FORSVARSAKADEMIET November 2000 VUT II/L STK 2000/2001 Kaptajnløjtnant R. Fuglsig SIERRA LEONE STRATEGISK OMRÅDESTUDIE
FORSVARSAKADEMIET VUT II/L STK 2000/2001 Kaptajnløjtnant R. Fuglsig På baggrund af en redegørelse for Sierra Leones strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Sierra Leones fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. STRATEGISK OMRÅDESTUDIE 2
INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1... 5 1. INDLEDNING... 5 1.1. RESUMÉ... 5 1.2. OPGAVEN... 6 1.3. OPGAVEDISKUSSION.... 6 1.4. AFGRÆNSNING OG FORUDSÆTNINGER... 7 1.5. STRUKTURERING... 8 1.6. KILDER... 8 KAPITEL 2... 9 2. SIERRA LEONES AKTUELLE SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION... 9 2.1. DEN HISTORISKE FAKTOR... 9 2.2. ANALYSE AF DEN HISTORISKE FAKTOR... 10 2.3. DEN FYSISK-GEOGRAFISKE FAKTOR... 12 2.3.1. Beliggenhed... 12 2.3.2. Størrelse og form.... 12 2.3.3. Grænser, land-, sø-, og luftadgangsveje... 12 2.3.4. Nøgleområder.... 12 2.3.5. Klima og vejr.... 12 2.3.6. Fremtrædende terrænelementer... 12 2.4. ANALYSE AF DEN FYSISK-GEOGRAFISKE FAKTOR... 12 2.5. DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR... 14 2.6. ANALYSE AF DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR... 14 2.7. DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR.... 15 2.7.1. Befolkningens størrelse og geografisk fordeling.... 15 2.7.2. Religiøse og etniske grupperinger.... 15 2.7.3. Sundhed... 15 2.7.4. Levestandard.... 15 2.7.5. Oplysning og uddannelse... 16 2.8. ANALYSE AF DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR.... 16 2.9. DEN ØKONOMISK-VIDENSKABELIGE FAKTOR... 18 2.9.1. Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer... 18 2.9.2. Energiproduktion og ressourcer.... 18 2.9.3. Råmaterialer til industrien.... 18 2.9.4. Industriproduktion.... 18 2.9.5. Handel... 18 2.9.6. Arbejdskraft... 18 2.9.7. Økonomisk struktur.... 19 2.9.8. Finanser... 19 2.10. ANALYSE AF DEN ØKONOMISK-VIDENSKABELIGE FAKTOR... 19 2.11. DEN MILITÆRE FAKTOR... 21 2.11.1. Opgaver og koncepter for de væbnede styrker... 21 2.11.2. Kommandoforhold og relationer til det politiske niveau... 21 2.11.3. Størrelse, organisation og materiel.... 21 2.12. ANALYSE AF DEN MILITÆRE FAKTOR... 21 2.13. DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR... 22 3
2.13.1. Nationale interesser og målsætninger... 22 2.13.2. National holdning og selvopfattelse.... 22 2.13.3. Regering og administration.... 22 2.13.4. Politiske partier og interessegrupper... 22 2.13.5. Stabilitet.... 22 2.14. ANALYSE AF DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR.... 22 2.15. DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR.... 24 2.15.1. Forholdet til relevante eksterne aktører... 24 2.16. ANALYSE AF DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR.... 24 2.17. SAMMENFATNING.... 25 KAPITEL 3... 26 3. VURDERING OG KONKLUSION.... 26 3.1. UDVIKLINGSPERSPEKTIVER.... 26 3.1.1. Scenario 1... 26 3.1.2. Scenario 2... 26 3.2. VURDERING AF UDVIKLINGSPERSPEKTIVER.... 27 3.3. KONKLUSION.... 28 TILLÆG OG BILAG... 29 TILLÆG A... 29 TILLÆG B... 30 BILAG 1... 30 BILAG 2... 32 BILAG 3... 33 4
KAPITEL 1 1. INDLEDNING 1.1. Resumé. Den primære sikkerhedspolitiske problemstilling i Sierra Leone er mangel på intern stabilitet. Der er ingen egentlig ydre trussel mod landet. En i forvejen ringe nations- og statsdannelse, befolkningens mangel på basale forhold som mad, drikke og lægehjælp samt en dårlig økonomi er alle faktorer, der gennem den godt ni år lange borgerkrig er yderligere udhulede. Sierra Leone er i dag et af verdens fattigste lande og rangerer som nummer 174 og dermed sidst på FNs udviklingsindeks. Efter 40 års selvstændighed og indsættelse af en demokratisk valgt regering i 1996 er den politiske elite stadig præget af rivalisering og korruption, og uden evne til at påvirke landet udenfor hovedstaden Freetown. Som primær opponent til styret står Den Revolutionære Forenede Front, der er en oprørsbevægelse på ca. 15.000 mand. Borgerkrigen har medført fordrivelse af ca. 1,6 millioner mennesker. Størstedelen af alt mine- og industriproduktion er ophørt og produktionsapparatet er ødelagt. Det samme gør sig gældende for landbrugsproduktionen, der traditionelt beskæftiger to tredjedele af befolkningen. Landet er afhængig af militær bistand for at beskytte befolkningen mod overgreb og for at skabe kontrol over territoriet og landets ressourcer, hvoraf de lettest omsættelige for en stor dels vedkommende kontrolleres af oprørsbevægelsen. Herudover er landet afhængig af ekstern bistand i form af fødevarer og lægehjælp. Alle tiltag til udviklingsprojekter er slået fejl som følge af borgerkrigen. Styret indgik i sommeren 1999 en fredsaftale med oprørerne. Fredsaftalen overholdes ikke, og der er fortløbende beretninger om overgreb på civilbefolkningen. En mulig positiv udvikling vil afhænge af genskabelsen af stabilitet og sikkerhed gennem afvæbning af oprørsbevægelsen. Det markante internationale engagement i landet ses som en stabiliserende faktor, der kan være medvirkende til en normalisering. Stabiliseringen er imidlertid problematisk i relation til forbedring af befolkningens basale forhold, der er afhængig af en målrettet og koncentreret indsats, og på trods heraf forventes egentlige resultater først at kunne opnås på mellemlang sigt. Under forudsætning af fastholdelse af det omfattende internationale engagement vurderes den positive udvikling på kort sigt udelukkende at indeholde tilbageflytning af den fordrevne befolkning og begyndende genopbygning af det ødelagte produktionsapparat. 5
