Temadag 1: Vær med til at forme regionens nye satsning på bioøkononomi



Relaterede dokumenter
Resumé. Strategisk workshop om bioøkonomi

De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

Hvordan kan Danmark blive et bioøkonomisk vækstcenter?

Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?

Proteinudnyttelse i græs

Biogas. Fælles mål. Strategi

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Det Nationale Bioøkonomipanel

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

DME, Vejle 13. okt Erik Fog MODELLER OG ØKONOMI FOR BIORAFFINERET PROTEINPRODUKTION

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

8. Tilskudssager ved annoncering: Biomassebaseret innovation

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein

Dansk Protein Innovation. Strategi. Maj 2019 En styrket indsats for mere bæredygtig produktion af dansk protein. Strategi Maj 2019

Lidt om AgroTech og om fremtiden

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Robust og bæredygtig bioenergi

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Arbejdsgruppen for bioøkonomi Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Proteiner for fremtiden. Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug

Resultatkontrakt. Vedrørende Energiproduktion på basis af restprodukter fra levnedsmiddelindustrien Juni 2010 juni 2013 Journalnummer:

Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

BIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

Gastekniske dage Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg

Bioenergi husk lige landmanden

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS

Agro Business Park A/S Vi er omdrejningspunkt for iværksætteri og idéudvikling inden for fødevarer og bioøkonomi

Fynsk strategi for halm til biogas - fra samarbejdet i Energiplan Fyn

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Bioraffinering. Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES

Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner

For og imod GMO i foder og mælk

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

Rapport: Strategisk workshop II om bioøkonomi. Onsdag den 11. marts 2015

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Projekt Biogas og Miljø

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Synergi mellem grøn bioraffinering og biogasproduktion

GUDP I INNOVATIONSLANDSKABET

Skitse over mødeaktiviteter i MIDT.Energistrategi. Mødenummerering til venstre i figuren refererer til møder senere i dokumentet.

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Ideer fra Matrix projektet

Ny viden fra Bio-Value

Status FFI Fødevarerådet Lars Visbech Sørensen, Formand FFI.

Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Brdr. Kjeldahl: Fra spild af gode grøntsager til nye værdifulde produkter - og nye forretninger

Landbrug & Fødevarer ønsker følgende hovedprincipper lagt til grund for Kommissionens arbejde med bæredygtig bioenergi for perioden efter 2020.

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til forberedelse af megasatsning på energi og miljø

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen

Faktaark - værdikæder for halm

Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær - Altinget: forsyning. Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær

Informationsmøde. Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland. 5. september

Scenarier for mere produktion og forædling af biomasse i Ringkøbing-Skjern kommune

Det økologiske Akademi, Niveau 2

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

Transkript:

Temadag 1: Vær med til at forme regionens nye satsning på bioøkononomi Koldkærgaard den 13. november 2014 Referat fra Workshop 2: Fra grøn biomasse til foderprotein og energi Facilitator: Knud Tybirk, Agro Business Park Deltagere Lene Kirk Dalum Holstebro Kommune Henrik Bach Ny Vraa Bioenergy I/S Karl Jørgen Nielsen PlanEnergi Ruben Stochholm RS CoastCare ApS Peter Daugbjerg Jensen Teknologisk Institut Henrik Busch Larsen Unibio A/S Michael Støckler VIDENCENTRET FOR LANDBRUG P/S Anders Peter S. Adamsen Aarhus Universitet Karen Koefoed Petersen Aarhus Universitet Søren Krogh Jensen Aarhus Universitet Uffe Jørgensen Aarhus Universitet Knud Erik Bach Knudsen Aarhus University Margrethe B. Høstgaard Region Midtjylland (Referent) Session 1 - Vision Lab Forslag til vision opdelt på nøglespørgsmål: 1. Hvilke produkter er på markedet? Grøn protein er i produktion Fuldskala bioraffinering etableret Kuldetolerante soja-sorter klimatolerante proteinafgrøder Sammentænkte produkter flere produkter fra samme kilde værdikæde tankegang Øget output pr. ha Flere økologiske fødevarer Industriel anvendelse af nye proteinkilder (ikke anvendte i dag) Fokus på skalerbarhed 25 % af protein til husdyr er produceret i DK/EU RM har støttet et pileprojekt i Vestjylland men ingen lokal afsætning Biogas til tung transport er under modning Proteinpulver til fødevareberigelse, f.eks. fra hamp Halm + grønt vigtig biomasse til biogas Overblik over regional ressourceforankring big data Mere præcise økologiske gødninger 1 af 6

