet VN besluttet at dele sig i to - et for husets medarbejdere og et for dem i marken. Endelig fortalte Hanne Bolvig, at udlejningsreglerne nu skal forhandles med både kommuner og afdelingsbestyrelser, 3Bs vedtægter skal revideres - og så er der ellers arbejde nok til de næste par år med både nybyggeri og renoveringer. Efter et par indlæg om henholdsvis råderet og faggrænser blev beretningen enstemmigt vedtaget. Det gjorde regnskabet også, og budgettet blev taget til efterretning. BEBOERRÅDGIVERNE Regeringen har fjernet de 60%, staten tidligere har givet i tilskud til beboerrådgiverne. Nu har Landsbyggefonden så fået tilladelse til at støtte ordningen i resten af 2002 med 100% i stedet for de normale 40%. Derefter skal der forhandles videre om at sikre ordningen i år 2003, eventuelt i et partnerskab mellem afdelinger, kommuner og Landsbyggefonden.

4 JULI 2002 Muligheder med ViceKey: Kartotek over alle lejligheder Ejer/Lejer/Fremlejer Beskrivelse af inventar Historiske oplysninger Oplysninger om eventuelle klager Arbejdssedler for ejendommens medarbejdere og eksterne håndværkere Hvem har henvendt sig Henvendelsesdato, og dato for udførelse Standard arbejdstekst, opgavebeskrivelse Hvem udførte opgaven, og hvornår var opgaven færdig Styring af rekvisitioner til eksterne håndværkere Beskrivelse af det arbejde, der skal udføres Hvor skal arbejdet udføres Hvem har bestilt håndværkere Hvornår skal arbejdet starte og slutte Hvad koster det Noter i forbindelse med arbejdets udførelse Kartotek over lejlighedernes kælderrum og nøgler Hvilke kælderrum disponerer lejligheden over Hvor er nøglerne til lejlighederne Hvor er nøglerne til kælderrummet Hvilke kælderrum er ledige Kartotek over håndværkere Almindelige oplysninger om håndværkerne Kartotek over ejendommens medarbejdere og medlemmer i afdelingsbestyrelsen Møder Hvem deltog i mødet Mødereferater Hvor holdes mødet Beretning på nettet Se 3B s beretning 2001 på www.3b.dk under nyheder. FORBINDELSE TIL EJENDOMSKONTORERNE Arbejdet med at sikre en god edb-forbindelse mellem administrationen og de enkelte ejendomskontorer er i fuld gang. Af Teddy Larsen, leder af 3B s IT-afdeling Det er lang tid siden, de tre organisationers bestyrelser besluttede projektet, men faktisk er VPN- og ViceKey-projektet nu gået ind i sin sidste fase. Ifølge planen har alle boligafdelinger i 3B nu fået installeret ADSL - den hurtige internetforbindelse, nærmere betegnet bredbåndsforbindelse - som er nødvendig, hvis kontorerne skal kunne bruge VPN og ViceKey. VPN står for Virtuelt Privat Netværk. Det er en netværksforbindelse mellem to enheder via Internettet faktisk en slags tunnel, som ingen andre kan se eller komme ind i. De oplysninger, der udveksles, er samtidig krypteret, så det er en meget sikker måde at kommunikere på. ViceKey er det program, der fremover er varmemestrenes system til at udskrive rekvisitioner, men ud over det har systemet en masse andre muligheder (se listen i spalten til venstre). Da den nødvendige hurtige internetforbindelse nu er på plads, er 3B s IT-afdeling i fuld gang med at opsætte og installere nye pc ere på ejendomskontorerne, og der hvor udstyret i forvejen er stærkt nok, er man i gang med at installere programmerne til både VPN og ViceKey. Alle ejendomskontorerne får herefter tildelt et drev på 3B s server, hvor de gemmer deres dokumenter, som dagligt vil blive sikkerhedskopieret, så tab af data, fx i forbindelse med tyveri eller lignende, minimeres. De lokale systemer vil løbende blive opdateret med de nyeste oplysninger, fx når der kommer nye lejere, og alle VPN-brugere vil i øvrigt som led i den større integration med huset få en e-postadresse på 3B s mailserver. Næste punkt på programmet er en grundig uddannelse i at bruge systemet, og IT-afdelingen er netop nu ved at udarbejde en uddannelsesplan for de kommende brugere af ViceKey og VPN. NY STRUKTUR 3B arbejder på at indføre en ny struktur, som skal være med til at sikre en endnu mere effektiv service og forvaltning. En styregruppe med repræsentanter fra alle husets afdelinger vil arbejde intenst i både august og september, og målet er at præsentere en råskitse til den nye struktur sidst i september.

