SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Afsnit D4 Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10-23.04.10 og 26.04.10 30.06.10
Indholdsfortegnelse 1.0 Beskrivelse af afsnit D4 som klinisk undervisningssted i 6. semester...3 1.1 Organisering af sygeplejen...3 1.2 Patientkategorier...3 1.3 Patient- og temaforløb...4 1.4 Sygeplejefaglige udviklingsprojekter...6 2.0 Obligatoriske kliniske indholdselementer...6 2.1 Samarbejde mellem studerende og vejledere...10 3.0 Obligatorisk pensum...11 side 2
1.0 Beskrivelse af afsnit D4 som klinisk undervisningssted i 6. semester 1.1 Organisering af sygeplejen Børneafdeling - afsnit D4 - består af et sengeafsnit med plads til 18 børn, et akutafsnit med plads til 5 børn til kortvarig observation samt modtagefunktion for alle akutte patienter og et børneambulatorium. Disse tre afsnit fungerer som et hele, hvor personalet er én gruppe, der løser opgaverne i fællesskab og ud fra individuel oplæring og kompetence. Den kliniske undervisning vil foregå i sengeafsnittet med mulighed for enkelte studiedage i henholdsvis akutafsnittet og ambulatoriet. Plejepersonalet består af sygeplejersker, tre social- og sundhedsassistenter samt sygeplejestuderende i 6. semester. I det daglige arbejder vi tæt sammen med afsnittets læger, pædagog, psykolog, skolelærer, socialrådgiver og fysioterapeuter. En gang om ugen afholdes tværfaglige konferencer, hvor forskellige patientforløb drøftes. To gange om ugen får afdelingen besøg af hospitalsklovnen Lulu. Internt på sygehuset samarbejder vi med diætist, ortopædkirurgisk- og organkirurgisk afdeling, klinikgangen, røntgen-, anæstesi-, intensiv-, opvågnings- og operationsafdelingen. Eksternt samarbejder vi især med sundhedsplejersker, Holberghus (institution for handicappede børn), tolke samt de sociale myndigheder. Der er etableret faglige teams, som består af sygeplejersker og læger, indenfor astma/allergi, endokrinologi, urologi, obstipation samt neuropædiatri. Hvert team sikrer kvaliteten for områder på tværs af afsnittene. Sygeplejen er tilrettelagt som tildelt patientpleje og kontaktsygepleje, hvor faglige diskussioner og fælles refleksion prioriteres meget højt. Vi etablerer kontaktteam med sygeplejersker/læge ved komplekse forløb. 1.2 Patientkategorier Børneafdelingen modtager børn i aldrene 1 måned 15 år. Vi modtager både indkaldte og akutte børn til udredning og behandling af pædiatriske lidelser. Desuden modtages børn med mindre organkirurgiske, ortopædkirurgiske og øre-, næse-, og halslidelser. side 3
Ca. 75 % af indlæggelser er akutte. Størsteparten af disse børn kommer med forskellige infektionssygdomme som fx pneumoni og astmatisk bronchitis. En del børn indlægges til observation og udredning for afvigelser i deres psykiske og fysiske udvikling, evne til samspil med andre børn og observation og vejledning til familien omkring samspil og forældreevne. Grundlæggende for sygeplejen i børneafdelingen er etableringen af kontakt med og vedligeholdelse af gensidig tillid til familien med henblik på samarbejdet omkring det syge barn. Næsten alle børn indlægges sammen med én af forældrene. Dette stiller særlige krav til plejepersonalet om at samarbejde og kommunikere med både barn og voksen. At udøve sygepleje til børn på forskellige udviklingstrin stiller ligeledes særlige krav til sygeplejersken om at kunne finde og bruge barnet i sig selv, og at kunne bruge sine pædagogiske evner. Det er ofte nødvendigt at tænke kreativt og udnytte legen i kontakten med barnet, da barnet ofte informeres gennem leg. En væsentlig del af de sygeplejefaglige opgaver består i at vejlede, informere og undervise forældrene i eksempelvis barnets sygdom og medicingivning. Plejepersonalet arbejder desuden løbende med videreudvikling af standardbeskrivelser og udarbejdelser af patientvejledninger med henblik på at højne informationsniveauet. Der er udarbejdet check-liste med tilhørende guide for at sikre den sygeplejefaglige kvalitet i undervisningen og vejledningen indenfor flere områder. De faglige teams arbejder med selvstændige sygeplejekonsultationer i ambulatoriet. Der afholdes endvidere astmaskole, hvor det er hensigten at samle astmapatienter på samme alderstrin til læring om deres sygdom. 1.3 Patient- og temaforløb Patientforløb Et patientforløb kan være en dreng på 10 måneder, der modtages i børneafdelingen med feber og besværet respiration. Sygeplejersken observerer barnet ved modtagelsen. Hun observerer respiration, respirationsfrekvens, farver, almen tilstand, måler temperatur og måler iltsaturation. Hun snakker med forældrene om barnets sygdomsforløb. side 4
