Den Spanske Borgerkrig

Stig Pedersen Den Spanske Borgerkrig Mellem stormagtspolitik og idealisme Frydenlund

I serien er tidligere udkommet: Mette Holm: KINA fra kejserdømme til kapitalisme Kai Rasmussen: IRLAND fra påskeoprør til påskeaftale Peter Kyhn: DE BALTISKE LANDE Annette Marcher & Peter Frederiksen: DE RØDE KHMERER folkemord og forsoning i Cambodia Ole Lindboe: NYNAZISMEN magt eller afmagt? Suzette Frovin & Laura Fugmann: THAILAND mellem templer og skyskrabere Jens-Peter Fage Madsen: FORÅR I PRAG Benjamin Holst: STORBRITANNIEN mellem imperialisme og multikultur Michael Klos: DDR 1949-1989 den virkeliggjorte socialisme? Michael Boas Pedersen: DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG småstat mellem supermagter Brian Rasmussen: CUBA en ø i Caribien Birthe Hansen: TERRORISME PÅ TVÆRS, 2. udg. Svend Lindhardt: KRISTEN ZIONIZME mellem religion og politik Jeppe Villadsen: RET OG VRANG om menneskerettighederne Jakob Buhl Jensen: DET BROGEDE SPANIEN Svend Lindhardt: HELLIG KRIG I MELLEMØSTEN Anders Bjørn: JUGOSLAVIENS SAMMENBRUD Balkan-krigene 1991-2001 Flemming Larsen: FASCISMENS ITALIEN Kai Rasmussen: CHILE kampen for demokrati Jacob Halvas Bjerre: HOLOCAUST

STIG PEDERSEN Den spanske borgerkrig MELLEM STORMAGTSPOLITIK OG IDEALISME his2rie FRYDENLUND

DEN SPANSKE BORGERKRIG Mellem stormagtspolitik og idealisme Frydenlund og forfatteren, 2005 1. udgave, 2. oplag, 2010 ISBN 978-87-1778-224-8 Forlagsredaktion: Flemming B. Olsen Grafisk tilrettelæggelse: Marianne Burkhardt og Claus Nielsen Grafisk produktion: Pozkal, Polen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Alhambrevej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk

Indhold Forord...7 Kap. 1 Den historiske baggrund... 11 Spanien samles...11 Spanien i 1800-tallet....13 Restaurationen...15 Spanien 1900-1923...16 Diktatur og monarkiets opløsning (1923-1931)...17 Kilder...21 Kap. 2 Et delt samfund...22 Forholdene på landet...22 Hæren og kirken...26 Regionalisme...27 Industri og arbejderbevægelse....29 Anarkismen...31 Socialismen...33 Kilder...35 Kap. 3 Den 2. republik 1931-1936... 38 Den nye regering....38 Forfatningen...41 Valget 19. november 1933....44 Oktoberrevolutionen og den asturiske opstand 1934...47 Valg i februar 1936 og Folkefronten....49 Valget en sejr for Folkefronten...50 Kilder...54 Kap. 4 Borgerkrigen bryder ud i juli 1936...58 Hvem skulle stoppe oprøret?....59 Hvem ledede oprøret...62 Kilder...64 Plakater....65-80 Kap. 5 Internationale reaktioner... 81 Folkeforbundet...81 Ikke-interventionsaftalen...88 USA og Sovjetunionens rolle...90 De Internationale Brigader....94 Kilder...100 INDHOLD 5

Kap. 6 Borgerkrigens forløb... 104 Slaget om Madrid NO PASSARÁN...107 Slaget ved Jarama og Guadalajara....109 Krigen i Nord....111 De republikanske angreb ved Brunete og den aragonske front...113 Slaget om Teruel...114 Kilder...118 Kap. 7 Den nationalistiske side.... 121 Kirkens støtte til Francos krig...124 Francos regering og lovgivning en balancegang...128 Ideologien...129 Kilder...131 Kap. 8 Republikken 1936-1939... 135 De første krigsmåneder: revolution og terror...135 Anakisterne: Revolution og kollektivisering i Catalonien og Aragonien...139 Den kommunistiske kontrol...147 Kommunistisk terror. Maj 1937...150 Negrin-regeringen til 1938....152 Kilder...154 Kap. 9 Borgerkrigens sidste år... 159 München-forliget...161 Sammenbrud og kup i republikken....163 Borgerkrigens konsekvenser: Det ny Spanien...164 Kilder...168 Årstal...169 Hvem er hvem?...173 Partier/bevægelser/institutioner mv....179 Litteratur...182 Oversigt over kilder...184 6 DEN SPANSKE BORGERKRIG