5 DET SKER PÅ AMAGER JULI 2002 Partnerskabet får indhold Fleksibel udlejning afløser forsøg De udlejningsforsøg, der er aftalt med kommunerne, udløber officielt den 30. juni 2002. Men på den fælles bestyrelseskonference for FB, KSB og H44 2001 var der bred enighed om, at forsøgene bør erstattes af andre ordninger, som kan være med til at sikre en bred beboersammensætning i afdelingerne. Både i KSB og FB har udvalg arbejdet med, hvad der skal erstatte udlejningsforsøgene. På baggrund af de to udvalgs arbejde er der planlagt møder med de afdelinger, der efter udvalgenes skøn bør omfattes af udlejning efter særlige kriterier. For KSB s vedkommende er alle møder gennemført, og forslag til aftale er sendt til behandling i Københavns Kommune. For FB s vedkommende starter møderækken efter sommerferien. Ombygning af hybler på Amager Nu er ombygningen af hyblerne på Amager godkendt af Borgerrepræsentationen, og ombygningen af de første prøveboliger er startet. Den partnerskabsaftale, der blev underskrevet på Københavns Rådhus i juni 2001, begynder nu at tage form. Forprojektet for Byudvikling i Fællesskab har fået økonomien på plads og nedsat en styregruppe. Forprojektet handler om lokale arbejdspladser og frihedsgrader i det almene byggeri. Der lægges ud med en undersøgelse af de arbejdsløses kvalifikationer og virksomhedernes behov for arbejdskraft. For partnerskabet er målet, at økonomi og organisering kommer på plads i løbet af efteråret. I slutningen af august åbner 3B i det gamle posthus et fællessekretariat for de mange store projekter, og kontoret bemandes blandt andet med en projektleder fra 3B og en projektsekretær. AKTIVE SUPPLEANTER Formandskabet har drøftet spørgsmålet om aktive suppleanters rolle, fordi flere og flere afdelingsbestyrelser ønsker, at suppleanterne skal have tilsendt materiale og have mulighed for at deltage i kurser og konferencer. Det er utroligt vigtigt at have så mange aktive som muligt, så formandskabet lægger op til, at afdelingsbestyrelserne beslutter, om suppleanterne skal have materiale tilsendt og om de kan deltage på kurser og konferencer. Men der er grænser for antallet af deltagere på de interne kurser og konferencer, ligesom det koster ekstra ressourcer og porto, hvis suppleanter skal have materiale tilsendt. Derfor foreslår formandskabet, at det sker med en passende brugerbetaling, og gør samtidig opmærksom på, at det kan blive nødvendigt at prioritere, hvem der skal deltage i arrangementer med begrænset plads. Formandskabets forslag vil nu blive behandlet i bestyrelserne i H44, FB og KSB. FORVALTNINGSREVISION I forvaltningsrevisionen sætter 3B fokus på mål og opfyldelse af mål for medarbejdernes arbejde. Med andre ord, om vores målsætningsprogram er omsat til mål for det daglige arbejde. Forvaltningsrevisionen skal indeholde rapporter, beskrivelser, oversigt over ressourceforbrug og effektivitet. Det vil sige, vi skal vise, at vi er sparsommelige, produktive og effektive, og så skal vi evaluere, om vi har nået målene fx ved hjælp af nøgletal, der kan sammenlignes boligorganisationerne imellem. Derudover ser revisionen på, om ledelsen arbejder systematisk for at opnå de forventede resultater, og det kontrolleres, at vi kan dokumentere resultaterne. Foreløbig er fraflytningsområdet gennemgået, og vi gør derfor nu status over, hvilke arbejdsbeskrivelser vi allerede har. Næste store område er kapitalforvaltning, og herefter vil indflytning, afdelingsbudgetter, vedligeholdelsesplaner og byggesagsstyring, hvor forretningsgange vil blive gennemgået og eventuelt revideret.

