HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev

HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4 % Medd. 872 13 grise i kuldet Bes 1: 6 % Bes 2: 3 % Medd. 872 15 grise i kuldet Bes 1: 10 % Bes 2: 5 % Medd. 872 Fra 4 til 5 ugers fravænningsalder + 1,5 % Medd. 759 Grisen vejer 700 gram ved fødsel 60 % Medd. 839 Grisen vejer 1000 gram ved fødsel 16 % Medd. 839 Grisen vejer 1500 gram ved fødsel 6 % Medd. 839 Grisen vejer 2000 gram ved fødsel 6 % Medd. 839 Grisen er IUGR Dødeligheden FALDER med 2 % Hales. Ikke publiceret 2...

HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? II Faktor Dødelighed, % Kilde Ikke sektioneret produktion Bes 1: 17 % Bes 2. 14 % Medd. 720 Sektioneret produktion Bes 1: 15 % Bes 2: 12 % Medd. 720 Ikke flyttet til ammeso 6 % Medd. 700 Flyttet til et-trins ammeso 18 % Medd. 700 Flyttet til to-trins ammeso 6 % Medd. 700 Hangris (Kastration) + 2 % Markku Johansen Medd. 1052 Grise < 1 kg til mindsteamme lige efter fødsel - 6 % Medd. 736 3...

HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? III Faktor Dødelighed, % Kilde Grisen er født af en gylt 14,5 % Markku Johansen Medd. 1052 Grisen er født af en 2 kulds-so 17,7 % Markku Johansen Medd. 1052 Grisen er født af en 3. kuldsso 19,3 % Markku Johansen Medd. 1052 Grisen er født af en so ældre end 3. kuld 22,3 % Markku Johansen Medd. 1052 Soen farer i kassesti 18 % Medd. 1044 Soen er i boks under og lige efter faring 21 % Medd. 1044 Soen går løs i farestien 21 % Medd. 1044 4...

HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? IV Faktor Dødelighed, % Kilde Splitmalkning Bes 1: + 0,7 % Bes 2: -2,5 a % Medd. 988 Højtryksrensning af farestien før OR for højtryksrensning = 0,2 Medd. 1054 indsættelse De opgaver man lettest hopper over Er ikke undersøgt Bør undersøges Dagligt tilsyn 1.-7. levedøgn Pattegrisehule åbnes hver dag ved tilsyn OR for åbning = 0,2 Medd. 1054 Temperatur i hulen/stien dag 0-2? Undersøges Ingen tandslibning Tendens til 1,6 % højere dødelighed Medd. 286 Ingen mælkekopper 10 % Erfaring 1408 Brug af mælkekopper 5 % Erfaring 1408 5...

8 FORVENTEDE FORDELE VED MÆLKEKOPPER Højere fravænningsvægt? Højere overlevelse? Flere fravænnede pr. kuld? Sundere grise? Færre efternølere? Mere ens grise? Lettere fravænning? Mindre vægttab hos søerne? 3S/SCA (Provimi) 6...

KUN 4 ULEMPER VED MÆLKEKOPPER Installationen Prisen på mælkepulveret Arbejdet Hygiejnen European Proteins Vådfodereksperten Bröring Culina Milk og Culina Liquid 7...

BRUG AF DRIKKEANLÆG Der kan åbnes for den enkelte drikkekop Ved faring / dagen efter faring / efter kuldudjævning? Startblanding 14 dage (i praksis 18 dage, så alle kuld er 14 dage gamle ved skifte) Slutblanding Skal anlægget løbe tør hver dag? De sidste 6 dage i VSP s beregninger Hvor længe? Giver det uro hos grisene/nedsat tilvækst? Nogle anlæg har vandfodring ved tomkørsel om natten Dækker væskebehov Angiver måske behov for mere mælk? 8...

HYGIEJNE 11 timer pr. uge til blanding og rengøring Målt i stald med 144 farestier 6 ammesøer/uge (20 %) = 3 timer Vask af drikkekopper lige inden faring Vask af drikkekopper dagligt Rengøring af anlæg hver uge / 2 gange pr. uge Foreløbige resultater viser, at hygiejnen i slangerne er OK What can go wrong will go wrong Én ventil med tilbageløb kan ødelægge det hele 9...

