Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Generel Klinisk Studieplan: Boformen Aas Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Boformen Aas er et 110-tilbud under Specialsektoren i Region Nordjylland. Som 110 er Boformen et tilbud til hele landet. Boform Aas startede som institution d. 1/11-1999 i grundigt nyrenoverede bygninger, som Viborg Amt overtog efter den tidligere selvejende institution Aas Ungdomsgård. Lovmæssigt hører vi under Servicelovens 110. Boform Aas blev oprettet efter politikerønske om at skabe tilbud i den nordlige ende af det daværende Viborg Amt til alkoholikere med akut behov for medicinsk afrusning og dels som social- psykiatrisk bosted for personer med psykiatriske problemer med et sideløbende misbrug af forskellig art: De dobbelt udstødte. Boform Aas har tillige et tilbud til personer, der har brug for tid til afklaring af, om der skal iværksættes egentlig misbrugsbehandling. Vi har på stedet et beskæftigelsestilbud til såvel indskrevne som eksterne brugere. Yderligere oplysninger kan findes på vores hjemmeside: http://www.boformaas.rn.dk/ Samarbejdsrelationer Grundet Boform Aas funktioner og målgruppe, fylder samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere meget. Vi samarbejder bl.a. med: psykiatrien (distriktspsykiatrien, psykiatriske sygehuse, daghuse, døgnhuse, mobilteam, psykiatere, kommunale psykiatriske tilbud) læger/vagtlæge kommunale sagsbehandlere og kontakt-/støttepersoner pårørende alkohol- og misbrugskonsulenter politi sygehuse Den Sundhedsfaglige Højskole Side 1 af 7
private såvel som offentlige behandlingssteder Patient/borger kategorier Vi er et tilbud til plejemæssigt selvhjulpne voksne over 18 med misbrugsproblemer, -de helt unge vil dog ofte kunne få bedre hjælp på andre tilbud. Vi har 14 døgnpladser (værelser), herunder flere forskellige tilbud: Akut afrusning af alkoholmisbrugere i max. 7 dage Afklaringsophold i en periode af 1 til 4 uger, dog max. 3 måneder, som kan bruges til stabilisering, afklaring, restituering og planlæggelse. -Ofte efter endt afrusning, mens andre indskrives direkte i afklaring efter aftale med sagsbehandler/misbrugskonsulent. 5 pladser (1. salen) prioriteres sædvanligvis til mennesker med brug for længere tids afklaring. Ud over misbrugsproblemer har disse brugere ofte psykiatriske problemstillinger. Dagtilbud med 15 pladser 10 til indskrevne og 5 til eksterne pladser. Dagtilbuddet er individuelt tilpasset den enkelte bruger. Centrale kliniske problemstillinger Fælles for vores målgrupper er, at alle samfundets socialgrupper er repræsenteret. Netop fordi der er mange forskellige målgrupper og fordi der så store individuelle forskelle indenfor hver enkelt målgruppe, har vi ikke et decideret fælles mål for brugerne af Boform Aas. Derimod lægger vi stor vægt på at lave individuelle opholds- og handlingsplaner samme med og for hver enkelt ud fra brugernes ønsker. Som følge af dette er de kliniske problemstillinger forskelligartede og kan spænde over fx dehydrering og fejlernæring over sociale problemer til invaliderende svære psykiske sygdomme. For næsten alle bruger gælder, at deres liv er kaotisk, hvorfor vi har indrettet Bostedet efter de miljøterapeutiske principper for at hjælpe dem med at få struktur på deres behandling, hverdag, liv, tanker mv. I forbindelse med at brugerens misbrug reduceres, viser der sig ofte behov for medicinsk behandling af kortere eller længe varighed. Dette hjælper vi såvel brugeren som læge/psykiater med at afklare, og vi hjælper med at opstarte eller genoptage behandlingen. Mange har også svært ved at skabe kontakt, hvorfor vi praktisk såvel som tovholder hjælper dem med at etablere en sådan hvad enten det er til læge, sociale myndigheder, familie, boligselskaber o.a. Gennem samtaler forsøger vi at sætte fokus på den adfærd, som brugeren har, hvorfor de har den og hvilken betydning adfærden har i deres relationer til andre mennesker. Ligeledes forsøger vi at sætte Den Sundhedsfaglige Højskole Side 2 af 7