Sygeplejersken giver barnet medicin på inhalationsapparat, og da drengen er ked af, at skulle have inhalationen, viser sygeplejersken på en bamse, hvordan masken skal sidde, og hvordan inhalationsapparatet som forventet puster, støver og larmer. Barnet har brug for lungefysioterapi, og sygeplejersken får dette iværksat ved fysioterapeuten. Under indlæggelsen underviser og vejleder sygeplejersken forældrene i brugen af medicin efter udskrivelsen. Sygeplejersken og lægen udfylder en behandlingsplan til familien, til brug indtil barnet skal ses i børneafdelingens astmaambulatorium. Sygeplejersken underviser forældrene i hvilke faktorer, der påvirker barnets sygdom, eksempelvis rygning. Herved har forældrene mulighed for at forebygge nye symptomer efter udskrivelsen og derved undgå nye indlæggelser. Forældrene har spørgsmål i forhold til deres arbejde og barnets indlæggelse, og derfor etablerer sygeplejersken kontakt til afdelingens socialrådgiver. Sygeplejersken holder en udskrivningssamtale med forældrene og sikrer sig, at de ikke har nogen uafklarede spørgsmål. Herefter skriver sygeplejersken et brev til sundhedsplejersken. I brevet beskrives barnets indlæggelsesforløb, således at sundhedsplejersken har mulighed for at følge op på dette. Temaforløb Et temaforløb i børneafdelingen kan eksempelvis være medicingivning til børn. At give medicin til børn er en stor sygeplejefaglig opgave. Det er nødvendigt at tage udgangspunkt i det enkelte barns alder og udviklingstrin, og ligeledes hvilket reaktionsmønster det enkelte barn har. Forældrenes holdning til medicineringen og de signaler, de sender til deres barn, kan ligeledes have stor betydning for, hvordan opgaven med at give barnet medicin løses bedst muligt. Temaet kan afgrænses på forskellige vis afhængig af dine interesser og fokusområder. Eksempelvis kan du tage udgangspunkt i inhalationsbehandling til børn. Du kan vælge at undersøge, hvordan børnene reagerer på at skulle have medicin på denne måde set i forhold til, hvordan det enkelte barn og den enkelte familie forberedes til dette. side 5
1.4 Sygeplejefaglige udviklingsprojekter Børneafdelingen deltager ligesom resten af Regionshospitalet Randers i to projekter. Dels indførelse af den elektroniske patientjournal (EPJ) samt evidensbaseret sygepleje. På børneafdelingen er indførelsen af den elektroniske patientjournal nået til medicinmodulet, bookingmodulet samt rekvisition/svarmodulet, som er helt implementeret. I afdelingen arbejdes med evidensbaseret sygepleje, hvor to sygeplejersker i afdelingen har udarbejdet en klinisk retningslinie om børn med obstipation. Der er desuden udarbejdet en klinisk retningslinie om børn med spiseproblemer. 2.0 Obligatoriske kliniske indholdselementer At være studerende i klinisk praksis betyder, at du skal tilegne dig viden og handlekompetence ved at deltage i konkrete praktiske sygeplejehandlinger i forhold til børn og forældre med konkrete behov for sundheds- og sygepleje. Du vil med patientforløb og temaforløb som studiemetode selvstændigt skulle planlægge, udføre, evaluere og dokumentere sygeplejen til en mindre gruppe patienter sammen med en sygeplejerske. Sygeplejen skal, som udgangspunkt, altid tage afsæt i barnets og forældrenes individuelle forudsætninger og behov. Dette betyder, at du som studerende på børneafdelingen, skal udvise ansvarlighed, engagement og fleksibilitet i forhold til børnefamilien samt tværfaglige samarbejdsrelationer. Vi forventer, at du anvender din teoretiske viden, dine holdninger og oplevelser til at argumentere for og begrunde dine sygeplejehandlinger. Det er således vigtigt, at du synliggør dine tanker og overvejelser overfor de vejledere, du følges med. Vi forventer, at du deltager aktivt i sygeplejefaglige diskussioner i afdelingen i forhold til at udvikle den kliniske sygepleje. Vi forventer, at du som minimum deltager i følgende: Væskebehov hos det syge barn side 6