Forord Den Spanske Borgerkrig var en skelsættende begivenhed i 30 erne, og Den spanske sag blev et omtalt emne i den vestlige verden med en stærk appel til såvel socialister og borgerlige demokrater som konservative kredse. Et særkende ved tiden og særligt i Spanien var de skarpe politiske modsætninger. Intet andet sted i Europa var afstanden mellem venstre og højre så markant og med idealisme og opofrelse på begge sider. Mest kendt er de mange anti-fascister, som sluttede sig til De Internationale Brigader. De danske frivillige står den dag i dag omgærdet af ærbødighed og beundring. Netop her er måske kernen til en forståelse af det historiske eftermæle, hvormed borgerkrigen skiller sig ud fra de andre voldsomme begivenheder, som 30 erne er så rig på. Borgerkrigen blev for mange et symbol på modstand mod fascismen og kampen for et bedre og mere retfærdigt samfund. For nationalt sindede var det først og fremmest en kamp mod kommunismens farer. Det er ofte blevet sagt, at den spanske borgerkrig var en generalprøve på 2. verdenskrig. Borgerkrigen synes på den måde blot at være et vedhæng til stormagtspolitikken. Men Spaniens historie i 30 erne er særegen og på en måde udenfor den stor magtspolitiske situation i Europa. Før borgerkrigen var resten af Europa ikke synderligt interesseret i spanske forhold. Hver krig har sine billeder som eftertiden husker. Fra den spanske borgerkrig hus kes især Robert Capas billede af den faldende soldat fra 1936 (se omslagets forside). I dag ved vi at billedet sandsynligvis er et falsum. Meget tyder nemlig på at Capa har taget en hel serie af den samme soldat, hvor denne gentagne gange lader sig falde. Men alligevel står billedet stadig som et monument over krigens idealisme og huskes på linie med Picassos billede Guernica. Tilsvarende huskes Ernest Hemmingways Hvem ringer Klokkerne for? og George Orwells Hyldest til Catalonien for deres beskrivelser af borgerkrigen. Der har i de senere år været diskussioner om, hvorvidt de vestlige stormagter militært skal gribe ind i andre landes interne forhold for at afsætte et undertrykkende og udemokratisk system. Det gælder i Afghanistan og Irak, og før da i det tidligere Jugo slavien. Motiverne til indgriben kan være mange og det er svært at trække en direkte linie til 1930 ernes stormagtspolitik. Men faktum er, at i Spanien valgte de vestlige demokratiske lande bevidst og aftalt ikke at blande sig. Det gav de to fascistiske lande Italien og Tyskland frie hænder til at involvere sig, og bruge borgerkrigen som krigslegeplads. Elementer til den tyske Blitz krieg blev sammensat og afprøvet i Spanien. Også Sovjetunionen blev involveret i den span ske borgerkrig. Anderledes tænkende på den politiske venstrefløj blev i Spanien hen synsløst forfulgt og myrdet af udsendinge fra Stalins hemmelige politi. Samtidig var vå benleverancer fra Sovjetunionen af afgørende betydning for republikkens kamp mod oprø rerne. I samtiden blev borgerkrigen som regel fremstillet som en kamp mellem to parter, som enten støttede Franco og fascismen eller republikken og dermed var anti-fascis ter. Men som denne bog forsøger at vise er det langtfra så simpelt. Den Spanske Borgerkrig er en kompliceret sag og den kan ikke forenkles u den at forståelsen går tabt. En amerikansk historiker (Antony Beevor) skriver i forordet til sin bog om borgerkrigen, at denne krig har medført flere bøger på flere sprog end nogen anden krig og at det måske er det bedste eksempel på et historisk emne, som FORORD 7