fokus på hvilken betydning andre menneskers adfærd har i forhold til brugerens tanker og efterfølgende handling. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalet har vi inddelt i 3 grupper: Døgnpersonalet, der skal dække døgnet: Døgnpersonalet består overvejende af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Der er altid min. 2 døgnmedarbejdere på arbejde. Fagpersonalet, der ud over praktiske funktioner (køkken, rengøring, pedel) også står for beskæftigelsestilbuddet til Aas nuværende og tidligere døgnindskrevne. Ledelse og administration (leder, stedfortræder og sekretærer). Stedfortræderen er uddannet socialrådgiver. Hver morgen starter vi med et morgenmøde, hvor alle tre personalegrupper er repræsenteret. På mødet drøftes beslutninger i forhold til den enkelte bruger og husets brugersammensætning. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer En fælles overskrift for opholdet på Boformen Aas er: Afklaring. Derfor er der i løbet af opholdet indlagt forskellige faste samtaler med forskelligt fokus. Længden af opholdet her er afhængig af denne opklaring og afhængig af, hvornår evt. planer kan sættes i søen. Et tænkt, men ikke atypisk eksempel kunne være: P har drukket i mange år, røget lidt hash indimellem og haft svært ved at få eller holde på et arbejde. Han overtales af familien til at få noget gjort ved sit misbrug, hvorfor han indskrives hos os til medicinsk afrusning, der varer ca. en uge. Efterhånden som afrusningsmedicinen bliver udtrappet, bliver P mere og mere angst og indesluttet, og vores opfølgningssamtale afslører, at P faktisk er psykotisk. I samarbejde med læge og kommune besluttes at 1) henvise P til psykiatrisk udredning 2) tilbyde P et lidt længere ophold på Aas. Under opholdet er det personalets opgave at støtte P i at få hverdagen til at fungere, at observere P i forhold til en evt. kommende behandling. Dette kan indebære at P får støtte til at få styr på økonomien, forholdet til familien og venner. Gennem samtaler kan vi hjælpe med at P bliver bevidst om hans sygdom. Under opholdet her bliver der sammen med P lagt planer for fremtiden. Sygeplejefaglige opgaver Afklaring Observation Behandling af abstinenser Den Sundhedsfaglige Højskole Side 3 af 7
Strukturerede samtaler Medicinadministration Vejledning Kontakt til div. samarbejdsparter Kollegial sparring Dokumentation Udvikling af vores tilbud Praktiske opgaver Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Et af de områder vi arbejder med er Ruten gennem huset. Det er et skema som beskriver, for personalet, det forløb brugeren følger fra han visiteres til Ås til han forlader os igen. Skemaet viser hvornår de enkelte opgaver foregår og hvem der er ansvarlig for de finder sted. Vi har en livlig kursusaktivitet med fokus på: Coaching Kognitiv terapi De nye forskningsresultater og teorier vedr. psykiatri og misbrug Udsatte grupper Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Observationer Coaching Kognitiv terapi Samtaler - kommunikation Etablering af kontakt Pædagogik Miljøterapi Beskrivelse af uddannelsesmæssige nelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den studerende vil som udgangspunkt første dag blive mødt af den kliniske vejleder til introduktion til Boformen Aas. Ud fra gennemgang af læringsudbyttet for modul 8 samt den studerendes ønsker og behov vil vi individuelt tilrettelægge den første del af klinikken. Efter fremlæggelsen af den fastlagte studieaktivitet, evaluerer vi og planlægger den sidste del af klinikken. Aftaler vedr. studieaktiviteter og samtaler angives i den individuelle kliniske studieplan. Den studerende vil i tilstedeværelsestiden have mulighed for at arbejde med: Relation Miljøterapi Den Sundhedsfaglige Højskole Side 4 af 7