1.2. Opgaven I sommeren 1999 indgik styret i Sierra Leone en fredsaftale med den ledende oprørsbevægelse. Denne fredsaftale er fortsat under implementering. Borgerkrig er kernen i en analyse af Sierra Leones sikkerhedspolitiske situation. I tilknytning hertil specielt problematikken omkring nationens opbygning gennem samling af etniske og religiøse fraktioner, opbygning af en stærk statsmagt, der bygger på demokratiske principper og udvikling til fordel for landets befolkning som helhed, og endelig kampen om landets rigdomme som grundlag for magt og indflydelse. 1.3. Opgavediskussion. Den strategiske områdestudie om Sierra Leone er udarbejdet udfra følgende problemformulering, jf. Forsvarsakademiets vejledningsamling, del 1 afsnit B, pkt. 3: På baggrund af en redegørelse for Sierra Leones strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Sierra Leones fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Med baggrund i problemformuleringen kan følgende delopgaver udledes: En redegørelse for Sierra Leones strategiske kapacitet. En analyse af Sierra Leones aktuelle sikkerhedspolitiske situation. En vurdering af Sierra Leones fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Der tages udgangspunkt i et udvidet sikkerhedsbegreb, der kan defineres som De forholdsregler en stat træffer for at mindske eller afværge trusler mod den indre og ydre handlefrihed. 1 Det udvidede sikkerhedsbegreb kan herefter udtrykkes ved de otte faktorer, der danner basis for henholdsvis redegørelse og analyse af den strategiske kapacitet samt den sikkerhedspolitiske situation i Sierra Leone: Den historiske faktor. Den fysisk-geografiske faktor. Den kommunikationsmæssige faktor. Den sociologiske faktor. Den økonomisk-videnskabelige faktor. Den militære faktor. Den indenrigspolitiske faktor. Den udenrigspolitiske faktor. En ligelig dybdegående behandling af samtlige faktorer lader sig ikke gøre inden for de angivne rammer for opgaven og samtidig ville en sådan behandling give et ikke differentieret billede af de styrende parametre, som for nærværende er af afgørende betydning for den sikkerhedspolitiske situation i Sierra Leone. 1 Hans Branner, Det ny Europa, p. 98. 6
De konstaterede hovedproblemer i landet betegner overordnet den svagt funderede stat. Dette begreb er blandt andet behandlet af Mette Skak 2 i bogen Fred og konflikt, hvor hendes konklusionen er, at konfliktpotentialet primært er internt betinget og drevet af demografisk heterogenitet samt økonomiske og sociale problemer. Dette medfører, at den historiske faktor, den sociologiske faktor, den økonomisk videnskabelige faktor samt den indenrigspolitiske faktor behandles som prioriterede faktorer i relation til landets nuværende strategiske kapacitet og sikkerhedspolitiske situation. Med ovenstående udgangspunkt vil disse faktorer tilsammen indeholde kernen i Sierra Leones sikkerhedspolitiske situation og muligheder. Med denne baggrund giver en analyse af disse faktorer et grundlag for at se på intern og ekstern påvirkningsmuligheder for stabilisering af landets situation. Prioriteringen af den historiske faktor bliver i denne forbindelse central i forhold til en forståelse af problematikken omkring nations- og statsdannelsen efter opnåelse af selvstændighed for ca. 40 år siden. Den sociologiske faktor relaterer sig primært til landets historie som selvstændig nation, samt det grundlag der ligger herfor i den aktuelle befolkningssammensætning. Herudover indeholder faktoren de elementer, der må forudsættes som det basale grundlag for befolkningens og dermed statens overlevelse. Den økonomisk videnskabelige faktor relatere sig specifikt til landets økonomiske situation samt sætter fokus på det ressourcemæssige og økonomiske potentiale landet måtte have. Statsdannelsen i Sierra Leone er udtrykt gennem regeringsdannelsen og den førte politik, hvorfor den indenrigspolitiske faktor tillige vægtes højt. Øvrige faktorer indeholder elementer, der primært på sigt vil kunne få indflydelse på den sikkerhedspolitiske situation i Sierra Leone. Den fysisk-geografiske faktor er i denne forbindelse særlig interessant i relation til landets beliggenhed i forhold til naboer og øvrige lande af særlig karakter så som slyngelstater. Herudover landets beliggenhed i forhold til kontakt til omverdenen generelt. Elementerne i den kommunikationsmæssige faktor vil kunne få indflydelse på nationsdannelsen og dermed udviklingen. Den militære faktor har i forhold til problemområdet kun begrænset indflydelse på den nuværende situation, om end tilstedeværelsen af udenlandske militære styrker må siges at være et udtryk for en manglende kapacitet i landet. Den udenrigspolitiske faktor spiller primært en rolle i forhold til de lande og internationale organisationer der engagerer sig i Sierra Leone som konsekvens af borgerkrigen. 1.4. Afgrænsning og forudsætninger. Der vil forekomme oplysninger i redegørelsen for de enkelte faktorer, som ikke direkte anvendes i den efterfølgende analyse. Sådanne oplysninger vil imidlertid kun indgå såfremt de har betydning for den generelle beskrivelse af landet. Behandlingen af den økonomisk videnskabelige faktor sigter specifikt på en fremhævelse af generelle sammenhænge og tendenser med henblik på at skabe et så fuldstændigt overblik som muligt. Se i øvrigt punkt 1.6. 2 SNU fred og konflikt, pp. 261. Den demografiske heterogenitet beskriver problemer omkring nations- og statsdannelse såfremt staten er præget af etnisk, religiøs og kulturel heterogenitet. De sociale og økonomiske problemer relaterer sig til strukturelle karakterer, herunder strukturel vold hvor samfundsopbygningen, historien og det internationale system samlet medfører vold på enkeltindivider i landet. 7
Behandlingen af den militære faktor indeholder ikke en detaljeret beskrivelse af kommandoforhold m.v., idet sådanne ikke har kunnet fremskaffes og den militære kapacitet er under fuldstændig reorganisering og genopbygning. Samtidig behandles den militære faktor primært i relation til landets egne militære styrker og dermed kun perifert i relation til den midlertidige udenlandske militære tilstedeværelse. Behandlingen af den indenrigspolitiske faktor indeholder primært en redegørelse for og analyse af officielle hensigtserklæringer fra den siddende regering. I tilknytning hertil behandles den eksterne påvirkning af den førte politik som en konsekvens af det omfattende bistands- og hjælpearbejde Sierra Leone modtager fra udlandet. 1.5. Strukturering. Med henvisning til ovenstående opgavediskussion struktureres studien med en indledning og to overordnede afsnit. Det første af disse afsnit vil indeholde en redegørelse for og analyse af Sierra Leones sikkerhedspolitiske situation. Det andet afsnit indeholder en vurdering af Sierra Leones fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Redegørelses- og analyseafsnittet deles op i otte dele, hvert til behandling af en faktor. Hvert af disse underafsnit vil først indeholde en redegørende del, hvor relevante fakta med relation til landets potentiale præsenteres med baggrund i det angivne kildemateriale. Umiddelbart efter redegørelsen analyseres de anførte fakta i forhold til landets sikkerhedspolitiske situation. Det vurderende afsnit vil indledende indeholde en kort sammenfatning af landets sikkerhedspolitiske situation, udledt med baggrund i den gennemførte analyse. Dernæst opstilles to sikkerhedspolitiske scenarier, som vil danne basis for den efterfølgende vurdering af den mest sandsynlige sikkerhedspolitiske mulighed for Sierra Leone. Den beskrevne struktur er valgt med henblik på at skabe overblik og sammenhæng i relation til den enkelte faktors betydning efterfulgt af en sammenfatning, der leder frem til vurdering og konklusion. Den anvendte prioritering i analysemodellen er skematisk vist i tillæg B. 1.6. Kilder. Anvendte kilder fremgår af tillæg A. Det har været særdeles vanskeligt at indhente et validt og fuldstændigt kildegrundlag, idet der ofte mangler data for Sierra Leone som en konsekvens af de kaotiske forhold i landet. Samtidig er der meget store differencer mellem de enkelte kilders opgørelser af faktuelle data, hvorfor løbende sammenstilling har måttet gennemføres under udarbejdelsen. 8