2. Hvilke teknologier er blevet modne og markedsklare? Teknologi til at fjerne ANF anti nutrielle faktorer Stabile produktionsenheder volumen - til lager og transport Skabe virksomheder til ny teknologiudvikling incubator med tilskud Procesmæssige og logistikmæssige problemer er overvundet Regionen skal bruges som demo teknologien skal udbredes og eksporteres Demo faciliteter i RM Teknologier til proteinproduktion fra reststrømme Tørring som konserveringskoncept Teknologier til forbehandling, ekstrahering og logistik Gas/vand/jord baserede substrater 3. Hvilke rammebetingelser er på plads (politisk, lovgivningsmæssigt, økonomisk, uddannelsesmæssigt)? Politisk forståelse for synergien mellem miljø, energi, klima og fødevarer (protein) Lovgivning for at produktet må anvendes. Fastlæggelse af, hvad der er økologisk, f.eks. tang, andemad, vilde planter Graduering af (mere) kvælstofgødning Bioøkonomiske incitamenter indbygget i markedet Lovværktøj som gør, at man kan rejse investeringer til proteinproduktion Finansministeren bør blive en del af løsningen 4. Hvilke miljømæssige gevinster har vi høstet? Omlægge landbrugsproduktion og producere os ud af miljøproblemer Co2 belastning er væsentlig reduceret Styr på næringsstofudledningen Dyrkning af vandplanteprotein til reduktion af forurening Biomasse til varme/el er under udfasning Mindre miljøbelastning med større produktion Ny regulering af næringsstoftilførsel Større kulstoflagring i jorden pga. flere kløvermarker 5. Hvilke betydelige barrierer har vi overvundet? Økonomisk rentabel produktion. Politisk accept af dansk landbrug Problemer med næringsstoffer og næringsstofbalance Øget omsætning i landdistrikterne Bioøkonomi incitamenter i samfundet Flyt penge til landmænd der deltager i projekter med ny produktion ankerprojekter følges op her er konkret tænkt på Bio-M projektet med plantning af pil i Ringkøbing- Skjern langs fjorden. Tilpassede incitamenter Bæredygtig vækst Industriel anvendelse af protein fra kilder, der ikke anvendes industrielt i dag 2 af 6

6. Omkostninger/pris Villighed til at betale højere pris for hjemmeproduceret kød med dansk protein Omkostningsfastsættelse af både produktion og miljøeffekter ved proteindyrkning Kernepointer for vision: Bæredygtig intensivering/vækst konkurrencedygtig Industrielt potentiale Optimeret logistik Reduceret miljøpåvirkning Tilpassede incitamenter Forbedrede rammebetingelser Værdikædetilgang vækst, udvikling Vision: Forslag 1 havde størst opbakning og kan evt. suppleres med et konkret mål, som i forslag 2. Forslag 1. RM har en bæredygtig, intensiveret og konkurrencedygtig produktion af protein uden negativ miljøpåvirkning. RM har test/demofaciliteter med industrielt potentiale med SMV involvering for nye værdikæder, logistik og nye markeder. Der er folkelig/politisk accept og derfor tilpassede rammebetingelser og incitamenter til vækst. Forslag 2. RM skal i 2029 være: DK-førende på test-baseret udvikling af vækstvirksomheder indenfor selvforsyning af agro/akva/food protein, og i øvrigt være 100% selvforsynende. Session 2 Roadmap Faktorer Politiske Økonomiske Timing Her og nu 1-5 år 5-10 år - Politisk vilje. - Synliggøre perspektiverne. - Udbud og efterspørgsel på verdensmarkedet. - Forbedrede økonomiske forhold støtte - - Adgang til marked. - Fjern afgifter. - Faktabaseret lovgivning. - Klyngetilgang - Højere pris på bæredygtige produkter. - Støtte til nye produkter. - Midler til - Der skal sættes ambitiøse mål. - Konkurrere med verdensmarkedsprisern e. 3 af 6