Rollemodel Diskussion og planlægning af sygepleje til ressourcesvage mennesker Vejledning af brugere Sammenhæng mellem diagnose, symptomer, behandling og evt. misbrug Observation Dokumentation Konflikthåndtering Ud over den fastlagte studieaktivitet, kan den studerende vælge at arbejde dybere med: Dataindsamling m.h.p forståelse af brugerens helhedssituation Medicinadministration Psykofarmaka At bruge sig selv som redskab Læringsmiljø /Studiemiljø Specielt i den første del af klinikken, vil den studerende få tildelt nogle få sygeplejersker, han/hun kan følge => Mesterlære I løbet af arbejdsdagen vil der være mulighed for løbende situationsbestemt planlægning, evaluering og vejledning Den studerende får fra start adgangskode til vores interne elektroniske journal- og rapporteringssystem. Den studerende bliver hurtigt tilknyttet en bruger som medkontaktperson. Kulturen på Aas er, at spørgsmål ikke alene er velkomne de er en nødvendighed. Alle medarbejdere er indstillet på at hjælpe/guide den studerende til et trygt og lærerigt forløb. Den studerende kan forvente at tilbringe en stor del af tilstedeværelsestiden sammen med brugerne. Den studerende deltager i i vores interne planlægnings- og evalueringsmøder omkring brugerne og funktionerne i huset. Er der eksterne samarbejdsmøder vil den studerende også her kunne deltage efter aftale. Fagbiblioteket på stedet er også et tilbud til den studerende. Vejlednings- og evalueringstilbud Ved begyndelsen af den kliniske periode aftales ud fra individuelle behov hvordan og hvornår den mere strukturerede vejledning og evaluering sammen med stedets kliniske vejleder skal foregå. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 5 af 7
Endvidere er der mulighed for vejledning ud fra spontant opstået behov enten ved klinisk vejleder eller ved øvrige personale. Ligeledes er der altid mulighed for at drøfte konkrete sygeplejefaglige opgaver (før- og eftervejledning) Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Stedets kliniske vejleder har taget den godkendte uddannelse for kliniske vejledere Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Bestemmelser for litteraturlister mv. fremgår af Modulbeskrivelsen for modul 8 Anbefalet litteratur: Henrik Rindom: Rusmidlernes biologi Kan læses online her: http://www.sst.dk/publ/publ2000/rus_bio/helepubl.htm Sygeplejersken 6/2009 side 6, 42, 46-52 - Sammenhæng mellem ADHD og misbrug hos voksne http://www.sygeplejersken.dk/sygeplejersken/default.asp?blncontents=1&intissueid=531# Finn Zierau: Alkohol På godt og ondt. Psykiatrifondens Forlag (Aas bibliotek) Aksel Bertelsen og Poul Munk-Jørgensen: De psykiatriske Diagnoser. Psykiatrifondens Forlag (Aas bibliotek) WHO ICD-10: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Klassifikation og diagnostiske kriterier. Jes Gerlach og Per Vestergaard: Psykofarmaka Psykiatrifondens Forlag (Aas bibliotek) Merete M. Mørch & Nicole K. Rosenberg: Kognitiv Terapi Modeller og metoder Kap. 1, 10, 13 samt andre situationsrelevante kapitler. Liv Strand: Fra kaos mod samling, mestring og helhed - psykiatrisk sygepleje til psykotiske patienter. Gyldendal Erik Simonsen: Personlighedsforstyrrelser Psykiatrifonden Metoder i relationsarbejde med hjemløse fra teori til praksis Udgivet af Ågården (findes på Aas bibliotek) Den Sundhedsfaglige Højskole Side 6 af 7