HVILKEN BLANDING ER BEDST? VI ANER DET IKKE Jeg tror at Startblanding skal ligne somælk Højt indhold af laktose Højt indhold af mælkeprotein Undgå skadelige besparelser Valle, ærtemel, hydrolyseret soya, andre rå proteinkilder Blodplasma kan bruges igen efter nytår Danish-kontrol Skal kunne opløses 100 % og ikke fælde ud Skal slutblanding træne tarmen? Skal slutblanding tilsættes Fibre? Soya? Hvede?

EFFEKT AF MÆLKEKOPPER TIL KULD UDJÆVNET TIL 14 GRISE. ERFARING 1408 mælk 19 kuld + mælk 21 kuld Antal grise pr. kuld v. udjævning 14 14 Vægt v. udjævning, gns. kg/gris 1,5 1,4 Dødelighed, % 10 5 Flyttede, % 4 2 Daglig tilvækst, gns. gram pr. gris/dag 226 222 Forsøget er eksklusive grise < 800 g v. fødsel

EFFEKT AF MÆLKEKOPPER TIL KULD UDJÆVNET TIL 14 GRISE. ERFARING 1408 Store grise blev større ellers ikke tydelig forskel Kontrol Tilvækst i alt, kg/gris + mælk Lille gris (0,8-1,1 kg) 4,7 4,4 Tilvækst i alt, kg/gris Normal gris (1,1-1,4 kg) 5,3 5,1 Stor gris (> 1,4 kg ) 5,9 6,4

MÆLKEKOPPER TIL KULD UDJÆVNET TIL 18 GRISE ERFARING 1409. Dansk undersøgelse 14 grise mælk 17,8 grise + mælk Forskel Antal kuld 19 40 11 Vægt v. udjævning, gns. kg/gris 1,5 1,4 0,1 Dødelighed, % 10 11 1 % Flyttede, % 4 4 0 % Fravænningsvægt dag 25, gns. kg/gris 7,0 7,3 0,3 kg Eksklusive grise < 800 g ved fødsel Tysk undersøgelse uden ammesøer (Hoy, 2015) 19 totalfødte mælk 17,8 grise + mælk Grise i forsøg (anslået 60 kuld/gruppe) 1.144 1.099 55 grise Pattegrisedødelighed 22,5 13,4 9,3 % Fravænningsvægt, kg/gris I den tyske undersøgelse reddede drikkekopper kun få af de mindste grise. Mindsteammer anbefales derfor fortsat. 0,4 kg

FOR MÆLKEKOPPER 8 FORDELE Højere fravænningsvægt Regn med 400 gram/gris Højere overlevelse Ja Flere fravænnede grise pr. kuld Ja Sundere grise Færre efternølere Færre flytninger før og efter kuldudjævning Lettere fravænning??? Færre efternølere Ja Mere ens grise Færre efternølere De største pattegrise vokser mest af mælken Lettere fravænning Ikke afklaret Mindre vægttab for soen Ikke sandsynligt Brdr. Ewers Ralco/ Weda Birthright 14...

ØKONOMIBEREGNINGER. NOTAT 1426 Gris nr. 1-14 342 g startmælk/gris = 4,8 kg/kuld 102 gram slutmælk/gris = 1,4 kg/kuld Gris nr. 15+ 2,8 kg startmælk/gris 2,1 kg slutmælk/gris Gamle priser Startmælk = 23 kr./kg Slutmælk = 14 kr./kg Vivet Boerries, SuppLeMilk

OPTIMAL KULDSTØRRELSE MED MÆLKEPULVER 16...

ØKONOMIBEREGNINGER. NOTAT 1426 Øget fravænningsvægt betaler hverken anlæg eller mælk Heller ikke hvis mælkepulveret virker Dødelighed efter kuldudjævning skal reduceres med: 3,1 % ved udjævning til 14 grise 2,8 % ved udjævning til 15 grise eller 4,0 % ved udjævning til16 grise for at drikkekopper giver samme økonomi som kuldudjævning til 13 grise/so med 11 % dødelighed efter udjævning (12,8 %) uden supplerende mælk Flere faringer i ugehold med færre ammesøer kan altid betale sig Hvis du har muligheden 17...

For resten så drikker vi alle af kopperne uanset størrelse og rang Har du andre spørgsmål?