KAPITEL 2 2. SIERRA LEONES AKTUELLE SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION 2.1. Den historiske faktor Sierra Leone som land er grundlagt i 1787 af Storbritannien. Landets hovedstad Freetown var på dette tidspunkt et fristed for frigivne og flygtede slaver. 3 Sierra Leone afholdt sit første almindelige valg i 1951, opnåede selvstyre i 1958 og blev selvstændig den 27. april 1961. 4 Fra dette tidspunkt og frem til i dag har landet oplevet fire valg og fem militærkup. 5 I 1967 blev der afholdt valg, men hæren greb ind og indsatte en militærregering i stedet for den valgte. Denne militærregering blev imidlertid styrtet ca. et år efter af lavere rangerende militærfolk. Herefter blev den oprindeligt valgte parlamentariske regering indsat. 6 Denne regering udråbte i 1971 landet til republik og i 1978 blev der vedtaget en forfatning, som gjorde regeringspartiet til det eneste tilladte. Præsident Siaka Stevens blev ved magten frem til 1985. Regeringsperioden var præget af stigende import og optagelse af udlandsgæld for at finansiere underskuddet på statsbudgettet. Herudover var perioden præget af omfattende korruption, som yderligere medvirkede til underminering af den i forvejen dårlige økonomiske situation landet stod i. Ved regeringsperiodens afslutning udpegede Stevens selv sin afløser, der efterfølgende blev valgt med 99 procent af stemmerne. Afløseren Præsident Joseph Momoh fortsatte den hårde linie overfor befolkningen og indførte blandt andet presse- og brevcensur for at dæmpe kritikken af styret. I maj 1991 blev der vedtaget en ny forfatning, der indførte flerpartisystem. Et planlagt valg blev udskudt på grund af landets inddragelse i oprørskonflikten i Liberia. Grundet dette samt en stigende aktivitet i oprørsbevægelsen Den Revolutionære Forenede Front (RUF) 7 i Sierra Leone, tog en gruppe af unge officerer magten ved et kup i april 1992 og satte forfatningen ud af kraft ved at forbyde al politisk aktivitet. 8 Der blev efterfølgende udskrevet valg til slutningen af 1995 og der blev dannet nye partier. Valget blev gennemført efter et nyt militærkup i januar 1996. Denne militærjunta afgav magten den 29. Marts samme år hvor Ahmed Tejan Kabban, lederen af det vindende parti Sierra Leones Folkeparti, blev indsat som præsident. Siden 1991 har RUF konsolideret og udvidet sin position i landet. RUFs mange aktiviteter rettet mod styret og den øvrige befolkning finansieres gennem kontrol med og udnyttelse af mange af landets guld- og diamantressourcer, som smugles over grænsen til Liberia og sælges. 9 3 EIUCP, p. 38. 4 EIUCP, p. 38. 5 EIUCP, p. 38. 6 LIL, p. 23. 7 Grundlaget for RUF blev skabt i 1980 af korporal Sankoh, der under en fængsling havde studeret kommunisme og specielt Mao Zedongs teorier om bøndernes revolution og guerillakrig, IISS, vol. 5 issue 1. 8 LIL, p. 24. 9 EIUCP, p. 40. 9
På trods af en fredsaftale mellem styret og RUF i november 1996 eskalerede overgrebene og en gruppe officerer fra hæren afsatte præsidenten i marts 1997 støttet af RUF. Den nye militærjunta under ledelse af major Johnny Paul Koroma udnævnte i den forbindelse RUF lederen Foday Sankoh til ny vicepræsident. 10 Umiddelbart forinden havde præsidenten anmodet Nigeria om at stå i spidsen for en militærstyrke, som skulle hjælpe med at skabe ro i landet og sikre det civile styre. En styrke bestående af soldater fra de vestafrikanske lande samt Sydafrika lykkedes at få kontrol med hovedstaden Freetown i februar 1998, hvor militærjuntaen blev fordrevet og præsident Kabbah genindsat. Under et år efter dette generobrede juntasoldaterne og RUF dele af hovedstaden, dog faldt styret ikke. under indflydelse af blandt andet Storbritannien og USA, blev der i juli 1999 underskrevet en ny fredsaftale mellem styret og RUF. Aftalen sikrede blandt andet RUF og den afsatte junta fire pladser i regeringen. Herudover er det hensigten at gennemføre afvæbning af oprørerne, som alle vil blive meddelt amnesti af regeringen. 11 I efteråret 1999 vedtog FN en resolution om indsættelse af en fredsbevarende styrke kaldet UNAMSIL på i alt 6.000 mand til støtte for og overvågning af fredsaftalen. 12 En fortsat rivalisering samt udbredte angreb på civilbefolkningen og tilfangetagelse af ca. 500 FN udsendinge bevirkede at en engelsk styrke i foråret 2000 blev indsat med henblik på evakuering af engelske statsborgere. De engelske styrker er stadig i Sierra Leone, hvor de beskæftiger sig med træning af frivillige til hæren. 13 I oktober i år forlængede FN det oprindelige mandatet, samt fastsatte styrken til 13.000 mand. Herudover er der overvejelser om en yderligere udvidelse til godt 20.000. 14 Der er fortsat eksempler på voldelige overgreb mod civilbefolkningen, gennemført såvel af oprører som regeringsmilitser. 15 2.2. Analyse af den historiske faktor. Specielt de seneste 40 år af landets historie markerer forhold af særlig betydning for den nuværende situation, herunder opnåelsen af selvstændighed i 1961, etableringen af RUF, de fortløbende forsøg på at indføre et demokratisk styre som grundlag for samling og udvikling af landet og endelig verdenssamfundets mandat til indsættelse af udenlandske militære styrker. Tilbagetrækningen af den engelske kolonimagt skabte grundlag for at sierraleonerne kunne samle kræfterne omkring en statsdannelse og udvikling af en samlet nation. Som det fremgår af redegørelsen har dette imidlertid været problemfyldt og den manglende demokratisering i de første tyve år efter opnåelse af selvstændighed har skabte grundlag for interne magtkampe og etableringen af RUF. 10 EIUCP, p. 41. 11 LIL, p. 27. 12 UN resolution 1270 af 22. oktober 1999. 13 DR1, Horisont den 11. september 2000. 14 UN resolution 1317, samt GS bemærkninger til samme. 15 Berlingske Tidende, den 3. september 2000. 10