blot bliver mere forvirrende, hvis sammenhængen forenkles. Denne problematik må enhver der be skæftiger sig med den spanske borgerkrig sande. Også undertegnede: det har ikke været let at få de mange af borgerkrigens aspekter kogt ned til en bog af denne størrelse. Der er mange aktører i form af personer og organisationer i Spanien, som må belyses. Det samme gælder de europæiske landes involvering i borgerkrigen. Men der er på den anden side ingen vej udenom, hvis man vil beskæftige sig med Den Spanske Borgerkrig. De tre første kapitler gennemgår kronologisk Spaniens historie frem til borgerkrigens udbrud i juli 1936. Der fokuseres her på de træk og sider ved det spanske samfund, som bliver så markante under borgerkrigen. De efterfølgende kapitler belyser tematisk selve borgerkrigens forløb fra 1936 til afslutningen i 1939. Undervejs er der indsat bokse, som giver uddybende forklaringer og oplysninger til den generelle tekst. Tilsvarende kan mange oplysninger også hentes bagerst i bogen under Hvem er Hvem og Årstal. Efter hvert kapitel præsenteres en række kildetekster, hvoraf en del er trykt i selve bogen, mens andre uddybende kilder kan findes på en hjemmeside tilknyttet bogen: www.his2rie.dk. På hjemmesiden vil der desuden til hvert kapitel være ordlister, som især er en hjælp til svagere læsere. På hjemmesiden vil der også kunne findes arbejdsspørgsmål, opklarende skema er mv. Generelt kan man sige at materialet på hjemmesiden giver mulighed for at arbejde videre med bogens forskellige dele, samtidig med at der vil blive mulighed for at hente faglig og pædagogisk støtte til de studerende, som kan have problemer med de mange svære begreber mv. www.his2rie.dk Denne bog indgår i serien his2rie, der er en serie af netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt for historieundervisningen i ungdomsuddannelserne. Serien indeholder en række temabøger om centrale emner i det 20. og 21. århundredes historie. Hver bog har sin egen del af seriens websted www.his2rie.dk, hvor du finder opgaver, perspektiverende kilder, supplerende tekster og billeder samt Internetlinks. Det er hensigten at webstedet skal bruges sammen med læsningen af bogen, således at sidens kilder kan printes ud enten af elever eller lærer til brug i undervisningen. I bogen henvises der direkte til kildesektionen på webstedet. Derudover er der på webstedet en række hjælpeværktøjer, der kan bruges når der arbejdes med fx historiske kilder og billeder i historieundervisningen. Bøgerne i serien er bygget op således, at de indledes med et kapitel, der skal sætte eleverne på sporet af bogens centrale problemstillinger. Dette kapitel har ofte en nutidig tilgang, hvorefter bogen efterfølgende ruller historien ud. Til hvert kapitel er der udvalgt perspektiverende kilder, der enten kan bruges i almindelig klasseundervisning eller som en del af et gruppe- eller projektarbejde. Kilderne finder du på webstedet www.his2rie.dk. 8 DEN SPANSKE BORGERKRIG

Den Spanske Borgerkrig er efter min mening godt undervisningsstof på gymnasiet og hf. Men jeg har altid syntes, at der manglede en ordentlig grundbog. Det er mange år siden, der sidst er kommet en samlet beskrivelse på dansk. Det er derfor mit håb, at denne bog vil kunne råde bod på dette. Dens sigte er i første omgang gymnasiet og hf, men også andre uddannelsesinstitutioner vil forhåbentligt kun ne drage nytte af bogen. Jeg takker en række historiehold på Københavns VUC for at have afprøvet forstadier til det færdige manuskript. Derudover er jeg Allan Krøier taknemmelig for mange sproglige og ind holds mæssige kommentarer. Inge Margrethe Clau sen og Anders Hedegaard har været en uund værlig hjælp med spanske oversættelser og korrekturlæsning. Endelig også en stor tak til Flemming B. Olsen for god sparring. Stig Pedersen 9

Vigo Coruña Santiago de Compostela GALICIEN Bilbao FRANKRIG Oviedo Santander ASTURIEN BASKERLANDET Guernica LÉON Pamplona Burgos NAVARRA Léon Huesca ARAGONIEN Zaragossa Valladolid CATALONIEN CASTILLIEN R. Duero R. Ebro Barcelona PORTUGAL Salamanca Guadalajara Teruel MADRID Cáceres R. Tagus ESTREMADURA R. Guadiana Cuenca Toledo Valencia VALENCIA Albacete Ciudad Real Badajoz Alicante MURCIA Ibiza Palma Huelva Jerez Cadiz MAROKKO Cordoba Sevilla R. Guadalquivir ANDALUSIEN Ronda Malaga Gibraltar (GB) Ceuta Granada Alneria Melilla Murcia Cartagena SPANIEN 0 100 200 km 10 DEN SPANSKE BORGERKRIG