Selvstændigt planlægge, udføre, dokumentere og evaluere sygeplejen til det syge barn sammen med en sygeplejerske, herunder at udføre registrering og vurdering af væskeindtagelse og væskebehov at udregne barnets væskebehov at foretage observationer og sygeplejehandlinger i relation til perifert venekateter og administration af infusionsvæsker. Dataindsamle og observere/vurdere symptomer på dehydrering, forhold der påvirker barnets væskebalance, informere og vejlede forældrene i at føre væskeskema, samt hvordan de bedst støtter deres syge og evt. dehydrerede barn. Dataindsamle, dokumentere og evaluere forældrenes ressourcer og den enkelte families situation med henblik på at tilrette plejen, så familien kan mestre deres indlæggelsesforløb på bedst mulig måde. Udskillelser hos det syge barn Selvstændigt foretage observationer, dataindsamle og dokumentere i forhold til barnets afføringsmønster og afføringsudseende sammen med en sygeplejerske. Herunder observere vandladningsmønster, tage urinprøve fra og udføre urinstix, sende urin til mikroskopi og dyrkning. Vejledning af børn og forældre i forhold til isolation og hygiejne, herunder afbrydelse af smitteveje, eksempelvis ved et barn med gastroenteritis. Dataindsamle hos et barn med obstipation. Herunder vejlede og undervise forældre og barn i hvilke forhold, der har betydning, såsom væske og kostindtagelse, toiletvaner og laksantia. Dataindsamle, dokumentere og evaluere forældrenes ressourcer og situation, således at familien bliver i stand til at mestre deres fremtidige situation. Sammen med en sygeplejerske reflektere over, hvilken betydning det har for familiens situation at have et barn med obstipation. Sygepleje til et barn med nedsat trivsel/udvikling Selvstændigt planlægge, udføre, dokumentere og evaluere sygeplejen til børn med nedsat trivsel sammen med en sygeplejerske. Herunder dataind- side 7
samle og vurdere forhold, der har betydning for barnets trivsel, såsom barnets spisemønster, døgnrytme, udregning af barnets ernæringsbehov, vurdering af barnets vækstkurve. Observere og vurdere barnets måltider herunder kostregistrering og vejlede familien i tiltag, der bedrer barnets spisesituation. Selvstændigt observere barnets udvikling og dokumentere afvigelser i denne, herunder samarbejde tværfagligt med bl.a. pædagog og fysioterapeut. Koordinere og samarbejde med sundhedsplejerske vedrørende barnets indlæggelse, således at sundhedsplejersken er i stand til at lave opfølgning i hjemmet på de sygeplejefaglige tiltag, der er iværksat under indlæggelsen. Dataindsamle, observere, dokumentere og evaluere familiens ressourcer og samspil samt forældreevne med henblik på at tilrettelægge sygeplejen, så familien bliver i stand til at mestre deres fremtidige situation bedst mulig. Sammen med en sygeplejerske reflektere over, hvordan det påvirker familien at have et barn med nedsat trivsel/udvikling. Sygepleje til et barn med infektion Selvstændigt planlægge, udføre, evaluere og dokumentere sygeplejen til børn med infektionssygdomme og feber sammen med en sygeplejerske, herunder observation og vurdering af temperatur, barnets almentilstand, barnets farver og respiration. Brug af Emla og information af barnet ud fra dets udviklingstrin og assistere ved blodprøvetagning, således at barnet kan mestre blodprøvetagning på den bedst mulige måde. Vejlede forældrene i, hvordan de støtter deres barn bedst mulig ved eksempelvis blodprøvetagning. Koordinere og samarbejde med lægen vedrørende bestilling af undersøgelser såsom røntgen og blodprøver. Dataindsamle, dokumentere og evaluere forældrenes ressourcer og den enkelte families situation med henblik på at tilrettelægge sygeplejen, så familien kan mestre deres indlæggelsesforløb og støtte deres barn på bedst mulig måde. Sygepleje til et barn med respirationsproblemer Selvstændigt planlægge, udføre, evaluere og dokumentere sygeplejen til børn med respirationsproblemer sammen med en sygeplejerske. Herunder at observere og vurdere barnets bevidsthedsniveau, barnets farver, måling side 8