De ofte skiftende magthavere bekræfter den interne rivalisering i landet og er reelt udtryk for ledelse gennem kontrol over den militære magt, men uden grundlag i den brede del af befolkningen. Frem til indsættelsen af præsident Kabbah i 1996 har ingen ledelse i landet adskilt sig fra dette forhold. Etableringen af RUF kan primært ses som et udtryk for stigende utilfredshed i den del af befolkningen, der kun i ringe grad har følt sig begunstiget af den opnåede selvstændighed. Billedet skal ses i en sammenhæng med statsmagtens manglende evne til at skabe udvikling i hele landet og erkendelsen af omfattende korruption til egen vinding blandt den politiske elite. Der opstår herved et paradoks i kraft af indsættelsen af en demokratisk regering i 1996, der burde være grundlaget for landets udvikling, men denne regering er imidlertid så svag og demokratiet så dårligt funderet i befolkningen, at dette blot har givet grundlag for yderligere rivalisering. Det er altså specielt balancen mellem en sen indsættelse af en reelt folkevalgt præsident og styrkelsen af RUF op igennem 1990 erne, der historisk set giver grundlag for en meget stor grad af ustabilitet. Hertil kommer at naboskabet til Liberia historisk set har været en navlestreng for RUFs virke, idet styret i Liberia løbende har støttet bevægelsen gennem modtagelse af de illegalt brudte diamanter og anvender RUF som grundlag for modarbejdelse af styret i Sierra Leone. Det RUF støttede militærkup i 1997 er blot en bekræftelse af dette forhold. Set i et fremtidsperspektiv vil dette formentlig også være en kerneproblematik grundet den siddende regerings manglende støtte fra RUF, der har bred opbakning i befolkningen. Den relativt sene indsættelse af udenlandske militære styrker, først den nigeriansk ledede ECOMOG styrke og senest omdannelsen til FN styrken UNAMSIL, er et udtryk for et tilbageholdende verdenssamfund, men tillige en fejlslagen og svag regering. Denne regering har, på trods af fokus på tidligere regeringers magtmisbrug, ikke formået at skabe hurtige resultater og stabilitet. Der er historisk set tradition for intern rivalisering i landet og dermed ringe grundlag for en positiv nations- og statsdannelse. Den historiske faktor virker isoleret set destabiliserende. 11
2.3. Den fysisk-geografiske faktor 2.3.1. Beliggenhed Sierra Leone er beliggende på Afrikas vestkyst mellem Guinea og Liberia. 2.3.2. Størrelse og form. Sierra Leone har et areal på 71.740 kvadratkilometer. Landet har en retlinet kyststrækning mod syd og en mere skærgårdslignende kyststrækning mod vest. Alle 402 kilometer mod Atlanterhavet. 16 2.3.3. Grænser, land-, sø-, og luftadgangsveje. Sierra Leone har grænse mod nord og nordøst til Guinea og mod sydøst til Liberia. Samfærdsel med udlandet vil primært skulle foregå via sø- og luftvejen, da vejnettet er meget dårligt udbygget og der findes ingen jernbane. Sierra Leone har en større havn ved hovedstaden Freetown samt en international lufthavn nord herfor. Herudover findes to mindre havne og ni mindre lufthavne. 17 2.3.4. Nøgleområder. Det meget diamantrige område Kono, som gennem 1990érne har været kontrolleret af RUF samt hovedstaden Freetown, der er landets egentlige magtcenter, udgør de to væsentligste nøgleområder. 2.3.5. Klima og vejr. 18 Sierra Leone har tropisk Klima. Temperaturen ligger på mellem 23 og 31 grader celsius hele året. Landet har regntid i sommermånederne med den vådeste måned i august, hvor der falder 902 mm regn i gennemsnit. I februar måned falder der 3 mm regn i gennemsnit. 2.3.6. Fremtrædende terrænelementer. 19 Landet er hovedsagelig kendetegnet ved savanne, men med store områder af skovklædte bakker og bjerge. 2.4. Analyse af den fysisk-geografiske faktor. Sierra Leones beliggenhed er ikke isoleret set afgørende for en vurdering af landets situation. Det er dog væsentligt at notere sig at Sierra Leone er beliggende i et område, der for store dele er præget af svage underudviklede lande. Afhængig af udviklingen i Sierra Leone vil dette kunne have indflydelse på regionens udvikling som helhed, og specielt hvis det på sigt igen lykkes udemokratiske kræfter at overtage styret i landet. Herudover giver landets geografiske beliggenhed, grundet gode adgangsveje til havet, grundlag for en god kontakt til omverdenen og dermed en positiv udvikling. Det tropiske klima er imidlertid ofte årsag til tørke og dårligt høstudbytte med yderligere problemer til følge. RUFs primære base i det østlige område Kono, der er præget af skovklædte bjerge, giver grundlag for god egenbeskyttelse og fortsat eksistens. 16 CIA, WF 2000. 17 CIA, WF 2000. 18 LIL, p. 20. 19 LIL, p. 20. 12
Hovedstaden Freetown repræsenterer både formelt og reelt det egentlige magtcenter i landet. Hovedstaden er rammen for alle primære adgangsveje til omverdenen og ligger meget isoleret i forhold til de øvrige meget underudviklede områder af landet. Hovedstaden bliver dermed meget central for en eventuel udvikling af landet, der blandt andet forudsættes at skulle foregå gennem en udvidet forbindelse til udlandet. At hovedstaden er landets kerne er tillige medvirkende til en kraftig urbanisering omkring hovedstaden og en deraf afledt slumdannelse af fattige sierraleonere uden eksistensgrundlag. 13
2.5. Den kommunikationsmæssige faktor Landets vejnet er i meget dårlig stand grundet manglende vedligeholdelse, hvilket tillige er tilfældet for den internationale lufthavn og havnen i Freetown. Af de ca. 11.000 kilometer vejstrækning er ca. 900 kilometer asfalteret, og alene vejen fra hovedstaden til byerne i nord er i acceptabel stand. 20 Grundet det dårlige vejnet anvendes landets mange floder i stor udstrækning til transport. Den eksisterende telekommunikation er meget begrænset og trænger til vedligeholdelse. Manglende vedligeholdelse og udbygning af vejnettet har siden midten af 1980 erne været et fokuspunkt for myndighederne, specielt af hensyn til forbindelsen mellem hovedstaden og de primære byer mod øst. Herudover er den eneste forbindelse mellem hovedstaden og den internationale lufthavn en langsom færgeforbindelse. 21 Grundet borgerkrigen er det ikke lykkedes myndighederne at iværksætte planlagte forbedringer og krigen har tillige bevirket yderligere ødelæggelser af vejnettet og havnen. Senest blev der efter genindsættelsen af Præsident Kabbah i 1998 udarbejdet en omfattende plan for reparation og udbygning af infrastrukturen, men grundet de eskalerende uroligheder i 1999 har de planlagte arbejder ikke kunnet iværksættes. 2.6. Analyse af den kommunikationsmæssige faktor. En velfungerende infrastruktur er et afgørende element for landets udvikling og vurderes tillige at være af afgørende betydning for en enhedsopfattelse af landet. Den nuværende struktur giver store begrænsninger for intern samvirke og dermed mulighederne for øget samhandel. Specielt de begrænsede muligheder for at samle landet med udgangspunkt i nøgleområdet for udenlandsk samhandel, Freetown, vurderes at være en afgørende parameter for udvikling. Den nationale kommunikation kan betragtes som en central parameter for befolkningens opfattelse af styret og befolkningens opfattelse af mulighederne for forbedringer og udvikling i områderne fjernt fra hovedstaden. Manglende forbedringer på dette område vil på sigt kunne begrænse en potentiel udvikling i landet. 20 CIA, WF 2000. 21 LIL, p. 32. 14