1 Den historiske baggrund Det militære oprør i juli 1936 var langtfra det første i Spaniens historie. Faktisk havde hæren iværksat militærkup over 40 gange siden 1814. Landet havde siden samlingen i 1479 været et monarki; kun afbrudt af en kortvarig republik i 1873-74. I 1931 blev Spanien igen republik. Spansk historie er derfor tæt knyttet til magten omkring kongen og dennes allierede: godsejerne og kirken. For at få en forståelse af borgerkrigens parter er det nødvendigt at søge et godt stykke tilbage i tiden. Situationen i Spanien 1936 er så uløseligt knyttet til den særegne spanske historie. Spanien samles De to kristne kongedømmer Castilien og Aragonien blev i 1479 gennem et praktisk ægte skab mellem Fernando 5. af Castilien og Isa bel 1. af Aragonien fore net til ét spansk kongerige. Denne forening betød først og fremmest en styrkelse af kampen mod maurerne 1, som gennem århundreder havde behersket størstedelen af den iberiske halvø. Fra 1200-tallet var maurerne dog trængt tilbage til Granada, og i 1492 faldt også deres sidste bastioner i dette område 2. Samme år opdagede Columbus søvejen til Amerika. Han var udsendt af det spanske konge par og muliggjorde dermed, at det span ske rige i løbet af få år kunne underlægge sig enorme områder. Moderlandet Spanien hav de geografisk set en størrelse som i dag, mens koloniområderne voksede fra begyndelsen af 1500-tallet 3. Det spanske rige fik i løbet af 1500-tallet udstrakt kontrol over Mexico, Mellem- og Sydamerika samt Filippinerne. Ligeledes erobreres det første område på Nordafrikas kyst, nemlig Melilla i 1497. Spanien oplevede herefter en politisk og økonomisk storhedstid. Politisk gennem gifter mål med den habsburgske slægt, som var den dominerende magt i Europa. Økonomisk be tød kolonierne i Latinamerika, at store mæng der guld og sølv strømmede til Spanien. Fra midten af 1500-tallet svarede den indførte mængde af sølv og guld fra den nye verden til mindst 50 % (og ofte langt mere) af den samlede guld- og sølvproduktion i den gamle verden. Men de spanske magthavere forstod ikke at fastholde deres enestående position i Europa. Først og fremmest forstod de ikke at anvende de tilstrømmende rigdomme til ud bygning af produktive erhverv. I stedet skab te det te skatkammer fra den nye ver den en pris revolution, som pga. penge rige lighed betød enorme prisstigninger på spanske produkter 4. Disse prisstigninger og den manglende produktive udvikling betød at spanske erhverv ikke kunne klare sig i konkurren- Fodnoter se side 12 11

Spanien til 1492 Santiago LEÓN og CASTILIEN KALIFATET I CORDOBA Cordoba NAVARRA ARAGONIEN BARCELONA POR- TU- GAL LEÓN og CASTILIEN KALIFATET I CORDOBA Cordoba NAVARRA ARAGONIEN År 1037 År 1150 NAVARRA NAVARRA ARAGONIEN ARAGONIEN POR- TU- GAL CASTILIEN GRANADA Omkring 1300 POR- TU- GAL Lisboa Sagres Lagos Cadiz CASTILIEN Palos GRANADA 1492 Vigtig søfartsby År 1492 cen med Nederlandene og England. Pengene blev brugt til pomp og pragt især ved hoffet og i øvrigt var det som i resten af Europa under adelens værdighed at gå ind i handel og købmandsskab. Tendensen forstærkedes ved maurernes og jødernes fordrivelse 5 fra Spanien. Herved forsvandt de befolkningsgrupper, som bedst forstod at omsætte disse rigdomme til konkurrencedygtige handelsvarer 6. Selvom emiratet i Granada havde betalt en årlig afgift til kongerne i Spanien, var den religiøse kamp i slutningen af 1400-tallet vigtigere. Denne ud drivelse og Spaniens endelige samling blev foretaget med fuld opbakning fra den span ske højadel. Også paven var begejstret. Fra slutningen af 1500-tallet var Spaniens tid som stormagt slut måske bedst sym boliseret ved den uovervindelige spanske Armadas endeligt i mødet med den engelske flåde i 1588. Selvom den økonomiske nedtur fortsatte gennem 1600- og 1700-tallet, prægede stormagtstiden fortsat Spanien. Mentalt ved at 1 Maurerne var et berbisk-arabisk folk, som i 600-tallet erobrede de nordvestafrikanske lande. I 711 trængte de op igennem Spanien. Maurerne havde i midten af 600-tallet taget Islam som religion. 2 De kristne fyrsters generobring af spansk territorium benævnes ofte La Reconquista (Generobringen). 3 Med Pavens mellemkomst i form af en pavebulle blev det præciseret i 1494, hvilke områder hhv. Spanien og Portugal kunne råde over. 4 Priserne steg i første halvdel af århundredet med ca. 100 % for derefter i sidste halvdel at stige med 300-400 %. 5 I 1492 blev der udstedt et dekret, som kundgjorde, at alle jøder skulle forlade Spanien inden for de næste 3 måneder. 6 Maurernes indflydelse i Spanien var både i samtiden og senere betydelig. Nye dyrkningsformer og kulturplanter fulgte med maurerne (fx dadelpalmer, sukkerrør, ferskner og risplanter). Derudover var maurerne kendt for smukke heste (den andalusiske hest), fint forarbejdede våben, silke, sølvtøj og for deres arkitektur. 7 Inkvisitionen kom først til Spanien omkring 1480, hvor Isabels skriftefader, dominikanermunken Thomas de Torquemada, blev storinkvisitor i både Castilien og Aragonien. Inkvisitionen blev bl.a. vendt mod jøderne. 12 DEN SPANSKE BORGERKRIG