og vurdering af saturation, beskrivelse af respiration og respirationsfrekvens og hoste. Ud fra en klinisk vurdering og ud fra iltsaturationer planlægge, udføre, evaluere og dokumentere barnets iltbehov Observere og vurdere ændringer i barnets tilstand og koordinere samarbejdet med lægen angående dette. Desuden samarbejde tværfagligt med fysioterapeuten omkring evt. lungefysioterapi til barnet. Formidle undervisning til barn og forældre i eksempelvis brug af astmamedicin ud fra deres behov og forudsætninger. Sikre kontinuitet i pleje og behandlingen ved at udfylde en behandlingsplan sammen med lægen og efterfølgende ved at bestille tid i astmaambulatoriet. Dataindsamle, dokumentere og evaluere forældrenes ressourcer og familiens situation, således at sygeplejen tilrettelægges, så familien kan mestre deres indlæggelsesforløbet og støtte deres barn på bedst mulig måde. Kommunikation med børn Selvstændigt tage kontakt til og kommunikere med børn på forskellige udviklings- og alderstrin sammen med en sygeplejerske, herunder anvende din teoretiske viden om barnets udvikling. Formidle, informere og vejlede/undervise børn og derved at bruge dine pædagogiske evner, tænke kreativt og udnytte eksempelvis legen i kontakten med og information af barnet. Medicingivning til børn Selvstændigt planlægge, udføre og evaluere den medicinske behandling i samarbejde med lægen. Herunder varetage forskellige administrationsformer såsom inhalationer, mixtur, suppositorier og iv-medicin sammen med en sygeplejerske. Desuden vejlede og undervise forældre i den korrekte medicinering af deres barn ud fra deres behov og forudsætninger, således at ny indlæggelse forebygges, og forældrene bliver i stand til at mestre deres fremtidige situation bedst mulig. Diskutere og reflektere over eksempelvis hvilken betydning forældrenes holdning til medicineringen har, i forhold til hvordan barnet reagerer, og hvordan opgaven med at give barnet medicin løses bedst muligt. Smertebehandling til børn side 9
Selvstændigt opsøge kontakt med barn og forældre for at afdække graden af og vurdere barnets behov for smertestillende, herunder dataindsamle, dokumentere og evaluere forhold, der har betydning for barnets oplevelse af smerte. Selvstændigt udføre de sygeplejeopgaver, der er forbundet med den medicinske smertebehandling, og som barnets tilstand kræver. Anvende din teoretiske viden om barnets udvikling. Øve dig i at tænke kreativt og udnytte eksempelvis legen i kontakten med og information af barnet. Sygepleje til et barn til planlagt operation Selvstændigt modtage og gøre barnet klar til planlagt operation. Informere barn og forældre om det planlagte operationsforløb. Desuden selvstændigt planlægge, udføre, dokumentere og evaluere den postoperative sygepleje, herunder udføre relevante observationer og vurdere behov for smertebehandling. Dataindsamle, dokumentere og evaluere vedrørende udskrivelse, herunder vejledning af familien om, hvilke observationer der skal gøres efter udskrivelsen samt vejledning i sufficient smertebehandling. 2.1 Samarbejde mellem studerende og vejledere Samarbejdet mellem studerende og vejledere bygger på et gensidigt ansvar og fleksibilitet i forhold til afdelingens aktuelle læringsmuligheder og børnefamiliens forløb på sygehuset. Det påhviler både dig som studerende og den kliniske vejleder at planlægge og justere studieforløbet og dermed din individuelle studieplan, således at den kliniske undervisning støtter din udviklingsproces. I planlægningen lægger vi vægt på at sikre dig de bedste læringsmuligheder i dit individuelle studieforløb. Det påhviler både den kliniske vejleder, daglige vejledere og den studerende at evaluere og dokumentere den studerendes studieaktivitet i forhold til mål, fokusområder og obligatoriske kliniske indholdselementer. Samarbejdet er organiseret, så du kan synliggøre, hvordan du anvender skolens og afdelingens pensum, når du argumenterer for observerede symptomer og sygeplejehandlinger. På denne måde kan du synliggøre overfor side 10