2.7. Den sociologiske faktor. 2.7.1. Befolkningens størrelse og geografisk fordeling. Befolkningstallet var anslået 4,7 mio. i 1999. 22 Der er ingen nøjagtig angivelse af indbyggertallet i Freetown, men borgerkrigen har medført omfattende fordrivelse af befolkningen, som i stort antal er søgt til hovedstaden. FN anslår at ca. 1,6 mio. er på flugt inde i landet, primært i hovedstaden og andre større byer, og godt 1 mio. er på flugt i nabolandene. 23 40-50% af befolkningen lever i byerne. Befolkningstilvæksten er på 2,9 %. Der bor i gennemsnit 65 sierraleonere pr. kvadratkilometer. 24 2.7.2. Religiøse og etniske grupperinger. Befolkningen er principielt fordelt på tre religioner med 60% muslimer, 30% animister og 10% kristne. 25 Befolkningen er sammensat af mere end tyve forskellige etniske grupper. De to største grupper, som tilsammen udgør ca. to tredjedele af befolkningen, er Temne i nord og Mende i øst og syd. Herudover er der specielt Fula, der er fordelt over hele landet og Krio, der nedstammer fra frigivne slaver og er koncentreret i hovedstaden. Den etniske gruppering har basis i oprindelige stammer og regioner. 26 2.7.3. Sundhed. 27 Landets sundhedssystem er meget mangelfuldt, og uden for de større byer er der ikke adgang til lægehjælp. I 1996 var den gennemsnitlige levealder 37 år og børnedødeligheden var 174 pr. 1.000 levendefødte samme år. De hyppigste dødsårsager er malaria, tuberkulose, mæslinger, stivkrampe, diarré og AIDS. I 1997 var HIV/AIDS smittede opgjort til 1,54% af befolkningen. 28 Herudover er dårlig hygiejne og manglende adgang til rent drikkevand årsag til mange koleraepidemier. Som en konsekvens af disse forhold rangerer Sierra Leone lavest på FNs udviklingsindeks (UN Human Development Report). Udover dette har den eskalerende borgerkrig medført flere tusinde myrdede og invaliderede, og udelukkende tilstedeværelsen af internationale organisationer som Røde Kors og Læger uden grænser har medvirket til en afhjælpning af en ellers uoverskuelig og kaotisk situation. 2.7.4. Levestandard. Sierra Leone er et af verdens fattigste lande, med 130 US$ per capita i 1999. 29 Den i forvejen lave levestandard er i kraft af borgerkrigen yderligere forværret som følge af omfattende ødelæggelser af produktionsapparatet, plyndringer samt drab og invalidering. Krigen har bevirket at store dele af befolkningen i dag kun har minimal eller ingen adgang til fødevarer og derfor er afhængig af nødhjælp. Dette forhold gør sig specielt gældende i landområderne, der har været påvirket af dårlig høst og udsat for plyndringer under borgerkrigen. 22 LIL, p. 21. 23 EIUCP, p. 44. 24 LIL, p. 21. 25 CIA, WF 2000. 26 LIL, p. 21. 27 EIUCP, p. 45 og LIL, p. 31. 28 Africa.com-Health-Sierra Leone, 2000-08-16. 29 WB, SL data profile. 15
Det har været nødvendigt at gennemføre forhandlinger med RUF med henblik på at få humanitær adgang til disse områder, der ikke har været tilgængelige igennem hele 1999. 30 2.7.5. Oplysning og uddannelse Der er en begrænset pressefrihed i Sierra Leone, idet myndighederne traditionelt slår hårdt ned over for kritisk journalistik om korruption blandt landets ledere. 31 Sierra Leone har en tidlig tradition for et velfungerende uddannelsessystem, men som øvrige offentlige institutioner er dette blevet misligholdt gennem de seneste tre årtier samt udsat for omfattende ødelæggelse under borgerkrigen, hvilket har medført, at størstedelen af landbefolkning i dag ikke har adgang til uddannelse. 32 Det er for 1995 skønsmæssigt opgjort, at 45% af mændene og 18% af kvinderne kunne læse og skrive. 33 2.8. Analyse af den sociologiske faktor. Redegørelsen for denne faktor beskriver i store træk grundlaget for tilstandene i Sierra Leone. En urbanisering på 40-50% i et land, der principielt kun har tre større byer, en befolkning sammensat af mere end tyve etniske grupper med stammebaggrund, et kaotisk og mangelfuldt sundhedssystem, rangeringen som et af verdens fattigste lande og et så at sige ikke eksisterende uddannelsessystem er alle faktorer, der medvirker til kaotiske tilstande og intern rivalisering. For flere af disse forhold er der tale om forstærkende effekter set i forhold til oprørsbevægelsen. Den markante urbanisering er i høj grad skabt gennem fordrivelse som en konsekvens af RUFs hærgen i landet. I et spinkelt håb om beskyttelse, har befolkningen søgt til byerne og primært hovedstaden. Der er altså ikke tale om en urbanisering betinget af mulighederne for overlevelse i byernes i sig selv. Forholdet bevirker blot en kraftig slumdannelse i svage bysamfund med øgede problemer til følge. De mere end tyve etniske grupper baseret på oprindelige stammesamfund giver i sig selv en kompleks sammensætning, hvor det bliver vanskeligt at skabe en tilstrækkelig enighed omkring fælles værdier og mål, der kan skabe grundlag for demokratisk udvikling. Dette forhold bekræfter det svage regeringsgrundlag, som har været kendetegnende for majoriteten af de siddende regeringer. Sundhedssystemet er løbende blevet undermineret i forbindelse med borgerkrigen gennem ødelæggelse og fordrivelse. Oprørerne anvender ofte amputation af lemmer som et signal til befolkningen om ikke at støtte regeringen. Ud over den personlige ydmygelse der rammer de udsatte, følger en stor mængde uarbejdsdygtige mennesker, der på trods af dette skal brødfødes. Generelt vil det tillige bevirke at levealderen falder grundet den manglende mulighed for lægelig behandling og derved skabes et forringet grundlag for landets udvikling. En forstærkende faktor i denne sammenhæng er, at tallene for HIV/AIDS må forventes at være forværrede som en konsekvens af smittens almindelige udvikling i disse lande samt omfattende voldtægt i forbindelse med oprørenes hærgen. Et af verdens fattigste lande vil bestå af en stor del forarmede mennesker, der blot søger grundlag for overlevelse. Dette forhold er netop en afgørende parameter for rekrutteringen 30 Berlingske Tidende, den 3. september 2000 / EIUCR, p. 38. 31 Præsident Kabbahs åbningstale i parlamentet den 16. juni 2000. 32 EIUCP, p. 45. 33 LIL, p. 21. 16