6 JULI 2002 Administrationen søger diplom Fællesadministrationen 3B søger som en af de allerførste om at få diplom. Som de fleste ved, har 3B spillet en væsentlig rolle i udviklingen af diplomordningen, og det er derfor en naturlig forlængelse at søge. Til august forventes de afdelinger, der ønsker diplom, at kunne søge om det. Ukrudtsbekæmpelse Vi får flere og flere meldinger om, at der bruges vejsalt og kaliumformiat til bekæmpelse af ukrudt. Det er 3B s klare politik, at vi ikke bruger bekæmpelsesmidler. Vejsalt og kaliumformiat er i øvrigt ulovlige bekæmpelsesmidler i flg. 33 i Lov om kemiske stoffer og produkter. Få flere oplysning på www.mst.dk eller hos 3B s grønne guide Bettina Fellov tlf. 33 18 62 29. Kemikaliebeholdning GRØN INFORMATION Denne gang ved ernærings- og husholdningsøkonomstud. Morten Topp Er der styr på kemikalierne? Morten Topp er studerende fra Suhr s Seminarium og har færdiggjort sit studie med et speciale om kemikaliestyring i boligafdelinger. Udgangspunktet for specialet har været et pilotprojekt i Remisevænget Øst, hvor han har gennemgået kemikaliebeholdningen. Som det fremgår af skemaet nederst på siden, opbevares i boligafdelingen 750 l og 1969 kg kemikalier fordelt på 106 forskellige typer 1/3 af kemikalierne indeholder stoffer, som er optaget på miljøstyrelsens liste over farlige stoffer eller liste over stoffer, som er uønskede i miljøet. Dertil kommer vaskeklude, som indeholder triclosan, som er et hormonforstyrrende stof. Gennemgangen af kemikalierne har rejst nogle spørgsmål, som er værd at tænke over i afdelingerne: Er der behov for så mange kemikalier? Hvad bruges de til? Bruges de overhovedet eller er de gamle og uanvendelige? Specialet har til formål at høste viden og erfaring til gavn for andre boligafdelinger, som ønsker at få styr på kemikalierne. Der er i den forbindelse udgivet en folder, som kan rekvireres i Drift- og Energiafdelingen. Her kan man læse om, hvordan man får styr på kemikalierne. Det er også muligt at låne selve specialet, Kemikaliestyring i boligafdelinger i Drift- og Energiafdelingen. I øvrigt vil håndtering af farligt affald blive taget op i forbindelse med efterårets arbejdspladsvurdering. Produktgrupper Antal Total Mængde Antal kemikalietyper Mængde* kemikalietyper indeholdende farlige/uønskede stoffer* Maling 20 238,3 l 12 21,6 l (9%) Træbeskyttelse 6 105,5 l 4 45,5 l (43%) Rengøringsmidler i væskeform 18 224,0 l 14 138,0 l (61%) - Pipe-cleaner 13,7 kg 13,0 kg (94%) Personlig hygiejne i væskeform 6 5,1 l 1 0 - vaskeklude 216 stk. 216 stk (100%) Overfladebeskyttelses midler 5 8,55 l 3 5,25 l (61%) Lak 5 11,0 l 3 8 l (72%) Lim m.m. i væskeform 5 1,9 l 1 0,2 l (10%) - Tapetklister 17 kg Ingen Afrensningsmidler i væskeform 10 73,7 l 5 10,7 l (14%) - kaustisk soda 25,0 kg 25 kg (100%) Olier 8 8,53 l 1 0,4 l (4%) Udfyldningsmidler 2 1,45 l 1 0,75 l (51%) Bekæmpelsesmidler 6 30,65 l 3 2,25 l (7%) Motorrens 1 5 l Graffitifjernelse i væskeform 2 2,25 l 1 Ingen - graffitiklude 30 stk. 30 stk. (100%) Diverse i væskeform 12 25,1 l 2 1,5 l (6%) - vejsalt 1.900 kg - super plastic calcium 12 kg - højtryksfedt 10 kg