Samfundsmæssige til landbruget. - Finansiering af udvikling. - Tegne scenarier. - Analyse af strømme. - Husk at primærproducente r er en ressource. landmænd med i forsøg. Ikke kun til universiteter/gts. - Problemer med egenfinansiering fra private parter. - Nye markeder etableret. - Støtte med kloge penge. - Kloge penge ind. - Accept af marked og produkter. - Bearbejdning af forbrugerne = accept. Teknologiske - Viden om potentielt proteinudbytte og kvalitet. Scenarier. - Udstyr. - Udvikling af robust teknologi til raffinering. - Viden/teknologi til udnyttelse af frisk afgrøde. - Pilotskala udvikling af teknologier til høst, konservering, kvalitet, osv. - Proof of Concept. - 50 % proteinkoncentrat fra grønne biomasser. - Teknologi til høst og udvinding. - Bioraff. proces og logistik omkring produktion af protein, pulp og rest til biogas. - Logistik - Fuldskala anlæg. - Høstteknik til halm-grønt til biogas. - Skabe SMVkrybber (inkubator miljøer) - Bioraffineringsproces udviklet. - Virksomheder til grønt-protein i produktion og salg. Miljømæssige - Standard for udledning. - Nye intelligente sædskifter. - Skab win-win produktion/løsninge r. - Reduktion af miljøbelastning. Lovgivningsmæssi ge - Logiske regler. - Bearbejde myndigheder ift. evidensbaseret regelsæt. - Rettigheder til f.eks. tang. - Sænk krav til revision på teknologiudvikling 4 af 6

- Ny landbrugsregulerin g. - Fjern afgifter og sænk kravene. hos SMV. -Slip mellem det nationale og kommunerne planloven revideres. - N-regulering fremmer anvendelsen af kløver til proteinog biogasproduktion. Konklusion på PESTEL. Arbejdsgruppen for grønt protein er enige om flg. hovedpunkter: Behov for politisk vilje og forståelse for at fremme produktion og anvendelse af grønt protein. Bedre økonomiske forhold støtte til landmænd og producenter af ny teknologi. Fjern afgifter og lav faktabaseret lovgivning. Etablering af klynger og SMV-krybber (inkubator miljøer) Der skal skabes forståelse for højere priser på hjemmedyrket protein. Der skal opsamles viden og opstilles scenarier for proteinproduktion, udvinding, udnyttelse og afsætning. Der kan på kort sigt udføres Proof of Concept for raffinering, samt opstilles pilotanlæg for høst og konservering. Der kan på mellemlang sigt opstilles demoanlæg for raffinering af grøn biomasse, og der forventes af være udviklet færdige processer og teknologier til salg om 5-10 år. Session 3 - Stepping stones Forslag til projekter, der kan påbegyndes indenfor kort tid: Hvad Hvem Hvornår Decentrale demoanlæg for lavteknologi + biogas SMV Eksisterende biogasanlæg (Uffe Jørgensen) Udvikling af en mobil pressestation til grøntmasse med output af saft til protein og presserest til biogas. Ressource model - analyse, kortlægning, vidensyntese, hvad findes i RM - behov SMV-krybbe inkl. forskere Demo ved brug af eksisterende faciliteter/anlæg Samarbejde med H2020 og BBI med eksisterende anlæg/faciliteter Pilotanlæg med deltagelse af SMV 4 SMV-virksomheder (Erik Fog) (TI/Agrotech) DLG Detailkæder ARLA (Søren Riber) Danish Crown (S. Riber) Dangrønt SMV AU TI (Peter Daugbjerg Jensen) 5 af 6

Kompostering af pil og kløver Ny Vrå Bioenergi (Henrik Bach) Kvalitetsændringer af biomasse AU (Uffe Jørgensen) på lager - logistik Halm + rødkløver VFL (Erik Fog) Ribbehøst? Pileprotein Ny Vrå Bioenergi (Henrik Bach) Vandplante protein AgroTech (Bodil Pallesen) Single cell protein demo ABP (Knud Tybirk) Unibio A/S Konklusion forslag til projekter: Umiddelbart bør der kunne arbejdes videre på flg. projektoplæg, der enten kan gennemføres som flere små projekter eller endnu bedre som et stort værdikæde demonstrationsprojekt: Lavteknologi til proteinudvinding af grøn biomasse og produktion af biogas Udvikling af mobil pressestation til grøn biomasse Demonstration af høstteknik og konservering (logistikkæder/modeller) Demonstration af værdikæden fra biomasse til grønt protein og biogas med udgangspunkt i eksisterende anlæg/faciliteter og med deltagelse af SMV er med nye teknologier, store aftagervirksomheder, samt videninstitutioner Næste skridt: Med det formål at få klarlagt, om der er basis for at arbejde videre med nogle af disse projektforslag, bør der afholdes møder med de nuværende interessenter for at få yderligere beskrevet indhold, mål og potentielle deltagere i projekterne. /Margrethe B. Høstgaard 13.11.2014 6 af 6