til oprørsbevægelsen, der primært består af unge mænd fra landet og slumkvarterene, der er arbejdsløse, rodløse, kriminelle og narkomaner. En tilværelse som medlem af RUF er en tilværelse i et sammenhold, hvor der skabes materiel og økonomisk grundlag for overlevelse, men ikke udvikling. Samtidig er RUFs aktiviteter med til at fratage landet grundlag for en positiv udvikling. En del af et lands udviklingspotentiale ligger naturligvis i det generelle uddannelsesniveau. For Sierra Leones vedkommende har borgerkrigen bevirket et markant fald i mulighederne for skolegang og uddannelse, og reducerer dermed grundlaget og mulighederne for initiering af en positiv udvikling. Samlet betragtet er disse forhold i basisk forstand afgørende for den situation Sierra Leone i dag befinder sig i og samtidig afgørende for et eventuelt udviklingspotentiale for landet. Med en Maslowsk betragtning vil opfyldelsen af disse behov være grundlage for at få befolkningen til at beskæftige sig med andet end overlevelse. Faktoren virker destabiliserende for landet og medfører på kort sigt et meget begrænset udviklingspotentiale for landet som helhed. Tilstedeværelsen af udenlandske hjælpeorganisationer, og deres indsats i landet, er i relation til flere områder grundlag for befolkningens overlevelse og landets eksistens. 17
2.9. Den økonomisk-videnskabelige faktor. 2.9.1. Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer. 34 To tredjedele af befolkningen er under normale forhold beskæftiget med landbrug. Der er principielt tale om produktion af basisafgrøder som ris, majs og grønsager. Landbrugsproduktionen gav tidligere, udover behovet på hjemmemarkedet, grundlag for eksport af ris, kaffe, kakao og palmeolieprodukter, svarende til ca. 8% af eksportindtægterne. Borgerkrigen har medført omfattende ødelæggelser af denne produktion samt afskåret flere egne af landet fra modtagelse af forsyninger og nødhjælp. Farvandene ud for Sierra Leones kyst giver grundlag for en omfattende fiskeindustri. Dette grundlag er aldrig udnyttet, hvorimod andre landes fiskefartøjer gennemfører illegal rovfiskeri. 35 2.9.2. Energiproduktion og ressourcer. Landet er kun energiforsynet i hovedstaden samt enkelte større byer. Elektricitet leveres fra oliefyrede kraftværker. Landet råder ikke selv over olieressourcer, hvorfor disse må importeres. Grundet landets dårlige økonomi oparbejdes gæld til oliefirmaerne, hvilket har bevirket manglende leverancer og dermed ofte udfald i energiforsyningen. Civile motordrevne køretøjer ses sjældent på landets veje. 36 Staten har for mange år siden påbegyndt opførelsen af et stort vandkraftværk ved Bumbunavandfaldene i den nordlige del af landet. Dette projekt er aldrig færdiggjort. 2.9.3. Råmaterialer til industrien. Landet anvender begrænsede ressourcer til industriel forarbejdning. Landet er imidlertid meget rigt på tilgængelige mineraler som diamanter, guld, bauxit og rutil. 37 2.9.4. Industriproduktion. Et meget begrænset industriapparat primært indrettet til produktion til hjemmemarkedet, opbygget i 1950 erne og 1960 erne, er forfaldent og mangler vedligeholdelse. Herudover har borgerkrigen bevirket at den tilbageværende kapacitet er kraftigt reduceret. 38 2.9.5. Handel. De primære samhandelslande er europæiske. Siden udbruddet af borgerkrigen har samhandlen med udlandet været faldende. Denne tendens er forårsaget af såvel krigens ødelæggelser samt indførelsen af handelssanktioner som konsekvens af militærkuppet i 1997. Eksporten er inden for de seneste seks år faldet med ca. 75% hvorimod importen kun er faldet til ca. det halve. Der er fortløbende et underskud på handelsbalancen og dette beløber sig til 52 mio. US$ svarende til ca. 8% af BNP i 1999. Mest markant er en stigende import af fødevarer og olie. Samhandlen med udlandet udgør ca. 10% af BNP. 39 2.9.6. Arbejdskraft. Der findes ingen pålidelige oplysninger vedrørende arbejdsløshed og arbejdsstyrke m.v. 34 EIUCP, p. 50. 35 LIL, p. 31. 36 EIUCP, p.47. 37 EIUCP, p. 46. 38 EIUCP, p. 51. 39 WB, 18
2.9.7. Økonomisk struktur. 40 Hovedparten af det kommercielle produktionsapparat er statsejet eller ejet af udenlandske firmaer og har været grundlag for omfattende korruption blandt centralt placerede embedsmænd, specielt i relation til diamantindustrien. Herudover har oprørenes kontrol over mineområderne givet basis for finansieringen af den fortsatte oprørskamp. Borgerkrigen har op gennem 1990 erne presset en i forvejen dårlig økonomi i bund. Specielt ødelæggelserne i relation til kommerciel risproduktion og minedrift har haft afgørende indflydelse på den økonomiske situation. Der har været planlagt flere tiltag i retning mod økonomisk stabilitet. IMF har i den nuværende regeringsperiode indgået aftaler og ydet støtte til genopbygning og udbygning af grundlaget for økonomisk stabilitet og vækst. Oftest har regeringen ikke levet op til disse aftaler og tillige har omfattende kamphandlinger sat disse strukturprojekter i stå. Landet er præget af et stort gab mellem planlægning og politisk handling/vilje. Den gennemførte politik er ofte pålagt af institutioner som IMF, som en konsekvens af regeringens afhængighed af eksterne bidragydere. 2.9.8. Finanser. 41 Sierra Leone oplevede et fald i BNP på 8,1% fra 1998 til 1999 og et fald på 4,6% i perioden 1989 til 1999. Det markante fald i BNP har udover en øget afhængighed af udviklingsbistand medført en voldsom offentlig låntagning og oparbejdelse af stor udenlandsgæld. Denne gæld er opgjort til 1.280 mio. US$ svarende til næsten det dobbelte af BNP der er anslået til ca. 700 mio. US$ i 1999. Sierra Leone modtager årligt ca. 200 mio. US$ i udviklingsbistand. 