7 JULI 2002 NYHEDER FORENINGSMØDE Egedalsvænge i Kokkedal dannede smuk ramme om FB s foreningsmøde den 10. juni 2002. Traditionen tro startede FB foreningsmødet med en rundvisning i den afdeling, mødet blev holdt. Og Egedalsvænge er imponerende. På en gang stor og utrolig grøn. Egedalsvænge består af 531 lejemål, fordelt på 2, 3, 4 og 5-rumsboliger samt en del ungdomsboliger. På selve foreningsmødet fortalte Hanne Bolvig lidt om, hvad der er sket, siden FB sidst har været samlet: Jeanette Ryttersgaard Stabel er ikke længere medlem af afdelingsbestyrelsen i Rådmandsbo, og derfor afløser Søren Nielsen fra Remisevænget Øst hende i FB s bestyrelse. I Kgs. Enghave arbejder FB og KSB's afdelinger sammen om en helhedsplan med både fysisk renovering og speciel udlejningsstrategi. På Amager er alle sager om hybelombygninger vedtaget, og det vil give behov for genhusning. I Guldbergsgade er budgettet overskredet med 12%, og ifølge loven skal andelshaverne have mulighed for at hoppe fra, hvis prisen stiger mere end 10%. Tre andelshavere har benyttet sig af muligheden, men da beliggenheden er rigtig god, regner man ikke med at få problemer med at afhænde de tre andelslejligheder til andre. Hanne Bolvig fortalte videre, at der har været tre gange første spadestik i Ballerup, hvor seniorbofællesskaberne Kløvermarken, Valmuen og Solsikken er godt i gang. Meningen var, at der skulle integreres kunst i bebyggelsen under ledelse af Bjørn Nørgaard, men processen har været så sent sat i gang, at Hanne Bolvig tvivler på, om det lykkes. Så har formandskabet drøftet spørgsmålet om aktive suppleanter, og det er primært i FB, suppleanterne i højere og højere grad får materiale og mulighed for at deltage i arrangementer (læs mere om aktive suppleanter under Nyt fra 3B). Hanne Bolvig rundede punktet siden sidst af med at opfordre medlemmerne af afdelingsbestyrelserne til at deltage aktivt, når BL s fremtid skal behandles på møder til efteråret. Næste punkt på dagsordenen var udlejningsregler, hvor et udvalg med blandt andre Hanne Bolvig og Arne Nauta samt repræsentanter fra administrationen var kommet med et forslag. Udvalget foreslog, at 50% af de ledige boliger fremover tilbydes oprykningsventelisten (6.000 mulige ansøgere) og 50% tilbydes den almindelige venteliste (25.000 mulige ansøgere). De afdelinger, hvor fleksibel udlejning kommer på tale, vil blive inddraget, inden ordningen træder i kraft. Mødet sluttede blandt andet med et spørgsmål om, om FB har lagt billet ind på nogle af de 400.000 kvadratmeter byggegrunde, der er i Københavns Kommune. Svaret var, at kommunen først lige havde fundet dem, men at FB naturligvis vil forsøge at få sin del af kvoten for nybyggeri.