mange spaniere specielt blandt adelen og kirken fortsat betragtede den spanske kultur som et forbillede for andre lande. I denne forbindelse kan den katolske kirkes betydning næppe overvurderes. Dens betydning både under Inkvisitionen 7 og i kampe mellem katolicisme og protestantisme gjorde på sigt, at kirken opfattedes som bolværket mod angreb på den spanske enhed. Udbredelsen af det spanske sprog var et andet element som fastholdt spanierne i en selvforståelse som stormagt. Men stormagt var Spanien ikke mere kun andenrangs. Fra 1650 var der ud over den økonomiske nedgang også et betydeligt fald i Spaniens folketal; delvis pga. udvandring og delvis pga. pestepidemier. Samtidig oplevede Europas andre stormagter, især Frankrig og England, økonomisk opgang og en stigende befolkningstilvækst. Stagnationen i det spanske samfund beskrives fortrinligt i Fernando Savaters Tvivlens Have (Kilde 1). Spanien i 1800-tallet Ved 1700-tallets afslutning truedes den spanske enevælde af trusler fra flere sider. Først og fremmest stod frihedsbevægelser og menne skerettighedserklæringerne i Nordamerika i 1776 og senere i Frankrig i 1789 i skarp mod sætning til den herskende klasses interesser. Desuden blev Spanien inddraget i Napoléons krigene. Fra 1808 til 1814 var den spanske kongefamilie sat i husarrest og Napoleons bror Josef indsat på den spanske trone i stedet. Samtidig med at liberale og konservative grupper i Spanien førte en fælles guerillakrig, arbejdede liberale på at få skrevet en ny forfatning. Det lykkedes at få sammensat en valgt forsamling, som i 1812 kunne proklamere en forfatning med konstitutionelt monarki. Kongens enevældige magt var herefter formelt afskaffet. Efter fransk nederlag i Spanien kunne Ferdinand 7. i 1814 genindtræde som konge. 1812-forfatningen nægtede han dog at anerkende. Den gamle samfundsorden blev bragt Verdenskort med spanske kolonier 13

vedblev den spanske overklasse bestående af godsejer ne, kirken og militæret at fastholde deres pri vilegier i en sådan grad, at landet sak- - - - til 1830. Ferdinand havde de sidste år af sin regeringstid været syg, hvilket gav plads til en de overtalt ham til at afskaffe den gældende for) arveret til tronen. Ferdinand havde nem- dat teren Isabel. Ferdinands yngre bror Don ske trone, og en borgerkrig tog sin begyndelse kaldet den 1. carlistkrig opkaldt efter strakt kontrol over staten. I 1840 indgik de to parter en fred, hvorefter Isabel blev indsat ret til optagelse i den sejrende hær, hvoref- delt imellem liberale og carlistiske elemen- i dette område. - 8 ler var netop kommet tilbage fra de tabte kolonier og havde ofte et ligeledes hjemvendt troppekorps til at hjælpe sig. gere på tronen ikke indstillet på demokratiske acceptere forfatningen af 1812 eller som i 1854 en ny demokratisk forfatning. Isabels to nær- hendes skriftefader, og da deres indsigt og inte- Regenter i 1800-tallet Karl d. 4 (1788-1808) Ferdinand 1808 + 1814-33 Don Carlos Isabella (1833-68) Alfonso d. 12 (1874-85) Alfonso d. 13 (1885-1931) Carlistkrigerne 1. carlistkrig: 1833-40 2. carlistkrig: 1847-49 var en reaktion på Isabellas reelle overtagelse af magten i 1847. 3. carlistkrig: 1870-76 8 På spansk pronunciamientos. 14 DEN SPANSKE BORGERKRIG