2.10. Analyse af den økonomisk-videnskabelige faktor. Den meget dårlige situation landet befinder sig i er for en stor dels vedkommende betinget af den igangværende konflikt mellem styret og RUF. De omfattende ødelæggelser bevirker manglende evne til produktion, men også en stor grad af usikkerhed, såvel personligt som økonomisk. Den økonomiske usikkerhed, der også efter indgåelsen af fredsaftalen i juli 1999 præger det meste af landet, vil medføre en tilbageholdenhed blandt udenlandske investorer, der potentielt vil kunne se muligheder i landets ressourcer. Det er afgørende, at der skabes en sådan grad af sikkerhed og tro hos befolkningen omkring konfliktens ophør, at der etableres et incitament til at genoptage produktionen af landbrugs- og industrivarer. Grundlaget for en sådan sikkerhed beror primært på en succes omkring afmilitariseringen af oprørsbevægelsen og herunder genopnåelse af kontrol over landets mineralressourcer. Implementeringen af fredsaftalen vil give mulighed for en målrettet indsats mod reetablering af produktionsapparatet og grundlag for landets overlevelse. Landets dårligt udviklede energiforsyning samt store afhængighed af importeret olie er både nu og i fremtiden en svaghed, der kan blive afgørende for økonomisk udvikling. Det igangværende projekt med etablering af et vandkraftværk kan være en del af løsningen på dette problem såfremt yderligere projekter, der kan minimere landets afhængighed af eksterne energiressourcer, gennemføres. Udvinding og eksport af landets mineralressourcer vil med sikkerhed kunne skabe grundlag for en stor indtægt til landet og specielt fordi disse er omfattende og let tilgængelige. Det er imidlertid ikke en optimal langsigtet løsning at sælge ud af et lands naturlige res- 40 EIUCP, pp. 50. 41 WB. 19
sourcer, der i uforarbejdet stand kun vil give landet et begrænset udbytte i forhold til den gevinst, der potentielt ligger i værditilvækst af forarbejdede produkter. Det skal dog fremhæves, at det for Sierra Leones vedkommende vil være af væsentlig betydning for etableringen af et økonomisk fundament for udbygning af landets produktionsmæssige kapacitet på kort sigt. Den officielt opgjorte værdi af landets samhandel med udlandet er sandsynligvis ikke et reelt billede af de værdier, der bevæger sig over grænserne. Oprørenes kontrol over værdifulde mineområder medfører omfattende illegal eksport af diamanter, men udelukkende med vinding for en begrænset del af befolkningen. Dette forhold giver ikke hele forklaringen på den værdimæssige nedgang, idet befolkningens flugt fra landområderne og firmaernes standsning af industri- og mineproduktionen i hovedsagen har medført den konstaterede nedgang i produktionen og dermed nedgangen i eksport og en stigende fødevareimport. Der udtrykkes umiddelbart en større vilje fra den siddende regering til at gennemføre påkrævede ændringer af landets økonomiske struktur, men resultaterne tyder på manglende evne til handling. De fortsatte stridigheder er naturligvis hovedårsagen til dette, men en større grad af decentralisering og privatisering for at skabe bredere grundlag for udvikling uden for hovedstaden, synes ikke at have slået igennem og dermed heller ikke en mere solid basis for den svage regering. Det lave BNP er formentlig ikke kun forårsaget af den negative udvikling som konsekvens af krigen, men tillige et udtryk for en omfattende naturaløkonomi i store dele af landet. Der er næppe nogen tvivl om, at den kaotiske situation omkring landets produktionsapparat vil binde størstedelen af ressourcerne langt ud i fremtiden med hensyn til etableringen af et acceptabelt grundlag for økonomisk stabilitet og udvikling. Der er næppe heller tvivl om, at landet vil opleve en kraftig binding af udenlandsk bistand og lån i form af øgede krav til kontrol med udviklingsprojekterne 20
2.11. Den militære faktor. 2.11.1. Opgaver og koncepter for de væbnede styrker. Der er ingen erklærede målsætninger for den nuværende militære kapacitet, idet præsidenten har besluttet at nedlægge denne som en konsekvens af det seneste militærkup. Mange soldater er endvidere overgået til RUF, som traditionelt har været en af militærets støtter. 42 2.11.2. Kommandoforhold og relationer til det politiske niveau. Kuppet i 1997 beskriver meget godt den militære tiltro til styret. Efterfølgende har en række regionale militser erklæret støtte til den siddende regering, men handlingerne fra disse er uden for regeringens kontrol. Med støtte fra FN og specielt USA og Storbritannien opretholdes en militær styrke til sikring af en fredelig udvikling i landet og som støtte for den siddende regering. I den forbindelse bistår Storbritannien med rekruttering og uddannelse af en militær styrke som forventes at blive på ca. 5.000 mand. 43 2.11.3. Størrelse, organisation og materiel. Sierra Leone har principielt kun hærstyrker og et meget lille antal flådesoldater. Officielt er hæren anslået til at omfatte ca. 3.000 mand og flåden ca. 200. Landet råder over 3 patruljefartøjer og 6 helikoptere, hvoraf 3 er kamphelikoptere. 44 2.12. Analyse af den militære faktor. Den siddende regering har på intet tidspunkt haft en bredt funderet støtte i befolkningen og herunder militæret. Militæret har været splittet, hvilket blandt andet førte til kuppet i 1997 og den udvidede støtte til RUF er herudover et udtryk for den forarmede del af befolkningens større opbakning til de militaristiske oprørere. Den nuværende militære styrke besidder ingen kapacitet i forhold til militær sikkerhed i landet. Det må forventes at den siddende regering, på lige fod med tidligere, vil have interesse i at etablere et militært magtapparat, der selvstændigt er i stand til at varetage beskyttelsen af det demokratiske styre. I modsætning hertil rettes den udenlandske bistand primært mod en fredelig udvikling gennem etablering af økonomisk stabilitet og udvikling til fordel for hele befolkningen. Den britiske indsats med rekruttering og uddannelse af militære styrker skal ikke ses som en modsætning til dette, men blot som et forsøg på at skabe et begrænset organiseret militært grundlag under regeringens kontrol. Tilstedeværelsen af udenlandske militære styrker under FN mandat, og disses ekspanderende kontrol med landet, vil formentlig over tid medvirke til afmilitarisering af de omfattende RUF styrker og dermed implementering af fredsaftalen fra juli 1999. Problemet omkring RUF kan beskrives ved, at der i dag er flere soldater under FN mandat i Sierra Leone end i resten af verdens FN missioner tilsammen. Tilstedeværelsen af så omfattende styrker er på nuværende tidspunkt nødvendig for støtte til stabilisering, men primært til beskyttelse af menneskeliv mod tilfældige overgreb begået af RUF og regeringsmilitsers tilfældige jagt på oprørerne. 42 EIUCP, p. 43. 43 EIUCP, p. 43. 44 MB, p. 281. 21