NYHEDER Grønt fortov et skridt nærmere Arbejdet med det grønne fortov på Händelsvej er nu gået i gang. Tirsdag den 18. juni startede man med at skære asfalt, og fra omkring 1. juli udføres de nye belægninger på fortov og indgangspartier. Midt i august er planen, at der udføres jordarbejde i bedene og endelig skal der plantes grønt til efteråret - sikkert midt i oktober. Hvordan bygger andre? Lørdag den 1. juni 2002 var det tid til KSB s årlige inspirationstur. I år var temaet Hvordan bygger de andre?. Turen gik først til Tuborg Nord med besøg på NCCs byggeplads og området med de meget dyre ejerboliger, der skyder op her. Derefter gik turen til det private udlejningsbyggeri Charlottenhaven på Strandboulevarden, som er tegnet af Lundgård og Tranberg - arkitekterne bag Bogholder Allé. Herefter gik turen videre til Langelinie med besigtigelse i den gamle Frihavn af ejerboligbebyggelsen Gripsholm, som er opført at projektudvikleren JM Danmark. Grundet lidt kaotiske trafikale forhold blev Skanskas ejerboligkarre Enhjørningens Gård på Christianshavn nået mod en længere travetur, hvorefter turen sluttede med rundtur på Holmen og et besøg i en bolig i andelsboligbebyggelsen Halvtolv. Beretning på nettet Se KSB s beretning 2001 på www.3b.dk under nyheder. REPRÆSENTANTSKABSMØDE KSB's repræsentantskabsmøde i Gl. Dok var præget af regeringens rumlen med salg af vores boliger. Efter at have budt ikke mindst de nye medlemmer af afdelingsbestyrelserne velkommen, gav Hanne Larsen bestyrelsens beretning. Hun sagde blandt andet: - Den almene sektor er en af hjørnestenene i det danske velfærdssamfund. Den er velfungerende - og magter også at rumme mennesker med problemer. KSB mener, at sektoren godt kan klare at bygge flere boliger, uden at sælge de eksisterende. Og nu, da kommunens tilskud er sat ned fra 14 til 7%, håber KSB at få lov til at bygge. Hanne Larsen pegede dernæst på de områder, bestyrelsen vil prioritere i den kommende tid. Det drejer sig blandt andet om at afbøde salg, at få reglerne for fleksibel udlejning godkendt i kommunen, at arbejde for nybyggeri - også gerne på attraktive grunde, skaffe flere boliger til hjemløse og andre udsatte grupper, renovering af Valby-ejendommene, råderet og grøn hverdag. Herefter blev beretning og regnskab vedtaget. Leila Sørensen, Janni Skaarup og Bente Jørgensen blev alle genvalgt som bestyrelsesmedlemmer for to år, mens KSB måtte sige farvel til Søren L. Nielsen, da han inden længe flytter fra Porthuset. I stedet blev Aino Vedel fra Porthuset valgt. ELLEHJØRNET INDVIET Det er ikke så tit, man kan holde både rejsegilde og officielt indvielse inden for blot en måned. Men det var lige, hvad der skete på Ellehjørnet med KSB s nyeste 10 skæve boliger i Valby. Ved rejsegildet den 21. maj 2002 var KSB vært og her sagde en synligt stolt formand Hanne Larsen: - Det er nu anden gang, vi i KSB holder rejsegilde på Skæve boliger. De første 10 blev indflyttet lige før jul i år 2000, og vores erfaringer herfra viser, at sådan et hus virkelig kan forbedre livskvaliteten for beboerne. Den 13. juni 2002 var Københavns Kommune så vært ved den officielle indvielse. Her sagde Bo Asmus Kjeldgaard, Familie- og Arbejdsmarkedsborgmester i Københavns Kommune - med bekymret blik til de meget sorte skyer, der trak sammen på himlen: I Københavns Kommune ønsker vi at bygge mange flere skæve boliger og gerne boliger, der ligesom her er blevet udviklet i samarbejde med jer - de kommende beboere, sagde Bo Asmus Kjeldgaard. Socialminister Henriette Kjær havde meldt sin ankomst, men Peter Juul fra Socialministeriet deltog på hendes vegne. Han spurgte bl.a.: - Hvordan kan det være, at vi kan sende folk til månen, når vi ikke kan klare en ordentlig boligpolitik? Han kom herefter selv med lidt af en forklaring. Han sagde nemlig, at vi må arbejde med de holdninger, der gør det så svært at finde egnede grunde at bygge på. Til sidst talte Hanne Larsen, alt mens hun forsøgte at overdøve både tordenbrag og regnens trommen på paraply og pavilloner: - Ved en indvielse er det beboerne og deres fremtid i boligerne, der skal være i fokus. Vi håber, huset må blive en god ramme for hver enkelt af jer og at I får et godt fællesskab op at stå.

