Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)

Relaterede dokumenter
Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)

Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata. Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet

Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer

Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog

Den danske Rødliste. Status for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet

PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM

Brug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab

Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene?

NYE SPECIALEPLADSER i marinbiologi og mikrobiologi ved MARINBIOLOGISK SEKTION (

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi

Etnobotanik, smartphones og kampen mod illegal tømmerhugst Ida Theilade

Miljø: temperatur, fugtighed Fænotype: morfologi, adfærd. Tilpasning. Miljø & stress. Gener: Genetisk variation, selektion

Drone-baseret remote sensing i arktisk økologi Signe Normand

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

Anders Højgård Petersen

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll

ERHVERVSFORSKER ET TÆT SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHED OG UNIVERSITET

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området.

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko

Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

51 Københavns Universitet 52 Københavns Universitet 53 Københavns Universitet 54 Århus Universitet 55 Århus Universitet 56 Århus Universitet 57

intelligent beregning af hydrologiske parametre afledt af en terrænmodel

KU benchmark med udvalgte institutioner FORSKNING OG INNOVATION

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Forskere i dobbeltroller

REWILDING MOLS. Erfaringer fra Molslaboratoriets rewildingarealer AARHUS

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

Biologi Fælles Mål 2019

Biologistudiet ved Aarhus Universitet

FOSSILJAGT I FAXE KALKBRUD

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Birgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og inano. Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital

AARHUS UNIVERSITET EFTERÅR 2013 BIOLOGI HOLDTIME BIRGITTE JENSEN OG MARIE BUCHARDT STUDIEVEJLEDERE FOR BIOLOGI

VEJLEDNING FOR ANSØGERE TIL VIDENSKABELIGE STILLINGER VED AARHUS UNIVERSITET, HEALTH

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

Job- og personprofil for institutleder ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Forskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA

GBIF, biodiversiteten

Biodiversitetshensyn i produktionsskoven umulige kompromiser og lavthængende frugter

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

En frafalden matematikers hverdag

Herbarium Jutlandicum

Naturressourcer. Bliv bindeleddet mellem natur og mennesker med en løsningsorienteret uddannelse i bæredygtighed

Tilpasning. Miljø: temperatur,"fugtighed,"klimagradienter Fænotype:" morfologi,"adfærd" Miljø &,stress

Drone-baseret remote sensing af arktisk. vegetation

Side 1 af 11. Løn i staten LØNSTATISTIK 2018

Testcentret i Østerild fejl eller fantastisk? (Set fra miljøets synspunkt)

ELEFANTEN I DET ØKOLOGISKE RUM

Naturlig dynamik i hedeplejen

Specialiseringer på kandidatuddannelsen i biologi

Kandidatuddannelser DANSK SYGEPLEJERÅD CHEFKONSULENT BIRGITTE GRUBE

FORSKNING I SYGEPLEJEN

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen

Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

Transkript:

Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)

Vejledere og medvejledere, PhD Professor mso, sektionsleder Makroøkologi (planter, pattedyr, etc.) Global change biology, fx Dklima) Community ecology Naturforvaltning, fx rewilding Geografi Henrik Balslev, PhD Professor Tropisk økologi Botanisk systematik Etnobotanik Palmer Anders Barfod, PhD Lektor Tropisk økologi Dansk vegetation Botanisk systematik Plante-evolution Peder Klith Bøcher, PhD AC-TAP GIS Remote-sensing Satellitdata Orthofotos LiDAR Brody Sandel, PhD Adjunkt Makroøkologi Plant community ecology Geografi Signe Normand, PhD. Adjunkt Planters makroøkologi Drone Arktisk planteøkologi Dendroøkologi Mats Gustafsson, Phd Lektor Botanisk systematik Plante-evolution Mosser Nordisk flora ØKOINF generelt Ca. 45 pers. ~40% international Hvor: 1540, 3. sal

ØKOINF s forskningsfokus Grundforskning Makroøkologi Community-økologi Evolution Biodiversitet Strategisk forskning Naturforvaltning Etnobotanik Klimaændringer mm. Organismer Planter Pattedyr Fugle Andet, fx. insekter Hvor Globalt Danmark Troperne

Emneområder for specialer

Emneområder for specialer Grundforskning Makroøkologi Community-økologi Evolution Biodiversitet Strategisk forskning Naturforvaltning Etnobotanik Klimaændringer mm. Organismer Planter Pattedyr Fugle Andet, fx. insekter Hvor Globalt Danmark Troperne

Arbejdsgang /Metodikker Praktisk/Teoretisk Økoinformatik Databaser GIS Statistik Remote-sensings-data Feltarbejde Vegetationsplots Adfærdsobservationer Interviews

Nyttige fag Bachelor Dansk Flora og Vegetation Anvendt Statistik Geografisk informationsystemer (GIS) GIS modellering Multivariat Analyse of Biologiske Data Kandidat Biogeografi & Makroøkologi Tropiske Økosystemer & Human Security

Karrieremuligheder Naturforvaltning Kommuner Styrelser Rådgivende Ingeniørfirmaer Undervisning Gymnasier Bistandsorganisatio ner og NGOer Forskning Universiteter

Projekt-eksempler 2012-2014 Determinants of the distribution ranges of eleven economically important palm species in western South America The imprint of extinction on phylogenetic community structure in temperate tree floras Biodiversitetsmønstre på 67 danske øer En makroøkologiske analyse af vilde hestebestandes globale forekomst En makroøkologisk analyse af spætters globale diversitetsmønster Rumlig fordeling af skovbundsurter som naturskovsindikator Ændringer i skovbundsurternes funktionelle træk langs en forstyrrelsesgradient Vegetationsdynamikken på Lodbjerg klithede over 50 år Randeffekt på heder Fødevalg hos 11 semi-domesticerede europæiske bisoner, Bison bonasus Kronhjortes arealbrug i Søby Brunkulslejer Bestandsstørrelser hos de uddøde kæmpedovendyr

Konkrete mulige projektemner Alt indenfor de generelle emner Nogle specifikke ideer Undersøgelser af magrovepalmen Nypa fruticans' klonalitet Makroøkologiske undersøgelser af hørpalmen Trachycarpus fortunei Populationsgenetiske undersøgelser af truede vedagtige planter på Færøerne Bestøvningsmekanismer indenfor sydøstasiatiske palmer Habitatvalg og vegetationseffekter hos fritlevende hestebestand, fx på Langeland Klimaændringer og vegetationsdynamik i Kaløskovene siden 1993 Vegetationsudvikling ved forskellige former for naturnær skovrejsning (samarbejde med Aarhus Kommune) Vegetationsændringer i skovområder i og omkring Århus Vegetationsdynamik i urørte områder i DK

AURA: Aarhus University Research on the Anthropocene Samarbejdsaftale med Randers Regnskov & Randers Kommune

Naturnær skovrejsning med Aarhus Kommune Masai Mara - Ree Park

Kontakt: svenning@biology.au.dk POLITIKEN 6/3 2013 Flere nye eksotiske dyrearter kan få et comeback i dansk fauna, mener biologiprofessor fra Aarhus Universitet. Tegning: Jørn Villumsen