2.13. Den indenrigspolitiske faktor. 2.13.1. Nationale interesser og målsætninger. 45 For nærværende er de primære nationale interesser rettet mod etableringen af stabilitet og sikkerhed i landet efter indgåelsen af den seneste fredsaftale i juli 1999. Restruktureringen af de militære styrker er et afgørende element for regeringen både i den nuværende situation, men også på sigt i håbet om overflødiggørelse af den eksterne militære bistand. Et omfattende socialpolitisk og økonomisk program skal efter opnåelse af kontrol med landet skabe overlevelse, stabilitet og senere udvikling. 2.13.2. National holdning og selvopfattelse. Der er en udbredt mangel på opfattelsen af Sierra Leone som én nation med en fælles målsætning om demokratisk udvikling. Sierra Leones kun 40 årige historie som selvstændig, har endnu ikke givet grundlag for en egentlig nationsopfattelse. 2.13.3. Regering og administration. 46 Sierra Leone er en republik med en forfatning der bygger på traditionel engelsk lov. Den nuværende forfatning, der indførte flerpartisystem er fra 1991. Parlamentet vælges for 5 år og består af 68 almindeligt valgte medlemmer og 12 af de traditionelle høvdinge. Præsidenten har den udøvende magt, han er stats- og regeringsleder og øverstbefalende for de væbnede styrker. 2.13.4. Politiske partier og interessegrupper. 47 Der er efterhånden dannet flere politiske partier i landet og for nærværende er seks repræsenteret i parlamentet. Herudover må oprørsbevægelsen RUF opfattes som en interessegruppe, der for øjeblikket besidder mere magt end det officielle styre kan håndtere. Siden genindsættelsen af præsidenten i 1998 har landet været erklæret i undtagelsestilstand, og Kabbah har dermed pacificeret parlamentet og givet regeringen omfattende magtbeføjelser. Ledelsen af RUF er i dag repræsenteret i regeringen. 2.13.5. Stabilitet. 48 De primære årsager til den manglende stabilitet er RUFs omfattende aktiviteter og styrets manglende evne til at kontrollere landet. En fremtidig stabilisering af landet er truet af det økonomiske kaos, de dårlige basale forhold for befolkningen og specielt et begrænset grundlag i befolkningen for den siddende regering. 2.14. Analyse af den indenrigspolitiske faktor. Der er tydelige tegn på den forarmede situation sierraleonerne står i. Den ti år lange borgerkrig har på det indenrigspolitiske område kostet landet og dets befolkning mange års arbejde mod en positiv udvikling. Sierra Leones meget korte selvstændige historie giver anledning til at tro på en indbygget holdning til at vise det internationale samfund, at landet kan varetage denne selvstændighed. Reelt har overgangen fra de tidligere mere diktatoriske regeringer til en demokratisk valgt regering, uden tilstrækkelig militær opbakning, givet 45 Præsidentens åbningstale i parlamentet den 16. juni 2000. 46 EIUCP, p. 43. 47 EIUCP, pp. 39. 48 Præsidentens åbningstale i parlamentet den 16. juni 2000. 22
grobund for intern opstand og dermed umuliggjort selv mindre forbedringer i befolkningens vilkår. Indenrigspolitisk har den nuværende regering vist sig ineffektiv, og der er intet der tyder på reel vilje og evne til at føre de politiske hensigtserklæringer ud i livet. Regeringens hensigtserklæringer synes at ramme centrale problemområder, men spørgsmålet er om langsigtede løsninger i forhold til den nuværende situation for befolkningen er tilstrækkeligt til at give dem troen på stabilitet og udvikling. Regeringen har endnu ikke demonstreret synlige resultater for majoriteten af befolkningen i en grad der kan skabe opbakning. Udelukkende den internationale tilstedeværelse i landet i form af militær og lægehjælp har givet tegn på optimisme. Specielt styrets fokusering på hovedstadens stabilitet, som forudsætning for yderligere udvikling, vil sætte de hårdest ramte yderligere tilbage og dermed skabe et fortsat grundlag for en voldelig oprørsstemning. 23
2.15. Den udenrigspolitiske faktor. 2.15.1. Forholdet til relevante eksterne aktører. Udenrigspolitisk er Sierra Leone alliancefrit, men er traditionelt knyttet til vesten, primært som følge af den tidligere kolonimagt Storbritanniens indflydelse. 49 Landet er medlem af flere af de afrikanske mellemstatslige organisationer, hvoraf specielt ECOWAS har betydning i kraft af denne organisations indgriben i konflikten under ledelse af Nigeria i 1997. Udover Nigeria har andre afrikanske lande spillet en rolle i forhold til Sierra Leone, herunder Sydafrika, Guinea og Liberia. Generelt set har Sierra Leone et godt forhold til de øvrige lande i regionen, dog med undtagelse af Liberia, hvor præsidenten officielt støtter oprørsbevægelsen RUFs kamp mod styret i Freetown gennem våbenleverancer og afsætning af diamanter. 50 Verdenssamfundet har i de senere år haft stor fokus på Sierra Leone som en konsekvens af de omfattende kampe, hvor uskyldige mennesker er blevet slagtet. Den vestlige verden, specielt Storbritannien og USA, har løbende støttet de øvrige afrikanske landes militære indsats i landet, og der er en generel økonomisk vilje til at støtte bestræbelserne på at skabe intern fred i landet gennem støtte til den demokratisk valgte regering. 51 2.16. Analyse af den udenrigspolitiske faktor. Der er ikke grundlag for at beskrive en umiddelbar ekstern trussel mod Sierra Leone, og specielt ikke for nærværende hvor verdenssamfundet har tilsikret omfattende militær tilstedeværelse i landet, gennem FN styrken UNAMSIL og det nationale engelske bidrag. Det gode forhold til de fleste lande i regionen vil i relation til den interne udvikling virke stabiliserende. Det samme må konkluderes i forhold til de mange internationale organisationer og lande, der er involveret i landets udvikling gennem økonomiske støtteordninger som långivning og bistand. Den primære problemstilling er forholdet til Liberia, idet der heri ligger et eksistensgrundlag for oprørsbevægelsens fortsatte kamp mod styret. Problemstillingen bliver central i forhold til mulighederne for afslutning af den igangværende borgerkrig. Principielt kan problemet løses gennem fjernelse af den liberianske støtte til oprørerne eller gennem styrets genskabelse af kontrollen over hele Sierra Leone og herunder de besatte mineområder og grænseområdet. På det internationale plan er der begyndende tiltag til en indsats mod illegal handel med ædelstene, hvilket muligvis vil kunne fjerne en del af den liberianske vilje til fortsat støtte. Samtidig kan den markante militære tilstedeværelse i Sierra Leone give begrundet håb om en effektiv implementering af fredsaftalen gennem afmilitarisering og tilstedeværelse af troværdige beskyttelsesstyrker i hele landet. 49 LIL, p. 27. 50 EIUCP, p. 43. 51 EIUCR, p. 29. 24