9 JULI 2002 NYHEDER Nyt blad Et helt nyt beboerblad har set lyset i Martins Gård. Planen er, at det skal udkomme to gange årligt, i april og i november. Til lykke - aprilnummeret lover godt for fremtiden. Kommunikationsnetværk Nu er evalueringsrapporten om multikablingen i Hjortegården gået i trykken, og den ventes sendt ud til formændene for afdelingsbestyrelserne i 3B samt lagt på vores hjemmeside www.3b.dk. Bolig til mig? H44 får allerede nu henvendelser om nybyggeriet på Højsletten i Herlev. Men - man må væbne sig med tålmod. Konkurrencen om de 70 boliger udført som tæt-lav bebyggelse udløber først til august - og herefter vil man kunne beundre forslagene på biblioteket. 25 ÅRS JUBILÆUM 25 år som varmemester i H44. Den slags jubilæer er der ikke så mange af, men det var, hvad John Th. Jørgensen i afdeling 1014 Martins Gård - kunne fejre den 1. juni i år. Ole Rasmussen, inspektør i H44, havde bygget sin tale op omkring beskrivelsen af det job, John Th. Jørgensen tiltrådte den 1. juni 1977: - Da du startede i H44, fik du den fyrstelige sum af 6.334,53 kr. om måneden, og dit arbejde var allerede dengang vel beskrevet: Det vil endvidere være Deres opgave at omdele og lade omdele meddelelser og giroindbetalingskort til beboerne. I denne forbindelse bemærkes, at selskabet tillægger det meget stor betydning, at De tilstræber at opnå det bedst mulige forhold til beboerne og i fornødent omfang vejleder samme ikke mindst de større børn. Man må sige, du har levet op til kravene i jobbet. Martins Gård er en både flot og velholdt afdeling, du har taget dig godt af beboerne, og du har et fint samarbejde med afdelingsbestyrelsen, sagde Ole Rasmussen blandt andet. Et STORT til lykke til John Th. Jørgensen herfra. REGNVANDSBASSIN RENSET I Dildhaven ligger et åbent regnvandsbassin, som aflaster regnvandsledningerne, når det regner meget. Fra tid til anden skal det slam, der bundfælder sig, renses op. Det var 10 år siden sidst, da Herlev Kommune forleden tog fat - og det er ikke småting, man kan finde i et sådan bassin. CONTAINERVASK Når 80 stk. minicontainere skal vaskes, kræver det et mobilt vaskeanlæg. Anlægget besøgte Hjortegården i slutningen af maj måned, så nu dufter der igen af sæbe...

10 JULI 2002 Mærkedage 2. halvår 2002 10 års jubilæer 1. august 2002: Pernille Kirkeby, Østerhøj 26. oktober 2002: Steen Sørensen, Lønstrupgård 1. november 2002: Teddy Jensen, Egedalsvænge 1. december 2002 Linnart Chang, 3B 25 års jubilæer: 16. august 2002 Eva Lindsberg, 3B 60 års fødselsdage: 11. december 2002 Benny Flindt, 3B 31. december 2002 Eva Lindsberg, 3B 50 års fødselsdage: 21. september 2002 Poul Knudsen, Danalund KALENDER 2002 7. og 13. august Pressekursus 19. september KSB bestyrelsesmøde 11.-13. oktober Fælleskonference for afdelingsbestyrelserne 2003 8.-9. marts Virksomhedskonference for 3B's personale PERSONALENYT Goddag og velkommen i administrationen: Kristen Gudmundsson er pr. 24. juni 2002 ansat som barselsvikar for Nina Blumensadt i 3B's tekniske afdeling. Nina Blumensadt går dog først på barsel til september. Goddag og velkommen i afdelingerne: Niels Brohold er den 1. april 2002 ansat som gårdmand i 3039 - Remisevænget Øst. Kai W. Knudsen er den 4. marts ansat som gårdmand i 3040 - Remisevænget Vest. Tue Jonas Arp er den 1. juli 2002 ansat som gårdmand i 6062 - Valby. Ninette Flindt er den 3. juni 2002 ansat på kontoret i 1018 - Hjortegården. Vi ønsker held og lykke med det nye job.