vejleder, hvilket behov der er for vejledning. For eksempel kan du mundtligt og skriftligt redegøre for, hvordan pensum indgår i dine overvejelser og begrundelser for planlægning af sygeplejen til børn og forældre. mundtligt og skriftligt redegøre for eget udbytte af arbejdet med såvel patientforløb som temaforløb med fokus på proces og resultat. Eksempelvis ved den ugentlige samtale med den kliniske vejleder. I den direkte sygepleje vil du komme til at følges med den kliniske vejleder eller en sygeplejerske fra afdelingen. I den konkrete vejledning i hverdagen tilstræber vi, at du får vejledning både før, under og efter, at du selvstændigt skal planlægge, udføre, dokumentere og evaluere de forskellige sygeplejehandlinger. Ved den ugentlige samtale med den kliniske vejleder planlægges, hvilke patientforløb og temaforløb, der vil være relevante i forhold til dit fokusområde og dine mål for den kliniske undervisning. 3.0 Obligatorisk pensum Samlet antal sider: 455 sider Biolac, Hillerød Behandling af forstoppelse med movicol, Patientinformation. Findes i afsnittet Bisgaard, Hans, 2002, Astma hos småbørn 3.edn, Rigshospitalets børneafdeling, pp.1-41. Findes i afsnittet Bisgaard, Hans, 1997, Astma hos skolebørn 1. udgave, Rigshospitalets børneafdeling, pp. 1-35. Findes i afsnittet Bondesen, A. & Jørgensen, G. 2005, Børn og unge sundheds- og sygepleje, 1. edn, Munksgaards Forlag, København, pp 17 102, pp. 157-257. Børneafdelingen, Randers Centralsygehus, 1998 - Information til forældre og børn indlagt på isolationsstue informationsfolder nr. 201. Findes i afsnittet. side 11
Børneafdelingen, Randers Centralsygehus, 1998 - Information til forældre om RS-virus informationsfolder nr. 354. Findes i afsnittet. Børneafdelingen, Randers Centralsygehus, 1998 - Information til forældre om pseudocroup falsk strubehoste informationsfolder nr. 356. Findes i afsnittet. Børneafdelingen, Randers Centralsygehus, 2004 - Information til forældre på børneafdelingen informationsfolder nr. 579. Findes i afsnittet. Børneafdelingen, Randers Centralsygehus, Sygeplejesituationer Instruksbog for børneafdelingen D4/børneambulatoriet, Randers Centralsygehus, 80 sider. Findes på rcintranet. Dauggaard, K. & Kjærsgård, A. 2002, - Børn med obstipation, Klinisk retningslinie pp..1-12. Findes på rcintranet. Dauggaard, K & Kjærsgård, A. 2005, Børn med forstoppelse, informationsfolder nr. 636. Findes i afsnittet. Det etiske råd/kræftens bekæmpelse 1993, Kommunikation på afdelingen syge børn og deres forældre, videofilm. Findes i afsnittet. Giødesen, L. 1997, Et sygehus ligner næsten et virkeligt hus videofilm om børns tanker og oplevelser på sygehus. Komiteen for sundhedsoplysning. Findes i afsnittet. Klinikgangen, Randers Centralsygehus 2004, Information til patienter om fjernelse af mandlerne (tonsillektomi) informationsfolder nr. 93. Findes i afsnittet. Ortopædkirurgisk afdeling, Randers Centralsygehus, 2001, Observation af hjernerystelse og hvad så? informationsfolder nr. 14. Findes i afsnittet. Schiøtz, P. & Skovby, F. 2001, Praktisk pædiatri, 1. edn, Munksgaards Forlag, København Den normale udvikling pp 19-22. Neuropædiatri pp. 75-98. Mave-tarm sygdomme pp. 133-153. Infektionssygdomme pp. 163-187. Luftvejenes sygdomme pp. 189-204. side 12
Supplerende litteratur. Findes i afsnittet Astra Zeneca, 2005 - Astma hos småbørn, DVD Astra Zeneca Astma og fysisk aktivitet, pp. 1-15. Astra Zeneca Har du astma? gode råd og viden, pp. 1-26. Astra Zeneca, 2001 Om astma du kan også lære at leve med astma, videofilm Dansk epilepsiforening 2004, Børn med lettere epilepsi, pp. 1-38 Dansk epilepsiforening 2001, Børn med svær epilepsi, pp. 1-35 Diabetesforeningen 2003, Det lille barn og diabetes, pp. 1-15 Diabetesforeningen 2003, Dig og diabetes en vejledning til dig m. 9-13 år, pp. 1-35 Diabetesforeningen 2003, Ung og diabetes, pp. 1-23 Knudsen, F. 2004, Feberkramper, Dansk Epilepsiforening, Odense, pp. 1-16 Korsgaard, A. & Knudsen F. 2003, Hovedpine hos børn og unge, GlaxoSmidt- Kline, pp.1 23 Videnscenter om epilepsi 2001, Epilepsi hos skolebørn, pp. 1-23 Videnscenter om epilepsi 2003, Psykosociale konsekvenser af epilepsi hos børn, pp. 1-27 Udarbejdet 07/2008 Revideret 0110 side 13